Det er så mådeligt provokerende at se socialdemokraterne kaste sig frådende over @MadsStrange_, når de selv har bagagen fuld af lyve-bæ og fikumdik! Men sossernes hykleriske helligfranseri bør ikke fjerne fokus fra, at det er et kæmpe problem, når magtfulde politikere siger noget vrøvl eller lyver. UANSET OM DET ER EN SOCIALDEMOKRAT ELLER EN LA’ER, DER GØR DET! Jeg magter næsten ikke længere, hvordan det her vidunderlige lille land drives og hvor stærkt faldende tillid vi efterhånden (med rette!) har til regeringen, Folketinget og myndighederne. Så meget sejler. Så meget fikumdik, ser vi. Så mange ikke-svar, mørklægninger, usandheder, fordrejninger, overdrivelser og underdrivelser. Så mange “jeg kommer ikke til at gå ind i…” og så mange kammerater, der beskytter andre kammerater og så mange “ups, det gik lige for stærkt”. Vi har kratéme brug for at genoprette tilliden i det her land!! Vi har brug for redelighed og omhu - både i regeringen, i hele Folketinget og bredt hos myndighederne. Og hvis ikke de selv vil stille de krav til hinanden, så må vi andre altså tage os sammen og kræve det! Det nytter ikke noget at fortsætte den selvdestruktive vej, hvor man nægter at feje for sin egen, fordi man har travlt med at kaste skidt efter de andre. Så fortsætter palaveret jo bare. Ingen socialdemokrat burde have kastet sten fra sit glashus mod Strange i dag. Samtidig…. Min respekt for - og tillid til - @LiberalAlliance og @MadsStrange_ ville have været styrket i dag, hvis de havde holdt den her sag på egen banehalvdel og taget ansvar for at rette op. Så er det sagt😅 #politik #tillid #hykleri