Tænk at få 200 mio. kr. om året af staten i finansiering, og så blive udstillet på den måde af en anonym profil på internettet. Forestil jer så lige hvordan de ellers forvalter vores skattekroner. Hold da helt kæft for en amatør-organisation😂 #skat #finansiering #danskpolitik
Sjældent har Baronen følt sig så bekræftet i det han gør. Der sidder ansvarshavende chefredaktører på stribe for nogle af landets største medier, og de er alle ved at falde ned af stolen over en anonym profil på internettet. Hold da kæft hvor de føler sig truet, og ikke bare af Baronen, men af hele det borgerjournalistiske aspekt på sociale medier. Mere om det senere her på kanalen😎 #journalistik #socialemedier #borgerjournalistik
“Teknologisk Darwinisme beskriver det selektionspres, hvor mennesker og organisationer, der ikke formår at tilpasse deres kompetencer til nye teknologier, gradvist mister konkurrenceevne og risikerer at blive erstattet eller marginaliseret af dem, der tilpasser sig” - ChatGPT “Teknologisk Darwinisme – Da mennesket skabte det miljø, det selv må lære at overleve i Mennesket har altid været en art, der har overlevet gennem tilpasning. Men vores største fordel har måske netop været, at vi ikke kun tilpassede os vores omgivelser. Vi lærte at forandre dem. Vi kunne ikke konkurrere med ulven i kulde, men vi byggede et hus. Vi kunne ikke løbe som hesten, men vi opfandt hjulet. Vi kunne ikke flyve, men vi byggede flyvemaskinen. Vi kunne ikke huske og beregne som en computer, så vi skabte computeren. Teknologien blev dermed et middel til at gøre verden mere tilpasset mennesket. Men noget er ved at ændre sig. Fra værktøj til miljø De fleste tidligere teknologiske revolutioner udvidede menneskets fysiske muligheder. Industrimaskinen gjorde os stærkere. Bilen gjorde os hurtigere. Computeren gjorde os bedre til at beregne. Internettet gjorde os bedre til at kommunikere. Kunstig intelligens er anderledes. AI kan ikke blot udføre en fysisk funktion for os. Den kan skrive, analysere, programmere, oversætte, organisere, undersøge, generere idéer og bearbejde enorme mængder information. Den bevæger sig dermed ind på et område, som tidligere i høj grad blev betragtet som menneskets domæne: den kognitive verden. Det betyder ikke nødvendigvis, at mennesket bliver overflødigt. Men det betyder, at værdien af forskellige menneskelige kompetencer kan ændre sig dramatisk. Og dermed opstår det, man kan kalde teknologisk Darwinisme. Et nyt selektionspres Begrebet skal ikke forstås bogstaveligt som biologisk evolution. Der er tale om en metafor for et økonomisk og socialt selektionspres. Når teknologien ændrer produktionsbetingelserne, ændres også kravene til de mennesker, der skal fungere inden for dem. En medarbejder, der anvender AI effektivt, kan i nogle situationer udføre det samme arbejde hurtigere end en medarbejder, der ikke gør. En virksomhed, der integrerer AI i sine processer, kan få lavere omkostninger end en virksomhed, der holder fast i tidligere arbejdsmetoder. Dermed opstår en simpel mekanisme: Teknologisk tilpasning skaber en konkurrencefordel. Manglende tilpasning kan skabe en konkurrenceulempe. Det betyder ikke, at den ene person nødvendigvis er mere intelligent end den anden. Det betyder heller ikke, at den person, der bliver overhalet, har gjort noget forkert. Det betyder blot, at det teknologiske miljø har ændret sig. I biologisk evolution er det ikke nødvendigvis den stærkeste organisme, der overlever, men den organisme, hvis egenskaber passer bedst til det miljø, den befinder sig i. Det samme princip kan i en vis forstand begynde at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet. Teknologiens ofre Enhver teknologisk revolution skaber vindere og tabere. Når maskiner overtager arbejdsfunktioner, forsvinder nogle job. Når nye produktionsformer opstår, mister nogle kompetencer deres værdi. Når en branche digitaliseres, bliver nogle arbejdsformer overflødige. Det samme kan ske med AI. De mennesker, der ikke formår eller ønsker at tilpasse sig, kan blive teknologiske ofre. Ikke fordi de er mindre værd som mennesker, men fordi deres økonomiske funktion kan blive mindre værd i et nyt system. Det er en vigtig forskel. At blive erstattet af teknologi er ikke det samme som at være et dårligere menneske. En dygtig bogholder kan blive overhalet af automatisering. En erfaren tekstforfatter kan opleve, at AI producerer førsteudkast på sekunder. En programmør kan få udført opgaver af en AI, som tidligere krævede mange timers arbejde. Det ændrer ikke nødvendigvis menneskets værdi. Det ændrer markedsværdien af en bestemt menneskelig funktion. Og det er netop her, teknologisk Darwinisme bliver relevant. Den nye konkurrence er måske menneske mod menneske plus AI Det mest afgørende spørgsmål er måske heller ikke, om AI erstatter mennesker. Det kan være, at den egentlige konkurrence kommer til at stå mellem mennesker, der anvender AI, og mennesker, der ikke gør. Forestil dig to personer med omtrent samme uddannelse, intelligens og erfaring. Den ene arbejder uden AI. Den anden bruger AI som assistent, researcher, analytiker, programmør, sparringspartner og produktionsværktøj. Hvis den anden kan producere dobbelt så meget, arbejde hurtigere og samtidig reducere fejl, ændres konkurrenceforholdet. AI behøver derfor ikke først at blive bedre end mennesket for at forandre arbejdsmarkedet. Det er tilstrækkeligt, at mennesket med AI bliver bedre end mennesket uden AI. Det kan skabe en selvforstærkende proces. De, der tidligt lærer at bruge teknologien, opbygger erfaring. Erfaringen giver dem en fordel. Fordelen gør det mere attraktivt at investere yderligere i teknologien. Og dermed kan forskellen mellem de tilpassede og de ikke-tilpassede vokse. Teknologisk Darwinisme kan således blive mindre et spørgsmål om, hvem der er dygtigst i dag, og mere et spørgsmål om, hvem der hurtigst kan tilpasse sig morgendagens produktionsmiljø. Men hvad er egentlig menneskets fordel? Det fører til et mere ubehageligt spørgsmål. Hvis AI fortsætter med at blive bedre til kognitive opgaver, hvilke menneskelige egenskaber bliver så stadig mere værdifulde? Måske bliver kreativitet vigtigere. Måske dømmekraft. Måske ansvar, empati, tillid og evnen til at forstå andre mennesker. Men det er ikke sikkert, at vi kan vide det endnu. Historien har vist, at mennesker ofte overvurderer betydningen af de egenskaber, de selv er gode til, og undervurderer de teknologiske muligheder for at automatisere dem. Det kan derfor være farligt at konkludere, at “menneskelig kreativitet” eller “menneskelig intelligens” nødvendigvis vil være den endelige beskyttelse mod automatisering. AI’s udvikling udfordrer netop forestillingen om, at bestemte kognitive områder permanent tilhører mennesket. Da værktøjet bliver miljøet Her opstår det dybere paradoks. Mennesket har gennem hele sin historie brugt teknologi til at kontrollere sit miljø. Vi byggede huse for at kontrollere klimaet. Vi byggede maskiner for at kontrollere fysisk arbejde. Vi byggede computere for at kontrollere information. Vi byggede internettet for at kontrollere kommunikation og adgang til viden. Teknologien var vores middel til at gøre omgivelserne mere tilpassede til os. Men hvad sker der, når teknologien bliver så integreret i samfundet, at den selv begynder at definere det miljø, vi skal fungere i? Det er måske det egentlige historiske skifte. Mennesket skabte teknologien for at forme verden efter sig selv. Nu kan teknologien begynde at forme den verden, som mennesket selv skal tilpasse sig til. Det er ikke længere blot et spørgsmål om, hvorvidt vi kan bruge et nyt værktøj. Det bliver et spørgsmål om, hvorvidt vi kan fungere i et samfund, hvor dette værktøj er blevet en grundlæggende del af selve miljøet. Den accelererende selektion Der er endnu en forskel. Tidligere teknologiske revolutioner strakte sig ofte over generationer. Der var tid til at uddanne sig, omlægge brancher og tilpasse institutionerne. AI kan bevæge sig langt hurtigere. En kompetence, der er værdifuld i dag, kan blive mindre værdifuld om få år. En arbejdsproces, der i dag kræver en hel afdeling, kan måske i morgen gennemføres af få mennesker med adgang til avancerede AI-systemer. Det kan skabe et selektionspres, som ikke alene handler om tilpasning, men om hastigheden af tilpasningen. Den afgørende egenskab bliver måske derfor ikke blot at kunne lære. Det bliver at kunne lære hurtigere, end miljøet ændrer sig. Og hvis den teknologiske udvikling fortsætter med at accelerere, bliver spørgsmålet naturligvis, hvor denne proces ender. Hvad sker der, når mennesket ikke længere kan følge med? Det er her, teknologisk Darwinisme bliver mere end en teori om arbejdsmarkedet. For hvis mennesket kan tilpasse sig teknologien, fordi teknologien udvikler sig langsommere end menneskets evne til at lære, er der stadig tale om et forhold, vi kender. Men hvad sker der, hvis teknologien en dag udvikler sig hurtigere, end mennesket kan nå at tilpasse sig? Hvad sker der, hvis den kognitive kapacitet, som vi tidligere brugte til at forstå og kontrollere vores teknologiske miljø, selv bliver overgået af teknologien? Og hvad sker der med menneskets plads i samfundet, hvis det ikke længere er mennesket, der befinder sig i den øverste ende af den kognitive produktionskæde? Det behøver ikke føre til en dystopi. Det kan tværtimod føre til en verden med større velstand, mere fritid og enorme muligheder. Men det vil kræve, at mennesket finder en ny måde at definere værdi på. For måske er den største udfordring ved AI ikke, at maskiner kan komme til at gøre vores arbejde. Måske er udfordringen, at vi har bygget et samfund, hvor menneskets økonomiske værdi i høj grad er knyttet til det arbejde, det udfører. Hvis maskinerne gradvist overtager mere af arbejdet, må vi derfor stille et langt mere fundamentalt spørgsmål: Hvad er menneskets værdi, når menneskets evne til at arbejde ikke længere er det, der gør mennesket unikt? Og måske er det netop her, vores idé om teknologisk Darwinisme til sidst vender tilbage til sit udgangspunkt. Mennesket har altid overlevet ved at tilpasse sig. Men mennesket har også altid haft den særlige evne til at ændre sit miljø, så det passer til mennesket. AI kan blive den første teknologi, der i stor skala vender dette forhold på hovedet. Mennesket har altid brugt teknologien til at forme verden efter sig selv. Måske bliver AI den teknologi, der for første gang tvinger mennesket til at forme sig selv efter teknologien. Spørgsmålet er derfor ikke længere blot, om mennesket kan tilpasse sig AI. Spørgsmålet er, om mennesket kan nå at tilpasse sig, før det teknologiske miljø har forandret sig igen” - ChatGPT
Vil du helst være verdens rigeste mand for 100 år siden eller en kontanthjælpsmodtager i dagens Danmark? For 100 år siden var verdens rigeste mand oliemagnaten John D. Rockefeller, hvis formue på et tidspunkt udgjorde svimlende 3 pct. af USA’s BNP. Men hvis Rockefeller fik en bakterieinfektion, kunne han dø, da penicillin endnu ikke var taget i brug. Og hvis han fik kræft, ville uheldet være ude, da der endnu ikke fandtes kemoterapi. Han kunne ikke flyve til den anden side af kloden på ret få timer, slå al verdens viden op på internettet eller anvende en smartphone med mere regnekraft end de computere, der senere skulle sende mennesket til månen. De fattigste 1 % i dagens Danmark lever på næsten alle parametre bedre liv end de rigeste 1 pct. i både Napoleons Frankrig eller Christian d. 4’s Danmark. Det skyldes økonomisk vækst. Men i dag forbinder mange stadig økonomisk vækst som noget, der alene relaterer sig til unødvendigt og overfladisk forbrug. De tror, det fortrinsvis handler om fladskærme, større biler eller dyrere ferier. Og den slags er selvfølgelig helt legitimt! Men økonomisk vækst er først og fremmest historien om, hvordan menneskeheden har overvundet sult, sygdom, armod, elendighed og fattigdom. Økonomisk vækst er medicinske gennembrud og de teknologiske fremskridt, som gør, at selv dagens fattigste danskere faktisk har mulighed for at leve virkelig gode liv. Derfor er det afgørende, at vi ikke lægger beslag på væksten. For også fremtidens danskere fortjener, at verden bliver til et endnu bedre sted. #ØkonomiskVækst #Sundhed #Livskvalitet
Det burde være nemt at forstå, at man ikke skal hylde perfide anonyme debattører på internettet. Men anført af BT er der nu ved at blive skabt en fortælling om, at den type mennesker er en slags undertrykte helte. Så nu tager vi det lige helt fra bunden: Anonyme debattører, der sviner andre mennesker til på internettet, er ikke nogen velsignelse for den politiske debat i Danmark, fordi: Alle vi andre lægger et vist beslag på os selv på internettet, fordi vi har et omdømme at tænke på. Hvis jeg sad på internettet og skrev til andre mennesker, at de har hentet deres holdninger fra deres lorteble, ville min omgangskreds tænke dårligt om mig, og jeg kan ikke sprede løgne om andre mennesker, fordi jeg er underlagt injurielovgivning. Jeg kan blive forholdt, hvad jeg har tidligere har sagt og gjort og det kan blive brugt mod mig, hvilket begrænser hykleri. Jeg kan eksempelvis ikke slippe afsted med at kritisere andre mennesker for at være syge, fordi folk ved, at jeg selv har været syg. Disse begrænsninger undgår de anonyme profil. De kan ikke holdes til ansvar for injurier, vi kan ikke forholde dem, hvad de selv tidligere har sagt og gjort, og de har ikke noget omdømme at tænke på. Så de kan optræde skamløst, chikanerende og dobbeltmoralsk uden at miste noget ved det. Vi kan ikke engang undersøge, om de er købt og betalt for at arbejde for undergravende dagsordener. (Hvilket nogle af dem formentlig er). Modstanden mod anonyme profiler har intet som helst at gøre med forbudte holdninger, men om at det er urimeligt, at debatten foregår på ulige vilkår, hvor de fleste af os er nødt til at opføre os ordentligt, mens de anonyme tilsvinere kører på frihjul. Det er ikke noget, man skal hylde eller have sympati for. Det er noget, man skal lægge afstand til. #Internettet #PolitiskDebat #Anonymitet
De etablerede medier og den politiske dagsorden, de tjener, vil have censur på og overvågning af internettet, så de kan fortsætte med at lyve om masseindvandringens konsekvenser. Det er også derfor, de sprøjter diffamering af Elon Musk og X ud. Det handler om at lukke dissens ned (fra højre, selvfølgelig - der findes ikke dissens fra venstre, fordi institutionerne allerede ér venstreorienterede, progressive liberale) og forhindre fri udveksling af information om den førte politik. #Ytringsfrihed #Masseindvandring #Censur
Allan Feldt fra Dansk Folkeparti har simpelthen tabt sutten fuldstændig. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige om det parti længere. Han fotograferer en kvinde i tørklæde i smug, imens hun er på arbejde i en institution for at passe på vores alle sammens børn. Ifølge Allan Feldt er hun både på løntilskud, og hun er også ved at sende penge til et andet land. Hold op, hvor er det vanvittigt. Vi har ingen kontekst, og INGEN aner, hvorfor det her mennesker tjekker sin telefon på billedet. Jeg arbejder ikke selv i en institution, men selv jeg ved da, at pædagoger og lignende har flere opgaver på AULA, blandt andet at registrere børn. Der er også meget korrespondence med forældre. Som en ansat jo skal svare på. Eller vigtige beskeder fra en leder? Eller man har en krise på hjemmefronten? Jeg tror alle vi mennesker har haft vores telefoner fremme på en arbejdsplads, enten på grund af vores familie, børn eller noget helt andet. Men jeg tænkte lige videre over det. Det er endda søndag i dag, hvad er det for en institution, Allan Feldt står og holder øje med, der har åbent på en søndag? Er det her overhovedet en person, der er på arbejde? Bare det at stå og lure på folk i et vindue og tage billeder og lægge på nettet. Jeg har ikke ord for det. Vi har endda mangel på hænder herhjemme, særligt når det gælder ældre og børn og unge. Her står en kvinde, vi ikke aner noget om, og så skal hun mistænkeliggøres og hænges ud? Fordi hun har tørklæde på og det kan Allan ikke lide? Helt ærligt, så forstår jeg godt hvis nogen mennesker i Danmark føler sig fremmedgjorte. Jeg kender det selv. Men jeg er i det mindste aldrig blevet beluret og fotograferet af en folketingsvalg politiker, der skal fortælle hele internettet hvad jeg gør og ikke gør. Det her er ikke vejen frem i Danmark. Jeg fokuserer gerne på mennesker, der ikke skal være her af kriminelle årsager, og det bliver jeg ved med. Men at vi er nået hertil, det er simpelthen så vanvittigt, jeg næsten ikke kan forstå det. Jeg sætter pris på alle dem, der bidrager til Danmark, til vores arbejdsmarked og som gerne vil. Jeg sætter ikke pris på typer som Allan Feldt, der bruger sin tid i Folketinget på at skabe had og splittelse i befolkningen. Jeg kan nu se, at Allan Feldt har slettet sine opslag igen, efter at flere mennesker har kaldt ham ud. Jeg håber, han skammer sig. #Danmark #Politik #Integration
