Når menneskerettigheder og konventioner ikke gælder ofrene. En 32 årig mand er tiltalt for at have voldtaget en 14 årig pige på en bænk i en offentlig park i København. Han er endnu ikke dømt. I Gullestrup blev en 10 årig pige truet med kniv, bortført fra en legeplads og voldtaget. Gerningsmanden, en somalisk statsborger, blev i byretten idømt seks års fængsel og udvist af Danmark for bestandigt. Vestre Landsret ændrede efterfølgende udvisningen til betinget udvisning. I 2026 befandt han sig stadig i Danmark, selv om hans opholdstilladelse ifølge Folketingets oplysninger var udløbet i 2021. Samme år blev han sigtet i en drabssag i Svendborg. I en anden sag blev en syrisk statsborger dømt for blandt andet grov vold, røveri, ulovlig tvang og vidnetrusler mod en 14 årig dreng. Volden stod på i omkring halvanden time og blev delvist filmet. Højesteret stadfæstede udvisningen, men med seks års indrejseforbud. Og i Viborg blev en syrisk kvinde dømt for vold mod sine fire børn gennem ni år. Børnene blev blandt andet slået, sparket og taget kvælertag på. En onkel blev dømt for grov vold. Anklagemyndigheden krævede udvisning, men begge fik i stedet en advarsel om udvisning. Så begynder diskussionen om proportionalitet, privatliv, familieliv og internationale konventioner. Alt sammen rettigheder, som selvfølgelig findes. Men der mangler noget i den debat. Hvor er proportionaliteten for barnet, der bliver voldtaget? Hvor er retten til et trygt familieliv for barnet, der bliver slået gennem ni år? Hvor er hensynet til den 10 årige pige, der bliver truet med kniv og voldtaget? Ofrene har også menneskerettigheder. Når konventionerne vejer tungere i debatten om gerningsmandens udvisning end hensynet til de børn, han har ødelagt livet for, har vi mistet proportionerne. #dkmedier #dkpol #menneskerettigheder #vold #børnsretter
