Search

Mona Juul wrote that she rarely gave space to political opponents and colleagues on her side, but this time she thought it was important to highlight their warnings about misinformation. She mentioned, among other things, that Stinus Lindgreen from the Radical Left had written about daily Russian misinformation on social media and his concern that parts of the population had lost trust in the authorities. According to Juul, Karsten Hønge from SF had described lies and manipulations from the Kremlin, while Troels Lund Poulsen from the Liberal party had talked about anonymous profiles, conspiracy theories, and accusations directed at him. Alex Vanopslagh from the Liberal Alliance had written that Russia spread propaganda, and Ida Auken had warned that actors from St. Petersburg influenced who won Danish elections. Juul wrote that she herself saw conspiracy theories, deliberate misinformation, AI-generated lies, and Russian bot accounts on social media. She called the development a challenge for Danish democracy and believed that politicians must stand together because the truth was under pressure. She highlighted Danish news media and journalists as important for democratic information because the media had accountable editors-in-chief and were responsible to the Danish people and the Press Council. At the same time, she warned against videos on X, whose authenticity could not be established. Juul thanked her political colleagues for addressing coordinated misinformation and said that Russia wanted to create distrust among people. In response, she called for solidarity. #Misinformation #Demokrati #Sammenhold (translated)

Konservative i sin nuværende form er helt sikkert den flinke fyr i den borgerlige klasse, der tiltrækker folk, der enormt gerne vil se sig selv som de pæne borgerlige; det er bare ikke tilstrækkeligt med de udfordringer, vi står overfor. Konservative har ikke længere særligt meget vægt på Gud, Konge og Fædreland andet end på papiret; partiet er reelt Radikale Venstre light: samme globalisme og progressivisme, bare lidt langsommere, da Konservatives nuværende linje følger overtonvinduet, som den radikale venstrefløj har lavet spillereglerne for — og det vil altid ende i progressivisme, aldrig konservatisme. Men der skal da nok være stemmer i det. #politik #konservatisme #samfund

Demokratiet skal ikke give sine fjender nøglen til døren Man kan mene næsten hvad som helst i et frit samfund. Man kan ønske Kapitalisme afskaffet, arbejde for et socialistisk samfund eller ønske, at samfundet i højere grad bygger på religiøse principper. Det er ikke i sig selv et problem for demokratiet. Det afgørende spørgsmål er, hvordan man ønsker at gennemføre forandringen. Hvis vi accepterer, at man demokratisk må arbejde for en socialistisk revolution, må det samme princip gælde for mennesker, der ønsker en samfundsorden baseret på sharia. Ellers har vi ikke længere et princip, men forskellige regler for forskellige ideologier. Derfor bør Grundloven være målestokken. Man skal kunne arbejde for at ændre samfundet grundlæggende. Man skal endda kunne arbejde for at ændre selve Grundloven. Det er netop derfor, Grundloven indeholder en procedure for grundlovsændringer. Men der må være en grænse ved det punkt, hvor man ikke længere ønsker at ændre systemet gennem dets demokratiske spilleregler, men ønsker at bruge systemet til at afskaffe disse spilleregler. Det er forskellen mellem at sige: “Jeg vil ændre demokratiet.” og: “Jeg vil bruge demokratiet til at afskaffe demokratiet.” Det første er en legitim politisk ambition. Det andet er en direkte udfordring af den forfatningsmæssige orden. Og hvis staten skal reagere på det, bør den ikke spørge: Er du muslim? Er du socialist? Er du kommunist? Er du konservativ? Den bør spørge: Respekterer du den forfatningsmæssige orden og de demokratiske spilleregler? Det er efter min mening den eneste konsekvente måde, et liberalt demokrati kan forsvare sig selv på uden samtidig at blive det, det forsøger at forsvare sig imod. Et frit samfund skal ikke være bange for ideer. Men det skal heller ikke være så naivt, at det frivilligt afskaffer de regler, der gør friheden mulig.

Kan man snyde sig til dansk indfødsret? I fredags var jeg atter i Højesteret for at overvære en sag om frakendelse af dansk indfødsret erhvervet ved svig. I retten mødte en 47-årig palæstinensisk kvinde med tørklæde op med sin advokat Erbil Kaya. Det var en udfordring at følge retsmødet, da en arabisk tolk måtte oversætte hele mødet til arabisk for kvinden. Jeg forstod dog, at kvinden var kommet til Danmark i 1999 fra Libanon, aldrig har været på arbejdsmarkedet, ingen uddannelse har og er førtidspensionist. Hendes familie bor fortsat i Libanon, og dem besøger hun åbenbart hvert andet år. Kvinden har således kun været en udgift for det danske samfund. Det kvitterede vi i 2015 for med et dansk pas. Kun Dansk Folkeparti stemte imod. Omdrejningspunktet i sagen er, at kvinden som led i religiøs opdragelse havde mishandlet sin lille datter fra 2004 og frem til 2016 sammen med sin arabiske ægtefælle. En mishandling, der i 2017 førte til en dom på 6 måneders fængsel for grov vold. Det betyder, at kvinden, da hun ansøgte om dansk indfødsret i 2013, fortiede, at hun havde begået strafbare forhold, og dermed afgav en falsk erklæring på tro og love til myndighederne. Kvinden har dermed snydt sig til dansk indfødsret ved at lyve over for myndighederne. Da kvinden fik det sidste ord i retten, sagde hun på arabisk, at hun er uskyldig, og at der ikke er beviser for, at hun har gjort noget forkert. Efter retsmødet gik kvinden sammen med sin mand over til deres bil med handicapskilt i forruden. Jeg så ingen journalister fra de store medier i retten. Og jeg har heller ikke efterfølgende set ét medie omtale sagen. Derfor er det vigtigt for mig at møde op i disse sager, da jeg ellers er afskåret fra en masse oplysninger, der både er relevante for jer og for mig i mit arbejde som lovgiver. Jeg undrer mig virkelig over, hvordan i alverden man kan bestå en indfødsretsprøve for 12 år siden, hvis man efter 27 års bopæl i Danmark fortsat ikke kan begå sig på dansk og har brug for en arabisk tolk. I mit hoved er der noget, der ikke stemmer, og det er relevant for mig at undersøge nærmere. Og med hensyn til det juridiske spørgsmål om indfødsretten er løsningen ganske enkel: Indfødsretsloven bør ændres således, at en udlænding aldrig kan anses for at have erhvervet dansk indfødsret, hvis vedkommende ikke opfyldte betingelserne på tidspunktet for vedtagelsen af lovforslaget (ex tunc-nullitet). For man skal ikke kunne opnå ved domstolene, hvad man aldrig ville have fået af Folketinget, hvis sandheden havde været kendt. Det vender efter min opfattelse Grundlovens § 44, stk. 1, på hovedet. For det er Folketinget, der skal beslutte, hvem der skal have dansk indfødsret. Den beslutning skal man ikke kunne tiltvinge sig ved snyd for derefter at lade domstolene reelt træffe den beslutning, som Folketinget aldrig ville have truffet på et korrekt grundlag. Hvis Folketinget har tildelt indfødsret på et urigtigt grundlag, fordi en person har fortiet oplysninger eller afgivet urigtige oplysninger, bør udgangspunktet derfor være enkelt: Indfødsretten blev aldrig gyldigt erhvervet. Sværere er det ikke. #indfødsret #justitsvæsen #Danmark

Journalisten Annika Repond Sørensen har gennemlevet tre døgn i isolation med en prepperkasse for at teste, hvordan det er at håndtere kriser uden strøm og vand, og hendes største udfordring viser sig at være den mentale forberedelse snarere end de fysiske mangler. #kriseberedskab #prepper #mentalforberedelse

Artikel beskriver, hvordan danskerne bør forberede sig på at kunne klare sig uden vand og mad i tre dage, og fremhæver journalist Annika Repond Sørensens oplevelse med at leve isoleret og uden strøm, hvor udfordringen ikke kun var de fysiske mangel, men også den mentale forberedelse på krisen. #kriseberedskab #prepper #mentalforberedelse

Journalist Annika Repond Sørensen fra TV2 Østjylland har i et eksperiment levet isoleret i tre døgn i et sommerhus uden vand, strøm eller kontakt til omverdenen, hvor hun oplevede, at den mentale udfordring af ensomhed og manglende kommunikation var mere overvældende end de fysiske forhold som dåsemad og mangel på vand. #prepping #kriseberedskab #nødrationer

“Teknologisk Darwinisme beskriver det selektionspres, hvor mennesker og organisationer, der ikke formår at tilpasse deres kompetencer til nye teknologier, gradvist mister konkurrenceevne og risikerer at blive erstattet eller marginaliseret af dem, der tilpasser sig” - ChatGPT “Teknologisk Darwinisme – Da mennesket skabte det miljø, det selv må lære at overleve i Mennesket har altid været en art, der har overlevet gennem tilpasning. Men vores største fordel har måske netop været, at vi ikke kun tilpassede os vores omgivelser. Vi lærte at forandre dem. Vi kunne ikke konkurrere med ulven i kulde, men vi byggede et hus. Vi kunne ikke løbe som hesten, men vi opfandt hjulet. Vi kunne ikke flyve, men vi byggede flyvemaskinen. Vi kunne ikke huske og beregne som en computer, så vi skabte computeren. Teknologien blev dermed et middel til at gøre verden mere tilpasset mennesket. Men noget er ved at ændre sig. Fra værktøj til miljø De fleste tidligere teknologiske revolutioner udvidede menneskets fysiske muligheder. Industrimaskinen gjorde os stærkere. Bilen gjorde os hurtigere. Computeren gjorde os bedre til at beregne. Internettet gjorde os bedre til at kommunikere. Kunstig intelligens er anderledes. AI kan ikke blot udføre en fysisk funktion for os. Den kan skrive, analysere, programmere, oversætte, organisere, undersøge, generere idéer og bearbejde enorme mængder information. Den bevæger sig dermed ind på et område, som tidligere i høj grad blev betragtet som menneskets domæne: den kognitive verden. Det betyder ikke nødvendigvis, at mennesket bliver overflødigt. Men det betyder, at værdien af forskellige menneskelige kompetencer kan ændre sig dramatisk. Og dermed opstår det, man kan kalde teknologisk Darwinisme. Et nyt selektionspres Begrebet skal ikke forstås bogstaveligt som biologisk evolution. Der er tale om en metafor for et økonomisk og socialt selektionspres. Når teknologien ændrer produktionsbetingelserne, ændres også kravene til de mennesker, der skal fungere inden for dem. En medarbejder, der anvender AI effektivt, kan i nogle situationer udføre det samme arbejde hurtigere end en medarbejder, der ikke gør. En virksomhed, der integrerer AI i sine processer, kan få lavere omkostninger end en virksomhed, der holder fast i tidligere arbejdsmetoder. Dermed opstår en simpel mekanisme: Teknologisk tilpasning skaber en konkurrencefordel. Manglende tilpasning kan skabe en konkurrenceulempe. Det betyder ikke, at den ene person nødvendigvis er mere intelligent end den anden. Det betyder heller ikke, at den person, der bliver overhalet, har gjort noget forkert. Det betyder blot, at det teknologiske miljø har ændret sig. I biologisk evolution er det ikke nødvendigvis den stærkeste organisme, der overlever, men den organisme, hvis egenskaber passer bedst til det miljø, den befinder sig i. Det samme princip kan i en vis forstand begynde at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet. Teknologiens ofre Enhver teknologisk revolution skaber vindere og tabere. Når maskiner overtager arbejdsfunktioner, forsvinder nogle job. Når nye produktionsformer opstår, mister nogle kompetencer deres værdi. Når en branche digitaliseres, bliver nogle arbejdsformer overflødige. Det samme kan ske med AI. De mennesker, der ikke formår eller ønsker at tilpasse sig, kan blive teknologiske ofre. Ikke fordi de er mindre værd som mennesker, men fordi deres økonomiske funktion kan blive mindre værd i et nyt system. Det er en vigtig forskel. At blive erstattet af teknologi er ikke det samme som at være et dårligere menneske. En dygtig bogholder kan blive overhalet af automatisering. En erfaren tekstforfatter kan opleve, at AI producerer førsteudkast på sekunder. En programmør kan få udført opgaver af en AI, som tidligere krævede mange timers arbejde. Det ændrer ikke nødvendigvis menneskets værdi. Det ændrer markedsværdien af en bestemt menneskelig funktion. Og det er netop her, teknologisk Darwinisme bliver relevant. Den nye konkurrence er måske menneske mod menneske plus AI Det mest afgørende spørgsmål er måske heller ikke, om AI erstatter mennesker. Det kan være, at den egentlige konkurrence kommer til at stå mellem mennesker, der anvender AI, og mennesker, der ikke gør. Forestil dig to personer med omtrent samme uddannelse, intelligens og erfaring. Den ene arbejder uden AI. Den anden bruger AI som assistent, researcher, analytiker, programmør, sparringspartner og produktionsværktøj. Hvis den anden kan producere dobbelt så meget, arbejde hurtigere og samtidig reducere fejl, ændres konkurrenceforholdet. AI behøver derfor ikke først at blive bedre end mennesket for at forandre arbejdsmarkedet. Det er tilstrækkeligt, at mennesket med AI bliver bedre end mennesket uden AI. Det kan skabe en selvforstærkende proces. De, der tidligt lærer at bruge teknologien, opbygger erfaring. Erfaringen giver dem en fordel. Fordelen gør det mere attraktivt at investere yderligere i teknologien. Og dermed kan forskellen mellem de tilpassede og de ikke-tilpassede vokse. Teknologisk Darwinisme kan således blive mindre et spørgsmål om, hvem der er dygtigst i dag, og mere et spørgsmål om, hvem der hurtigst kan tilpasse sig morgendagens produktionsmiljø. Men hvad er egentlig menneskets fordel? Det fører til et mere ubehageligt spørgsmål. Hvis AI fortsætter med at blive bedre til kognitive opgaver, hvilke menneskelige egenskaber bliver så stadig mere værdifulde? Måske bliver kreativitet vigtigere. Måske dømmekraft. Måske ansvar, empati, tillid og evnen til at forstå andre mennesker. Men det er ikke sikkert, at vi kan vide det endnu. Historien har vist, at mennesker ofte overvurderer betydningen af de egenskaber, de selv er gode til, og undervurderer de teknologiske muligheder for at automatisere dem. Det kan derfor være farligt at konkludere, at “menneskelig kreativitet” eller “menneskelig intelligens” nødvendigvis vil være den endelige beskyttelse mod automatisering. AI’s udvikling udfordrer netop forestillingen om, at bestemte kognitive områder permanent tilhører mennesket. Da værktøjet bliver miljøet Her opstår det dybere paradoks. Mennesket har gennem hele sin historie brugt teknologi til at kontrollere sit miljø. Vi byggede huse for at kontrollere klimaet. Vi byggede maskiner for at kontrollere fysisk arbejde. Vi byggede computere for at kontrollere information. Vi byggede internettet for at kontrollere kommunikation og adgang til viden. Teknologien var vores middel til at gøre omgivelserne mere tilpassede til os. Men hvad sker der, når teknologien bliver så integreret i samfundet, at den selv begynder at definere det miljø, vi skal fungere i? Det er måske det egentlige historiske skifte. Mennesket skabte teknologien for at forme verden efter sig selv. Nu kan teknologien begynde at forme den verden, som mennesket selv skal tilpasse sig til. Det er ikke længere blot et spørgsmål om, hvorvidt vi kan bruge et nyt værktøj. Det bliver et spørgsmål om, hvorvidt vi kan fungere i et samfund, hvor dette værktøj er blevet en grundlæggende del af selve miljøet. Den accelererende selektion Der er endnu en forskel. Tidligere teknologiske revolutioner strakte sig ofte over generationer. Der var tid til at uddanne sig, omlægge brancher og tilpasse institutionerne. AI kan bevæge sig langt hurtigere. En kompetence, der er værdifuld i dag, kan blive mindre værdifuld om få år. En arbejdsproces, der i dag kræver en hel afdeling, kan måske i morgen gennemføres af få mennesker med adgang til avancerede AI-systemer. Det kan skabe et selektionspres, som ikke alene handler om tilpasning, men om hastigheden af tilpasningen. Den afgørende egenskab bliver måske derfor ikke blot at kunne lære. Det bliver at kunne lære hurtigere, end miljøet ændrer sig. Og hvis den teknologiske udvikling fortsætter med at accelerere, bliver spørgsmålet naturligvis, hvor denne proces ender. Hvad sker der, når mennesket ikke længere kan følge med? Det er her, teknologisk Darwinisme bliver mere end en teori om arbejdsmarkedet. For hvis mennesket kan tilpasse sig teknologien, fordi teknologien udvikler sig langsommere end menneskets evne til at lære, er der stadig tale om et forhold, vi kender. Men hvad sker der, hvis teknologien en dag udvikler sig hurtigere, end mennesket kan nå at tilpasse sig? Hvad sker der, hvis den kognitive kapacitet, som vi tidligere brugte til at forstå og kontrollere vores teknologiske miljø, selv bliver overgået af teknologien? Og hvad sker der med menneskets plads i samfundet, hvis det ikke længere er mennesket, der befinder sig i den øverste ende af den kognitive produktionskæde? Det behøver ikke føre til en dystopi. Det kan tværtimod føre til en verden med større velstand, mere fritid og enorme muligheder. Men det vil kræve, at mennesket finder en ny måde at definere værdi på. For måske er den største udfordring ved AI ikke, at maskiner kan komme til at gøre vores arbejde. Måske er udfordringen, at vi har bygget et samfund, hvor menneskets økonomiske værdi i høj grad er knyttet til det arbejde, det udfører. Hvis maskinerne gradvist overtager mere af arbejdet, må vi derfor stille et langt mere fundamentalt spørgsmål: Hvad er menneskets værdi, når menneskets evne til at arbejde ikke længere er det, der gør mennesket unikt? Og måske er det netop her, vores idé om teknologisk Darwinisme til sidst vender tilbage til sit udgangspunkt. Mennesket har altid overlevet ved at tilpasse sig. Men mennesket har også altid haft den særlige evne til at ændre sit miljø, så det passer til mennesket. AI kan blive den første teknologi, der i stor skala vender dette forhold på hovedet. Mennesket har altid brugt teknologien til at forme verden efter sig selv. Måske bliver AI den teknologi, der for første gang tvinger mennesket til at forme sig selv efter teknologien. Spørgsmålet er derfor ikke længere blot, om mennesket kan tilpasse sig AI. Spørgsmålet er, om mennesket kan nå at tilpasse sig, før det teknologiske miljø har forandret sig igen” - ChatGPT

Mine tanker om den igangværende situation med Baronens undersøgelse af ulandsbistanden og etablissementets og især venstrefløjens mærkværdige opførsel. For det første: det er pinligt klart for enhver, at kritikerne - uden én eneste undtagelse så vidt jeg har kunnet erfare - er gået direkte efter personen og 100% har ignoreret sagerne, der bringes op. Man skyder budbringeren og nægter at forholde sig til budskabet. Som indskudt bemærkning ville de antageligt også være gået direkte efter manden, hvis det var en navngiven person (jeg selv fx) der havde brugt tiden på at undersøge og formidle det vanvittige frås med vores skattepenge. Men... det er, må man forstå, et kæmpestort problem at en anonym tipper udpeger 100% offentligt tilgængelige dokumenter. Fordi tipperen er anonym, så er der ingen grund til at se på dokumentationen. Selvom dokumentationen i mange tilfælde stammer direkte fra Udenrigsministeriet. Dokumentationen er på magisk vis besudlet og urørlig, fordi budbringeren metaforisk lugter og er beskidt. Det mener disse mennesker, samtidig med at de åbenbart ikke har noget problem med at både DR og TV2 (og formoder jeg, samtlige andre medier) ikke alene har og reklamerer for muligheden for at fuldt anonyme *kilder* kan henvende sig under fuld anonymitet... de giver også direkte instrukser til, hvordan de anonyme kilder (whistleblowers) i hemmelighed og anonymt kan uploade hemmelige dokumenter fra deres arbejdsplads uden at afsløre sig selv. Derefter kan medierne løbe videre med deres historier, uden at det affærdiger nogen kritik fra etablissement og venstrefløj. Anonyme tips er tilmed så centrale i Danmark, at vi ligefrem har lovgivning der beskytter de anonyme tippere imod repressalier osv. Altså: ansatte kan anonymt uploade hemmeligt materiale til medierne og er beskyttet under lov fra arbejdspladsernes repressalier. Kort sagt: havde Baronen valgt at bruge *denne* ordning istedet, og havde han delt hemmelige dokumenter istedet for offentlige, så ville han have nydt mediernes og domstolenes ihærdige beskyttelse. Få det til at give mening. HVIS de her personer reelt mente at anonyme tips er så stort et problem, er her en kort liste over historier de logisk set også må mene aldrig skulle have været fremme - og dette er blot historier, som DR har rapporteret om! 1. Panana-papirerne. Det store læk om skattely kom fra en anonym person, og blev hæftigt rapporteret af både DR og Politiken. 2. CumEx skandalen, "Mændende der plyndrede Europa". Her har DR tilmed en maskeret anonym person på skærmen. 3. Operation Dunhammer, FE/NSA-spionskandalen hvor amerikanske NSA spionerede på danskere og andre europæere via de danske internetkabler. Her brugte DR hele 9 (!!) fuldt anonyme kilder. 4. Pandora-sagen, hvor DR, Berlingske og Politiken ikke havde noget problem med at rapportere på baggrund af lækkede dokumenter (og ledte til offentlige undersøgelser i adskillige EU-lande). 5. Musikbranche-sexisme; en række historier hvor DR rapporterede om grænseoverskridende adfærd og brugte mindst tre fuldstændig anonyme "vidner" som kilde. Så det er ret tydeligt at hverken etablissement eller venstrefløj har et reelt problem med anonyme kilder. De har et problem med DENNE anonyme kilde og det mål han har udset sig. Det næste mærkværdige er en gengående reaktion. Mange har sagt noget i retning af "generelt synes jeg ulandshjælp er en god ting" eller "men dette projekt var en god ting". Det er en meget besynderlig måde at ikke-forholde sig til sagen. Man siger grundlæggende: Min *generelle* holdning til X gør at man ikke behøver se på *detaljerne* i X - og/eller fordi X gjorde denne gode ting, må vi uden protest acceptere denne dårlige ting X også gjorde. Det her er blevet sagt af lægpersoner såvel som journalister (der jo formelt har som *job* at grave i detaljerne...) og undervisere (der jo formelt har som *job* at lære ANDRE hvordan man laver research...). Og det demonstrerer en villig blindhed; en kritikløs accept hvor man nægter at tage stilling til konkrete detaljer, fordi man overordnet set mener den ting der beskrives er god og rigtig. Hvor er deres professionelle stolthed blevet af? Og så er der den helt grelle kategori: protesterne fra selve de folk, der nyder godt af det her projektmageri og de mange, mange millioner der deles ud. Altså, selvfølgelig protesterer de. Det ville jeg nok også gøre, hvis mit job var under dokumenteret anklage for at være redundant og snyltende. Men det uforståelige er deres besynderlige forsøg på forsvar: Man påstår hårdnakket, at netop *denne* persons løn jo kommer fra "private fonde" (det er den mest brugte påstand). Underforstået altså, at: 1. Der er lufttætte skodder i organisationen mellem de midler organisationen dokumentérbart modtager direkte eller indirekte fra staten på den ene side, og lønninger på den anden side, og: 2. Personens stilling ville stadig eksistere uanset om organisationen fx kun havde 40% af sit nuværende budget på de "private fondes" nåde. Jeg tror ikke et sekund på bare én af de to påstande. Men det allerværste af alt det her er, at man helt åbenlyst bruger "Baronen er anonym!" som sin eneste undskyldning for slet ikke at forholde sig til dokumentationen, der i øvrigt er 100% offentlig og kunne være fundet af enhver journalist - hvis de gad gøre deres arbejde, istedet for at sidde på SoMe og copy-paste fra folk som Baronen, der gør deres arbejde for dem. Ikke EN ENESTE af dem har taget udfordringen og minutiøst gået igennem sagerne og forklaret i detaljer, hvorfor netop disse projekter er konstruktive og frugtbare. Man bruger ALLE tricks i bogen for at undgå det. Så ikke alene afslører Baronen dokumentationen for det vanvittige frås og bias der foregår i ulandsbistanden - han afslører på samme tid alle de personer, der nægter at forholde sig til essensen. Han afslører deres bias, deres villige blindhed, deres hykleri og i flere tilfælde deres direkte økonomiske interesse i, at fråsen fortsætter ufortrødent. Afsluttende konstatering: hvor f.... er højrefløjspartierne i det her? Er det bare en politisk enstemmigt vedtaget realitet, at ulandsbistanden ikke må påtales og absolut ikke må røres ved? Jeg har set TO politikere omtale afsløringerne. TO. Resten er stille som graven, på trods af at de har ferie fra Folketinget og burde have alverdens tid til netop at formulere politik. #ulandsbistand #politiskdebat #anonymtipp

Ny hjemmeside launchet i dag: https://t.co/9FhDMBlY0p Opret jeres brugere på ny - da vi er rykket over på et fuldstændig nyt system, som forhåbentlig kommer til at give os langt færre udfordringer og begrænsninger på sigt. Hjælp os til at give det nye site en god start :) #NyHjemmeside #Launch #Brugersupport

Aarhus Kommune står over for alvorlige økonomiske udfordringer inden for social- og beskæftigelsesområdet, hvor det forventes, at budgettet vil mangle 600 millioner kroner i 2030, hvilket kræver hårde prioriteringer fra byrådet ifølge rådmand Louise Svenstrup. #AarhusKommune #ØkonomiskeUdfordringer #SocialOmråde

Artiklen beskriver, hvordan unge som Sara, der er usikre på deres opholdstilladelse i Sverige, står over for udfordringer med de nye migrationsregler, mens de håber på, at ændringerne vil gælde for deres situation og mulighed for at blive i landet, men mange føler sig stadig fatalt påvirket af tidligere udvisningsbeslutninger. #Migrationspolitik #Tonårsutvisningar #Sverige