Den 19. april 1995 fremsatte den socialdemokratiske justitsminister Bjørn Rømer Westh et lovforslag i Folketinget om at give Sam Mohabbat dansk indfødsret, efter at hans forældre havde opholdt sig her i landet i ni år siden 1986. Sam Mohabbat havde allerede iransk indfødsret, var ikke statsløs, og ingen internationale forpligtelser gav ham ret til dansk indfødsret. Alligevel blev lovforslaget velvilligt vedtaget med 112 stemmer fra S, V, KF, SF, RV, EL og CD mod blot 6 stemmer fra FP. Ifølge artikel 988 i Irans indfødsretslov kan man alene fortabe sin iranske indfødsret, hvis Ministerrådet i Iran godkender det, forudsat at man har aftjent sin iranske værnepligt. I praksis er det en ren teoretisk mulighed, der aldrig anvendes. Artikel 989 fastslår specifikt, at en iraner, der erhverver udenlandsk indfødsret, altid anses for at være iraner. Kun med Ministerrådets dispensation kan en iraner anerkendes som udlænding. Jeg har ikke kunnet finde oplysninger om, hvorvidt det nogensinde er sket i praksis. Det er ubestridt, at Sam Mohabbat har ret til iransk indfødsret og ikke kan blive statsløs uden dansk indfødsret. Sam Mohabbat er medlem af Hizb ut-Tahrir og idømt ni måneders ubetinget fængsel for terrorbilligelse begået den 10. oktober 2023. Og her bliver sagen interessant. Det følger af indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, at den, der dømmes for en strafbar handling og derved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, ved dom skal frakendes sin danske indfødsret. I bestemmelsens forarbejder, der findes i lovforslag nr. L 127 af 10. februar 2022, de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2., er terrorbilligelse eksplicit oplistet som et eksempel på en handling rettet mod statens vitale interesser. I Indfødsretsudvalget, almindelig del - svar på spørgsmål 107 i folketingsåret 2024-25 indrømmede den tidligere udlændingeminister Kaare Dybvad Bek, at det i vurderingen af, om der er udvist en handlemåde til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, ikke er afgørende efter indfødsretsloven, hvilken straf der idømmes. Derudover giver indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, udlændinge- og integrationsministeren mulighed for administrativt at fratage en person den danske indfødsret, hvis vedkommende har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, forudsat at personen ikke derved bliver statsløs. Sam Mohabbat vil ikke blive statsløs. Alligevel har de skiftende socialdemokratiske justitsministre og udlændingeministre siden terrorbilligelsen i 2023, trods klokkeklar lovhjemmel i indfødsretsloven, undladt at sikre, at anklagemyndigheden nedlagde påstand efter stk. 1 om frakendelse i straffesagen om terrorbilligelse, samt undladt at tage initiativ til administrativ fratagelse efter stk. 3. Efter afsoningen sidder Sam Mohabbat offentligt i podcasten "Det Islamiske Perspektiv" med Isam Bachiri og fortæller romantiserende om, at han ikke kan beskrive, hvad man får ud af at sidde i fængsel for islams skyld, og om det bånd, man får til Allah ved at begå strafbare handlinger for islam. Det er hverken lovhjemmel eller internationale forpligtelser, der står i vejen for, at udlændingeminister Morten Bødskov tager initiativ til at indlede en fratagelsessag. Det er alene socialdemokratisk vilje, der mangler. Den vilje havde Socialdemokratiet ellers i 1995, da det gjaldt om at give ham dansk indfødsret. #Indfødsret #Terror #Danmark
