Search

Da jeg var i @radio4dk om Bushra Hanifs (@Mobbiii) plagiat, lagde jeg op til, at hendes samarbejdspartnere var nødt til at forholde sig til det. Jeg nævnte konkret, at den ærespris, hun har fået af Exitcirklen, burde trækkes tilbage. Det er nu sket. Det kunne ikke være anderledes i min optik. Det, man skal forstå om den her plagiatsag, er, at Hanif ikke blot har plagieret gengivelser af noget teori. Hun har også plagieret dele af et møde med en af sine 10 informanter. Ved at gøre dette har hun undermineret alt i sin ph.d.-afhandling. For hvordan skal man som praktiker, forsker eller almindelig læser kunne have tillid til Hanifs konklusioner, når hun har opdigtet ting omkring en af de informanter, som hun har baseret sine konklusioner på? Det er i det lys, man skal se sagen. Ikke mindst fordi Hanif har brugt sine konklusioner til at uddanne personale på krisecentre, uddannelsesinstitutioner og andre organisationer – til mulig skade for de voldsramte kvinder, det handler om. #plagiat #forskning #etikk

A sound recording of a scam attempt against Steen Hvid Andersen reveals how a skilled fraudster manipulates through created fear and trust, illustrating the increasing professionalism among scammers and the psychological burden that victims can experience, even after they avoid financial loss. (translated)

“Teknologisk Darwinisme beskriver det selektionspres, hvor mennesker og organisationer, der ikke formår at tilpasse deres kompetencer til nye teknologier, gradvist mister konkurrenceevne og risikerer at blive erstattet eller marginaliseret af dem, der tilpasser sig” - ChatGPT “Teknologisk Darwinisme – Da mennesket skabte det miljø, det selv må lære at overleve i Mennesket har altid været en art, der har overlevet gennem tilpasning. Men vores største fordel har måske netop været, at vi ikke kun tilpassede os vores omgivelser. Vi lærte at forandre dem. Vi kunne ikke konkurrere med ulven i kulde, men vi byggede et hus. Vi kunne ikke løbe som hesten, men vi opfandt hjulet. Vi kunne ikke flyve, men vi byggede flyvemaskinen. Vi kunne ikke huske og beregne som en computer, så vi skabte computeren. Teknologien blev dermed et middel til at gøre verden mere tilpasset mennesket. Men noget er ved at ændre sig. Fra værktøj til miljø De fleste tidligere teknologiske revolutioner udvidede menneskets fysiske muligheder. Industrimaskinen gjorde os stærkere. Bilen gjorde os hurtigere. Computeren gjorde os bedre til at beregne. Internettet gjorde os bedre til at kommunikere. Kunstig intelligens er anderledes. AI kan ikke blot udføre en fysisk funktion for os. Den kan skrive, analysere, programmere, oversætte, organisere, undersøge, generere idéer og bearbejde enorme mængder information. Den bevæger sig dermed ind på et område, som tidligere i høj grad blev betragtet som menneskets domæne: den kognitive verden. Det betyder ikke nødvendigvis, at mennesket bliver overflødigt. Men det betyder, at værdien af forskellige menneskelige kompetencer kan ændre sig dramatisk. Og dermed opstår det, man kan kalde teknologisk Darwinisme. Et nyt selektionspres Begrebet skal ikke forstås bogstaveligt som biologisk evolution. Der er tale om en metafor for et økonomisk og socialt selektionspres. Når teknologien ændrer produktionsbetingelserne, ændres også kravene til de mennesker, der skal fungere inden for dem. En medarbejder, der anvender AI effektivt, kan i nogle situationer udføre det samme arbejde hurtigere end en medarbejder, der ikke gør. En virksomhed, der integrerer AI i sine processer, kan få lavere omkostninger end en virksomhed, der holder fast i tidligere arbejdsmetoder. Dermed opstår en simpel mekanisme: Teknologisk tilpasning skaber en konkurrencefordel. Manglende tilpasning kan skabe en konkurrenceulempe. Det betyder ikke, at den ene person nødvendigvis er mere intelligent end den anden. Det betyder heller ikke, at den person, der bliver overhalet, har gjort noget forkert. Det betyder blot, at det teknologiske miljø har ændret sig. I biologisk evolution er det ikke nødvendigvis den stærkeste organisme, der overlever, men den organisme, hvis egenskaber passer bedst til det miljø, den befinder sig i. Det samme princip kan i en vis forstand begynde at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet. Teknologiens ofre Enhver teknologisk revolution skaber vindere og tabere. Når maskiner overtager arbejdsfunktioner, forsvinder nogle job. Når nye produktionsformer opstår, mister nogle kompetencer deres værdi. Når en branche digitaliseres, bliver nogle arbejdsformer overflødige. Det samme kan ske med AI. De mennesker, der ikke formår eller ønsker at tilpasse sig, kan blive teknologiske ofre. Ikke fordi de er mindre værd som mennesker, men fordi deres økonomiske funktion kan blive mindre værd i et nyt system. Det er en vigtig forskel. At blive erstattet af teknologi er ikke det samme som at være et dårligere menneske. En dygtig bogholder kan blive overhalet af automatisering. En erfaren tekstforfatter kan opleve, at AI producerer førsteudkast på sekunder. En programmør kan få udført opgaver af en AI, som tidligere krævede mange timers arbejde. Det ændrer ikke nødvendigvis menneskets værdi. Det ændrer markedsværdien af en bestemt menneskelig funktion. Og det er netop her, teknologisk Darwinisme bliver relevant. Den nye konkurrence er måske menneske mod menneske plus AI Det mest afgørende spørgsmål er måske heller ikke, om AI erstatter mennesker. Det kan være, at den egentlige konkurrence kommer til at stå mellem mennesker, der anvender AI, og mennesker, der ikke gør. Forestil dig to personer med omtrent samme uddannelse, intelligens og erfaring. Den ene arbejder uden AI. Den anden bruger AI som assistent, researcher, analytiker, programmør, sparringspartner og produktionsværktøj. Hvis den anden kan producere dobbelt så meget, arbejde hurtigere og samtidig reducere fejl, ændres konkurrenceforholdet. AI behøver derfor ikke først at blive bedre end mennesket for at forandre arbejdsmarkedet. Det er tilstrækkeligt, at mennesket med AI bliver bedre end mennesket uden AI. Det kan skabe en selvforstærkende proces. De, der tidligt lærer at bruge teknologien, opbygger erfaring. Erfaringen giver dem en fordel. Fordelen gør det mere attraktivt at investere yderligere i teknologien. Og dermed kan forskellen mellem de tilpassede og de ikke-tilpassede vokse. Teknologisk Darwinisme kan således blive mindre et spørgsmål om, hvem der er dygtigst i dag, og mere et spørgsmål om, hvem der hurtigst kan tilpasse sig morgendagens produktionsmiljø. Men hvad er egentlig menneskets fordel? Det fører til et mere ubehageligt spørgsmål. Hvis AI fortsætter med at blive bedre til kognitive opgaver, hvilke menneskelige egenskaber bliver så stadig mere værdifulde? Måske bliver kreativitet vigtigere. Måske dømmekraft. Måske ansvar, empati, tillid og evnen til at forstå andre mennesker. Men det er ikke sikkert, at vi kan vide det endnu. Historien har vist, at mennesker ofte overvurderer betydningen af de egenskaber, de selv er gode til, og undervurderer de teknologiske muligheder for at automatisere dem. Det kan derfor være farligt at konkludere, at “menneskelig kreativitet” eller “menneskelig intelligens” nødvendigvis vil være den endelige beskyttelse mod automatisering. AI’s udvikling udfordrer netop forestillingen om, at bestemte kognitive områder permanent tilhører mennesket. Da værktøjet bliver miljøet Her opstår det dybere paradoks. Mennesket har gennem hele sin historie brugt teknologi til at kontrollere sit miljø. Vi byggede huse for at kontrollere klimaet. Vi byggede maskiner for at kontrollere fysisk arbejde. Vi byggede computere for at kontrollere information. Vi byggede internettet for at kontrollere kommunikation og adgang til viden. Teknologien var vores middel til at gøre omgivelserne mere tilpassede til os. Men hvad sker der, når teknologien bliver så integreret i samfundet, at den selv begynder at definere det miljø, vi skal fungere i? Det er måske det egentlige historiske skifte. Mennesket skabte teknologien for at forme verden efter sig selv. Nu kan teknologien begynde at forme den verden, som mennesket selv skal tilpasse sig til. Det er ikke længere blot et spørgsmål om, hvorvidt vi kan bruge et nyt værktøj. Det bliver et spørgsmål om, hvorvidt vi kan fungere i et samfund, hvor dette værktøj er blevet en grundlæggende del af selve miljøet. Den accelererende selektion Der er endnu en forskel. Tidligere teknologiske revolutioner strakte sig ofte over generationer. Der var tid til at uddanne sig, omlægge brancher og tilpasse institutionerne. AI kan bevæge sig langt hurtigere. En kompetence, der er værdifuld i dag, kan blive mindre værdifuld om få år. En arbejdsproces, der i dag kræver en hel afdeling, kan måske i morgen gennemføres af få mennesker med adgang til avancerede AI-systemer. Det kan skabe et selektionspres, som ikke alene handler om tilpasning, men om hastigheden af tilpasningen. Den afgørende egenskab bliver måske derfor ikke blot at kunne lære. Det bliver at kunne lære hurtigere, end miljøet ændrer sig. Og hvis den teknologiske udvikling fortsætter med at accelerere, bliver spørgsmålet naturligvis, hvor denne proces ender. Hvad sker der, når mennesket ikke længere kan følge med? Det er her, teknologisk Darwinisme bliver mere end en teori om arbejdsmarkedet. For hvis mennesket kan tilpasse sig teknologien, fordi teknologien udvikler sig langsommere end menneskets evne til at lære, er der stadig tale om et forhold, vi kender. Men hvad sker der, hvis teknologien en dag udvikler sig hurtigere, end mennesket kan nå at tilpasse sig? Hvad sker der, hvis den kognitive kapacitet, som vi tidligere brugte til at forstå og kontrollere vores teknologiske miljø, selv bliver overgået af teknologien? Og hvad sker der med menneskets plads i samfundet, hvis det ikke længere er mennesket, der befinder sig i den øverste ende af den kognitive produktionskæde? Det behøver ikke føre til en dystopi. Det kan tværtimod føre til en verden med større velstand, mere fritid og enorme muligheder. Men det vil kræve, at mennesket finder en ny måde at definere værdi på. For måske er den største udfordring ved AI ikke, at maskiner kan komme til at gøre vores arbejde. Måske er udfordringen, at vi har bygget et samfund, hvor menneskets økonomiske værdi i høj grad er knyttet til det arbejde, det udfører. Hvis maskinerne gradvist overtager mere af arbejdet, må vi derfor stille et langt mere fundamentalt spørgsmål: Hvad er menneskets værdi, når menneskets evne til at arbejde ikke længere er det, der gør mennesket unikt? Og måske er det netop her, vores idé om teknologisk Darwinisme til sidst vender tilbage til sit udgangspunkt. Mennesket har altid overlevet ved at tilpasse sig. Men mennesket har også altid haft den særlige evne til at ændre sit miljø, så det passer til mennesket. AI kan blive den første teknologi, der i stor skala vender dette forhold på hovedet. Mennesket har altid brugt teknologien til at forme verden efter sig selv. Måske bliver AI den teknologi, der for første gang tvinger mennesket til at forme sig selv efter teknologien. Spørgsmålet er derfor ikke længere blot, om mennesket kan tilpasse sig AI. Spørgsmålet er, om mennesket kan nå at tilpasse sig, før det teknologiske miljø har forandret sig igen” - ChatGPT

I dag er de fleste andre partier ude med riven efter Morten Messerschmidt, fordi han har givet en uskyldig rundvisning på Christiansborg til en person, som tilsyneladende har nogle “pro-russiske” sympatier - hvilket Morten ikke var bevidst om. Det er tydeligvis en organiseret smædekampagne, som udstiller de andre partiers desperation, hykleri og dobbeltmorale. Lad os derfor gennemgå dele af synderegisteret hos disse opportunistiske partier og politikere, som i dag kritiserer Morten. Enhedslisten: har sendt danske skattekroner til palæstinensiske terrorister. Derudover har folketingsmedlem, Christian Juhl, mødtes med medlemmer af en islamistisk terrororganisation på Christiansborg. SF: ledende folketingsmedlem, Karsten Hønge, har rejst til det islamiske diktatur, Saubi-Arabien, og mødtes med styrets repræsentanter. Et despotisk islamist-styre, som henretter journalister og undertrykker befolkningen på groveste vis. Radikale Venstre: vice-borgmester har fyret en medarbejder på et bosted for at stege bacon. Folketingsmedlem, Magnus Georg Jensen, har desuden brugt valgkampen på at fraternisere med radikaliserede islamister i den notoriske islamist-moske på Rovsinggade i København for at tiltrække muslimske stemmer. Socialdemokratiet: flere lokalpolitikere har tråde til Erdogan. Partiets nuværende udlændingeminister, Morten Bodskøv, har brugt en valgkamp på at deltage i et islamisk koran-møde med kønsopdeling. Moderaterne: Lars Løkke har hygget sig og drukket øl med Vladimir Putin - og efterfølgende tilkendegivet, at han bestemt ikke fortryder sin “putin-venlige” periode. Har samtidig indskrænket danskernes ytringsfrihed for at please islamistiske diktaturstater. Venstre: adskillige fremtrædende folkevalgte politikere har haft økonomiske interesser i Rusland eller deltaget i pro-russiske påvirkningsfora. Konservative: medlem af Europa-Parlamentet, Niels Flemming Hansen, har tjent penge på at sælge Ecco-sko i Rusland efter Ruslands krig mod Ukraine. Som I kan se: de partier, som i dag anklager DF og Morten for at være “Pro-russisk”, alene fordi han gav en rundvisning til en person - de har alle markant mere problematiske sager i bagagen. Det er partier, hvis folkevalgte politikere fraterniserer med radikaliserede islamister, har hygget sig med Vladimir Putin eller deltager i pro-russiske påvirkningsfora. De prøver nu at moralisere og skælde Morten ud, fordi han gav en rundvisning på Borgen. Det er klart os tydeligt, hvorfor de gør det: de er dybt desperate. Fordi de kan se, at Dansk Folkeparti har vind i sejlene. Og nu ser de endelig deres mulighed for at få ram på os. Så lad os kalde det, hvad det er: en usaglig smædekampagne, som udstiller de andre partiers egen dobbeltmorale og de problematiske sager, partierne har i deres egen baggage. Når det kommer til at varetage Danmark og danskernes interesser over for udenlandske despoter og interessenter, så har jeg en million gange større tillid til Morten Messerschmidt, end jeg har til folk som Lars Løkke, politikere fra Radikale Venstre og Enhedslisten mv., som render rundt og hygger sig med islamister. Har du det på samme måde? Så giv et 👍🏻 - og lad os vise vores støtte til Morten!🇩🇰 #politik #Danmark #dobbeltmorale

Tømningen af de offentlige kasser fortsætter på bostedsområdet! Den første sag, som en kommende borgerlig regering bør kaste sig over, er at lave et fuldt gennemsyn af alt, der relaterer sig til bostedsområdet. Det vælter frem med sager, hvor ganske små bosteder (det seneste eksempel er et bosted med syv unge) udbetaler millioner til direktører, ægtefæller, fætre, kusiner og alt muligt andet godt. Jeg tør godt kalde en spade for en spade. Dette er åbenlys svindel med offentlige midler og rejser en række spørgsmål. 1) Hvis et bosted med syv unge kan aflønne en stribe familiemedlemmer, som end ikke rent faktisk er ansat på stedet, og stadig have midler til aflønning af det faktiske personale, betaler vi så ikke alt for meget for de tilbud? 2) Der er en helt åbenlys bias i retning af stiftere med anden etnisk baggrund, og som set i andre lande kan man ikke længere leve med et relativt lempeligt tilsyns- og kontrolregime, når folk fra andre kulturer får adgang til de offentlige kasser på den måde. De kommer fra en kultur, hvor det er almindeligt (og på mange måder forståeligt) at rage til sig, når man får chancen, da tilliden til systemet er ikke-eksisterende. Velfærdsstaten er stille og roligt i gang med at smuldre på grund af de ovenstående tendenser, og hvis der ikke bliver ryddet gevaldigt op, forsvinder lysten til også at finansiere den via skatten. #Velfærd #OffentligeMidler #Bostedsområdet

Vi nærmer os. Daglige kniv stikkerier, noget man ellers ikke er vandt til i et fredeligt homogent samfund med høj tillid. Men her vi nu i 2026, menapt importen viser sine konsekvenser og sin destruktive side, og vi nærmer os engelske/svenske tilstande i dk. https://t.co/kWdvW51c3G #Danmark #Vold #Samfund

TV2 glemmer behændigt at nævne, at offeret er erklæret hjernedød og det dermed er drab. Ligeledes nævner de ikke gerningsmandens etnicitet, selvom billeder er delt offentligt. De informationer finder man kun på X og lign. Hvem har efterhånden tillid til massemedierne? #dkmedier https://t.co/XNkDlDfwz2 #dkpoli #medier #retfærdighed

DET HER GÅR IKKE - NU KALDER JEG METTE FREDERIKSEN I SAMRÅD! Hvis en statsminister siger til befolkningen, at Danmark er udsat for hybride angreb, så skal vi kunne stole på, at ordene hviler på et solidt og dokumenteret grundlag. Derfor undrer det mig dybt at læse det materiale, som nu er blevet offentliggjort om dronesagen. Da Mette Frederiksen talte til danskerne, lød budskabet klart: Danmark var udsat for hybride angreb. Der blev tegnet et billede af en alvorlig og koordineret trussel mod vores land. Men myndighedernes egne redegørelser tegner et langt mere nuanceret billede. Tusindvis af anmeldelser viste sig ikke at være droner. I flere af de mest omtalte sager har politiet hverken kunnet påvise eller afvise, at der overhovedet var droner. Forsvaret ændrede endda sin egen terminologi fra “dronehændelser” til “luftobservationer”, fordi man ikke kunne fastslå, hvad der faktisk var observeret. Det betyder ikke, at truslen fra hybride påvirkninger ikke er reel. Den er reel, og den skal vi tage alvorligt. Netop derfor skal en statsminister være ekstra omhyggelig med sine ord. Tillid er det vigtigste aktiv, et lands ledelse har. Når statsministeren taler om angreb mod Danmark, skal befolkningen vide, at udsagnet bygger på dokumenterede fakta. Ikke på antagelser eller konklusioner, som myndighederne efterfølgende ikke kan underbygge. Derfor vil jeg indkalde statsministeren i samråd. Folketinget og danskerne har krav på svar: - Hvilket konkret grundlag havde statsministeren for at erklære, at Danmark var udsat for hybride angreb? - Hvilke oplysninger lå på hendes bord på det tidspunkt? - Og mener hun fortsat, at hendes udmeldinger stod mål med det, myndighederne faktisk vidste? I et demokrati er tillid ikke noget, man kræver. Det er noget, man gør sig fortjent til gennem åbenhed, præcision og sandfærdighed. Det skylder enhver regering den befolkning, den er sat til at tjene. #Danmark #Politik #Tillid

I 6 måneder afviste regeringen at svare på mine helt rimelige spørgsmål om droner og hybridkrig, som regeringens ministre - herunder Statsministeren og Justitsministeren - erklærede under stor fanfare. Så kom valget og spørgsmålene blev smidt væk. Mit mest centrale og fuldstændigt simple spørgsmål var: om der var nogen myndigheder der kunne bekræfte at der var droner over kritisk infrastruktur i de dage. Det nægtede man at svare på, jeg rykkede Peter Hummelgaard for svar i 6 måneder, klagede til Folketingets formand og klagede i fællesskab med hele oppositionen over det manglende svar. Jeg er ikke konspirationsteoretiker, men da det her løb af stablen i dagene omkring den første drone blev spottet, der var der ministre der igen og igen ikke kunne bekræfte noget som helst, men alligevel talte en storm op. Vi var under angreb lød det, men ingen kunne bekræfte at vi var under angreb. Vi kan jo ikke være under angreb, hvis ingen kan bekræfte at vi er under angreb. Det var derfor jeg allerede imens de indkaldte til flere og flere panikskabende pressemøder, at jeg spurgte: "hvad fanden foregår der?" Nu kan jeg så forstå på Københavns Politi, at de ikke på nogen måde kan påvise droneaktivitet i og omkring lufthavnen. Der er ingen billeder eller andre beviser for dronerne, der er mennesker der mener at have set droner, men det mener politiet ikke er det de her vidner har set. Alt i alt, så viser det her præcist, hvorfor panik handlinger, som når regeringen holder pressemøde på pressemøde hvor de pisker en stemning op, den skaber netop bare mere panik og pludseligt så alle droner. Men ak, i en tid med mobilkameraer i 4K i næsten alles lommer er der nul droner der er blevet filmet. Der er kameraer der filmer omkring Københavns Lufthavn, inklusive himmelen, de har ikke set droner. Der er overvågning omkring militærets faciliteter, de har heller ikke filmet droner. Men der viste sig at være rutefly på vej til Norge, der blev beskudt, et skolefly blev taget for at være en drone i Kastrup og fugle og insekter blev også mistænkt for at være droner af den oppiskede civilbefolkning. Jeg kan ikke sige andet end, at de politikere der skyndte sig ud for at kapitalisere på dronekrisen, de er til grin. At de centrale embedsmænd i Statsministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet der var med på at piske en storm op uden at man havde et eneste bevis, men kun et øjenvidne som politiet endte med at slå komplet tvivl om, de er ikke værdige til at tage sig af vores nations sikkerhed. For de mener at frygt og det at handle i affekt var godt. Ligesom de gjorde med FE-sagen og med Covid-19 hvor Barbara Bertelsen netop skrev til Justitsministeriet og Fødevareministeriet at folk ikke var bange nok, der skulle mere frygt til. For man skulle have folk til at makke ret, det var kernen i det man havde gang i. Det handlede ikke om sikkerhed, det handlede helt simpelt om kontrol og at udnytte frygten politisk. Men hør nu her, hvis omstændighederne ikke er der, til at folk skal makke ret, så er der ingen grund til at skabe kunstig frygt. Det her, det har været en stor øvelse, igen, i at så tvivl om man kan have tillid til vores myndigheder. Det er så skadeligt. Historien om "Drengen der råbte ulv", kan omdøbes til "Ministeren der råbte drone". Der skal, hvis vores presse er opgaven voksen, bedes om aktindsigt i alt den korrespondance der har været imellem ministerierne og myndighederne i de her sager. For det stinker, at vi her 9 måneder senere intet har. Intet. Andet end ordet "attribueringsøvelse". #dkpol #drone #politik #sikkerhed

Når din fagforeningsboss ikke tror, du kan tænke selv Liberal Alliance er i dag det parti, som flest arbejdere under 40 år stemmer på. Det skulle man jo tro kunne give anledning til selvransagelse i fagbevægelsen, der som bekendt er symbiotisk forbundet med Socialdemokratiet. Men det kan jeg konstatere, at der ikke er nogen overhængende risiko for. På Folkemødet forklarede Claus Jensen, formand for Dansk Metal, at de mange unge faglærte, der stemmer på Liberal Alliance, gør det, fordi der er “fest og farver” hos LA, og fordi de unge medlemmer af Dansk Metal, der stemmer på LA, “ikke rigtig har oplevet livet endnu”. Jeg har stor respekt for Claus og kan egentlig godt lide ham. Men her rammer han skævt. Og sikke arrogant det er. Ikke over for mig eller LA - jeg ville ærlig talt næsten blive skuffet, hvis fagbosser ikke var sure på LA. Nej, den er utrolig arrogant over for de mange unge medlemmer af Dansk Metal, som Claus Jensen skal forestille at repræsentere. Han taler til alle de smede, mekanikere og industriteknikere, der står tidligt op, betaler deres skat og godt kan se, at LA repræsenterer en politik, der giver dem markant mere frihed, mindre bureaukrati og flere af deres egne penge end en S-regering, som vil forhøje skatten for alle med en indkomst under 58.000 kroner og lover dem fugle på taget i form af en reduceret fødevaremoms. En momsnedsættelse, som stort set alle økonomer advarer om risikerer at blive ædt op af administration og prisstigninger, inden den når frem til indkøbskurven. Når en fagforeningsformand ikke kan forklare det valg med andet end manglende livserfaring og farverige videoer, er det altså ham selv – ikke hans medlemmer – der alvorligt har misforstået noget. Og jeg tror ærlig talt, at forklaringen på, hvorfor så mange unge har forladt Socialdemokratiet, men også på, hvorfor de forlader fagbevægelsen, skal findes lige dér. Folk finder sig i meget. De finder sig sjældent i at få at vide, at de er for dumme til at tænke selv. I Liberal Alliance har vi en mere ligefrem tillid til, at voksne mennesker godt ved, hvad de vil med deres eget liv, og kan træffe deres egne valg. Og helt ærligt: Det burde ikke være kontroversielt. At det så åbenbart er det for en formand for Dansk Metal, siger en hel del. #Fagforening #UngeStemmer #Politik

Skuespiller Brian Lykke udtrykker frustration over manglende sammenhæng i behandlingen af sin datter i psykiatrien, hvor familien har skiftet mellem 40-50 forskellige behandlere i løbet af seks-syv år, hvilket gør, at de konstant skal genbesvare de samme spørgsmål og mister tilliden til systemet, mens et nyt forskningsprojekt undersøger en metode til at forbedre koordineringen af behandlingen ved at involvere familieteams. #Sundhedssystem #Psykiatri #Familie

Rigsrevisionen har kritiseret Østjyllands Politi for at lukke tusindvis af straffesager om økonomisk kriminalitet uden at iværksætte efterforskning, hvilket ifølge kritikken underminerer tilliden til retssystemet og retsfølelsen i samfundet. #Rigsrevisionen #ØstjyllandsPoliti #økonomiskkriminalitet