Search

En ny analyse fra Nationalbanken viser, at danske virksomheder, der implementerer kunstig intelligens, ansætter færre nye medarbejdere, især blandt yngre og længere uddannede, men den samlede beskæftigelse falder ikke, da fravalgte medarbejdere finder job andre steder. #KunstigIntelligens #Arbejdsmarked #Beskæftigelse

En ny analyse fra Nationalbanken viser, at danske virksomheder, der implementerer kunstig intelligens, ansætter færre medarbejdere, især yngre og længere uddannede, men samlede beskæftigelse falder ikke, da de fravalgte finder job andetsteds. #KunstigIntelligens #Beskæftigelse #Arbejdsmarked

En ny analyse fra Nationalbanken viser, at danske virksomheder, der anvender kunstig intelligens, ansætter færre nye medarbejdere, især blandt yngre og længere uddannede, selvom den samlede beskæftigelse ikke er faldet, da disse medarbejdere finder job andre steder. #KunstigIntelligens #Arbejdsmarked #Ansættelse

En ny analyse fra Nationalbanken viser, at danske virksomheder, der implementerer kunstig intelligens, ansætter færre medarbejdere, især blandt de unge og højtuddannede, men den samlede beskæftigelse falder endnu ikke, da de fravalgte finder job andre steder. #KunstigIntelligens #Arbejdsmarked #Ansættelser

En ny analyse fra Nationalbanken viser, at når danske virksomheder implementerer kunstig intelligens, ansætter de færre medarbejdere, især blandt de yngre og mere uddannede, men den samlede beskæftigelse falder ikke, da de fravalgte finder job andre steder. #KunstigIntelligens #Arbejdsmarked #Beskæftigelse

Kan man snyde sig til dansk indfødsret? I fredags var jeg atter i Højesteret for at overvære en sag om frakendelse af dansk indfødsret erhvervet ved svig. I retten mødte en 47-årig palæstinensisk kvinde med tørklæde op med sin advokat Erbil Kaya. Det var en udfordring at følge retsmødet, da en arabisk tolk måtte oversætte hele mødet til arabisk for kvinden. Jeg forstod dog, at kvinden var kommet til Danmark i 1999 fra Libanon, aldrig har været på arbejdsmarkedet, ingen uddannelse har og er førtidspensionist. Hendes familie bor fortsat i Libanon, og dem besøger hun åbenbart hvert andet år. Kvinden har således kun været en udgift for det danske samfund. Det kvitterede vi i 2015 for med et dansk pas. Kun Dansk Folkeparti stemte imod. Omdrejningspunktet i sagen er, at kvinden som led i religiøs opdragelse havde mishandlet sin lille datter fra 2004 og frem til 2016 sammen med sin arabiske ægtefælle. En mishandling, der i 2017 førte til en dom på 6 måneders fængsel for grov vold. Det betyder, at kvinden, da hun ansøgte om dansk indfødsret i 2013, fortiede, at hun havde begået strafbare forhold, og dermed afgav en falsk erklæring på tro og love til myndighederne. Kvinden har dermed snydt sig til dansk indfødsret ved at lyve over for myndighederne. Da kvinden fik det sidste ord i retten, sagde hun på arabisk, at hun er uskyldig, og at der ikke er beviser for, at hun har gjort noget forkert. Efter retsmødet gik kvinden sammen med sin mand over til deres bil med handicapskilt i forruden. Jeg så ingen journalister fra de store medier i retten. Og jeg har heller ikke efterfølgende set ét medie omtale sagen. Derfor er det vigtigt for mig at møde op i disse sager, da jeg ellers er afskåret fra en masse oplysninger, der både er relevante for jer og for mig i mit arbejde som lovgiver. Jeg undrer mig virkelig over, hvordan i alverden man kan bestå en indfødsretsprøve for 12 år siden, hvis man efter 27 års bopæl i Danmark fortsat ikke kan begå sig på dansk og har brug for en arabisk tolk. I mit hoved er der noget, der ikke stemmer, og det er relevant for mig at undersøge nærmere. Og med hensyn til det juridiske spørgsmål om indfødsretten er løsningen ganske enkel: Indfødsretsloven bør ændres således, at en udlænding aldrig kan anses for at have erhvervet dansk indfødsret, hvis vedkommende ikke opfyldte betingelserne på tidspunktet for vedtagelsen af lovforslaget (ex tunc-nullitet). For man skal ikke kunne opnå ved domstolene, hvad man aldrig ville have fået af Folketinget, hvis sandheden havde været kendt. Det vender efter min opfattelse Grundlovens § 44, stk. 1, på hovedet. For det er Folketinget, der skal beslutte, hvem der skal have dansk indfødsret. Den beslutning skal man ikke kunne tiltvinge sig ved snyd for derefter at lade domstolene reelt træffe den beslutning, som Folketinget aldrig ville have truffet på et korrekt grundlag. Hvis Folketinget har tildelt indfødsret på et urigtigt grundlag, fordi en person har fortiet oplysninger eller afgivet urigtige oplysninger, bør udgangspunktet derfor være enkelt: Indfødsretten blev aldrig gyldigt erhvervet. Sværere er det ikke. #indfødsret #justitsvæsen #Danmark

Overvej skattemyndighedernes vanvittige chikane af den her 68-årige sygeplejerske, der snart har stået på i snart 10 år: Rie er blevet påkrævet at betale svimlende 115 % i skat. Det er jo i sig selv vanvittigt, at myndighederne tvinger folk til at betale mere i skat, end de overhovedet har tjent. Men det bliver mere uretfærdigt endnu. For efter hele 8 års tovtrækkeri, vandt Rie faktisk for en sjælden gangs skyld en sag mod SKAT i byretten. Det er ellers er særsyn. Skatteministeriet vinder nemlig 92 % af alle retssager mod borgere. Men problemet er, at SKAT nu har valgt at anke dommen. For selvom Rie - efter at have kæmpet i 8 år af sit liv - fik retten på sin side, vil SKAT nu fortsætte kampen mod hende i landsretten. Systemet insisterer på, at hun skal betale flere penge til staten, end hun overhovedet har tjent. Og det værste er, at ministeriets egen retssagsvejledning ellers foreskriver, at: "skatteborgere ikke unødigt skal trækkes gennem retssager", og at systemet "kun skal anke en dom, hvis den er principiel, eller hvis særlige grunde taler for det". Men SKAT er tilsyneladende bedøvende ligeglade. Rie skulle have været på pension nu. Men hun er blevet påtvunget at blive på arbejdsmarkedet for at kunne spare mest muligt op til skatteregningen. »Hvis jeg taber, kan det betyde, at jeg skal gå fra hus og hjem,« siger hun. Skattevæsenets adfærd overfor lovlydige borgere - der intet har gjort forkert, men som alligevel får smadret deres liv at systemet - er så grotesk uacceptabel. Hvordan kan man som politiker acceptere det her? #skat #retssikkerhed #socialretfærdighed

“Teknologisk Darwinisme beskriver det selektionspres, hvor mennesker og organisationer, der ikke formår at tilpasse deres kompetencer til nye teknologier, gradvist mister konkurrenceevne og risikerer at blive erstattet eller marginaliseret af dem, der tilpasser sig” - ChatGPT “Teknologisk Darwinisme – Da mennesket skabte det miljø, det selv må lære at overleve i Mennesket har altid været en art, der har overlevet gennem tilpasning. Men vores største fordel har måske netop været, at vi ikke kun tilpassede os vores omgivelser. Vi lærte at forandre dem. Vi kunne ikke konkurrere med ulven i kulde, men vi byggede et hus. Vi kunne ikke løbe som hesten, men vi opfandt hjulet. Vi kunne ikke flyve, men vi byggede flyvemaskinen. Vi kunne ikke huske og beregne som en computer, så vi skabte computeren. Teknologien blev dermed et middel til at gøre verden mere tilpasset mennesket. Men noget er ved at ændre sig. Fra værktøj til miljø De fleste tidligere teknologiske revolutioner udvidede menneskets fysiske muligheder. Industrimaskinen gjorde os stærkere. Bilen gjorde os hurtigere. Computeren gjorde os bedre til at beregne. Internettet gjorde os bedre til at kommunikere. Kunstig intelligens er anderledes. AI kan ikke blot udføre en fysisk funktion for os. Den kan skrive, analysere, programmere, oversætte, organisere, undersøge, generere idéer og bearbejde enorme mængder information. Den bevæger sig dermed ind på et område, som tidligere i høj grad blev betragtet som menneskets domæne: den kognitive verden. Det betyder ikke nødvendigvis, at mennesket bliver overflødigt. Men det betyder, at værdien af forskellige menneskelige kompetencer kan ændre sig dramatisk. Og dermed opstår det, man kan kalde teknologisk Darwinisme. Et nyt selektionspres Begrebet skal ikke forstås bogstaveligt som biologisk evolution. Der er tale om en metafor for et økonomisk og socialt selektionspres. Når teknologien ændrer produktionsbetingelserne, ændres også kravene til de mennesker, der skal fungere inden for dem. En medarbejder, der anvender AI effektivt, kan i nogle situationer udføre det samme arbejde hurtigere end en medarbejder, der ikke gør. En virksomhed, der integrerer AI i sine processer, kan få lavere omkostninger end en virksomhed, der holder fast i tidligere arbejdsmetoder. Dermed opstår en simpel mekanisme: Teknologisk tilpasning skaber en konkurrencefordel. Manglende tilpasning kan skabe en konkurrenceulempe. Det betyder ikke, at den ene person nødvendigvis er mere intelligent end den anden. Det betyder heller ikke, at den person, der bliver overhalet, har gjort noget forkert. Det betyder blot, at det teknologiske miljø har ændret sig. I biologisk evolution er det ikke nødvendigvis den stærkeste organisme, der overlever, men den organisme, hvis egenskaber passer bedst til det miljø, den befinder sig i. Det samme princip kan i en vis forstand begynde at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet. Teknologiens ofre Enhver teknologisk revolution skaber vindere og tabere. Når maskiner overtager arbejdsfunktioner, forsvinder nogle job. Når nye produktionsformer opstår, mister nogle kompetencer deres værdi. Når en branche digitaliseres, bliver nogle arbejdsformer overflødige. Det samme kan ske med AI. De mennesker, der ikke formår eller ønsker at tilpasse sig, kan blive teknologiske ofre. Ikke fordi de er mindre værd som mennesker, men fordi deres økonomiske funktion kan blive mindre værd i et nyt system. Det er en vigtig forskel. At blive erstattet af teknologi er ikke det samme som at være et dårligere menneske. En dygtig bogholder kan blive overhalet af automatisering. En erfaren tekstforfatter kan opleve, at AI producerer førsteudkast på sekunder. En programmør kan få udført opgaver af en AI, som tidligere krævede mange timers arbejde. Det ændrer ikke nødvendigvis menneskets værdi. Det ændrer markedsværdien af en bestemt menneskelig funktion. Og det er netop her, teknologisk Darwinisme bliver relevant. Den nye konkurrence er måske menneske mod menneske plus AI Det mest afgørende spørgsmål er måske heller ikke, om AI erstatter mennesker. Det kan være, at den egentlige konkurrence kommer til at stå mellem mennesker, der anvender AI, og mennesker, der ikke gør. Forestil dig to personer med omtrent samme uddannelse, intelligens og erfaring. Den ene arbejder uden AI. Den anden bruger AI som assistent, researcher, analytiker, programmør, sparringspartner og produktionsværktøj. Hvis den anden kan producere dobbelt så meget, arbejde hurtigere og samtidig reducere fejl, ændres konkurrenceforholdet. AI behøver derfor ikke først at blive bedre end mennesket for at forandre arbejdsmarkedet. Det er tilstrækkeligt, at mennesket med AI bliver bedre end mennesket uden AI. Det kan skabe en selvforstærkende proces. De, der tidligt lærer at bruge teknologien, opbygger erfaring. Erfaringen giver dem en fordel. Fordelen gør det mere attraktivt at investere yderligere i teknologien. Og dermed kan forskellen mellem de tilpassede og de ikke-tilpassede vokse. Teknologisk Darwinisme kan således blive mindre et spørgsmål om, hvem der er dygtigst i dag, og mere et spørgsmål om, hvem der hurtigst kan tilpasse sig morgendagens produktionsmiljø. Men hvad er egentlig menneskets fordel? Det fører til et mere ubehageligt spørgsmål. Hvis AI fortsætter med at blive bedre til kognitive opgaver, hvilke menneskelige egenskaber bliver så stadig mere værdifulde? Måske bliver kreativitet vigtigere. Måske dømmekraft. Måske ansvar, empati, tillid og evnen til at forstå andre mennesker. Men det er ikke sikkert, at vi kan vide det endnu. Historien har vist, at mennesker ofte overvurderer betydningen af de egenskaber, de selv er gode til, og undervurderer de teknologiske muligheder for at automatisere dem. Det kan derfor være farligt at konkludere, at “menneskelig kreativitet” eller “menneskelig intelligens” nødvendigvis vil være den endelige beskyttelse mod automatisering. AI’s udvikling udfordrer netop forestillingen om, at bestemte kognitive områder permanent tilhører mennesket. Da værktøjet bliver miljøet Her opstår det dybere paradoks. Mennesket har gennem hele sin historie brugt teknologi til at kontrollere sit miljø. Vi byggede huse for at kontrollere klimaet. Vi byggede maskiner for at kontrollere fysisk arbejde. Vi byggede computere for at kontrollere information. Vi byggede internettet for at kontrollere kommunikation og adgang til viden. Teknologien var vores middel til at gøre omgivelserne mere tilpassede til os. Men hvad sker der, når teknologien bliver så integreret i samfundet, at den selv begynder at definere det miljø, vi skal fungere i? Det er måske det egentlige historiske skifte. Mennesket skabte teknologien for at forme verden efter sig selv. Nu kan teknologien begynde at forme den verden, som mennesket selv skal tilpasse sig til. Det er ikke længere blot et spørgsmål om, hvorvidt vi kan bruge et nyt værktøj. Det bliver et spørgsmål om, hvorvidt vi kan fungere i et samfund, hvor dette værktøj er blevet en grundlæggende del af selve miljøet. Den accelererende selektion Der er endnu en forskel. Tidligere teknologiske revolutioner strakte sig ofte over generationer. Der var tid til at uddanne sig, omlægge brancher og tilpasse institutionerne. AI kan bevæge sig langt hurtigere. En kompetence, der er værdifuld i dag, kan blive mindre værdifuld om få år. En arbejdsproces, der i dag kræver en hel afdeling, kan måske i morgen gennemføres af få mennesker med adgang til avancerede AI-systemer. Det kan skabe et selektionspres, som ikke alene handler om tilpasning, men om hastigheden af tilpasningen. Den afgørende egenskab bliver måske derfor ikke blot at kunne lære. Det bliver at kunne lære hurtigere, end miljøet ændrer sig. Og hvis den teknologiske udvikling fortsætter med at accelerere, bliver spørgsmålet naturligvis, hvor denne proces ender. Hvad sker der, når mennesket ikke længere kan følge med? Det er her, teknologisk Darwinisme bliver mere end en teori om arbejdsmarkedet. For hvis mennesket kan tilpasse sig teknologien, fordi teknologien udvikler sig langsommere end menneskets evne til at lære, er der stadig tale om et forhold, vi kender. Men hvad sker der, hvis teknologien en dag udvikler sig hurtigere, end mennesket kan nå at tilpasse sig? Hvad sker der, hvis den kognitive kapacitet, som vi tidligere brugte til at forstå og kontrollere vores teknologiske miljø, selv bliver overgået af teknologien? Og hvad sker der med menneskets plads i samfundet, hvis det ikke længere er mennesket, der befinder sig i den øverste ende af den kognitive produktionskæde? Det behøver ikke føre til en dystopi. Det kan tværtimod føre til en verden med større velstand, mere fritid og enorme muligheder. Men det vil kræve, at mennesket finder en ny måde at definere værdi på. For måske er den største udfordring ved AI ikke, at maskiner kan komme til at gøre vores arbejde. Måske er udfordringen, at vi har bygget et samfund, hvor menneskets økonomiske værdi i høj grad er knyttet til det arbejde, det udfører. Hvis maskinerne gradvist overtager mere af arbejdet, må vi derfor stille et langt mere fundamentalt spørgsmål: Hvad er menneskets værdi, når menneskets evne til at arbejde ikke længere er det, der gør mennesket unikt? Og måske er det netop her, vores idé om teknologisk Darwinisme til sidst vender tilbage til sit udgangspunkt. Mennesket har altid overlevet ved at tilpasse sig. Men mennesket har også altid haft den særlige evne til at ændre sit miljø, så det passer til mennesket. AI kan blive den første teknologi, der i stor skala vender dette forhold på hovedet. Mennesket har altid brugt teknologien til at forme verden efter sig selv. Måske bliver AI den teknologi, der for første gang tvinger mennesket til at forme sig selv efter teknologien. Spørgsmålet er derfor ikke længere blot, om mennesket kan tilpasse sig AI. Spørgsmålet er, om mennesket kan nå at tilpasse sig, før det teknologiske miljø har forandret sig igen” - ChatGPT

Det her opslag fra det nyvalgte folketingsmedl @AllanFeldt_ fra Dansk Folkeparti giver mig simpelthen så ondt i maven. Han har sidenhen slettet sit opslag. Mon ikke nogen trods alt har bedt ham om det? Det han skriver er jo rablende vanvittigt. Tænk at udskamme det, der virker til at være en tilfældig, uskyldig pædagog, han har passeret på sin vej. Hvad er det, han som politiker legitimerer med sådan et opslag? At vi sviner hver en tilfældig laborant vi møder på sygehuset som bærer tørklæde og “passer sit arbejde”, eller hver en medarbejder i hjemmeplejen, der har tørklæde på, mens vedkommende “passer” vores ældre? Det er helt, helt urimeligt. Tak til Abir og de andre pædagoger med tørklæde, som de seneste syv år har har passet mine tre børn i vuggestue, børnehave og SFO. De har givet dem omsorg og kram, trøstet når de faldt og slog sig. De har lært dem om fællesskaber og danske værdier. Deltaget i stuens julefrokost. Der har ikke været en finger at sætte på deres arbejde. Deres tørklæde har spillet nul og niks rolle. Og hey Allan, burde vi ikke glæde os over de indvandrerkvinder der faktisk tager et arbejde, frem for at svine dem til? For både du og jeg ved, at de desværre er underrepræsenteret som gruppe på arbejdsmarkedet. Jeg går ind for en hård og konsekvent udlændingepolitik. Men jeg bliver rasende over sådan et opslag her! Både som politiker og mor. Jeg har sat et 🇩🇰 foran pædagogen på billedet herunder. Hun fortjener ikke at risikere at blive genkendt og genstand for offentligt debat, når hun ikke har bedt om det. Og hey, ja - hun har en telefon i hånden. Rigtigt. Måske hun er ved at registrere på Aula, ringe et sygt barn hjem eller styrer musikken på legepladsens højtaler. Vi behøver ikke altid tro det værste om folk, heller ikke selv om de er muslimer… #Politik #Danmark #Diversitet

Allan Feldt fra Dansk Folkeparti har simpelthen tabt sutten fuldstændig. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige om det parti længere. Han fotograferer en kvinde i tørklæde i smug, imens hun er på arbejde i en institution for at passe på vores alle sammens børn. Ifølge Allan Feldt er hun både på løntilskud, og hun er også ved at sende penge til et andet land. Hold op, hvor er det vanvittigt. Vi har ingen kontekst, og INGEN aner, hvorfor det her mennesker tjekker sin telefon på billedet. Jeg arbejder ikke selv i en institution, men selv jeg ved da, at pædagoger og lignende har flere opgaver på AULA, blandt andet at registrere børn. Der er også meget korrespondence med forældre. Som en ansat jo skal svare på. Eller vigtige beskeder fra en leder? Eller man har en krise på hjemmefronten? Jeg tror alle vi mennesker har haft vores telefoner fremme på en arbejdsplads, enten på grund af vores familie, børn eller noget helt andet. Men jeg tænkte lige videre over det. Det er endda søndag i dag, hvad er det for en institution, Allan Feldt står og holder øje med, der har åbent på en søndag? Er det her overhovedet en person, der er på arbejde? Bare det at stå og lure på folk i et vindue og tage billeder og lægge på nettet. Jeg har ikke ord for det. Vi har endda mangel på hænder herhjemme, særligt når det gælder ældre og børn og unge. Her står en kvinde, vi ikke aner noget om, og så skal hun mistænkeliggøres og hænges ud? Fordi hun har tørklæde på og det kan Allan ikke lide? Helt ærligt, så forstår jeg godt hvis nogen mennesker i Danmark føler sig fremmedgjorte. Jeg kender det selv. Men jeg er i det mindste aldrig blevet beluret og fotograferet af en folketingsvalg politiker, der skal fortælle hele internettet hvad jeg gør og ikke gør. Det her er ikke vejen frem i Danmark. Jeg fokuserer gerne på mennesker, der ikke skal være her af kriminelle årsager, og det bliver jeg ved med. Men at vi er nået hertil, det er simpelthen så vanvittigt, jeg næsten ikke kan forstå det. Jeg sætter pris på alle dem, der bidrager til Danmark, til vores arbejdsmarked og som gerne vil. Jeg sætter ikke pris på typer som Allan Feldt, der bruger sin tid i Folketinget på at skabe had og splittelse i befolkningen. Jeg kan nu se, at Allan Feldt har slettet sine opslag igen, efter at flere mennesker har kaldt ham ud. Jeg håber, han skammer sig. #Danmark #Politik #Integration