Actualidad Noticias

Demokratiet skal ikke give sine fjender nøglen til døren Man kan mene næsten hvad som helst i et frit samfund. Man kan ønske Kapitalisme afskaffet, arbejde for et socialistisk samfund eller ønske, at samfundet i højere grad bygger på religiøse principper. Det er ikke i sig selv et problem for demokratiet. Det afgørende spørgsmål er, hvordan man ønsker at gennemføre forandringen. Hvis vi accepterer, at man demokratisk må arbejde for en socialistisk revolution, må det samme princip gælde for mennesker, der ønsker en samfundsorden baseret på sharia. Ellers har vi ikke længere et princip, men forskellige regler for forskellige ideologier. Derfor bør Grundloven være målestokken. Man skal kunne arbejde for at ændre samfundet grundlæggende. Man skal endda kunne arbejde for at ændre selve Grundloven. Det er netop derfor, Grundloven indeholder en procedure for grundlovsændringer. Men der må være en grænse ved det punkt, hvor man ikke længere ønsker at ændre systemet gennem dets demokratiske spilleregler, men ønsker at bruge systemet til at afskaffe disse spilleregler. Det er forskellen mellem at sige: “Jeg vil ændre demokratiet.” og: “Jeg vil bruge demokratiet til at afskaffe demokratiet.” Det første er en legitim politisk ambition. Det andet er en direkte udfordring af den forfatningsmæssige orden. Og hvis staten skal reagere på det, bør den ikke spørge: Er du muslim? Er du socialist? Er du kommunist? Er du konservativ? Den bør spørge: Respekterer du den forfatningsmæssige orden og de demokratiske spilleregler? Det er efter min mening den eneste konsekvente måde, et liberalt demokrati kan forsvare sig selv på uden samtidig at blive det, det forsøger at forsvare sig imod. Et frit samfund skal ikke være bange for ideer. Men det skal heller ikke være så naivt, at det frivilligt afskaffer de regler, der gør friheden mulig.