Noget er skredet de sidste dage… Et fuldstændig forfærdeligt drab på en 16-årig dreng har fundet sted i Roskilde. Pressedækningen af grundlovsforhøret tyder foreløbig på et internt gruppeopgør mellem grupper af anden kulturel herkomst end dansk. Måske tilsat noget klanmentalitet. Vi så det foran Retten i Roskilde, hvor en stor gruppe mødte op for at udøve selvtægt og råbte grimme ting efter politiet. At løse interne uenigheder med knive er ikke normal adfærd i den danske ungdomskultur. Alligevel er der flere reaktioner i kølvandet på volds- og drabsepisoden, som handler om noget helt andet. Özlem Cekic skriver om den problematiske danske alkoholkultur. Gymnasierektorer vil lukke ned for bestemte ungdomsfester. Ingen tvivl om, at vi stadig skal forbedre alkohol- og festkulturen blandt unge i Danmark. Mange steder er det for voldsomt, og kloge politiske og lokale initiativer er allerede taget. Nye tal viser også, at unge drikker mindre end tidligere, så indsatsen har en effekt. Men alkoholkulturen var meget værre, dengang jeg selv gik til gymnasiefester, for 16 år siden. Eller da vi lagde os på græsset i parken og drak øl fredag eftermiddag. Dengang kunne tre-fire gutter have delt en kasse bajere i en kammerats kælder, inden man tog til gymnasiefest, og alligevel blive lukket ind til flere fadøl og tunge drinks. Alligevel havde vi altså ikke knive med rundt. Måske skal vi kigge et andet sted hen. Måske handler det her ikke om almindelige unges forhold til alkohol og fester. Måske handler det om, at der er unge med en bestemt kulturel baggrund, som åbenbart løser interne problemer med knive. Det er typisk dansk at pege fingeren indad i stedet for udad og hele tiden tænke: Hvad kan VI gøre for at undgå, at dårlig adfærd finder sted? Det er vel os der har begået en fejl her? Men måske ligger svaret et andet sted. Kan statistik hjælpe os her? Ja, faktisk. For et par år siden svarede Justitsministeriet på et spørgsmål stillet af Folketingets Retsudvalg. Det indeholdt en oversigt over antallet af tilfælde, hvor 15-18-årige unge i Danmark var taget med ulovlig kniv på et halvt år. I det halvår havde der fundet 307 sigtelser sted mod 15-18-årige for besiddelse af ulovlige knive. I over 43 procent af tilfældene var de unge indvandrere eller efterkommere. Selvom den gruppe kun udgør omkring 10 procent af den samlede befolkning. Det her opslag handler ikke om, at ALLE unge med en bestemt kulturel baggrund render rundt med knive. Men det handler om, at vi måske skal finde svaret på fredagens drab et andet sted end i den danske ungdomskultur. For eksempel i importerede konflikter, herskerattitude og klankultur. Unge i Danmark render generelt ikke rundt med våben. De er i øvrigt også bedre end deres rygte. Kh. Frederik #dkpol #dkpol #ungdom #vold






