"Det er et ulovligt kartel og kan give fængselsstraf". Sådan lyder det fra en lektor i konkurrenceret om Jakob @engelschmidt s differentierede moms. Skatteministeren har nemlig beordret detailbranchen ind til et møde, hvor de har siddet og aftalt deres priser. Problemet er bare, at dét er ulovligt. Så hvad foregår der? Jeg tror, det handler om, at ministeren udmærket godt selv ved, at den differentierede moms ikke vil virke. Så sent som i januar argumenterede han endda selv imod det, og den økonomiske overvismand har udtalt, at det "sprænger skalaen for dårlig politik". Men Skatteministeren insisterer alligevel på at indføre det. Og når eksperimentet så ender med at mislykkes - og danskerne ikke får billigere forbrugerpriser - kan han pege fingre af branchen, lade dem tage skylden og slippe for selv at stå på mål for fiaskoen. Tænk, at man med åbne øjne er villig til at brænde så mange milliarder skattekroner af, når man godt selv ved, at det bare er symbolpolitik, der ikke giver danskerne en bedre hverdag? I Liberal Alliance kommer vi til at forfølge den her sag. #politik #økonomi #forbrugerret