En række danske medier har nu dækket skandalen om dræbte “journalister”, der sidenhen har vist sig at være kombattanter for Hamas og Islamisk Jihad. Det drejer sig om Berlingske, Kristeligt Dagblad, DR og Kontrast. Men der er stadig tavshed i resten af medieverdenen, på trods af at Committee to Protect Journalists (CPJ) langt om længe er kommet med en pressemeddelelse, hvor organisationen officielt annoncerer, at den har indledt en fuld undersøgelse af sin liste over dræbte journalister i kølvandet på afsløringerne af, at flere af dem var kombattanter i terrorgrupper. Det er i sig selv en opsigtsvækkende indrømmelse, der vidner om, at man har haft en ekstremt lav standard og stort set ikke undersøgt, hvem de mennesker, man i første omgang satte på listen, reelt var. Hvorfor er dette ikke en historie, der er værd at dække for blandt andre @politiken @informeren og @tv2danmark som alle har skrevet en lang række artikler – alle fuldstændig ensporede – om drab på journalister i Gaza siden 7. oktober? Hvorfor er det ikke vigtigt for jer at fortælle læserne og seerne, at det ensidige billede, I forsøgte at tegne, har vist sig at være en smule mere nuanceret – for at sige det mildt? At medlemmer af terrorgrupper på det groveste har misbrugt vores fag ved at udgive sig for at være journalister, samtidig med at de var kombattanter? Hvis ikke I følger op på denne slags historier, når sandheden langt om længe kommer frem, har den danske befolkning ikke en reel mulighed for at vide, hvad der faktisk er op og ned i Israel-Hamas-krigen. I min bog har ethvert medie og enhver journalist, der har dækket historierne om drab på journalister, et ansvar for at følge op, når det viser sig, at flere af dem var kombattanter. Ikke bare et ansvar, men en pligt. De medier, der har skrevet om drab på journalister og generelt følger med i, hvad der sker i Gaza, har selvfølgelig også set, at CPJ fjerner navne fra sin liste og nu har iværksat en fuld undersøgelse. Specielt efter at flere danske medier nu har dækket sagen. Det er med andre ord et bevidst valg ikke at dække den historie, hvilket i sig selv skriger til himlen. Det er præcis den ensidighed, usaglighed og biased dækning, jeg har påpeget i over to år. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man svigter sit fag og sine læsere og seere så overlagt, fordi historien ikke passer ind i det narrativ, man forsøger at pumpe ud. Jeg synes i det hele taget, at denne problematik er oplagt at tage op i Presselogen, hvor man tidligere har haft chefredaktører og journalister til at debattere netop dette emne – blot før det stod soleklart, hvilken type mennesker de her “journalister” reelt var. Man burde samtidig - langt om længe - tage en seriøs diskussion om, hvor grænsen går for at kalde sig selv journalist. Jeg er af uforklarlige årsager en af de få journalister, der konsekvent har insisteret på, at man ikke er journalist, hvis man arbejder for et medie, der er kontrolleret af en terrorgruppe. At det overhovedet står til diskussion, viser, hvor lidt integritet der efterhånden er tilbage i medieverdenen. #Journalistik #Medier #IsraelHamas
