Jeg kan her til morgen se, at de socialdemokratiske spinkanoner er rettet mod mig! Indledningsvis er Bennys kritik en lille smule ironisk med tanke på, hvorfor han selv mistede sin ministerpost. Men fred være med det. :) EB har ret i flere af deres "afsløringer". Altså, jeg har - dog ubevidst og i god tro - sagt ting, der er forkerte. Og det står jeg 100 % på mål for og vil gerne beklage over! For når man har et stort talerør, skal man også gøre sig umage for, at ens udsagn holder vand. Men lad os lige dvæle lidt ved EB's "afsløring". Deres artikel går flere år tilbage. I den periode har jeg vitterligt skrevet flere tusind opslag på de sociale medier, lavet hundredevis af videoer og deltage i hundredevis af debatter og interviews. SELVFØLGELIG er jeg i den periode på et eller andet tidspunkt kommet til at sige noget, der er forkert! For den her historie ville du vitterligt kunne lave på alle, der i samme grad har deltaget i den offentlige debat. De eneste, der ikke laver fejl, er jo dem, der ikke laver noget. Og lad mig understrege; Jeg synes både, det er 100 % rimeligt og vigtigt, at medierne laver historier på det, hvis jeg eller andre siger noget forkert! For det er et afgørende aspekt af en sund offentlig debat. Men at Benny forsøger at koge suppe på det ved at få det til at lyde som om, at jeg bevidst går og lyver, er jo bare decideret lavt. For medmindre man virkelig prøver at fortolke det her som fanden læser Biblen, ved man jo udmærket godt, at der er tale om ubevidste fejl i god tro. Og dét er ret væsentligt. For alle kan i god tro lave fejl - og medmindre man gør sig umage for at finde hår i suppen, ved folk jo godt, at det er en uvægerlig præmis for at deltage i debatten. Siger man mange ting, vil man på et tidspunkt også sige noget forkert. Men hvordan er det egentlig lige, Socialdemokratiet selv agerer i den offentlige debat? Jeg vil ikke opliste alle eksemplerne - men se gerne @hr_noergaard s fremragende liste nedenfor i kommentarfeltet. Så man man jo vurdere for sig selv, hvem der bidrager til en dårlig politisk kultur. Hæv niveauet, Benny. #offentligdebat #politiskkultur #fejl