Dansk Folkeparti indkalder nu folketinget til hastedebat. Bagruden er enkel: Dieselprisen har nået sit højeste niveau nogensinde, og benzinprisen er også banket voldsomt i vejret. Det rammer pendlere, børnefamilier, håndværkere, landmænd og alle andre danskere, der er afhængige af bilen. Regeringen har dumpet fuldstændigt i håndteringen af sagen. Mens priserne stiger, foretager regeringen sig ingenting og statskassen fortsætter med at score kassen på danskernes nødvendige transport. Det er en eklatant skandale! Dansk Folkeparti har i årevis foreslået, at Danmark følger vores nabolande og sænker afgifterne og momsen på benzin og diesel. Vi kan ikke bestemme verdensmarkedsprisen. Men vi kan beslutte, hvor hårdt prisstigningerne skal ramme den enkelte dansker. Derfor tager jeg nu initiativ til at samle opbakning blandt Folketingets partier til en hastedebat. Derefter vil vi hurtigst muligt genfremsætte vores forslag om at sænke afgifterne på benzin og diesel. For der findes en løsning. Det er ingen naturlov, at priserne skal være så svimlende høje. Det kræver blot en regering og et flertal i Folketinget, som vil sætte almindelige danskeres hverdag før statens afgiftsindtægter. Det kan lade sig gøre. Dansk Folkeparti er i arbejdstøjet. Vi er klar til at gøre noget ved det! #Benzinpriser #Dieselpriser #Hastedebat