Hah! Apropos ingenting og en lille sludder for en sladder. For mange år siden havde jeg fornøjelsen af at bruge et par uger i et orangutangreservat på Borneo, og det var pisseprimitive forhold. Skulle man endelig gøre en reel forskel for orangutanger, så er det for det første ikke den danske regerings opgave at knække den kode. Og for det andet er man langt bedre tjent med at bruge de 800.000 kr. på at sende ét menneske tur/retur med en plan, en kuffert fyldt med penge og tid. Alene tilstedeværelsen af en random hvid person med penge får ting til at ske. Det havde gjort en KÆMPE forskel, og så mange penge kan strækkes ENORMT langt i forsvarlige, ærlige og funktionelle hænder. Nu har jeg tilfældigvis (for mange år siden, jaja) brugt en del tid ude i felten med forskellige frivillige organisationer. Både i Indien, Thailand og Indonesien. Ingen af de her opmærksomhedskampagner i Vesten giver en skid. Hvis ikke pengene afleveres DIREKTE i hænderne på de mennesker, som arbejder DIREKTE med at løse problemet, så forsvinder en alt for stor del ud i bureaukratiske eller korrupte lommer. Kæft, jeg har bestukket mange mennesker for at komme i mål. Især i Indien. Vi er tilbage i 2011 her. Vi optrevlede bl.a. en NGO, som tog 90 % (!!!) af alle donerede midler og brugte de sidste 10 % på det egentlige formål. For hvert led pengene skal igennem, kan du roligt regne med, at effekten bliver mindre. Nåh... hvad kan I så bruge det til? Tanker. Velgørenhed og ulandsbistand uden FULDSTÆNDIG gennemsigtighed og klokkeklare formål – HELT dernede, hvor hænderne drejer på knapperne – bør mødes med massiv skepsis. Det er røvpinligt, hvor mange penge der bliver brugt på absolut ingenting i det her såkaldte "velgørenheds- og opmærksomhedsøjemed". Den her debat er ENORMT vigtig. Der mangler TILSYN. Der mangler FORMÅL. Og der mangler et langt større fokus på RESULTATER. #Velgørenhed #Ulandsbistand #Transparens
J
