Search

Journalist Annika Repond Sørensen from TV2 Østjylland has lived in isolation for three days in a summer house without water, electricity, or contact with the outside world in an experiment, where she experienced that the mental challenge of loneliness and lack of communication was more overwhelming than the physical conditions such as canned food and lack of water. (translated)

“Teknologisk Darwinisme beskriver det selektionspres, hvor mennesker og organisationer, der ikke formår at tilpasse deres kompetencer til nye teknologier, gradvist mister konkurrenceevne og risikerer at blive erstattet eller marginaliseret af dem, der tilpasser sig” - ChatGPT “Teknologisk Darwinisme – Da mennesket skabte det miljø, det selv må lære at overleve i Mennesket har altid været en art, der har overlevet gennem tilpasning. Men vores største fordel har måske netop været, at vi ikke kun tilpassede os vores omgivelser. Vi lærte at forandre dem. Vi kunne ikke konkurrere med ulven i kulde, men vi byggede et hus. Vi kunne ikke løbe som hesten, men vi opfandt hjulet. Vi kunne ikke flyve, men vi byggede flyvemaskinen. Vi kunne ikke huske og beregne som en computer, så vi skabte computeren. Teknologien blev dermed et middel til at gøre verden mere tilpasset mennesket. Men noget er ved at ændre sig. Fra værktøj til miljø De fleste tidligere teknologiske revolutioner udvidede menneskets fysiske muligheder. Industrimaskinen gjorde os stærkere. Bilen gjorde os hurtigere. Computeren gjorde os bedre til at beregne. Internettet gjorde os bedre til at kommunikere. Kunstig intelligens er anderledes. AI kan ikke blot udføre en fysisk funktion for os. Den kan skrive, analysere, programmere, oversætte, organisere, undersøge, generere idéer og bearbejde enorme mængder information. Den bevæger sig dermed ind på et område, som tidligere i høj grad blev betragtet som menneskets domæne: den kognitive verden. Det betyder ikke nødvendigvis, at mennesket bliver overflødigt. Men det betyder, at værdien af forskellige menneskelige kompetencer kan ændre sig dramatisk. Og dermed opstår det, man kan kalde teknologisk Darwinisme. Et nyt selektionspres Begrebet skal ikke forstås bogstaveligt som biologisk evolution. Der er tale om en metafor for et økonomisk og socialt selektionspres. Når teknologien ændrer produktionsbetingelserne, ændres også kravene til de mennesker, der skal fungere inden for dem. En medarbejder, der anvender AI effektivt, kan i nogle situationer udføre det samme arbejde hurtigere end en medarbejder, der ikke gør. En virksomhed, der integrerer AI i sine processer, kan få lavere omkostninger end en virksomhed, der holder fast i tidligere arbejdsmetoder. Dermed opstår en simpel mekanisme: Teknologisk tilpasning skaber en konkurrencefordel. Manglende tilpasning kan skabe en konkurrenceulempe. Det betyder ikke, at den ene person nødvendigvis er mere intelligent end den anden. Det betyder heller ikke, at den person, der bliver overhalet, har gjort noget forkert. Det betyder blot, at det teknologiske miljø har ændret sig. I biologisk evolution er det ikke nødvendigvis den stærkeste organisme, der overlever, men den organisme, hvis egenskaber passer bedst til det miljø, den befinder sig i. Det samme princip kan i en vis forstand begynde at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet. Teknologiens ofre Enhver teknologisk revolution skaber vindere og tabere. Når maskiner overtager arbejdsfunktioner, forsvinder nogle job. Når nye produktionsformer opstår, mister nogle kompetencer deres værdi. Når en branche digitaliseres, bliver nogle arbejdsformer overflødige. Det samme kan ske med AI. De mennesker, der ikke formår eller ønsker at tilpasse sig, kan blive teknologiske ofre. Ikke fordi de er mindre værd som mennesker, men fordi deres økonomiske funktion kan blive mindre værd i et nyt system. Det er en vigtig forskel. At blive erstattet af teknologi er ikke det samme som at være et dårligere menneske. En dygtig bogholder kan blive overhalet af automatisering. En erfaren tekstforfatter kan opleve, at AI producerer førsteudkast på sekunder. En programmør kan få udført opgaver af en AI, som tidligere krævede mange timers arbejde. Det ændrer ikke nødvendigvis menneskets værdi. Det ændrer markedsværdien af en bestemt menneskelig funktion. Og det er netop her, teknologisk Darwinisme bliver relevant. Den nye konkurrence er måske menneske mod menneske plus AI Det mest afgørende spørgsmål er måske heller ikke, om AI erstatter mennesker. Det kan være, at den egentlige konkurrence kommer til at stå mellem mennesker, der anvender AI, og mennesker, der ikke gør. Forestil dig to personer med omtrent samme uddannelse, intelligens og erfaring. Den ene arbejder uden AI. Den anden bruger AI som assistent, researcher, analytiker, programmør, sparringspartner og produktionsværktøj. Hvis den anden kan producere dobbelt så meget, arbejde hurtigere og samtidig reducere fejl, ændres konkurrenceforholdet. AI behøver derfor ikke først at blive bedre end mennesket for at forandre arbejdsmarkedet. Det er tilstrækkeligt, at mennesket med AI bliver bedre end mennesket uden AI. Det kan skabe en selvforstærkende proces. De, der tidligt lærer at bruge teknologien, opbygger erfaring. Erfaringen giver dem en fordel. Fordelen gør det mere attraktivt at investere yderligere i teknologien. Og dermed kan forskellen mellem de tilpassede og de ikke-tilpassede vokse. Teknologisk Darwinisme kan således blive mindre et spørgsmål om, hvem der er dygtigst i dag, og mere et spørgsmål om, hvem der hurtigst kan tilpasse sig morgendagens produktionsmiljø. Men hvad er egentlig menneskets fordel? Det fører til et mere ubehageligt spørgsmål. Hvis AI fortsætter med at blive bedre til kognitive opgaver, hvilke menneskelige egenskaber bliver så stadig mere værdifulde? Måske bliver kreativitet vigtigere. Måske dømmekraft. Måske ansvar, empati, tillid og evnen til at forstå andre mennesker. Men det er ikke sikkert, at vi kan vide det endnu. Historien har vist, at mennesker ofte overvurderer betydningen af de egenskaber, de selv er gode til, og undervurderer de teknologiske muligheder for at automatisere dem. Det kan derfor være farligt at konkludere, at “menneskelig kreativitet” eller “menneskelig intelligens” nødvendigvis vil være den endelige beskyttelse mod automatisering. AI’s udvikling udfordrer netop forestillingen om, at bestemte kognitive områder permanent tilhører mennesket. Da værktøjet bliver miljøet Her opstår det dybere paradoks. Mennesket har gennem hele sin historie brugt teknologi til at kontrollere sit miljø. Vi byggede huse for at kontrollere klimaet. Vi byggede maskiner for at kontrollere fysisk arbejde. Vi byggede computere for at kontrollere information. Vi byggede internettet for at kontrollere kommunikation og adgang til viden. Teknologien var vores middel til at gøre omgivelserne mere tilpassede til os. Men hvad sker der, når teknologien bliver så integreret i samfundet, at den selv begynder at definere det miljø, vi skal fungere i? Det er måske det egentlige historiske skifte. Mennesket skabte teknologien for at forme verden efter sig selv. Nu kan teknologien begynde at forme den verden, som mennesket selv skal tilpasse sig til. Det er ikke længere blot et spørgsmål om, hvorvidt vi kan bruge et nyt værktøj. Det bliver et spørgsmål om, hvorvidt vi kan fungere i et samfund, hvor dette værktøj er blevet en grundlæggende del af selve miljøet. Den accelererende selektion Der er endnu en forskel. Tidligere teknologiske revolutioner strakte sig ofte over generationer. Der var tid til at uddanne sig, omlægge brancher og tilpasse institutionerne. AI kan bevæge sig langt hurtigere. En kompetence, der er værdifuld i dag, kan blive mindre værdifuld om få år. En arbejdsproces, der i dag kræver en hel afdeling, kan måske i morgen gennemføres af få mennesker med adgang til avancerede AI-systemer. Det kan skabe et selektionspres, som ikke alene handler om tilpasning, men om hastigheden af tilpasningen. Den afgørende egenskab bliver måske derfor ikke blot at kunne lære. Det bliver at kunne lære hurtigere, end miljøet ændrer sig. Og hvis den teknologiske udvikling fortsætter med at accelerere, bliver spørgsmålet naturligvis, hvor denne proces ender. Hvad sker der, når mennesket ikke længere kan følge med? Det er her, teknologisk Darwinisme bliver mere end en teori om arbejdsmarkedet. For hvis mennesket kan tilpasse sig teknologien, fordi teknologien udvikler sig langsommere end menneskets evne til at lære, er der stadig tale om et forhold, vi kender. Men hvad sker der, hvis teknologien en dag udvikler sig hurtigere, end mennesket kan nå at tilpasse sig? Hvad sker der, hvis den kognitive kapacitet, som vi tidligere brugte til at forstå og kontrollere vores teknologiske miljø, selv bliver overgået af teknologien? Og hvad sker der med menneskets plads i samfundet, hvis det ikke længere er mennesket, der befinder sig i den øverste ende af den kognitive produktionskæde? Det behøver ikke føre til en dystopi. Det kan tværtimod føre til en verden med større velstand, mere fritid og enorme muligheder. Men det vil kræve, at mennesket finder en ny måde at definere værdi på. For måske er den største udfordring ved AI ikke, at maskiner kan komme til at gøre vores arbejde. Måske er udfordringen, at vi har bygget et samfund, hvor menneskets økonomiske værdi i høj grad er knyttet til det arbejde, det udfører. Hvis maskinerne gradvist overtager mere af arbejdet, må vi derfor stille et langt mere fundamentalt spørgsmål: Hvad er menneskets værdi, når menneskets evne til at arbejde ikke længere er det, der gør mennesket unikt? Og måske er det netop her, vores idé om teknologisk Darwinisme til sidst vender tilbage til sit udgangspunkt. Mennesket har altid overlevet ved at tilpasse sig. Men mennesket har også altid haft den særlige evne til at ændre sit miljø, så det passer til mennesket. AI kan blive den første teknologi, der i stor skala vender dette forhold på hovedet. Mennesket har altid brugt teknologien til at forme verden efter sig selv. Måske bliver AI den teknologi, der for første gang tvinger mennesket til at forme sig selv efter teknologien. Spørgsmålet er derfor ikke længere blot, om mennesket kan tilpasse sig AI. Spørgsmålet er, om mennesket kan nå at tilpasse sig, før det teknologiske miljø har forandret sig igen” - ChatGPT

Mine tanker om den igangværende situation med Baronens undersøgelse af ulandsbistanden og etablissementets og især venstrefløjens mærkværdige opførsel. For det første: det er pinligt klart for enhver, at kritikerne - uden én eneste undtagelse så vidt jeg har kunnet erfare - er gået direkte efter personen og 100% har ignoreret sagerne, der bringes op. Man skyder budbringeren og nægter at forholde sig til budskabet. Som indskudt bemærkning ville de antageligt også være gået direkte efter manden, hvis det var en navngiven person (jeg selv fx) der havde brugt tiden på at undersøge og formidle det vanvittige frås med vores skattepenge. Men... det er, må man forstå, et kæmpestort problem at en anonym tipper udpeger 100% offentligt tilgængelige dokumenter. Fordi tipperen er anonym, så er der ingen grund til at se på dokumentationen. Selvom dokumentationen i mange tilfælde stammer direkte fra Udenrigsministeriet. Dokumentationen er på magisk vis besudlet og urørlig, fordi budbringeren metaforisk lugter og er beskidt. Det mener disse mennesker, samtidig med at de åbenbart ikke har noget problem med at både DR og TV2 (og formoder jeg, samtlige andre medier) ikke alene har og reklamerer for muligheden for at fuldt anonyme *kilder* kan henvende sig under fuld anonymitet... de giver også direkte instrukser til, hvordan de anonyme kilder (whistleblowers) i hemmelighed og anonymt kan uploade hemmelige dokumenter fra deres arbejdsplads uden at afsløre sig selv. Derefter kan medierne løbe videre med deres historier, uden at det affærdiger nogen kritik fra etablissement og venstrefløj. Anonyme tips er tilmed så centrale i Danmark, at vi ligefrem har lovgivning der beskytter de anonyme tippere imod repressalier osv. Altså: ansatte kan anonymt uploade hemmeligt materiale til medierne og er beskyttet under lov fra arbejdspladsernes repressalier. Kort sagt: havde Baronen valgt at bruge *denne* ordning istedet, og havde han delt hemmelige dokumenter istedet for offentlige, så ville han have nydt mediernes og domstolenes ihærdige beskyttelse. Få det til at give mening. HVIS de her personer reelt mente at anonyme tips er så stort et problem, er her en kort liste over historier de logisk set også må mene aldrig skulle have været fremme - og dette er blot historier, som DR har rapporteret om! 1. Panana-papirerne. Det store læk om skattely kom fra en anonym person, og blev hæftigt rapporteret af både DR og Politiken. 2. CumEx skandalen, "Mændende der plyndrede Europa". Her har DR tilmed en maskeret anonym person på skærmen. 3. Operation Dunhammer, FE/NSA-spionskandalen hvor amerikanske NSA spionerede på danskere og andre europæere via de danske internetkabler. Her brugte DR hele 9 (!!) fuldt anonyme kilder. 4. Pandora-sagen, hvor DR, Berlingske og Politiken ikke havde noget problem med at rapportere på baggrund af lækkede dokumenter (og ledte til offentlige undersøgelser i adskillige EU-lande). 5. Musikbranche-sexisme; en række historier hvor DR rapporterede om grænseoverskridende adfærd og brugte mindst tre fuldstændig anonyme "vidner" som kilde. Så det er ret tydeligt at hverken etablissement eller venstrefløj har et reelt problem med anonyme kilder. De har et problem med DENNE anonyme kilde og det mål han har udset sig. Det næste mærkværdige er en gengående reaktion. Mange har sagt noget i retning af "generelt synes jeg ulandshjælp er en god ting" eller "men dette projekt var en god ting". Det er en meget besynderlig måde at ikke-forholde sig til sagen. Man siger grundlæggende: Min *generelle* holdning til X gør at man ikke behøver se på *detaljerne* i X - og/eller fordi X gjorde denne gode ting, må vi uden protest acceptere denne dårlige ting X også gjorde. Det her er blevet sagt af lægpersoner såvel som journalister (der jo formelt har som *job* at grave i detaljerne...) og undervisere (der jo formelt har som *job* at lære ANDRE hvordan man laver research...). Og det demonstrerer en villig blindhed; en kritikløs accept hvor man nægter at tage stilling til konkrete detaljer, fordi man overordnet set mener den ting der beskrives er god og rigtig. Hvor er deres professionelle stolthed blevet af? Og så er der den helt grelle kategori: protesterne fra selve de folk, der nyder godt af det her projektmageri og de mange, mange millioner der deles ud. Altså, selvfølgelig protesterer de. Det ville jeg nok også gøre, hvis mit job var under dokumenteret anklage for at være redundant og snyltende. Men det uforståelige er deres besynderlige forsøg på forsvar: Man påstår hårdnakket, at netop *denne* persons løn jo kommer fra "private fonde" (det er den mest brugte påstand). Underforstået altså, at: 1. Der er lufttætte skodder i organisationen mellem de midler organisationen dokumentérbart modtager direkte eller indirekte fra staten på den ene side, og lønninger på den anden side, og: 2. Personens stilling ville stadig eksistere uanset om organisationen fx kun havde 40% af sit nuværende budget på de "private fondes" nåde. Jeg tror ikke et sekund på bare én af de to påstande. Men det allerværste af alt det her er, at man helt åbenlyst bruger "Baronen er anonym!" som sin eneste undskyldning for slet ikke at forholde sig til dokumentationen, der i øvrigt er 100% offentlig og kunne være fundet af enhver journalist - hvis de gad gøre deres arbejde, istedet for at sidde på SoMe og copy-paste fra folk som Baronen, der gør deres arbejde for dem. Ikke EN ENESTE af dem har taget udfordringen og minutiøst gået igennem sagerne og forklaret i detaljer, hvorfor netop disse projekter er konstruktive og frugtbare. Man bruger ALLE tricks i bogen for at undgå det. Så ikke alene afslører Baronen dokumentationen for det vanvittige frås og bias der foregår i ulandsbistanden - han afslører på samme tid alle de personer, der nægter at forholde sig til essensen. Han afslører deres bias, deres villige blindhed, deres hykleri og i flere tilfælde deres direkte økonomiske interesse i, at fråsen fortsætter ufortrødent. Afsluttende konstatering: hvor f.... er højrefløjspartierne i det her? Er det bare en politisk enstemmigt vedtaget realitet, at ulandsbistanden ikke må påtales og absolut ikke må røres ved? Jeg har set TO politikere omtale afsløringerne. TO. Resten er stille som graven, på trods af at de har ferie fra Folketinget og burde have alverdens tid til netop at formulere politik. #ulandsbistand #politiskdebat #anonymtipp

Ny hjemmeside launchet i dag: https://t.co/9FhDMBlY0p Opret jeres brugere på ny - da vi er rykket over på et fuldstændig nyt system, som forhåbentlig kommer til at give os langt færre udfordringer og begrænsninger på sigt. Hjælp os til at give det nye site en god start :) #NyHjemmeside #Launch #Brugersupport

Aarhus Kommune står over for alvorlige økonomiske udfordringer inden for social- og beskæftigelsesområdet, hvor det forventes, at budgettet vil mangle 600 millioner kroner i 2030, hvilket kræver hårde prioriteringer fra byrådet ifølge rådmand Louise Svenstrup. #AarhusKommune #ØkonomiskeUdfordringer #SocialOmråde

Artiklen beskriver, hvordan unge som Sara, der er usikre på deres opholdstilladelse i Sverige, står over for udfordringer med de nye migrationsregler, mens de håber på, at ændringerne vil gælde for deres situation og mulighed for at blive i landet, men mange føler sig stadig fatalt påvirket af tidligere udvisningsbeslutninger. #Migrationspolitik #Tonårsutvisningar #Sverige