Search

The mathematics is such that theoretically it allows that [the work of a two-party coalition]. Would that be right? I think not. It is right to have a broader coalition so that we can make several decisions, as these are unpopular decisions. A broader coalition is needed to make serious decisions that will be unpopular, said Edgars Tavars, a politician from the political force "United List," which won the 15th Saeima elections, in the Latvia Television program "Today's Question." #koalīcija #latvijaspolitika #nepopulārlēmumi (translated)

The Russian embassy in the Czech Republic posed a "mathematical problem," stating that former MP Petr Wolf received six years in prison without parole for a subsidy fraud of 11 million. It asked what penalty another MP could receive for a fraud of 50 million. #matematika #dotačnípodvody #ČVUT (translated)

KvinnoKraft 4.0 questioned why an eight-year-old girl wore a hijab in a Swedish math book and wrote that it had no connection to mathematics and that the image would have worked without it. The account stated that it would contact the publisher and asked if the educational materials were reviewed from a gender equality perspective. https://t.co/sYK4eDffVc #jämställdhet #utbildning #feminism (translated)

Fráňa Šrámek shared a Czech translation of a post that he claims was published on Facebook by "Hungarian." Its author urged Ukrainians not to believe promises of a quick ceasefire and peace and to rely on rational analysis. He stated that Putin is not seeking peace and wants to destroy Ukraine. He referred to the current period as an opportunity for rocket and drone attacks on the rear, which he claimed the enemy is exploiting due to minimal successes on the front line throughout the year 2026. He added that efforts to influence public opinion correspond to statements from Valdai. The author mentioned that the Defense Forces will conclude this period with countermeasures, including rearmament, which will take time. According to him, its duration will be influenced by several factors he did not want to comment on yet. He described the front as difficult and stated that the enemy is advancing but is increasingly being neutralized. He also called for trust in one's own strength and mutual support, which he believes will help preserve Ukrainian statehood. He deemed the proposed solution under a white flag as unacceptable and claimed it would be destroyed. The post concluded with the words that Ukraine will endure and Moscow will fall. #Ukrajina #vojna #mírovéúsilí (translated)

A matematikai közösség aggodalmát fejezi ki az OpenAI ChatGPT által generált felfordulás miatt, amely plagizálással és a matematikai gondolkodás veszélyeztetésével vádolja a mesterséges intelligenciát, miközben Terence Tao figyelmeztet arra, hogy a technológia elnyomhatja az új matematikai tehetségek fejlődését. #matematika #OpenAI #mestintelligencia

Det finns ca 10% av Sveriges medborgare som har valt att rösta på Vänsterpartiet. Låt mig beskriva er som människor. Ni är en grupp av människor som saknar kunskap om enkel matematik, likt partiledaren Nooshi. Ni tror att ni är goda för att ni vill ge allt till alla, det enda ni bevisar är att ni saknar verklighetsuppfattning. Många av er är antingen bidragstagare eller arbetar inom kommunen, ni får faktiskt er lön från samma grupp av människor, skattebetalande arbetare inom den privata sektorn. Ni saknar kunskap om vad ni är för eller emot, ni kallar SD nazister men vet inte vad en nazist är eller var. Ni skriker fascist men vet inte ens vad det betyder. Att tex använda visselpipor för att era politiska motståndare inte ska få besvara era beskyllningar är grundat i fascismen. Man vill tysta sina politiska motståndare för att man saknar egna argument. Ni stödjer samtid Palestina trots att de själva i sitt senaste val röstade fram Hamas2006(en terror organisation) som sitt styre. Samma Hamas har omöjliggjort demokratiska val efter detta. Det är så diktaturer fungerar. Man skyller på att det är tex Israels fel att man inte kan ha demokratiska val. Vänstern är samtidigt starkt för HBTG+, Hamas anser att homosexualitet är HARAM. Hamasledare som Mahmoud al-Zahar har fördömt väst för att acceptera homosexualitet och kallat det omänskligt. I Gaza gäller lagen att det ger 10 års fängelse vid sex mellan män. Det finns dokumenterade fall där personer gripits, torterats eller tvingats svära att de inte ska “vara homosexuella igen”. Hamas avrättade 2016 sin egen befälhavare Mahmoud Ishtiwi efter anklagelser om sodomi. Interna dokument beskriver “moralisk avvikelse” som skäl för hårda straff inom rörelsen. Ändock så vill vänstern göra denna kullerbytta att vara HBTQ+ och för Palestina, de förstår helt enkelt inte bättre. Jag skulle kalla dem barn i sin naivitet, eller retarderade om jag använder mitt vuxenspråk. Alla vänster jag konfronterat om Palestina, saknar ALL kunskap om deras syn på HBTQ, men tro inte att de blir omvända när de får höra fakta, de justerar bara sina vänsterglasögon och skyller allt på kapitalism. #Sverige #Politik #HBTQ

Myrernes skat: Hvor vejene mødes Visuel matematik forklaret klart — Danish www.amazon.de/dp/B0H3195S9M by Mr. Numberwise Myrernes skat: Hvor stierne mødes er en visuel matematikfortælling, der forvandler ligninger, grafer og koordinater til et eventyr, som børn virkelig kan se og forstå. Da Mia og Alex opdager to mystiske myrestier, der krydser hinanden på stranden, møder de Mr. Numberwise — en rolig guide, der viser dem, at matematik ikke kun er tal på en side, men også historier, stier, mønstre og opdagelser. Gennem myrer, skattekort, trapper, farverige stier og spændende “Aha!”-øjeblikke bliver børn introduceret til: • lineære ligninger • hældning • koordinater • graftegning • skæringspunkter og mødepunkter Denne bog bruger originale visuelle modeller til at gøre algebra lettere at forstå: • hældning bliver til en trappe • en ligning bliver til opskriften på en sti • +b bliver til start-etagen • koordinater bliver til adressen på et punkt • et skæringspunkt bliver til stedet, hvor to forskellige sti-historier mødes For børn, der føler sig nervøse, blokerede eller overvældede af matematik, tilbyder denne bog en blid hjælp mod matematikangst gennem venlige billeder, enkle trin og velkendte idéer. I stedet for at få algebra til at føles abstrakt eller skræmmende, forbinder den nye begreber med ting, børn allerede forstår: en trappe, en sti, en myre, en historie. Denne bog kombinerer: ✔ fortælling ✔ visuelle forklaringer ✔ løste øvelser ✔ trin-for-trin-læring ✔ tegninger og grafer ✔ øveark ✔ forklaringer i “Math Made Clear”-stil ✔ mindeværdige “Aha!”-øjeblikke I stedet for at lære formler udenad begynder børn at se, hvordan matematik bevæger sig. Perfekt til nysgerrige elever, visuelle tænkere, hjemmeundervisende familier, klasseværelser og børn, der opdager algebra for første gang. Bogen er primært udviklet til børn i alderen 10–14 år, men kan også hjælpe ældre elever, der synes, algebra er svært og har brug for en klarere og mere visuel forklaring. Og helt ærligt … måske vil mange voksne endelig også forstå hældning bedre med denne bog. En visuel matematikfortælling med løste øvelser — skabt til endelig at gøre algebra klar og forståelig. matematik for børn algebra for børn lineære ligninger forstå hældning koordinatsystem for børn sommerlige eventyrhistorier for børn 9-12 år hjælp mod matematikangst #MatematikForBørn #AlgebraForBørn #LineæreLigninger #ForståHældning #KoordinatsystemForBørn #SommerligeEventyrhistorierForBørn_9_12_år #HjælpModMatematikangst #20260925 #20260925_2207 #Denmark #Danmark #Amazon #Kids #NationalparkThy #NationalparkMolsBjerge #NationalparkVadehavet #HanstholmVildtreservat #Strandmarken #MønsKlint #DueoddeStrand #BlokhusStrand #SaltumStrand #SaksildStrand #AmagerStrandpark #Grenen #Skagen #Rømø #0258 20261006: 1258(199)11 #Glad #GladUddannelse #GladeBørn #GladMatematik

🧵 1/8 Zákon zachování energie zná ze školy každý. Málokdo však ví, že jej se symetrií přírody propojila žena, jejíž přednášky se čtyři roky vypisovaly pod cizím jménem. Oficiální rozvrh v Göttingenu hlásil: Seminář z matematické fyziky. Profesor Hilbert, za asistence dr. E. Noetherové. Pondělí od čtyř do šesti. Bez školného. Ve skutečnosti však stála u tabule ona. Dokázala větu, která drží pohromadě moderní fyziku: každá spojitá symetrie zákonů přírody má svůj zákon zachování. 👇 #Energie #Fyzika #Matematika

Arkimedes bere tabletarekin zegoen soldadu erromatar batek hil zuenean. Naturala dirudi? Ez gehiegi. Eta, hala ere, iragana nahikoa “eguneratzen” badugu, horixe bera gerta daiteke. Ia kultura guztietan badaude egile zaharren edizio modernizatuak, eta eztabaidak ortografiari, hiztegiari, ohar editorialari eta gaur egungo irakurlearentzako egokitzapenari buruz. Antikuario batek behin esan zidan “denboraren patinak balioa ematen duela” eta jatorrizkoaren eta kopia merke baten arteko aldea egin dezakeela. Constantin Noicaren “Igandeko saiakerak” irekitzen ditut, Humanitas argitaletxearen 1992ko edizioko hitzaurrera iristen naiz eta “ortografia eguneratu egin dela” irakurtzen dut. Noica irakurtzea 1930eko eta 1940ko urteetan barrena ibiltzea izan zitekeen. Horren ordez, betaurreko modernoekin egiten dugu paseo hori, Uber batean eroso eserita, galtzeko beldurrik gabe — hau da, garaiko hitzak ez ulertzeko arriskurik gabe; hitz horiek oin-oharretan “itzul” zitezkeen. Eta garaiko egunkariak ere “eguneratuko” bagenitu? Eta garaiko iragarkiei rebranding bat egingo bagenie, gure neuronek gehiegi lan egin ez dezaten, escape room batean bageunde bezala? Zergatik gelditu hemen? Historia-liburuak ere eguneratu genitzake eta idatzi Sirakusako Arkimedes soldadu erromatar batek hil zuela bere tabletan matematika egiten ari zela. Oinarrizko ideia berdina da, ezta? Garaia baino ez da desagertzen. Eta beste zerbait: zergatik ez dute matematikariek Pitagoras “eguneratzen”? Notazioa alda dezakete. Frogapena beste modu batera azal dezakete. Irudia online ere eraiki dezakete, ikasleen begien aurrean sortzen den animazio baten bidez. Baina Pitagorasen teoremak Pitagorasen teorema izaten jarraitzen du. Beraz, egile zahar bat irakurtzen dugunean, zergatik ez dugu bere garaiko hizkuntza ere gordetzen — eta azalpen modernoak oharretan jartzen? Eta azken galdera bat Humanitasentzat eta unibertsitateetako literatura eta filologia sailetakoentzat: gaur egungo ikasleek hamarkada batzuk barru # eta emoji bidez “eguneratuko” bazintuztete, gustatuko litzaizueke? #0189 #Humanitas #ConstantinNoica #Noica #IgandekoSaiakerak #Arkimedes #Pitagoras #Hashtag #Emoji #MrStorywise #OrtografiaEguneratua #HizkuntzarenHistoria #20260921_1846 #Euskara #Basque #Euskadi #Spain #Literatura #Historia

Arkimedi ishte me tabletin e tij kur një ushtar romak e vrau. Tingëllon natyrshëm? Jo fort. E megjithatë, pikërisht aty mund të arrijmë nëse e “përditësojmë” mjaftueshëm të kaluarën. Pothuajse çdo kulturë ka botime të modernizuara të autorëve më të vjetër, bashkë me debate për drejtshkrimin, fjalorin, shënimet redaktoriale dhe përshtatjen për lexuesin bashkëkohor. Një antikuar më tha një herë se “patina e kohës i jep vlerë” dhe mund të bëjë dallimin mes një origjinali dhe një kopjeje të lirë. Hap “Ese të së Dielës” të Constantin Noica-s, arrij te parathënia e botuesit në botimin Humanitas të vitit 1992 dhe lexoj se “drejtshkrimi është përditësuar”. Të lexosh Noica-n mund të ishte si një shëtitje në vitet 1930–1940. Në vend të kësaj, e bëjmë këtë shëtitje me syze moderne, ulur rehat në një Uber, pa frikë se mos humbasim rrugën — domethënë, pa rrezikun që të mos kuptojmë fjalët e kohës, të cilat mund të ishin “përkthyer” thjesht në shënime poshtë faqes. Po sikur të merrnim edhe gazetat e kohës dhe t’i “përditësonim”? Dhe ndoshta edhe reklamat e asaj kohe t’i kalonim përmes një rebranding-u, që neuronet tona të mos lodhen shumë, si në një escape room. Pse të ndalemi këtu? Mund të përditësojmë edhe tekstet e historisë dhe të shkruajmë se Arkimedi i Sirakuzës u vra nga një ushtar romak ndërsa bënte matematikë në tabletin e tij. Ideja bazë mbetet e njëjta, apo jo? Vetëm epoka zhduket. Dhe edhe diçka: pse matematikanët nuk e “përditësojnë” Pitagorën? Mund të ndryshojnë shënimet. Mund ta shpjegojnë ndryshe provën. Mund edhe ta ndërtojnë figurën online me një animacion që shfaqet para syve të nxënësve. Por teorema e Pitagorës mbetet teorema e Pitagorës. Atëherë, kur lexojmë një autor të vjetër, pse të mos ruajmë edhe gjuhën e epokës së tij — ndërsa shpjegimet moderne t’i vendosim në shënime? Dhe një pyetje e fundit për Humanitas dhe për ata që punojnë në fakultetet e letërsisë dhe filologjisë: nëse pas disa dekadash nxënësit e sotëm ju “përditësojnë” me # dhe emoji, a do t’ju pëlqente? #Humanitas #ConstantinNoica #Noica #EseTëSëDielës #Arkimedi #Pitagora #Hashtag #Emoji #MrStorywise #DrejtshkrimIPërditësuar #HistoriaEGjuhës #20260920_1926 #Shqip #Albanian #Shqipëri #Albania #Letërsi #Histori

Arhimed je bil na svoji tablici, ko ga je ubil rimski vojak. Zveni naravno? Ne ravno. In vendar lahko prav tam končamo, če preteklost dovolj »posodobimo«. Skoraj vsaka kultura pozna posodobljene izdaje starejših avtorjev, skupaj z razpravami o pravopisu, besedišču, uredniških opombah in prilagajanju sodobnemu bralcu. Neki starinar mi je nekoč rekel, da »patina časa daje vrednost« in lahko pomeni razliko med izvirnikom in poceni kopijo. Odprem »Nedeljske eseje« Constantina Noice, pridem do založnikovega predgovora v izdaji Humanitas iz leta 1992 in izvem, da je bil »pravopis posodobljen«. Branje Noice bi lahko bilo sprehod skozi trideseta in štirideseta leta 20. stoletja. Namesto tega se sprehajamo z modernimi očali, udobno nameščeni v Uberju, brez skrbi, da bi se izgubili — torej da ne bi razumeli besed tistega časa, ki bi jih lahko preprosto »prevedli« v opombah pod črto. Kaj pa, če bi vzeli tudi časopise iz tistega obdobja in jih »posodobili«? Morda bi lahko naredili še rebranding takratnih oglasov, da našim nevronom ne bi bilo treba preveč delati, kot da bi bili v escape roomu. Zakaj bi se ustavili tukaj? Posodobili bi lahko tudi učbenike zgodovine in zapisali, da je Arhimeda iz Sirakuz ubil rimski vojak, medtem ko je na svoji tablici reševal matematiko. Osnovna ideja ostane ista, kajne? Izgine samo obdobje. In še nekaj: zakaj matematiki ne »posodobijo« Pitagore? Lahko spremenijo zapis. Dokaz lahko razložijo drugače. Risbo lahko celo izdelajo na spletu z animacijo, ki nastaja pred očmi učencev. Toda Pitagorov izrek ostane Pitagorov izrek. Ko torej beremo starejšega avtorja, zakaj ne bi ohranili tudi jezika njegovega časa — sodobne razlage pa dali v opombe? In še zadnje vprašanje za Humanitas in za tiste, ki delajo na univerzitetnih literarnih in filoloških oddelkih: če vas bodo današnji šolarji čez nekaj desetletij »posodobili« z # in emojiji, vam bo to všeč? #Humanitas #ConstantinNoica #Noica #NedeljskiEseji #Arhimed #Pitagora #Hashtag #Emoji #MrStorywise #PosodobljenPravopis #ZgodovinaJezika #20260920_1926 #Slovenščina #Slovenian #Literatura #Zgodovina #ExYugoslavia #ExIugoslavia

Arhimed je bio za svojim tabletom kada ga je ubio rimski vojnik. Zvuči prirodno? Ne baš. A ipak, upravo tu možemo stići ako prošlost dovoljno „ažuriramo“. Gotovo svaka kultura ima modernizovana izdanja starijih autora, uz rasprave o pravopisu, rječniku, uredničkim bilješkama i prilagođavanju savremenom čitaocu. Jedan antikvar mi je jednom rekao da „patina vremena daje vrijednost“ i može praviti razliku između originala i jeftine kopije. Otvaram „Nedjeljne eseje“ Constantina Noice, dolazim do predgovora izdavača u izdanju Humanitasa iz 1992. godine i saznajem da je „pravopis ažuriran“. Čitanje Noice moglo je biti šetnja kroz tridesete i četrdesete godine 20. vijeka. Umjesto toga, tom epohom šetamo s modernim naočalama, udobno smješteni u Uberu, bez straha da ćemo se izgubiti — odnosno da nećemo razumjeti riječi tog vremena, koje su jednostavno mogle biti „prevedene“ u fusnotama. Šta bi bilo kada bismo uzeli i novine iz tog vremena pa ih „ažurirali“? A možda bismo mogli uraditi i rebranding tadašnjih reklama, kako ne bismo previše opterećivali svoje neurone, kao da smo u escape roomu. Zašto stati tu? Mogli bismo ažurirati i udžbenike istorije i napisati da je Arhimeda iz Sirakuze ubio rimski vojnik dok je radio matematiku na svom tabletu. Osnovna ideja ostaje ista, zar ne? Samo epoha nestaje. I još nešto: zašto matematičari ne „ažuriraju“ Pitagoru? Mogu promijeniti oznake. Mogu drugačije objasniti dokaz. Mogu čak napraviti crtež online, pomoću animacije koja nastaje pred očima učenika. Ali Pitagorina teorema ostaje Pitagorina teorema. Pa kada čitamo starijeg autora, zašto ne bismo sačuvali i jezik njegovog vremena — a savremena objašnjenja stavili u fusnote? I još jedno posljednje pitanje za Humanitas i za one koji rade na univerzitetskim književnim i filološkim odsjecima: ako vas današnji školarci za nekoliko decenija „ažuriraju“ pomoću # i emojija, da li bi vam to odgovaralo? #Humanitas #ConstantinNoica #Noica #NedjeljniEseji #Arhimed #Pitagora #Hashtag #Emoji #MrStorywise #AžuriraniPravopis #IstorijaJezika #20260920_1926 #Crnogorski #Montenegrin #Književnost #Istorija #ExYugoslavia #ExIugoslavia

Arkimede kien fuq it-tablet tiegħu meta nqatel minn suldat Ruman. Tinstema’ naturali? Mhux wisq. U madankollu, eżatt hemm nistgħu naslu jekk “naġġornaw” il-passat biżżejjed. Kważi kull kultura għandha edizzjonijiet modernizzati ta’ awturi eqdem, flimkien ma’ dibattiti dwar l-ortografija, il-vokabularju, in-noti editorjali u l-adattament għall-qarrej tal-lum. Darba wieħed negozjant tal-antikitajiet qalli li “l-patina taż-żmien iżżid il-valur” u tista’ tkun id-differenza bejn oriġinal u kopja rħisa. Niftaħ “Esejs tal-Ħadd” ta’ Constantin Noica, nasal għall-prefazju tal-pubblikatur fl-edizzjoni Humanitas tal-1992 u nsib li “l-ortografija ġiet aġġornata”. Il-qari ta’ Noica seta’ kien mixja fis-snin 1930 u 1940. Minflok, qed nagħmlu dik il-mixja b’nuċċalijiet moderni, bilqiegħda komdi f’Uber, mingħajr il-biża’ li nitilfu triqitna — jiġifieri, li ma nifhmux il-kliem ta’ dak iż-żmien, li seta’ sempliċement ġie “tradott” fin-noti ta’ qiegħ il-paġna. U kieku nieħdu wkoll il-gazzetti ta’ dak iż-żmien u “naġġornawhom”? U forsi għandna nagħmlu rebranding ukoll lir-reklami ta’ dak iż-żmien, biex ma nġegħlux lin-newroni tagħna jaħdmu wisq, bħallikieku konna f’escape room. Għaliex nieqfu hemm? Nistgħu naġġornaw ukoll il-kotba tal-istorja u niktbu li Arkimede ta’ Sirakuża nqatel minn suldat Ruman waqt li kien qed jagħmel il-matematika fuq it-tablet tiegħu. L-idea bażika tibqa’ l-istess, hux? Tisparixxi biss l-epoka. U ħaġa oħra: għaliex il-matematiċi ma “jaġġornawx” lil Pitagora? Jistgħu jbiddlu n-notazzjoni. Jistgħu jispjegaw il-prova b’mod differenti. Jistgħu saħansitra jibnu d-dijagramma online permezz ta’ animazzjoni li tiżviluppa quddiem għajnejn l-istudenti. Imma t-teorema ta’ Pitagora tibqa’ t-teorema ta’ Pitagora. Allura, meta naqraw awtur antik, għaliex ma nżommux ukoll il-lingwa ta’ żmienu — u npoġġu l-ispjegazzjonijiet moderni fin-noti? U mistoqsija waħda tal-aħħar lil Humanitas u lil dawk li jaħdmu fid-dipartimenti universitarji tal-letteratura u l-filoloġija: jekk, fi ftit għexieren ta’ snin, l-istudenti tal-lum “jaġġornawkom” b’# u emoji, togħġobkom? #Humanitas #ConstantinNoica #Noica #EsejsTalĦadd #Arkimede #Pitagora #Hashtag #Emoji #MrStorywise #OrtografijaAġġornata #StorjaTalLingwa #20260920_1926 #Malti #Maltese #Letteratura #Storja

Nesten enhver kultur har moderniserte utgaver av eldre forfattere, ledsaget av diskusjoner om rettskrivning, ordforråd, redaksjonelle noter og tilpasning til dagens lesere. En antikvitetshandler sa en gang til meg at «tidens patina gir verdi» og kan være det som skiller en original fra en billig kopi. Jeg åpner Constantin Noicas «Søndagsessays», kommer til forlagets forord i Humanitas-utgaven fra 1992 og oppdager at «rettskrivningen er oppdatert». Å lese Noica kunne ha vært en vandring gjennom 1930- og 1940-årene. I stedet tar vi turen med moderne briller på, komfortabelt sittende i en Uber, uten frykt for å gå oss vill — altså for ikke å forstå ordene fra den tiden, som ganske enkelt kunne ha blitt «oversatt» i fotnoter. Hva om vi også tok avisene fra den tiden og «oppdaterte» dem? Og kanskje burde vi også rebrande datidens reklamer, slik at nevronene våre slipper å jobbe for hardt, som om vi satt fast i et escape room. Hvorfor stoppe der? Vi kunne også oppdatere historiebøkene og skrive at Arkimedes fra Syrakus ble drept av en romersk soldat mens han holdt på med matematikk på nettbrettet sitt. Grunnideen er jo fortsatt den samme, ikke sant? Bare epoken forsvinner. Og én ting til: hvorfor «oppdaterer» ikke matematikere Pythagoras? De kan endre notasjonen. De kan forklare beviset på en annen måte. De kan til og med bygge figuren på nettet gjennom en animasjon som utvikler seg foran øynene på elevene. Men Pythagoras’ læresetning forblir Pythagoras’ læresetning. Så når vi leser en eldre forfatter, hvorfor ikke bevare språket fra hans tid — og legge moderne forklaringer i notene? Og et siste spørsmål til Humanitas og til dem som arbeider ved universitetenes litteratur- og filologiavdelinger: hvis dagens skoleelever om noen tiår «oppdaterer» dere med # og emojier, ville dere likt det? #Humanitas #ConstantinNoica #Noica #Søndagsessays #Arkimedes #Pythagoras #Hashtag #Emoji #MrStorywise #OppdatertRettskrivning #Språkhistorie #20260920_1926 #Norsk #Norwegian #Litteratur #Historie

Næsten enhver kultur har moderniserede udgaver af ældre forfattere, ledsaget af diskussioner om stavning, ordforråd, redaktionelle noter og tilpasning til nutidens læsere. En antikvitetshandler sagde engang til mig, at “tidens patina giver værdi” og kan være det, der skiller en original fra en billig kopi. Jeg åbner Constantin Noicas “Søndagsessays”, kommer til forlagets forord i Humanitas-udgaven fra 1992 og opdager, at “stavemåden er blevet opdateret”. At læse Noica kunne have været en vandring gennem 1930’erne og 1940’erne. I stedet tager vi turen med moderne briller på, behageligt siddende i en Uber, uden frygt for at fare vild — altså for ikke at forstå datidens ord, som ganske enkelt kunne være blevet “oversat” i fodnoter. Hvad nu hvis vi også tog datidens aviser og “opdaterede” dem? Og måske burde vi også rebrande datidens reklamer, så vores neuroner ikke behøver arbejde for hårdt, som om vi sad i et escape room. Hvorfor stoppe dér? Vi kunne også opdatere historiebøgerne og skrive, at Arkimedes fra Syrakus blev dræbt af en romersk soldat, mens han lavede matematik på sin tablet. Grundideen er jo stadig den samme, ikke? Kun epoken forsvinder. Og én ting mere: hvorfor “opdaterer” matematikere ikke Pythagoras? De kan ændre notation. De kan forklare beviset på en anden måde. De kan endda bygge figuren online gennem en animation, der udfolder sig for elevernes øjne. Men Pythagoras’ læresætning forbliver Pythagoras’ læresætning. Så når vi læser en ældre forfatter, hvorfor så ikke bevare sproget fra hans tid — og lægge moderne forklaringer i noterne? Og et sidste spørgsmål til Humanitas og til dem, der arbejder på universiteternes litteratur- og filologiafdelinger: hvis nutidens skoleelever om nogle årtier “opdaterer” jer med # og emojis, ville I så synes om det? #Humanitas #ConstantinNoica #Noica #Søndagsessays #Arkimedes #Pythagoras #Hashtag #Emoji #MrStorywise #OpdateretStavning #Sproghistorie #20260920_1926 #Dansk #Danish #Litteratur #Historie

Nästan varje kultur har moderniserade utgåvor av äldre författare, tillsammans med diskussioner om stavning, ordförråd, redaktionella kommentarer och anpassning till dagens läsare. En antikhandlare sade en gång till mig att ”tidens patina ger värde” och kan vara det som skiljer ett original från en billig kopia. Jag öppnar Constantin Noicas ”Söndagsessäer”, kommer till förlagets förord i Humanitas-utgåvan från 1992 och upptäcker att ”stavningen har uppdaterats”. Att läsa Noica kunde ha varit en promenad genom 1930- och 1940-talen. I stället gör vi den promenaden med moderna glasögon, bekvämt sittande i en Uber, utan rädsla för att gå vilse — alltså för att inte förstå tidens ord, som helt enkelt kunde ha ”översatts” i fotnoter. Tänk om vi också tog tidningarna från den tiden och ”uppdaterade” dem? Och kanske borde vi också göra en rebranding av tidens annonser, så att våra neuroner inte behöver arbeta för hårt, som om vi satt fast i ett escape room. Varför stanna där? Vi skulle också kunna uppdatera historieböckerna och skriva att Arkimedes från Syrakusa dödades av en romersk soldat medan han höll på med matematik på sin surfplatta. Grundidén är ju fortfarande densamma, eller hur? Bara epoken försvinner. Och en sak till: varför ”uppdaterar” matematiker inte Pythagoras? De kan ändra beteckningarna. De kan förklara beviset på ett annat sätt. De kan till och med bygga upp figuren online genom en animation som växer fram framför elevernas ögon. Men Pythagoras sats förblir Pythagoras sats. Så när vi läser en äldre författare, varför inte bevara också språket från hans tid — och lägga moderna förklaringar i kommentarerna? Och en sista fråga till Humanitas och till dem som arbetar vid universitetens litteratur- och filologiavdelningar: om dagens skolelever ”uppdaterar” er om några decennier med # och emojis, skulle ni uppskatta det? #Humanitas #ConstantinNoica #Noica #Söndagsessäer #Arkimedes #Pythagoras #Hashtag #Emoji #MrStorywise #UppdateradStavning #Språkhistoria #20260920_1926 #Svenska #Swedish #Litteratur #Historia