Hvis en elev, der lige har været efter en anden elev, kommer oprevet ind i klassen med et goddamn boldbat i hånden, ja så er det naturligvis både rimeligt, forventeligt og ansvarligt, at den voksne med ansvar for klassen fjerner vedkommende fysisk. Det helt uanset, om eleven så sparker en lærer eller ej, om end det indlysende gør det endnu mere nødvendigt. At der overhovedet er en diskussion, som voksne mennesker kan have, virker helt ærligt surrealistisk. Men det kan man tilsyneladende i Gribskov, jf. artiklen i kommentarerne, hvor læreren faktisk blev fyret. Her abonnerer man på et af venstrefløjens bimse projekter, det såkaldte "nye børnesyn", som – kort fortalt – går ud på, at børns uacceptable adfærd skyldes alt muligt andet end dem selv, fordi alle børn, med Gribskovs egne ord, "gør det bedste, de kan, ud fra deres vilkår". Men det er indlysende noget vrøvl. Masser af mennesker – og børn er nu engang mennesker – kan gøre det bedre i alle mulige sammenhænge, og at lade, som om de ikke kan, når de opfører sig groft uacceptabelt, er at svigte dem. Det er et svigt, fordi det fjerner det ansvar, som er forudsætningen for både at vokse, lære og forbedre sig og dermed blive et menneske, som andre gider omgås. At sige til et menneske, at det ikke kunne have handlet anderledes ift. et overgreb på andre, er på ekstremt dyster vis at reducere det til en automat, der ikke er andet end en spejling af sine omgivelser. En agensløs passager i sit eget liv i stedet for et rigtigt individ med værdighed og ansvar for egne handlinger og de fællesskaber, man indgår i. Hvis man har et "børnesyn", der får en lærer fyret for at handle ansvarligt, så har man et alvorligt problem. #Børneopdragelse #Skoleliv #Ansvar
