Search

HØJESTERET HAR TALT Den 4. september sad jeg i Højesteret og fulgte sagen om en arabisk kvinde, der havde snydt sig til dansk indfødsret i 2015. I 2013 havde hun i ansøgningsskemaet nemlig afgivet en tro- og loveerklæring på, at hun ikke havde begået kriminelle forhold. I 2016 blev hun og ægtefællen imidlertid sigtet for at have udøvet grov vold mod sin på tidspunktet 4 årige datter. I 2017 blev hun og ægtefællen dømt for volden mod datteren. Det betyder, at kvinden, da hun ansøgte om dansk indfødsret, fortiede, at hun havde begået strafbare forhold og dermed afgav en falsk erklæring til myndighederne. Spørgsmålet for Højesteret var, om frakendelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Højesteret har i dag stadfæstet, at hun frakendes sin danske indfødsret. Det glæder mig. Dommen er rigtig. Men efter min opfattelse bør loven ændres. Hvis en ansøger ikke opfyldte betingelserne, da Folketinget vedtog loven om indfødsret, bør indfødsretten anses for aldrig at være gyldigt erhvervet. Nullitet fra begyndelsen, ex tunc. Det bør skrives klart ind i indfødsretsloven og kommende love om indfødsrets meddelelse, så forventnings- og indrettelseshensyn ikke kan bruges til at fastholde en indfødsret opnået på et urigtigt grundlag. For man skal ikke kunne opnå ved domstolene, hvad man aldrig ville have fået af Folketinget, hvis sandheden havde været kendt. Det er alene Folketinget, der efter grundlovens § 44, stk. 1, bestemmer, hvem der kan opnå dansk indfødsret. Sprogkravet og indfødsretsprøven bør samtidig skærpes markant. Ved min overværing af sagen i retten undrede jeg mig meget over, hvordan hun kunne opfylde sprogkravet og bestå indfødsretsprøven, når en arabisk tolk måtte oversætte hele retsmødet for hende. Højesteret bemærker da også i dommen, at hun kun forstår og taler dansk i meget begrænset omfang. For hvis hun efter 27 år i Danmark ikke kan begå sig på dansk, hvordan kunne hun så opfylde kravene for 12 år siden. Måske er der givet dispensation. Det mangler jeg fortsat svar på. Og det leder mig hen til, at det bør være sådan, at ansøgernes identitet kontrolleres biometrisk ved deltagelse i prøven, så myndighederne senere kan kontrollere, om den, der tog prøven, er den samme som den, der får udstedt et dansk pas. Men altså, vi bør bare lade være med at massedele vores indfødsret ud som bolsjer. Jeg minder om, at der pt. er over 19.000 ansøgninger om dansk indfødsret. Det er hovedrystende. #Indfødsret #Danmark #Rettigheder

Lige nu sidder Özlem Cekic på TV2 News og beklager sig over at Gud er oversat hankøn i biblen. Anja Andersen stemmer i med forslaget, at man jo i stedet for "han" kunne referere til Gud, Faderen, Herren med "hen" i stedet for. Den gode @nielsthdahl kæmper lidt med at finde en grimasse der kan passe. #lighed #sprog #religion

Næsten enhver kultur har moderniserede udgaver af ældre forfattere, ledsaget af diskussioner om stavning, ordforråd, redaktionelle noter og tilpasning til nutidens læsere. En antikvitetshandler sagde engang til mig, at “tidens patina giver værdi” og kan være det, der skiller en original fra en billig kopi. Jeg åbner Constantin Noicas “Søndagsessays”, kommer til forlagets forord i Humanitas-udgaven fra 1992 og opdager, at “stavemåden er blevet opdateret”. At læse Noica kunne have været en vandring gennem 1930’erne og 1940’erne. I stedet tager vi turen med moderne briller på, behageligt siddende i en Uber, uden frygt for at fare vild — altså for ikke at forstå datidens ord, som ganske enkelt kunne være blevet “oversat” i fodnoter. Hvad nu hvis vi også tog datidens aviser og “opdaterede” dem? Og måske burde vi også rebrande datidens reklamer, så vores neuroner ikke behøver arbejde for hårdt, som om vi sad i et escape room. Hvorfor stoppe dér? Vi kunne også opdatere historiebøgerne og skrive, at Arkimedes fra Syrakus blev dræbt af en romersk soldat, mens han lavede matematik på sin tablet. Grundideen er jo stadig den samme, ikke? Kun epoken forsvinder. Og én ting mere: hvorfor “opdaterer” matematikere ikke Pythagoras? De kan ændre notation. De kan forklare beviset på en anden måde. De kan endda bygge figuren online gennem en animation, der udfolder sig for elevernes øjne. Men Pythagoras’ læresætning forbliver Pythagoras’ læresætning. Så når vi læser en ældre forfatter, hvorfor så ikke bevare sproget fra hans tid — og lægge moderne forklaringer i noterne? Og et sidste spørgsmål til Humanitas og til dem, der arbejder på universiteternes litteratur- og filologiafdelinger: hvis nutidens skoleelever om nogle årtier “opdaterer” jer med # og emojis, ville I så synes om det? #Humanitas #ConstantinNoica #Noica #Søndagsessays #Arkimedes #Pythagoras #Hashtag #Emoji #MrStorywise #OpdateretStavning #Sproghistorie #20260920_1926 #Dansk #Danish #Litteratur #Historie

NU SÆNKES BELØBSGRÆNSEN IGEN Til valget i 2019 lovede Mette Frederiksen, at beløbsgrænsen ikke ville blive sat ned, så længe Socialdemokratiet havde noget at skulle have sagt. Morten Bødskov var lige så klar i mælet: »Der kommer ikke til at blive rykket ved beløbsgrænsen.« Alligevel blev beløbsgrænsen sænket i 2022. Og nu sænkes den igen! Denne gang ned til 322.000 kr. årligt for i alt 16 lande: USA, Storbritannien, Singapore, Kina, Japan, Australien, Canada, Indien, Brasilien, Malaysia, Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Ukraine og Moldova. Socialdemokratiet påstår hårdnakket, at regeringen ikke sænker beløbsgrænsen, fordi der ikke pilles ved de eksisterende ordninger. Man har nemlig i stedet været smart og oprettet en helt ny ordning med en meget lavere beløbsgrænse. Og vupti, så mener Socialdemokratiet i ramme alvor, at beløbsgrænsen ikke er blevet sænket. Det er ren ordkløveri. Om man sænker grænsen på en eksisterende ordning eller opretter en ny ordning med en langt lavere grænse, er resultatet det samme: Det bliver lettere og billigere at hente arbejdskraft til Danmark. Det betyder noget, hvilke lande arbejdskraften kommer fra, og hvor tæt landene ligger på Danmark sprogligt og kulturelt. Danmark har ikke meget sprogligt eller kulturelt til fælles med fx Indien eller Malaysia. Samtidig har flere af landene meget store muslimske mindretal. Alene i Indien bor der omkring 200 millioner muslimer. Malaysia har et muslimsk flertal, og Albanien har ligeledes en stor muslimsk befolkning. Og når døren åbnes til folk fra UK, så er det bekymrende, for det er bl.a. i UK, vi ser enorme problemer med indvandrere. Fælles for dem alle er, at de nu får lettere adgang til Danmark med hele familien, fordi de nu skal tjene langt mindre end før på den nye ordning. Socialdemokratiet fastholder, at der ikke er tale om en lempelse af udlændingepolitikken. Det er jeg lodret uenig i. Desværre stemte et bredt flertal i Folketinget loven igennem. For loven stemte regeringen + LA, Kons, EL og ALT. Imod stemte DF, DD, BP, Nadja Natalie Isaksen (UFG) og Emilie Schytte (UFG), hverken for eller imod stemte Cecilie Liv Hansen (UFG) og Jacob Harris (UFG)). Loven træder desværre i kraft 1. januar 2027. #Beløbsgrænse #Udlændingepolitik #Danmark

Vilniaus apygardos teisme pradėta nagrinėti byla dėl DHL siuntų su sprogstamaisiais užtaisais, kurioje kaltinami penki asmenys, tarp jų Ukrainos, Lietuvos ir Rusijos piliečiai, veikę kartu su Rusijos ginkluotųjų pajėgų Vyriausiąja žvalgybos valdyba. #terorizmas #DHL #kriminalinėpolicija

Vokietijos vyriausybė pranešė, kad drono incidentas Leipcigo oro uoste, kuriame buvo rastas sprogmenimis aprūpintas dronas, yra susijęs su Rusija, o šalies pareigūnai patvirtino, jog už tai atsakingos rusų operacijos, siekdami sugriežtinti sankcijas ir uždaryti Rusijos konsulatus Vokietijoje. #Vokietija #Rusija #hibridinisKaras