BETA nonprofit public democratic european moderated

Search

#opfindelser

Der er en syg retstilstand, når politikerne finder det ok at beskatte folk af penge, de aldrig har haft: Ove Andersen er forskningschef på Hvidovre Hospital, og han har lavet en opfindelse til blodprøver, der kan hjælpe patienter på hospitaler verden over. Ove fik patent på opfindelsen og indgik et samarbejde med en virksomhed i Schweiz, som skulle udvikle idéen. Aftalen var, at hvis det blev en kommerciel succes, skulle han have løbende udbetalinger fra salget. Det blev det bare aldrig - hvilket jo er sådan, det engang i mellem går, når iværksættere finder på nye produkter. Men SKAT mener, han skal punge ud for aftalen med det schweiziske selskab - SELVOM Ove aldrig har tjent så meget som en krone på det. Ove har udtalt, at det kom fuldstændig bag på ham, og at han nærmest ikke har kunnet sovet siden. Men sådan er loven i Danmark. Hvordan kan man mene, at det er i orden at beskatte folk af fiktive gevinster? Ove har ved siden af sit arbejde som forskningschef i mange år bidraget med flere patenterede opfindelser. Men nu udtaler han, at han ikke kommer “til at lave flere opfindelser. Heller ikke selvom jeg har masser af idéer. Det har vist sig at være for meget opad bakke”. At beskatte folk af penge, de aldrig har tjent, er ikke blot noget svineri, fordi det ødelægger folks liv. Det er også en grotesk dårlig idé, hvis vi gerne vil have et samfund, hvor det kan betale sig at gøre sig umage. Danmark har brug for flere virkelystne ildsjæle som Ove, der får gode idéer og bidrager til at redde menneskeliv. Tænk, at vi behandler folk sådan her i Danmark? #skat #iværksætteri #opfindelser