Næsten enhver kultur har moderniserede udgaver af ældre forfattere, ledsaget af diskussioner om stavning, ordforråd, redaktionelle noter og tilpasning til nutidens læsere. En antikvitetshandler sagde engang til mig, at “tidens patina giver værdi” og kan være det, der skiller en original fra en billig kopi. Jeg åbner Constantin Noicas “Søndagsessays”, kommer til forlagets forord i Humanitas-udgaven fra 1992 og opdager, at “stavemåden er blevet opdateret”. At læse Noica kunne have været en vandring gennem 1930’erne og 1940’erne. I stedet tager vi turen med moderne briller på, behageligt siddende i en Uber, uden frygt for at fare vild — altså for ikke at forstå datidens ord, som ganske enkelt kunne være blevet “oversat” i fodnoter. Hvad nu hvis vi også tog datidens aviser og “opdaterede” dem? Og måske burde vi også rebrande datidens reklamer, så vores neuroner ikke behøver arbejde for hårdt, som om vi sad i et escape room. Hvorfor stoppe dér? Vi kunne også opdatere historiebøgerne og skrive, at Arkimedes fra Syrakus blev dræbt af en romersk soldat, mens han lavede matematik på sin tablet. Grundideen er jo stadig den samme, ikke? Kun epoken forsvinder. Og én ting mere: hvorfor “opdaterer” matematikere ikke Pythagoras? De kan ændre notation. De kan forklare beviset på en anden måde. De kan endda bygge figuren online gennem en animation, der udfolder sig for elevernes øjne. Men Pythagoras’ læresætning forbliver Pythagoras’ læresætning. Så når vi læser en ældre forfatter, hvorfor så ikke bevare sproget fra hans tid — og lægge moderne forklaringer i noterne? Og et sidste spørgsmål til Humanitas og til dem, der arbejder på universiteternes litteratur- og filologiafdelinger: hvis nutidens skoleelever om nogle årtier “opdaterer” jer med # og emojis, ville I så synes om det? #Humanitas #ConstantinNoica #Noica #Søndagsessays #Arkimedes #Pythagoras #Hashtag #Emoji #MrStorywise #OpdateretStavning #Sproghistorie #20260920_1926 #Dansk #Danish #Litteratur #Historie
