Den nye aftale mellem Danmark, USA og Grønland betyder, at de grønlandske politikere godt kan glemme drømmen om at blive en suveræn nation. Det kan Grønland godt blive på papiret men ikke i praksis. Aftalen betyder, at USA får veto over hvem, der må investere hvad i Grønland. De grønlandske politikeres drøm om at kunne spille på flere heste ved en selvstændighed og så skumme fløden fra den, der ville byde højest, er gået i vasken. Bliver Grønland selvstændig, vil landets fremtid ikke blive bestemt i Nuuk men i Washington. Et uafhængigt Grønland eksisterer ikke længere som drøm. Det er ganske enkelt ikke en option med den nye aftale. Grønlands fremtid ligger enten i et samarbejde med Danmark eller i et underdanigt forhold til USA. Det bør de grønlandske politikere indse og handle derefter. Aftalen bør også indebære, at de grønlandske politikeres anti-danske retorik må ophøre. Nu er det nemlig Danmark, der kan true med at gøre Grønland selvstændigt. #dkpol #Grønland #Selvstændighed #USA
