BETA nonprofit public democratic european moderated

Search

#skattelettelse

Regeringen v České republice zvýšila kørselsfradrag, což umožní více než milionu pendlerů obdržet v průměru o 2300 kroner více, s cílem zmírnit finanční tlak na hospodaření domácností. #kørselsfradrag #pendler #skattelettelse

Nyt kørselsfradrag trådt i kraft

Vidste du, at Astrid Lindgren - af alle personer - bidrog til at skabe betydelige skattelettelser i Sverige og at få landets socialdemokratiske regering væltet? I midten af 70’erne blev forfatteren bag Pippi Langstrømpe rimelig træt af den svenske regering. Hendes marginalskat havde nemlig sneget sig op på hele 102 %. Så hun skulle betale flere penge i skat af sin sidsttjente krone, end hun overhovedet tjente i første omgang. Så den folkekære forfatter besluttede sig for at skrive en historie om det socialdemokratiske skattetyranni. I et satirisk eventyr om en forfatter, der er tvunget til at skulle aflevere ikke bare hele sin løn, men simpelthen også lidt til, udtrykte Astrid Lindgren sin utilfredshed med skattetrykket. Og det affødte en kæmpe politisk debat. Men selvom befolkningen støttede Astrid Lindgren, var der ikke meget sympati at hente hos de svenske socialdemokrater. Landets socialdemokratiske finansminister kom fx med en arrogant bemærkning om, at selvom Lindgren var god til at skrive eventyr, så skulle hun måske holde sig fra at regne på sin skattesats. Men! Det viste sig selvfølgelig, at det var Astrid Lindgren, der havde haft ret fra starten - hvilket så fik hende til at sige, at hun og finansministeren måske skulle bytte arbejde, nu hvor det var ham, der havde været god til at fortælle skattepolitiske eventyr, og hende der godt kunne finde ud af at beregne skattesatsen. Kort tid efter Lindgrens skattedebat skulle svenskerne til stemmeurnerne, da der blev afholdt parlamentsvalg. Og hvordan gik det så de svenske socialdemokrater, der havde hævet marginalskatten til 102 % og efterfølgende gjort nar af dem, der sagde fra overfor det? Ja, de fik en syngende vælgerlussing og tabte regeringsmagten for første gang i 40 år. Derefter kom der en borgerlig regering til, som fik taget livtag med det socialdemokratiske skatte-tyranni. #AstridLindgren #Skattepolitik #Sverige

"Momsnedsættelser fører ikke til lavere priser." Så klar er udmeldingen i dagens Jyllands-Posten fra økonomen Youssef Benzarti, som står bag den hidtil største sammenligning af europæiske momssænkninger. Og han har et ganske pædagogisk eksempel. I 2009 nedsatte Frankrig momsen på restaurantbesøg, og præsidenten indgik en højtidelig aftale med de franske restauranter: lavere moms mod et løfte om lavere priser til borgerne. Momssænkningen blev gennemført, og fx skulle en løgsuppe til 100 kroner nu falde til under 90 kroner. Men ak, prisen endte med blot at falde 1,60 kroner – altså en brøkdel af den lovede besparelse. Resten forsvandt undervejs til forbrugeren, som Benzartis analyse viser oftest er tilfældet. Ikke desto mindre forsøger regeringen nu at fortælle danskerne, at når man indgår en helt tilsvarende aftale om lavere priser med detailhandlen i Danmark, så går det skam helt, helt anderledes. Men forskningen har vist, hvordan det ender. Benzartis analyse af omkring 300 momsreformer i hele EU viser, at den fulde besparelse stort set aldrig når frem til prisskiltet. I samme omgang erklærer skatteminister Engel-Schmidt påstand om at lavere fødevarepriser i Tyskland skyldes moms - “Det er misvisende at sige, at den forskel skyldes momsen” er et ordret citat. Det uhyggelige er så, at den ekstremt tvivlsomme gave – en dyr og bureaukratisk differentieret moms – bliver brugt til at retfærdiggøre regeringens skattesnigninger, som der absolut ikke er nogen tvivl om effekten af - og som med sikkerhed kommer til at ramme din konto. Regeringen fastfryser vores skattefradrag i to år. Det er en skjult skat på omkring 10 milliarder kroner, der rammer alle danskere. Med regeringens samlede skattereform er det særligt dem, der tjener under 58.000, der bliver ramt af skattestigninger. Og det er altså ikke om regeringen ikke kunne give skattelettelser, der gavner alle. Man kunne sænke skatten i bunden eller gøre nedsættelsen af elafgiften til EUs minimumsniveau permanent. Liberal Alliance er gået til valg på begge dele. Men det er desværre sigende, at når regeringen prøver at give danskerne penge mellem hænderne, sker det på dybt ineffektiv, bureaukratisk og tvivlsom vis, men når pengene skal kræves ind, så betales der med kontant effektivitet ved kasse et. #Økonomi #Skat #Forbrugere

Jakob Engel-Schmidt ved godt selv, at lavere fødevaremoms ikke nødvendigvis fører til lavere forbrugerpriser. Han argumenterede selv mod det så sent som i januar - selvom han nu lader som om, det er god politik. Men det bliver for alvor åndssvagt, når hans argument for at gå mod samtlige økonomer i landet er, at detailbranchen “har givet ham håndslag på, at de ikke bare hæver priserne tilsvarende”. Virkelig? Følg med i næste uge, når regeringen afskaffer fartbøder og hastighedskontrol, fordi Jakob har talt med en bilist som lov, at man altså nok skal sørge for ikke at køre for hurtigt længere! Differentieret moms er dyrt, ineffektivt og ekstremt bureaukratisk for erhvervslivet. Man kunne have brugt de her 17 mia. på skattelettelser i bunden. I stedet får vi skattestigninger i bunden og en latterlig økonomisk indsprøjtning til supermarkederne. #økonomi #foodpolicy #skatter