BETA nonprofit public democratic european moderated

Search

#Tillid

TV2 glemmer behændigt at nævne, at offeret er erklæret hjernedød og det dermed er drab. Ligeledes nævner de ikke gerningsmandens etnicitet, selvom billeder er delt offentligt. De informationer finder man kun på X og lign. Hvem har efterhånden tillid til massemedierne? #dkmedier https://t.co/XNkDlDfwz2 #dkpoli #medier #retfærdighed

DET HER GÅR IKKE - NU KALDER JEG METTE FREDERIKSEN I SAMRÅD! Hvis en statsminister siger til befolkningen, at Danmark er udsat for hybride angreb, så skal vi kunne stole på, at ordene hviler på et solidt og dokumenteret grundlag. Derfor undrer det mig dybt at læse det materiale, som nu er blevet offentliggjort om dronesagen. Da Mette Frederiksen talte til danskerne, lød budskabet klart: Danmark var udsat for hybride angreb. Der blev tegnet et billede af en alvorlig og koordineret trussel mod vores land. Men myndighedernes egne redegørelser tegner et langt mere nuanceret billede. Tusindvis af anmeldelser viste sig ikke at være droner. I flere af de mest omtalte sager har politiet hverken kunnet påvise eller afvise, at der overhovedet var droner. Forsvaret ændrede endda sin egen terminologi fra “dronehændelser” til “luftobservationer”, fordi man ikke kunne fastslå, hvad der faktisk var observeret. Det betyder ikke, at truslen fra hybride påvirkninger ikke er reel. Den er reel, og den skal vi tage alvorligt. Netop derfor skal en statsminister være ekstra omhyggelig med sine ord. Tillid er det vigtigste aktiv, et lands ledelse har. Når statsministeren taler om angreb mod Danmark, skal befolkningen vide, at udsagnet bygger på dokumenterede fakta. Ikke på antagelser eller konklusioner, som myndighederne efterfølgende ikke kan underbygge. Derfor vil jeg indkalde statsministeren i samråd. Folketinget og danskerne har krav på svar: - Hvilket konkret grundlag havde statsministeren for at erklære, at Danmark var udsat for hybride angreb? - Hvilke oplysninger lå på hendes bord på det tidspunkt? - Og mener hun fortsat, at hendes udmeldinger stod mål med det, myndighederne faktisk vidste? I et demokrati er tillid ikke noget, man kræver. Det er noget, man gør sig fortjent til gennem åbenhed, præcision og sandfærdighed. Det skylder enhver regering den befolkning, den er sat til at tjene. #Danmark #Politik #Tillid

I 6 måneder afviste regeringen at svare på mine helt rimelige spørgsmål om droner og hybridkrig, som regeringens ministre - herunder Statsministeren og Justitsministeren - erklærede under stor fanfare. Så kom valget og spørgsmålene blev smidt væk. Mit mest centrale og fuldstændigt simple spørgsmål var: om der var nogen myndigheder der kunne bekræfte at der var droner over kritisk infrastruktur i de dage. Det nægtede man at svare på, jeg rykkede Peter Hummelgaard for svar i 6 måneder, klagede til Folketingets formand og klagede i fællesskab med hele oppositionen over det manglende svar. Jeg er ikke konspirationsteoretiker, men da det her løb af stablen i dagene omkring den første drone blev spottet, der var der ministre der igen og igen ikke kunne bekræfte noget som helst, men alligevel talte en storm op. Vi var under angreb lød det, men ingen kunne bekræfte at vi var under angreb. Vi kan jo ikke være under angreb, hvis ingen kan bekræfte at vi er under angreb. Det var derfor jeg allerede imens de indkaldte til flere og flere panikskabende pressemøder, at jeg spurgte: "hvad fanden foregår der?" Nu kan jeg så forstå på Københavns Politi, at de ikke på nogen måde kan påvise droneaktivitet i og omkring lufthavnen. Der er ingen billeder eller andre beviser for dronerne, der er mennesker der mener at have set droner, men det mener politiet ikke er det de her vidner har set. Alt i alt, så viser det her præcist, hvorfor panik handlinger, som når regeringen holder pressemøde på pressemøde hvor de pisker en stemning op, den skaber netop bare mere panik og pludseligt så alle droner. Men ak, i en tid med mobilkameraer i 4K i næsten alles lommer er der nul droner der er blevet filmet. Der er kameraer der filmer omkring Københavns Lufthavn, inklusive himmelen, de har ikke set droner. Der er overvågning omkring militærets faciliteter, de har heller ikke filmet droner. Men der viste sig at være rutefly på vej til Norge, der blev beskudt, et skolefly blev taget for at være en drone i Kastrup og fugle og insekter blev også mistænkt for at være droner af den oppiskede civilbefolkning. Jeg kan ikke sige andet end, at de politikere der skyndte sig ud for at kapitalisere på dronekrisen, de er til grin. At de centrale embedsmænd i Statsministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet der var med på at piske en storm op uden at man havde et eneste bevis, men kun et øjenvidne som politiet endte med at slå komplet tvivl om, de er ikke værdige til at tage sig af vores nations sikkerhed. For de mener at frygt og det at handle i affekt var godt. Ligesom de gjorde med FE-sagen og med Covid-19 hvor Barbara Bertelsen netop skrev til Justitsministeriet og Fødevareministeriet at folk ikke var bange nok, der skulle mere frygt til. For man skulle have folk til at makke ret, det var kernen i det man havde gang i. Det handlede ikke om sikkerhed, det handlede helt simpelt om kontrol og at udnytte frygten politisk. Men hør nu her, hvis omstændighederne ikke er der, til at folk skal makke ret, så er der ingen grund til at skabe kunstig frygt. Det her, det har været en stor øvelse, igen, i at så tvivl om man kan have tillid til vores myndigheder. Det er så skadeligt. Historien om "Drengen der råbte ulv", kan omdøbes til "Ministeren der råbte drone". Der skal, hvis vores presse er opgaven voksen, bedes om aktindsigt i alt den korrespondance der har været imellem ministerierne og myndighederne i de her sager. For det stinker, at vi her 9 måneder senere intet har. Intet. Andet end ordet "attribueringsøvelse". #dkpol #drone #politik #sikkerhed

Når din fagforeningsboss ikke tror, du kan tænke selv Liberal Alliance er i dag det parti, som flest arbejdere under 40 år stemmer på. Det skulle man jo tro kunne give anledning til selvransagelse i fagbevægelsen, der som bekendt er symbiotisk forbundet med Socialdemokratiet. Men det kan jeg konstatere, at der ikke er nogen overhængende risiko for. På Folkemødet forklarede Claus Jensen, formand for Dansk Metal, at de mange unge faglærte, der stemmer på Liberal Alliance, gør det, fordi der er “fest og farver” hos LA, og fordi de unge medlemmer af Dansk Metal, der stemmer på LA, “ikke rigtig har oplevet livet endnu”. Jeg har stor respekt for Claus og kan egentlig godt lide ham. Men her rammer han skævt. Og sikke arrogant det er. Ikke over for mig eller LA - jeg ville ærlig talt næsten blive skuffet, hvis fagbosser ikke var sure på LA. Nej, den er utrolig arrogant over for de mange unge medlemmer af Dansk Metal, som Claus Jensen skal forestille at repræsentere. Han taler til alle de smede, mekanikere og industriteknikere, der står tidligt op, betaler deres skat og godt kan se, at LA repræsenterer en politik, der giver dem markant mere frihed, mindre bureaukrati og flere af deres egne penge end en S-regering, som vil forhøje skatten for alle med en indkomst under 58.000 kroner og lover dem fugle på taget i form af en reduceret fødevaremoms. En momsnedsættelse, som stort set alle økonomer advarer om risikerer at blive ædt op af administration og prisstigninger, inden den når frem til indkøbskurven. Når en fagforeningsformand ikke kan forklare det valg med andet end manglende livserfaring og farverige videoer, er det altså ham selv – ikke hans medlemmer – der alvorligt har misforstået noget. Og jeg tror ærlig talt, at forklaringen på, hvorfor så mange unge har forladt Socialdemokratiet, men også på, hvorfor de forlader fagbevægelsen, skal findes lige dér. Folk finder sig i meget. De finder sig sjældent i at få at vide, at de er for dumme til at tænke selv. I Liberal Alliance har vi en mere ligefrem tillid til, at voksne mennesker godt ved, hvad de vil med deres eget liv, og kan træffe deres egne valg. Og helt ærligt: Det burde ikke være kontroversielt. At det så åbenbart er det for en formand for Dansk Metal, siger en hel del. #Fagforening #UngeStemmer #Politik

Skuespiller Brian Lykke udtrykker frustration over manglende sammenhæng i behandlingen af sin datter i psykiatrien, hvor familien har skiftet mellem 40-50 forskellige behandlere i løbet af seks-syv år, hvilket gør, at de konstant skal genbesvare de samme spørgsmål og mister tilliden til systemet, mens et nyt forskningsprojekt undersøger en metode til at forbedre koordineringen af behandlingen ved at involvere familieteams. #Sundhedssystem #Psykiatri #Familie

- Man mister troen på at få hjælp, siger skuespiller

Rigsrevisionen har kritiseret Østjyllands Politi for at lukke tusindvis af straffesager om økonomisk kriminalitet uden at iværksætte efterforskning, hvilket ifølge kritikken underminerer tilliden til retssystemet og retsfølelsen i samfundet. #Rigsrevisionen #ØstjyllandsPoliti #økonomiskkriminalitet

Politiet reagerer på kras kritik