BETA nonprofit public democratic european moderated

Search

#beskatning

Mads Korsholm wrote that consultants who had provided services to the Ministry of Taxation had also been affected by double and triple taxation. He added that the consultants had paid for the work they had performed and called it unbelievable that the situation was legal. https://t.co/UmFYRuZTnu #skat #beskatning #danskpolitik (translated)

Vurderingsstyrelsen ved, at den sender forkerte vurderinger til sommerhusejere. Og den har nu meddelt, at den ikke har tænkt sig at rette fejlene af egen drift - kun hvis hver enkelt boligejer selv opdager dem og klager. Det er imod god forvaltningsskik. Og det er en helt urimelig behandling af boligejerne. En myndighed skal have styr på fakta, før den træffer en afgørelse, og rette fejl af egen drift, når den opdager dem. Det kaldes officialprincippet. @Skattebetalerne opfordrer skatteminister @engelschmidt til at indskærpe, over for Vurderingsstyrelsen, at den skal leve op til officialprincippet. Sommerhusejer Carl-Johan Howitz i Karsemose Nord påpegede overfor Vurderingsstyrelsen, at hans grund var vurderet ud fra 15 procents bebyggelse. Lokalplanen tillader kun 10 procent. Styrelsen henviste ham til at bruge 1.200 kroner på at indsende en klage. Skattebetalerne gik ind i sagen i januar (se link nedenfor) og kritiserede denne praksis for at være ulovlig. Efter B.T.s omtale i februar bad Ombudsmanden om en redegørelse. I maj sendte styrelsen alligevel naboen en deklaration med SAMME fejl. Siden er fejlen fundet i Nordjylland og Odsherred. (Se link til BT’s seneste historie nedenfor). Vurderingsstyrelsen nægtede i månedsvis at svare på spørgsmål. Nu erkender den en systemfejl. Det fem milliarder kroner dyre vurderingssystem kan ikke håndtere lokalplaner. Howitz' beskatningsgrundlag er for højt. Alligevel siger styrelsen nu, at den ikke har tænkt sig »normalt« at rette fejl i andre vurderinger af egen drift. Det er urimeligt. De fleste boligejere ved ikke, at der er en fejl. De betaler bare. Skal alle boligejere nu til at læse lokalplaner for at tjekke deres vurderinger? Styrelsen har henvist til 20 procent-reglen. Den holder ikke. Reglen findes, fordi værdiansættelse er usikker. Den giver ikke hjemmel til at undlade at oplyse sagen korrekt. En bebyggelsesprocent er nagelfast og offentligt tilgængelig. Det er styrelsens opgave at bruge den korrekt, ikke skatteborgerens. Skattebetalerne opfordrer Ombudsmanden til at gå helt ind i sagen og tage stilling til styrelsens praksis. Vurderingsstyrelsen lever ikke op til god forvaltningsskik, og skatteborgerne behandles ikke ordentligt her. #Vurderingsstyrelsen #GodForvaltning #Skatteydere

Det her tegner til at blive en ret alvorlig sag. Det er lige blevet afsløret, at Vurderingsstyrelsen har vidst i lang tid, at der var (endnu) en ny fejl for 100.000 ejendomsvurderinger. Skatteministeren siger selv, at han først lige er blevet orienteret om det. Så enten taler ministeren usandt, eller også har styrelsen tilbageholdt information for ham. Vi kan ikke politisk løse de adskillige problemer med beskatning af ejendomme, hvis der ude hos skattemyndighederne er en rådden kultur, hvor man fejer problemer ind under gulvtæppet. Liberal Alliance har kaldt i samråd for at komme til bunds i, hvordan det her kan ske. https://t.co/h3TZYRN9ZH #Ejendomsvurdering #Skatteminister #Politik

Ros til @engelschmidt for hans udmelding om aktiesparekontoen. Ministeren genbekræfter ikke blot, at indskudsgrænsen for aktiesparekontoen skal hæves fra de aktuelle 174.000 til 500.000 kr., hvilket er aftalt i regeringsgrundlaget. Han melder også ud, at han er klar til at kigge på at skrotte lagerbeskatningen. Og at han som minister IKKE kommer til at “hæve beskatningen på danskernes aktiesparekoni. Nogensinde”. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. For Danmark har en ringe investeringskultur, som gør den enkelte dansker fattigere og stiller vores erhvervsliv dårligere. Mens ca. 40 pct. af svenskerne og 35 pct. af vores norske naboer har en aktiesparekonto, er det fx kun ca. 10 pct. af danskerne. At styrke den danske investeringskultur er vigtigt for at modvirke tendensen til, at Danmark sakker bagud. #Aktiesparekonto #Investering #Danmark