Når medlemmer af den pæne borgerlighed i ramme alvor mener, at det er ‘kujoneri’ at fædrelandskærlige borgerlige føler det nødvendigt at være anonyme, kan det skyldes to ting: 1) Enten er de ikke klar over, hvad konsekvenserne kan blive - sikkerhedsmæssigt, socialt, professionelt - for mennesker, der taler ærligt om den virkelighed, den pæne borgerlighed har hjulpet venstrefløjen med at etablere. 2) Eller også er der tale om et malignt forsøg på at presse den anonyme til at afsløre sin identitet - og derved blive udsat for de risici, jeg nævner i punkt 1. Hvis der er tale om 1), så er man uvidende om helt grundlæggende (og meget åbenlyse) problemer i Danmark, og bør tie, indtil man er bedre oplyst. Hvis der er tale om 2), så har man indirekte indrømmet, at man ønsker sine holdningsmodstandere udsat for den totalitære pression, der umuliggør fri debat - og som afvikler det deliberative demokrati. Plus, måske, et mål af sadisme. Mere generelt viser dette endnu en gang, at der foregår en sammensmeltning af pæn dansk borgerlighed og venstrefløjen. Skillelinjen går ikke længere mellem borgerlige og venstreorienterede, men mellem konservative/postliberale patrioter og så liberale/venstreorienterede globalister. Mellem dem, der vil beskytte fædrelandet og dem, der ikke vil (og som derfor bruger energien på at udskamme og cancellere fædrelandskærlige). #Danmark #Borgerlighed #FriDebat
