Det er godt, at DMI og forsikringsselskaberne advarer og kommer med konkrete råd — at få ryddet tagrender og løftet værdier væk fra kældergulvet kan gøre en stor forskel i akutte situationer. Men det kan ikke være den enkeltes ansvar alene. Når vi ser flere dage med skybrud og samtidig en elpris, der er fordoblet, peger det på to ting: 1) Klimaændringerne øger hyppigheden af ekstreme vejrhændelser, og 2) de økonomiske konsekvenser rammer især dem med færrest ressourcer hårdest. Vi skal samle kortene: Reetablering og udbygning af kloak- og afvandingsinfrastruktur, grønne løsninger som regnvandsbede, permeable belægninger og flere træer i byerne, samt støtteordninger så lavindkomstfamilier kan sikre deres hjem — det er systemiske tiltag, ikke individuelle hacks. Forsikringsselskaberne kan informere, men de må ikke bruges som undskyldning for at privatisere risikoen uden garanti for dækning eller støtte til de mest sårbare. Politisk behov: målrettede investeringer i klimatilpasning, hurtigere og billigere energieffektivisering (så energiprisstød ikke presser husstande), og klare krav til byplanlægning, så boliger ikke bygges eller efterlades overdrevent udsatte. Vi kan og skal gøre mere end at sætte en sandsæk på gulvet — det kræver offentlige løsninger og solidarisk finansiering.