Nu på dag 15 efter Københavns Politis elefanthue-, solbrilleiklædte og umarkerede betjente uanmeldt brød igennem døren til min lejlighed og afmonterede min overvågning, har hverken jeg eller min advokat set noget til kendelser eller sigtelser. På stationen bad jeg beslaglæggelsen af mine overvågningskameraer forelagt for retten inden 24 timer. Det var vi heller ikke hørt noget som helst til. Politiet har tilgengæld nægtet at kommunikere med min privatantagede forsvarer, fordi han ikke er min beskikkede forsvarer - en beslutning jeg har meget svært ved at se er lovlig. Ens beskikkede forsvarer har for det meste ikke tid (får betaling for) at beskæftige sig med sagen udover det aller mest basale. Den beskikkede forsvarer har fx ikke realistisk mulighed for at varetage klager til DUP, hvorfor jeg har bedt en anden advokat om hjælp. Min oplevelse er, at jeg faktisk ikke lever i en retsstat. For i en retsstat brager der ikke maskerede mænd gennem ens dør og piller ens overvågning ned, politiet forelægger deres indgreb for domstolene og man kan få oplyst retsgrundlaget for politiets handlinger. #retsstat #politietsager #overvågning