Search

Fredrik Ulvestad będzie kontynuował swoją karierę w Odense Boldklub. Pogoń Szczecin osiągnęła porozumienie z duńskim klubem w sprawie darmowego transferu definitywnego norweskiego pomocnika. Szczegóły 👉 https://t.co/cjms8j2bIw Dziękujemy za Twoje zaangażowanie i pracę, którą włożyłeś w rozwój naszego klubu, Fredrik! Zarząd klubu oraz pracownicy życzą Ci powodzenia w dalszej karierze! 🤝 #transfery #piłkaNożna #OdenseBoldklub

https://t.co/vSLIpH65gB Zo moet het boeren! Niet naar Den Haag. Naar Assen. Naar Ulvenhout. Naar Weert. Naar Abcoude. Liefst allemaal tegelijk. Maak beelden en verspreid. Lokale actie. Spreek je eigen mensen en de lokale bestuurders aan! Go go go! #Boerenprotest #LokaleActie #Solidariteit

“Teknologisk Darwinisme beskriver det selektionspres, hvor mennesker og organisationer, der ikke formår at tilpasse deres kompetencer til nye teknologier, gradvist mister konkurrenceevne og risikerer at blive erstattet eller marginaliseret af dem, der tilpasser sig” - ChatGPT “Teknologisk Darwinisme – Da mennesket skabte det miljø, det selv må lære at overleve i Mennesket har altid været en art, der har overlevet gennem tilpasning. Men vores største fordel har måske netop været, at vi ikke kun tilpassede os vores omgivelser. Vi lærte at forandre dem. Vi kunne ikke konkurrere med ulven i kulde, men vi byggede et hus. Vi kunne ikke løbe som hesten, men vi opfandt hjulet. Vi kunne ikke flyve, men vi byggede flyvemaskinen. Vi kunne ikke huske og beregne som en computer, så vi skabte computeren. Teknologien blev dermed et middel til at gøre verden mere tilpasset mennesket. Men noget er ved at ændre sig. Fra værktøj til miljø De fleste tidligere teknologiske revolutioner udvidede menneskets fysiske muligheder. Industrimaskinen gjorde os stærkere. Bilen gjorde os hurtigere. Computeren gjorde os bedre til at beregne. Internettet gjorde os bedre til at kommunikere. Kunstig intelligens er anderledes. AI kan ikke blot udføre en fysisk funktion for os. Den kan skrive, analysere, programmere, oversætte, organisere, undersøge, generere idéer og bearbejde enorme mængder information. Den bevæger sig dermed ind på et område, som tidligere i høj grad blev betragtet som menneskets domæne: den kognitive verden. Det betyder ikke nødvendigvis, at mennesket bliver overflødigt. Men det betyder, at værdien af forskellige menneskelige kompetencer kan ændre sig dramatisk. Og dermed opstår det, man kan kalde teknologisk Darwinisme. Et nyt selektionspres Begrebet skal ikke forstås bogstaveligt som biologisk evolution. Der er tale om en metafor for et økonomisk og socialt selektionspres. Når teknologien ændrer produktionsbetingelserne, ændres også kravene til de mennesker, der skal fungere inden for dem. En medarbejder, der anvender AI effektivt, kan i nogle situationer udføre det samme arbejde hurtigere end en medarbejder, der ikke gør. En virksomhed, der integrerer AI i sine processer, kan få lavere omkostninger end en virksomhed, der holder fast i tidligere arbejdsmetoder. Dermed opstår en simpel mekanisme: Teknologisk tilpasning skaber en konkurrencefordel. Manglende tilpasning kan skabe en konkurrenceulempe. Det betyder ikke, at den ene person nødvendigvis er mere intelligent end den anden. Det betyder heller ikke, at den person, der bliver overhalet, har gjort noget forkert. Det betyder blot, at det teknologiske miljø har ændret sig. I biologisk evolution er det ikke nødvendigvis den stærkeste organisme, der overlever, men den organisme, hvis egenskaber passer bedst til det miljø, den befinder sig i. Det samme princip kan i en vis forstand begynde at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet. Teknologiens ofre Enhver teknologisk revolution skaber vindere og tabere. Når maskiner overtager arbejdsfunktioner, forsvinder nogle job. Når nye produktionsformer opstår, mister nogle kompetencer deres værdi. Når en branche digitaliseres, bliver nogle arbejdsformer overflødige. Det samme kan ske med AI. De mennesker, der ikke formår eller ønsker at tilpasse sig, kan blive teknologiske ofre. Ikke fordi de er mindre værd som mennesker, men fordi deres økonomiske funktion kan blive mindre værd i et nyt system. Det er en vigtig forskel. At blive erstattet af teknologi er ikke det samme som at være et dårligere menneske. En dygtig bogholder kan blive overhalet af automatisering. En erfaren tekstforfatter kan opleve, at AI producerer førsteudkast på sekunder. En programmør kan få udført opgaver af en AI, som tidligere krævede mange timers arbejde. Det ændrer ikke nødvendigvis menneskets værdi. Det ændrer markedsværdien af en bestemt menneskelig funktion. Og det er netop her, teknologisk Darwinisme bliver relevant. Den nye konkurrence er måske menneske mod menneske plus AI Det mest afgørende spørgsmål er måske heller ikke, om AI erstatter mennesker. Det kan være, at den egentlige konkurrence kommer til at stå mellem mennesker, der anvender AI, og mennesker, der ikke gør. Forestil dig to personer med omtrent samme uddannelse, intelligens og erfaring. Den ene arbejder uden AI. Den anden bruger AI som assistent, researcher, analytiker, programmør, sparringspartner og produktionsværktøj. Hvis den anden kan producere dobbelt så meget, arbejde hurtigere og samtidig reducere fejl, ændres konkurrenceforholdet. AI behøver derfor ikke først at blive bedre end mennesket for at forandre arbejdsmarkedet. Det er tilstrækkeligt, at mennesket med AI bliver bedre end mennesket uden AI. Det kan skabe en selvforstærkende proces. De, der tidligt lærer at bruge teknologien, opbygger erfaring. Erfaringen giver dem en fordel. Fordelen gør det mere attraktivt at investere yderligere i teknologien. Og dermed kan forskellen mellem de tilpassede og de ikke-tilpassede vokse. Teknologisk Darwinisme kan således blive mindre et spørgsmål om, hvem der er dygtigst i dag, og mere et spørgsmål om, hvem der hurtigst kan tilpasse sig morgendagens produktionsmiljø. Men hvad er egentlig menneskets fordel? Det fører til et mere ubehageligt spørgsmål. Hvis AI fortsætter med at blive bedre til kognitive opgaver, hvilke menneskelige egenskaber bliver så stadig mere værdifulde? Måske bliver kreativitet vigtigere. Måske dømmekraft. Måske ansvar, empati, tillid og evnen til at forstå andre mennesker. Men det er ikke sikkert, at vi kan vide det endnu. Historien har vist, at mennesker ofte overvurderer betydningen af de egenskaber, de selv er gode til, og undervurderer de teknologiske muligheder for at automatisere dem. Det kan derfor være farligt at konkludere, at “menneskelig kreativitet” eller “menneskelig intelligens” nødvendigvis vil være den endelige beskyttelse mod automatisering. AI’s udvikling udfordrer netop forestillingen om, at bestemte kognitive områder permanent tilhører mennesket. Da værktøjet bliver miljøet Her opstår det dybere paradoks. Mennesket har gennem hele sin historie brugt teknologi til at kontrollere sit miljø. Vi byggede huse for at kontrollere klimaet. Vi byggede maskiner for at kontrollere fysisk arbejde. Vi byggede computere for at kontrollere information. Vi byggede internettet for at kontrollere kommunikation og adgang til viden. Teknologien var vores middel til at gøre omgivelserne mere tilpassede til os. Men hvad sker der, når teknologien bliver så integreret i samfundet, at den selv begynder at definere det miljø, vi skal fungere i? Det er måske det egentlige historiske skifte. Mennesket skabte teknologien for at forme verden efter sig selv. Nu kan teknologien begynde at forme den verden, som mennesket selv skal tilpasse sig til. Det er ikke længere blot et spørgsmål om, hvorvidt vi kan bruge et nyt værktøj. Det bliver et spørgsmål om, hvorvidt vi kan fungere i et samfund, hvor dette værktøj er blevet en grundlæggende del af selve miljøet. Den accelererende selektion Der er endnu en forskel. Tidligere teknologiske revolutioner strakte sig ofte over generationer. Der var tid til at uddanne sig, omlægge brancher og tilpasse institutionerne. AI kan bevæge sig langt hurtigere. En kompetence, der er værdifuld i dag, kan blive mindre værdifuld om få år. En arbejdsproces, der i dag kræver en hel afdeling, kan måske i morgen gennemføres af få mennesker med adgang til avancerede AI-systemer. Det kan skabe et selektionspres, som ikke alene handler om tilpasning, men om hastigheden af tilpasningen. Den afgørende egenskab bliver måske derfor ikke blot at kunne lære. Det bliver at kunne lære hurtigere, end miljøet ændrer sig. Og hvis den teknologiske udvikling fortsætter med at accelerere, bliver spørgsmålet naturligvis, hvor denne proces ender. Hvad sker der, når mennesket ikke længere kan følge med? Det er her, teknologisk Darwinisme bliver mere end en teori om arbejdsmarkedet. For hvis mennesket kan tilpasse sig teknologien, fordi teknologien udvikler sig langsommere end menneskets evne til at lære, er der stadig tale om et forhold, vi kender. Men hvad sker der, hvis teknologien en dag udvikler sig hurtigere, end mennesket kan nå at tilpasse sig? Hvad sker der, hvis den kognitive kapacitet, som vi tidligere brugte til at forstå og kontrollere vores teknologiske miljø, selv bliver overgået af teknologien? Og hvad sker der med menneskets plads i samfundet, hvis det ikke længere er mennesket, der befinder sig i den øverste ende af den kognitive produktionskæde? Det behøver ikke føre til en dystopi. Det kan tværtimod føre til en verden med større velstand, mere fritid og enorme muligheder. Men det vil kræve, at mennesket finder en ny måde at definere værdi på. For måske er den største udfordring ved AI ikke, at maskiner kan komme til at gøre vores arbejde. Måske er udfordringen, at vi har bygget et samfund, hvor menneskets økonomiske værdi i høj grad er knyttet til det arbejde, det udfører. Hvis maskinerne gradvist overtager mere af arbejdet, må vi derfor stille et langt mere fundamentalt spørgsmål: Hvad er menneskets værdi, når menneskets evne til at arbejde ikke længere er det, der gør mennesket unikt? Og måske er det netop her, vores idé om teknologisk Darwinisme til sidst vender tilbage til sit udgangspunkt. Mennesket har altid overlevet ved at tilpasse sig. Men mennesket har også altid haft den særlige evne til at ændre sit miljø, så det passer til mennesket. AI kan blive den første teknologi, der i stor skala vender dette forhold på hovedet. Mennesket har altid brugt teknologien til at forme verden efter sig selv. Måske bliver AI den teknologi, der for første gang tvinger mennesket til at forme sig selv efter teknologien. Spørgsmålet er derfor ikke længere blot, om mennesket kan tilpasse sig AI. Spørgsmålet er, om mennesket kan nå at tilpasse sig, før det teknologiske miljø har forandret sig igen” - ChatGPT

🚨 STAMFORD BRIDGE VA PEUT-ÊTRE ACCUEILLIR LES MATCHES DU SHAKTAR DONESK EN LIGUE DES CHAMPIONS CETTE SAISON !! 🤯🏟️ La maison de Chelsea pourrait devenir celle du club ukrainien pour les matchs de la Ligue des Champions. (@JacobsBen) https://t.co/ULv5TV360F #ChampionsLeague #ShakhtarDonetsk #Chelsea

Fuck hvor jeg hader det her billede 🤯 En minister der står selvtilfreds bag en mikrofon og et (nu tidligere) levende væsen, der ikke har gjort andet end at leve på den måde ulve nu og engang lever på. Jeg bor selv i Jylland. Jeg har selv en frygt for at jeg eller en af mine nære skulle støde på og måske endda blive angrebet af en ulv. Heck, jeg tror faktisk, at jeg måske endda selv har haft stødt på en ulv på en mountainbiketur engang. Men ulven er et levende væsen. Et levende væsen, der ganske vidst er et rovdyr og som vi mennesker har en helt legitim grund til at frygte. Med det sagt, så er det fuldstændigt respektløst at stille op til et pressemøde på den her måde! Inderst inde har jeg det dårligt med at et levende væsen er blevet skudt, i bund og grund kun baseret på den begrundelse at den levede. Jeg forstår samtidigt “nødvendigheden” for at skyde den, hvis den er til fare for os mennesker. Men hold da for fanden i det mindste pressemødet uden at ha det døde væsen liggende foran mikrofonen 🙄 At den døde ulv skulle ligge der, siger mig alt jeg behøver at vide om det her “stunt”. Det handler slet ikke om ulv vs. mennesker, men om politisk handlekraft. Ministeren har nu fået taget sine billeder og kan fra nu af fremstille sig selv som “den handlekraftige minister, der er befolkningens store beskytter”. Altså… rent politisk spinneri. Ffs. #ulv #politik #dyrevelfærd

Verden står i flammer, Rusland bombarderer Ukraine med katastrofale følger, USA-Iran er godt i gang med at smadre verdensøkonomien, Israels ageren er som minimum problematisk og herværende Izb-it-Tahrir opfordrer til social kontrol. Og så er det vigtigste en ulv i Jylland. #Verdenskrise #Geopolitik #SocialKontrol

https://bjarnekimpedersen.blogspot.com/2026/08/11082026-afd-kadyrov.html 11.08.2026 AfD KADYROV Jeg glæder mig til næste sæson af Babylon Berlin. Desværre nok den sidste, selv om nutidens tysk politik ligner Babylon Berlin Version 2026. En AfD valgt som Noah Krieger en ulv i fåreklæder en tjetjensk Quisling med falsk navn valgt ind i tysk politik for AfD. Murad Dudaev er eller var hans Kadyrov tjetjenske navn. Og støttende bror for en Kadyrov lejemorder der er fængslet i Østrig. Nu har han vist dannet et AfD kompagni i russisk tjeneste for udslettelse af Ukraine. Tyskland Tyskland vælg nu en liberal vej i Europa. Sig nej til den russiske verdensuorden som AfD og Musk er besat af.

FC Midtjylland har købt Magnus Jensen fra Sønderjyske. Ulvene fra heden betaler lidt over en million euro, godt otte mio. kroner, plus bonusser på 800.000 euro, for ham, så prisen i alt kan ramme 13,5 mio. kr. Han har fået en aftale frem til sommeren 2029. https://t.co/ZFHfAqtRc1 #Fodbold #Transfer #MadsJensen

Sønderjyske har afvist et bud fra FC Midtjylland på seks millioner kroner rent for Magnus Jensen, som de lyseblå har sendt hjem, og som de kræver 12-15 millioner kr. for. Ulvene afsøger nu markedet for andre stoppere end den 29-årige detroniserede anfører. https://t.co/waF6acqMx4 #fodbold #transfervindue #Superliga

FC Midtjylland er blot underskrifter fra at have solgt Han-beom Lee til Club Brugge for en pris, der er blevet meldt til at lyde på 9 mio. euro, 67,5 mio. kr., i straksbetaling og 1,5 mio. euro, 11 mio. kr. i bonusser. Ulvene får 15 procent i videresalg. https://t.co/IgVbXfFZcZ #FCMidtjylland #Transfers #ClubBrugge

FC Midtjyllands sydkoreanske landsholdsspiller Han-beom Lee skal fredag til lægetjek i Club Brugge, hvis transferaftalen bliver skrevet under i et salg, der skulle indbringe ulvene 10,5 millioner euro i alt, knap 80 millioner kroner, plus 15% i videresalg. https://t.co/kfP6KUMYt9 #TransferNews #FCMidtjylland #ClubBrugge

The children continuously shoot at their friends in first-person battle "games" while sitting in front of the screens. Ákos Pöltl draws attention to the fact that programs designed based on military simulations desensitize them to violence. Moreover, all of this is inherently due to screen time. (translated)

FC Midtjylland har købt Rasmus Nissen Kristensen for seks millioner euro, 45 mio. kroner, og givet ham en femårig kontrakt. Samtidig har ulvene solgt Malik Pimpong til Eintracht Frankfurt for 3,5 mio. euro, 26 mio. kroner, plus bonusser og god videresalg. https://t.co/uvyP0K8jWt #Fodbold #Transfernyheder #FCMidtjylland

FC Midtjylland er tæt på et kæmpe brag med et køb af Rasmus Nissen Kristensen, som nærmer sig et comeback på MCH Arena. De store linjer i det markante køb er på plads med Eintracht Frankfurt, og ulvene er enige med landsholdsspilleren om en femårig aftale. https://t.co/7fFJKPrKOx #FCMidtjylland #RasmusNissenKristensen #TransferNews