Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg er blevet stoppet på gaden af især yngre vælgere, som fortæller, at jeg har bidraget til at vække deres politiske interesse. Alligevel brokker mange ældre politikere - som @JanEJoergensen og Søren Gade - sig over, at mange af os unge også prioriterer at deltage i den offentlige debat via de sociale medier. Men der er ikke noget modsætningsforhold mellem at passe sit parlamentariske arbejde og at deltage aktivt i den offentlige debat på sociale medier. Demokratiet lever ikke kun via afstemninger i folketingssalen, men også gennem en levende offentlig samtale mellem borgere og politikere. Det er nemlig netop gennem den offentlige debat, at nye idéer bliver prøvet af, at gamle dogmer udfordres, at holdninger flyttes, og nye politiske flertal tager form. Tidligere foregik denne samtale udelukkende i forsamlingshuse, til vælgermøder og gennem den etablerede presse. Men i dag har den offentlige debat fået endnu en arena i form af digitale forsamlingshuse som Instagram, Facebook og TikTok, der i sin essens er meritokratiske. De gør det muligt for nye stemmer at bryde igennem lydmuren uden først at komme igennem nåleøjet hos en avisredaktion eller et tv-studie. I dag er det ikke længere kun kommentatorer eller kritiske journalister, der kan stille spørgsmål til os folkevalgte, give deres eget besyv med i debatten, eller bestemme hvem der får taletid. De sociale medier er nemlig meritokratiske - og derfor bidrager de også til at, ja, at demokratisere den offentlige debat. For de sociale medier foregår på vælgernes præmisser. De ældre Venstre-politikeres kritik virker mest af alt som en frustration over, at de ikke længere selv har monopol på at fylde i den offentlige debat. Men folkestyret bliver ikke svækket af, at vi politikere kommunikerer direkte med vælgerne. Det bliver svækket, hvis vi dropper kontakten til de mennesker, vi er valgt til at repræsentere. Hele klummen kan læses i kommentarfeltet. #demokrati #offentligdebat #socialemedier