Martin Ågerup

STOP AFGIFTEN! Vidste du, at din elregning stiger med over 50 procent i 2028? Fordi regeringen vil hæve elafgiften. For en almindelig familie gør det elregningen ca. 3.760 kroner dyrere. Skriv under på kampagnen STOP AFGIFTEN. Og få andre til at gøre det samme. Sammen lægger vi pres på Mette Frederiksen og regeringen, så de dropper planerne om at gøre vores elregning dyrere! Skriv under her: https://t.co/CaJY9lBugI Del gerne opslaget. #StopAfgiften #Elregning #Danmark

Aalborg Kommune har spildt 2 millioner kroner for at spare 25.000. Samtidig har kommunen forringet livskvaliteten for en handicappet borger. "Nogle gange kom der fem mennesker for at løfte mig rundt. Jeg følte mig dum og til grin." Sådan siger Hans Henrik. Efter en ulykke kan han ikke bruge sine arme og ben normalt, og han sidder i kørestol. Han betalte selv for to års genoptræning i Aalborg, mens kommunen stod for hans personlige pleje. Han bad kun Aalborg Kommune om én ting: en loftlift til 25.000 kroner. Med liften kan én hjælper løfte ham mellem seng og kørestol. Hjemme i Vejle havde han sådan en lift. Kommunen sagde nej, fordi opholdet var "midlertidigt". Men han skulle bo der i flere år! Uden lift måtte hjælperne løfte ham selv. Det krævede flere hjælpere per besøg, nogle gange fire-fem. Med ni besøg om dagen føltes hans hjem til tider som en banegård. Vores aktindsigter viser, at Aalborg Kommune har brugt 2 millioner kroner mere på plejen, end hvis de havde sagt ja til liften. Kommunen kunne altså have sparet 2 millioner og samtidig givet Hans Henrik langt bedre pleje. Aalborg Kommune skalter og valter med både skatteborgernes penge og med en handicappet borgers livskvalitet. #Aalborg #Handikap #Livskvalitet

Vurderingsstyrelsen har siden foråret vidst, at op mod 100.000 endelige vurderinger af ejerlejligheder er forkerte. Det har styrelsen holdt for sig selv. Imens er boligejernes frister udløbet. Fire ugers høring og tre måneders klagefrist over en vurdering, myndigheden selv vidste var forkert. Som skatteborgere har vi krav på at få besked, når staten opdager fejl i sit eget grundlag for at opkræve skat af os. Vurderingsstyrelsen bør svare på, hvad hemmelighedskræmmeriet skulle gøre godt for, og hvem der traf beslutningen. Styrelsens direktør kan ikke oplyse, hvornår Skatteministeriet blev orienteret. Den tidslinje må frem nu. Var daværende skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen involveret? https://t.co/osdeqVDtZF #Boligpolitik #Skat #Vurdering

Nu skal også Stig Tøfting betale mere end 100 procent i skat. Den tidligere professionelle fodboldspiller er i dag kendt for at kommentere fodbold på Viaplay. Indtægten fra netop dét arbejde vil Skattestyrelsen beskatte med 110 procent: først som selskabsskat hos konsulenten, dernæst igen som løn. Sagen er grotesk. Det er mig en gåde, at Skattestyrelsen kæmper med næb og kløer for at fastholde en praksis, som eksperter vurderer strider mod både grundloven og menneskerettighederne. Og efter afgørelser som denne kan ingen selvstændig konsulent vide sig sikker. Det viser sagens fakta. Tøftings selskab fakturerer først, når arbejdet er udført. Ingen fast månedlig betaling. Intet opsigelsesvarsel. Han bestemmer selv, hvilke kampe han dækker, og melder på forhånd ud, hvornår han har tid. Han deltager ikke i redaktionsmøder. Han får ingen løn under sygdom. Viaplay skrev endda direkte til Skattestyrelsen og bekræftede, at parterne var enige om, at han ikke var ansat. Undervejs gav Skattestyrelsen ham ret i, at Viaplay ikke har instruktionsbeføjelse over ham. De bestemmer altså ikke, hvordan opgaverne løses. Netop instruktionsbeføjelsen er ellers normalt et af de vigtigste kriterier for Skattestyrelsen. I stedet vægtede Skattestyrelsen nogle andre kriterier: at selskabet stiller sin ejer til rådighed for en kundes kerneopgave, at der er en konkurrenceklausul, at samarbejdet løber over tid, og at Tøfting ikke selv medbringer udstyr. Er de kriterier opfyldt, skriver Skattestyrelsen i afgørelsen, vil det være ”meget sjældne tilfælde”, hvor den ikke vurderer, at der er tale om et lønmodtagerforhold. Tager man Skattestyrelsen på ordet, er titusindvis af enmandsvirksomheder hermed jaget vildt. IT-konsulenter, tolke, freelancejournalister, selvstændige projektledere, sygeplejersker med eget vikarfirma. Skattebetalerne opfordrer skatteminister @engelschmidt til at gribe ind og standse Skattestyrelsens urimelige praksis hurtigst muligt. Links til uddybende artikel om Tøftings sag og vejledning i, om du også kan blive ramt nedenfor 1/3 #skat #selvstændige #Danmark

Skattestyrelsen giver Anne et skattesmæk på 123.000 kroner. Hun modtager et girokort med krav om at betale beløbet indenfor en uge – ellers bliver hun mødt med strafrenter. Peter vinder en sag over Skattestyrelsen og skal derfor have godtgørelse for sine udgifter til advokat, som løber op i 123.000 kroner. Han modtager et brev om, at der vil gå op til 11 måneder, før han får beløbet – og han får ingen renter. Navnene er fiktive – men begge personer findes i virkeligheden. Begge har henvendt sig til @Skattebetalerne med deres historie. Tilsammen illustrerer de en uretfærdig skævhed i forholdet mellem Skatteborger og skattevæsen. Borgere skal selvfølgelig have renter mens de venter på deres penge. Samtidig skal der indføres en maksimal ventetid på fx seks uger. Rigtig god weekend! #Skat #Uretfærdighed #BeskytBorgerne

Magnus Schäfer Hansen er 21 år og født med hudsygdommen Ichthyosis-Bullosa. Han holder sygdommen i skak med en fed creme til 4.000–5.000 kroner om måneden. Hele sit liv boede Magnus i Lemvig Kommune, som betalte for cremen. Sidste år flyttede han til Struer, og her har kommunen nægtet at betale. Med den begrundelse, at ”sygdommen ikke har tilstrækkelig negativ påvirkning på hans hverdag”. Magnus’ læge kalder behandlingen ”Livsnødvendig på samme måde, som når en diabetespatient skal have insulin”. Skatteborgerne i Danmark betaler verdens højeste skatter. Til gengæld forventer vi, at velfærdsstaten træder til, når der er brug for det – især når lægen ordinerer en livsnødvendig behandling. Men ud af sit samlede budget på 1.672.800.000 kroner kan Struer Kommune altså ikke finde 60.000 om året til Magnus. Det svarer til 0,036 promille af budgettet. Fire hundrededele af en promille. Alle kan finde så lille et beløb et andet sted – hvis viljen til at prioritere er der. @Skattebetalerne arbejder for mere sparsommelig respekt for skatteborgernes penge og skarpere prioritering. Velfærdsstaten SKAL være der for borgere som Magnus. https://t.co/dcUi6JxTgo #Velfærd #Sundhedspolitik #Socialretfærdighed

Hører du også til de boligejere, der lige har fået en ny årsopgørelse med restskat til betaling i 2027 – plus renter? Skattestyrelsen meddeler nu, at man faktisk godt kan betale restskatten med det samme. Fremgangsmåden er ganske vist lidt snørklet og ulogisk. Du skal ind på TastSelv, klikke mig frem til "Betal skat", vælge "Betal skat for 2027", selvom det vedrører en gæld fra 2025. Men så skulle den være ude af verden – ifølge en underdirektør fra Skattestyrelsen i Børsen (link nedenfor). Godt nyt, altså. Bortset fra én ting. Renterne. Dem skal du nemlig stadig betale. Selv hvis du i dette minut indfrier gælden, skal du betale renter af den frem til 2027. Sig mig, har skattemyndighederne fuldstændig tabt sutten?! Skatteministeren har sagt, at strafrenterne på restgæld, som borgeren er uden skyld i, krænker hans retsfølelse. Enig. Men hvad skal man så mene om renter på restgæld, der for længst er bragt ud af verden? Er der overhovedet lovhjemmel for at opkræve renter af en gæld, der allerede ER betalt? Jeg tvivler. Men hvis der er hjemmel, skal reglerne naturligvis laves om. @Skattebetalerne opfordrer skatteminister @engelschmidt til at gribe ind snarest. Bliv medlem af Skattebetalerne: https://t.co/5SLqHWlRds #skat #restskat #økonomi

”Der har sneget sig en holdning ind blandt medarbejderne i Skattestyrelsen, hvor man mener, at det at være erhvervsdrivende er lige på kanten af loven”. Sådan siger skatterådgiver Christian Kirkman-møller i podcasten Borgerlig Tabloid. Denne holdning har ført til, at Skattestyrelsen pålægger private konsulenter dobbeltbeskatning, så de ender med at skulle betale 110 procent i skat af deres indkomst, som det skete for Jacob Thorngaard, som Møller er rådgiver for. Ifølge Møller har Skattestyrelsen de seneste ti år skærpet denne urimelige praksis, så den har ramt måske op til 1.000 skatteborgere med selvstændig konsulentvirksomhed. Skattestyrelsen ser på arbejdets karakter og afgør, at skatteborgeren i virkeligheden var lønmodtager og derfor "rette indkomstmodtager" af konsulenthonoraret. Helt vanvittigt er Skattestyrelsens næste træk. Den beskatter de samme penge på ny som personlig lønindkomst – uden at tilbagebetale den selskabs- og personskat, skatteborgeren allerede har betalt. Resultatet bliver en effektiv skat på 110 pct. eller højere. I podcasten kommer der nye forhold frem om Thorngaards sag, som får Skattestyrelsens adfærd til at fremstå endnu mere urimelig. Thorngaard og hans rådgiver har fx fremlagt bevis for, at det slet ikke havde været muligt for Thorngaard at blive ansat som lønmodtager hos sin kunde, som har regler for, at de slet ikke ansætter medarbejdere til de opgaver, Thorngaard udførte. Det har Skattestyrelsen bare ignoreret. Hvorfor opfører Skattestyrelsen sig på den måde overfor skatteborgerne? Ifølge Christian K. Møller har styrelsen udviklet sig til: ”en provenudreven koncern. Og det vil sige, at man kører efter at maximere skatteindtægterne hellere end at kigge på rimelighed og på ikke at invalidere folk”. Invalidere? Ja, desværre er udtrykket dækkende. Jacob Thorngaard måtte tømme sin pension og låne en million i banken for at betale sin skattegæld. Han havde planlagt at gå på pension om fem år. Det har han ikke råd til nu. Politikerne har kendt til dette problem i mindst 10 år. Ifølge Christian K. Møller ville det tage en dygtig skattejurist 24 timer at formulere en lovændring, der fastholder ordnede forhold på området, men fjerner urimelighederne. Jeg opfordrer alle til at lytte til hele podcasten – man bliver både vred og ked af, at vi er kommet dertil i Danmark. Link i kommentarsporet. Fødevare-checks og andet gøgl kan politikerne finde ud af at indføre ved hastelovgivning på ingen tid – mens beskyttelse af skatteborgerne imod overgreb, som dét Skattestyrelsen har udsat Thorngaard for, lader vente på sig – i årevis. Ud over ny lovgivning på en række områder, der beskytter skatteborgerne. er der brug for en kulturændring hos skattemyndighederne. Rimelighed og retfærdighed skal sættes over provenu. Borgeren skal sættes over systemet. Erhvervslivet skal ses som kilden til vores velstand - og behandles derefter: med respekt og nænsomhed. Bliv medlem af Skattebetalerne: https://t.co/5SLqHWljnU #Skattepolitik #Erhvervsliv #Retfærdighed

Politiken afslører, at Vurderingsstyrelsen har sat en lås på det 5 mia. dyre IT-system. En lås, som forhindrer, at medarbejderne kan rette de fejl, borgerne indrapporterer. Begrundelsen er, at skattemedarbejderne ikke skal kunne give skatterabat til ’hvem som helst’.” Nej, men medarbejderne skal naturligvis kunne rette fejl, der sænker skatten for de skatteborgere, der som følge af disse fejl betaler for meget! I den konkrete sag omtalt i Politiken betalte 74-årige pensionist Carsten Petersen mange tusinde kroner for meget i boligskat i et år, fordi medarbejderne af systemet blev forhindret i at rette en fejl (link i kommentarsporet). Vurderingstyrelsens lås på IT-systemet kan næppe være lovlig. Først og fremmest strider det mod legalitetsprincippet, hvorefter myndighederne skal handle i overensstemmelse med loven. Den pågældende sikkerhedsmekanisme forhindrer imidlertid netop det. Nu hvor ministeriet er gjort bekendt med denne formentlig ulovlige praksis, har det pligt til at handle straks: Få bekræftet, at der er tale om en ulovlig sikkerhedsmekanisme. Bringe den til ophør. Undersøge om der er lignende sikkerhedsmekanismer andre steder i systemet – det kunne jeg godt have en mistanke om, givet Vurderingsstyrelsens træghed med at rette fejl i det hele taget. Og så bør det undersøges efterfølgende, hvem der har truffet hvilke beslutninger i denne sag, hvordan det undgås i fremtiden og hvilke konsekvenser sagen bør få. Bliv medlem af Skattebetalerne: https://t.co/5SLqHWljnU #Skat #ITsystem #RettenTilFejl

De 11.000 medarbejdere i skatteforvaltningen er blevet fornærmede over, at deres minister, Jakob Engel-Schmidt har sendt dem et brev, hvor han beder dem sætte retssikkerheden i højsædet. Djøf’erne føler sig ”beklikket på deres faglighed”, og AC-klubben udtrykker forundring over, at ministeren tager så ”drastisk” et skridt. Vi andre undrer os over, at skatteforvaltningen tager så drastisk et skridt at anke en sag, hvor en 68-årig sygeplejerske får rettens ord for, at hun ikke skal betale 115 procent i skat. Vi under os også over, at Skattestyrelsen tager så drastisk et skridt i årevis at gøre en række borgeres liv til et helvede med frit opfundne skattekrav i millionstørrelsen, som politiet gentagne gange advarede dem om ikke var korrekte. Og så undrer vi os over, at skatteforvaltningen tager så drastisk et skridt at opkræve renter af boligejeres restgæld, som borgerne er helt uden skyld i. Eller så drastisk et skridt at nægte at rette fejl i ejendomsvurderinger – indtil medierne går ind i sagerne, hvorefter det pludselig godt kan lade sig gøre. Man kunne blive ved. Det er bekymrende, at medarbejderne i deres fornærmede returbrev til ministeren ikke ser ud til at anerkende problemets eksistens. AC-klubben er således fortørnet over, at ministeren – og nu citerer jeg: ”skriver direkte til medarbejderne om nogle ting, de i forvejen synes, at de gør. Der kan godt ske fejl, men det betyder jo ikke, at vi er en organisation, der ikke har retssikkerhed for øje. Retssikkerhed har længe været på dagsordenen for både medarbejdere og ledelse i Skatteforvaltningen”. Sandheden er, at skatteborgernes retssikkerhed ligger i ruiner. Medarbejderne bærer naturligvis ikke hele ansvaret for dette. Hovedansvaret ligger hos folketinget, skiftende skatteministre og skattemedarbejdernes chefer. Men medarbejderne bærer deres del af ansvaret, og givet situationens alvor, er det helt på sin plads, at Engel-Schmidt sender dem et brev med de nye politiske signaler om, at retssikkerheden skal styrkes. Gode og nødvendige signaler. Medarbejdernes fornærmede reaktion understreger faktisk behovet for ministerens brev – men også, at der er lang vej igen. Lovændringer gør det ikke alene. Selve kulturen i skatteforvaltningen skal ændres for at borgeren igen kommer før systemet og for at retfærdighed, rimelighed og fornuft genoprettes på skatteområdet. Det vil kræve et langvarigt fokus og en håndholdt indsats fra ministeren i samarbejde med Folketinget og departementet. Bliv medlem af Skattebetalerne: https://t.co/5SLqHWljnU #Skattepolitik #Retssikkerhed #OffentligSektor