BETA nonprofit public democratic european moderated

Search

#dobbeltmorale

I dag er de fleste andre partier ude med riven efter Morten Messerschmidt, fordi han har givet en uskyldig rundvisning på Christiansborg til en person, som tilsyneladende har nogle “pro-russiske” sympatier - hvilket Morten ikke var bevidst om. Det er tydeligvis en organiseret smædekampagne, som udstiller de andre partiers desperation, hykleri og dobbeltmorale. Lad os derfor gennemgå dele af synderegisteret hos disse opportunistiske partier og politikere, som i dag kritiserer Morten. Enhedslisten: har sendt danske skattekroner til palæstinensiske terrorister. Derudover har folketingsmedlem, Christian Juhl, mødtes med medlemmer af en islamistisk terrororganisation på Christiansborg. SF: ledende folketingsmedlem, Karsten Hønge, har rejst til det islamiske diktatur, Saubi-Arabien, og mødtes med styrets repræsentanter. Et despotisk islamist-styre, som henretter journalister og undertrykker befolkningen på groveste vis. Radikale Venstre: vice-borgmester har fyret en medarbejder på et bosted for at stege bacon. Folketingsmedlem, Magnus Georg Jensen, har desuden brugt valgkampen på at fraternisere med radikaliserede islamister i den notoriske islamist-moske på Rovsinggade i København for at tiltrække muslimske stemmer. Socialdemokratiet: flere lokalpolitikere har tråde til Erdogan. Partiets nuværende udlændingeminister, Morten Bodskøv, har brugt en valgkamp på at deltage i et islamisk koran-møde med kønsopdeling. Moderaterne: Lars Løkke har hygget sig og drukket øl med Vladimir Putin - og efterfølgende tilkendegivet, at han bestemt ikke fortryder sin “putin-venlige” periode. Har samtidig indskrænket danskernes ytringsfrihed for at please islamistiske diktaturstater. Venstre: adskillige fremtrædende folkevalgte politikere har haft økonomiske interesser i Rusland eller deltaget i pro-russiske påvirkningsfora. Konservative: medlem af Europa-Parlamentet, Niels Flemming Hansen, har tjent penge på at sælge Ecco-sko i Rusland efter Ruslands krig mod Ukraine. Som I kan se: de partier, som i dag anklager DF og Morten for at være “Pro-russisk”, alene fordi han gav en rundvisning til en person - de har alle markant mere problematiske sager i bagagen. Det er partier, hvis folkevalgte politikere fraterniserer med radikaliserede islamister, har hygget sig med Vladimir Putin eller deltager i pro-russiske påvirkningsfora. De prøver nu at moralisere og skælde Morten ud, fordi han gav en rundvisning på Borgen. Det er klart os tydeligt, hvorfor de gør det: de er dybt desperate. Fordi de kan se, at Dansk Folkeparti har vind i sejlene. Og nu ser de endelig deres mulighed for at få ram på os. Så lad os kalde det, hvad det er: en usaglig smædekampagne, som udstiller de andre partiers egen dobbeltmorale og de problematiske sager, partierne har i deres egen baggage. Når det kommer til at varetage Danmark og danskernes interesser over for udenlandske despoter og interessenter, så har jeg en million gange større tillid til Morten Messerschmidt, end jeg har til folk som Lars Løkke, politikere fra Radikale Venstre og Enhedslisten mv., som render rundt og hygger sig med islamister. Har du det på samme måde? Så giv et 👍🏻 - og lad os vise vores støtte til Morten!🇩🇰 #politik #Danmark #dobbeltmorale

Søren Hansen Jul 11

Mediernes dobbeltstandard er pinlig: Da DF og Messerschmidt blev anklaget for misbrug af EU-midler på nationale aktiviteter, fyldte det forsider, tv-nyheder og politiske debatter i DR, Politiken og Berlingske med krav om undersøgelser og tilbagebetalinger på millioner – nu hvor Socialdemokratiet bruger 319.000 kr. EU-penge på annoncer i deres eget partiblad, er det nærmest kun Frihedsbrevet der rapporterer det. Dobbeltmoralen stinker: Peter Hummelgaard og Jeppe Kofod krævede fuld undersøgelse og Thulesen Dahl på banen, mens de i dag finder et "kreativt smuthul" til at pumpe EU-penge i S-kassen. #Dobbeltstandard #Politik #EUPenge

En af de bedste community notes jeg nogensinde har set. Ursula og resten af EU hylede op over Trumps toldsatser i foråret 2025, og nu indfører EU sine egne toldsatser på hele verden for at beskytte europæiske industrier og arbejdere. Hykleriet og dobbeltmoralen er off the charts😂 #EU #trump #politik