Hvordan ser der ud nede under den venstreorienterede godhed? Forleden så jeg en kvindelig influencer på Instagram gøre sig morsom over, at det var Charlie Kirks dødsdag. Altså den amerikanske debattør og familiefar, der blev skudt af en regnbueekstremist. Influenceren overvejer sågar at klæde sig ud som Kirks enke, Erica, til Halloween. Den samme kvinde dyrker på sin Instagram-side feminisme, dyrevelfærd, genbrug og ærgrer sig over AI, fordi ”det kunne være lækkert, hvis vi stadig havde brug for hinanden, Hjertesmiley.” Hvis du glæder dig over drabet på en uskyldig mand, og offentligt overvejer at klæde dig ud som hans enke og mor til to små børn, til Halloween – så kan ikke nok så megen gratis dydssignalering med genbrug og performativ empati skjule, hvad du er. Det er ret enkelt med de mørke træk. Hvis det opfører sig afstumpet, og det taler afstumpet. Så har vi nok at gøre med en afstumpet karakter. #samfund #feminisme #dydssignalering