BETA nonprofit public democratic european moderated

Frederik Vad

13 posts

Frederik Vad

Mentions and quotes
Danish politician
3 Followers

Til Kashif Ahmad, medlem af Borgerrepræsentationen i København for Det Radikale Venstre. Du har på eget initiativ de seneste dage forsøgt at trække luft ud af debatten om Aisha-bogen. Både på dine egne platforme og i interviews med medier. I dag skulle du og jeg så have mødtes til en rolig og sober debat med hinanden. Men du fortrød og trak i land. Derfor tænker jeg, at jeg vil svare på din kritik her. 1. Du problematiserer, at jeg bruger ordet slave om Aishas liv. Svar: Men det gør hun selv. Sådan beskriver hun selv sin tilværelse de første mere end 20 år i Danmark. Og hvis man alligevel mener, at det er en overdrivelse, så synes jeg, man skal læse bogen. Det er jo ikke torturen, voldtægterne osv., der isoleret set udgør slavelivet. Det er den SAMLEDE tilværelse for Aisha og dynamikkerne i den tilværelse, der kan betegnes som sådan. Et liv, hvor ALLE vågne minutter er trælbundne. 2. Du siger, at det er akavet, at jeg taler om slaver på dansk jord her i 2026, når Danmark selv bidrog aktivt til slaveri frem til 1848. Svar: Jeg føler en stærkere solidaritet med slaver i nutiden end med slaver i fortiden. Min egen indstilling har altid været, at dér, hvor man som progressiv kan gøre den største konkrete forskel for konkrete menneskers liv lige nu, dér skal man bruge sine kræfter. 3. Du og andre insinuerer kraftigt, at jeg bruger Aishas historie til kampagne. Svar: Det er delvist rigtigt. Hvorfor? For hvis jeg ikke havde ført massiv kampagne for bogen, så havde hverken du, Kashif Ahmad, eller ufatteligt mange andre forholdt sig til bogen. Jeg vidste, at fordi Aisha er skjult af frygt for at blive dræbt, så skulle andre sælge hendes bog. Ellers ville den ikke blive solgt. Jeg er stolt af, at omkring 2 millioner danskere har set mine opslag om Aishas bog. For mig hænger aktivisme og politik en gang imellem sammen. Jo flere der læser Aishas bog, jo større et politisk pres kommer der på mig og mine kolleger for endnu mere handling. Jeg har gjort det før. I 2023 rejste jeg penge og arrangerede det praktiske sammen med andre frivillige, så vi kunne lave den største markering af Krystalnatten i anledning af 85-året for tragedien. I 2022 tog jeg sammen med andre initiativ, rejste penge og arrangerede alt det praktiske i forbindelse med den største Ukraine-demonstration i Danmark foran den russiske ambassade. Aktivisme og politik hænger sammen for mig. 4. Du og andre bliver ved med at sige, at det her er en enkelt historie, og at den bliver brugt til en generalisering. Svar: RED Safehouse, som arbejder med nogle af de mest truede ofre for æresrelateret voldskultur, siger selv, at de er i berøring med ca. 1.400 mennesker om året. Vi ved, at hundredvis af piger og kvinder er blevet sendt på genopdragelsesrejser de seneste år. Og så kender vi overrepræsentationen i statistikkerne. 5. Du og andre insinuerer, at det her er endnu et led i en eller anden kamp mod muslimer. Svar: Jeg ved udmærket godt, at vi har helt enormt mange gode borgere med muslimsk baggrund i det her land, som foragter Aishas gamle miljø lige så meget, som jeg gør. De skriver til mig. Og de skal IKKE bøde for denne historie. Det SKAL bare være muligt at føre en debat om, at det her slaveliv findes på dansk jord i 2026 – også selvom nogen siger, at de bliver kede af det. Jeg har selv bakket kraftigt op om de MeToo-bølger, der har skyllet ind over landet de sidste 10 år. Jeg ryddede selv op i en politisk ungdomsorganisation, da bølgen nåede dansk politik. Det er jeg stolt af. I min optik burde Aisha-bogen kunne skabe en ny MeToo-bølge. Men det kræver, at dem, der siger, at de selv er progressive, ikke opfører sig som de mest reaktionære i verden. For så svigter vi Aisha. God aften – og skriv nu ordentligt i kommentarsporet! Kh. Frederik @KashifAhmadDK #dkpol #dkmedier #dkpol #aktivisme #AishaBogen

Jeg har lovet at dele en besked fra Aisha med jer alle sammen. Måske vil du hjælpe med at sikre, at så mange af hendes nuværende og kommende læsere som muligt ser den. Den kommer her: “Jeg vil virkelig gerne fra hele mit hjerte takke jer, der har købt bogen og læst bogen. Og til dem, der støtter mig uden at kende mig: Det betyder virkelig meget for mig. Jeg er så ked af, at jeg ikke selv kan takke jer alle sammen, fordi jeg bliver nødt til at tænke på min sikkerhed og min datters. Jeg er ikke på sociale medier. Da jeg valgte at skrive denne her bog sammen med Birgitte Wulff, håbede jeg på, at der ville komme fokus, at min stemme ville blive hørt, at kvinder som mig ville blive set, og at der ville blive handlet. At berøringsangsten ville stoppe, så man kunne handle og redde kvinder som mig. Der mangler stadig hjælp til kvinder som mig, og jeg håber på, at vi kvinder kan få en pakke med nyt CPR-nummer og nyt navn til både os og vores børn. At man tør i Danmark at udvise flere af dem, der udøver vold, negativ social kontrol og mishandling. At man snart handler på parallelsamfund og stopper det. Jeg håber, at kvinder som mig en dag bliver fri, selvom jeg ved, at det næsten er umuligt. Men vi lever stadig med håb og drømme. Med vores børn. At vi bare kan gå rundt med dem i Danmark, uden at vi skal blive sendt til et andet land. Danmark burde være et land, der kunne beskytte kvinder som mig. Der mangler stadig fokus, og der mangler flere mennesker, der snart kan se det her som et kæmpe problem, som ikke har berøringsangst, og som tør at tale om det her. Det foregår. Der er parallelsamfund, og man bliver nødt til at gøre noget. For der findes desværre mange kvinder som mig, som er bange for at gå, og som ved, hvad det vil koste at snakke. Vi bliver altid bedt om at tie, for det vil koste os vores liv, hvis vi vælger at råbe højt om, hvad der foregår i vores kultur. Jeg håber, at der findes gode mennesker, der endelig gør noget. Vi er i 2026. Hvornår vil man gøre noget? Hvornår vil man redde kvinder som mig? Hvornår lytter man til os? Hvornår hører man vores stemme? Handle på det, inden det er for sent. Både for de her kvinder og for de børn. Ingen burde leve på flugt med deres børn i hænderne. Ingen børn fortjener at være på flugt med deres mor. Vi er så begrænsede, men vi er fyldt med kærlighed i vores hjerter og ikke had, fordi vi ikke blev skabt ligesom de mænd, der har behandlet os sådan. Og vi vil ikke give det videre til vores børn. Vi vil kun give dem kærlighed og håb. Tusind tak til de mennesker, der er kommet ud med mit budskab. Det gør mig ked af det, at jeg ikke kan takke jer personligt. Jeg ejer ingenting, men jeg ejer min stemme. Tusind tak til de mennesker, der har købt bogen. Det betyder alverdens for mig. Til de kvinder, der stadig lever i det: Jeg håber, at der kommer en dag, hvor I indser, at der er lys. Bare lidt. Mærk jer selv og kend jeres værd, og lad ikke nogen knække jer længere. Det er jeres krop og ikke deres. Det er jeres stemme og ikke deres. Kærlig hilsen Aisha” ❤️ #dkpol #dkmedier #kvinder #retter #vold imod kvinder

@KashifAhmadDK Jeg føler en stærkere solidaritet med slaver i nutiden end med slaver i fortiden. Men måske er det bare mig. #solidaritet #slaveri #historie

Mange tror, Aisha lyver. Eller at hun slet ikke findes. I de her dage får jeg enormt mange kommentarer og private beskeder som denne her fra Omar. Nu tænker jeg én gang for alle at give det standardsvar, jeg indtil videre har skrevet individuelt til mennesker, og som kan deles med dem, der stadig tror, at det er Socialdemokratiet eller mig, der har opfundet hende: "Hej Omar, Jeg vil gerne svare dig. Men jeg kommer til at bruge den her besked til at give et generelt svar til folk derude, for ufattelig mange som dig skriver til mig og spørger, om Aisha-sagen er noget, jeg har opfundet. Så nu tænker jeg at svare for sidste gang. Den erfarne journalist og forfatter Birgitte Wulff har stået for research og bearbejdning af materialet. Vi taler om mere end 500 dokumenter fra forskellige offentlige myndigheder om Aishas sag. Derudover er der en række interviews med kilder omkring Aisha. Der har også været en retssag, som har rummet en række af de beviser, Aisha har samlet. Aisha har været enestående god til at samle bevismateriale. Aishas ansigt er skjult, fordi mændene fra hendes gamle miljø her i Danmark gerne vil dræbe hende. Det har de aftalt på et mandemøde, der endda er blevet filmet. Derfor kan Aisha ikke stå frem. I modsætning til andre ofre for kvindeundertrykkelse i Danmark. Mvh. Frederik" #dkpol #dkmedier #Aisha #kvindeundertrykkelse #ytringsfrihed

Jeg har en efterlysning. Måske vil du hjælpe med at få den spredt. Om få timer er det præcis en uge siden, Aisha-bogen udkom. Det er også præcis en uge siden, at samtalen “Aisha – Slave i Danmark?” blev lagt op på YouTube. Et dokumenteret vidnesbyrd, som fortæller om noget af det allerværste, kvinder på dansk jord har været udsat for. Alligevel har der stort set været stille fra de progressive kvinde- og ligestillingsorganisationer i Danmark. Enkelte afdæmpede reaktioner er det blevet til hist og pist – f.eks. et isoleret LinkedIn-opslag fra Kvinfo. Men ellers har det mest været tavshed fra dem. Hvor er de? Hvor er Kvinderådet? Hvor er Kvinfo? Hvor er Dansk Kvindesamfund? Hvor er UN Women Danmark? Jeg kunne blive ved. Jeg ved ikke, om det er helt rigtigt, men min påstand vil være følgende: Klassekampen er vendt på hovedet i de her sager. Hvis Aisha havde været en hvid, langtuddannet og højtlønnet stemme fra en kreativ branche, der åbent kunne vise sit ansigt frem, så havde reaktionen været langt mere voldsom fra første dag. Reaktionære kræfter har altid forsøgt at tage luften ud af kvindekampen. Men … hvorfor bidrager de progressive til det her, hvor kvindesagen vel næppe kan blive mere klar? Jeg forstår det ikke. Hjælp mig med at dele efterlysningen. God søndag. Kh. Frederik #dkpol #dkmedier #kvinderettigheder #ligestilling #danskpolitik

Efter at Politiken ikke har gidet røre Aisha-bogen redaktionelt i en uge, har de nu endelig skrevet deres første artikel om sagen. Den er på side 12 i dagens avis. Vinklen? Man har fundet en forsker, som saver benene af Aisha-sagen og problemet med klankultur. Kort fortalt. Det er meget chokerende. Jeg vil opfordre alle til at læse det svineri, for at se hvor lidt der er sket med Politiken siden 1990’erne. Jeg kommer til at skrive en tekst om det. For det er rystende og absurd. #dkpol #dkmedier #dkpol #dkmedier #ytringsfrihed

Nej, Abu-Laban. Det er ikke en hvid mand der har opfundet Aisha-historien. Det er virkelighed fra dagens Danmark. Vis nu solidaritet! #dkpol #dkmedier https://t.co/m03JfhObG8 #dkpol #solidaritet #Aisha

Frederik Vad Aug 31

Vi skal ikke acceptere, at kvinder lever som slaver i vores land! Aisha blev voldtaget, tortureret og tvunget til at vaske fødderne på mændene i sin familie. Hendes tunge blev brændt med en ske. Lad os være helt ærlige: Ingen religion, ingen kultur og ingen familie skal have lov til at gøre piger og kvinder til mænds ejendom. I Danmark skal piger have de samme frihedsmuligheder som drenge. Håber du vil bakke op om Aishas historie ved at sprede det her budskab🙏 Link til hele min YouTube-samtale med Aisha i kommentarsporet. Kh. Frederik #dkpol #dkmedier #ligestilling #kvindersrettigheder #stopvold

Frederik Vad Aug 30

Jeg kender en slave i Danmark. Ikke en slave fra 1800-tallet. Men en ung kvinde, som i mere end 20 år har levet som slave i Danmark. Det lyder så vanvittigt, at man næsten ikke kan tro på det. I mere end to år har jeg været optaget af noget, som jeg ikke har kunnet tale med så mange om. Jeg kender nemlig en ung kvinde, som det meste af hendes liv har levet som en slave her i Danmark. I morgen udkommer bogen Aisha Rebel – Kvinde i en klan. En dokumenteret fortælling om at leve som slave i Danmark i 00’erne, 10’erne og 20’erne. Aisha – som ikke er hendes rigtige navn – ringede til mig fra sit skjul efter min tale om “den tredje erkendelse”. Siden har vi været i tæt kontakt. Med hånden på hjertet kan jeg sige, at jeg aldrig har mødt et vildere menneske end hende. Aisha fortæller om et rigtigt liv som arabisk-islamisk slave i Danmark. Om at få brændt sin tunge med en ske. Om jævnlig tortur udført af alle mændene omkring hende. Om en lang række voldtægter, som begyndte på hendes bryllupsnat. Om at lægge sig på knæ og vaske fødderne på sin far, brødre, ægtemand og svigerfar. Om, hvordan piger og kvinder forsvinder ud af det blå, uden at nogen opdager det. Om at skulle slå blikket ned, spise i køkkenet, gå tildækket og holde sin mund. Om velfærdsstatens svigt og tro på løgn, bedrag og udnyttelse af vores tillidskultur. Om, hvad der bliver sagt i arabiske friskoler, moskéer og boligområder, når tilsyn og myndigheder kigger den anden vej. Aisha kan ikke vise sig selv frem offentligt for mændene i hendes miljø her i Danmark vil dræbe hende. Og ja, det er dokumenteret. Det er også derfor, denne fortælling kan få svært ved at komme ud. Aisha kan ikke stille op på forsiden af aviser og magasiner. Hun kan ikke gå i studiet. Hun kan ikke fortælle sin historie fra en scene. Hun kan ikke stå frem med sit eget ansigt. Derfor har hun brug for dig. Del opslaget her. Fortæl andre om bogen. Få Aishas stemme og fortælling ud at leve. Jeg har aldrig læst noget lignende om et levet liv i Danmark, som ikke har været skønlitteratur. Det her bør alle læse. Så jeg beder dig om at hjælpe her. For Aisha og hendes datters skyld. Gør dem den tjeneste. Jeg har også haft mulighed for at føre en 45 minutter lang eksklusiv samtale med Aisha. Den kan findes på YouTube fra i morgen kl. 07:00. Alt det her kommer til at få politiske konsekvenser! Det fortæller jeg snart meget mere om. Kh. Frederik #dkpol #dkmedier #slaveri #kvinder #Danmark

Frederik Vad Aug 20

Mohamed Abdi Kahn vil nu slæbe mig i retten på baggrund af min deltagelse i "Borgerlig Tabloid" -podcasten i går. Man har som folkevalgt ret til at stille spørgsmål til ministerierne - også på baggrund af enkeltsager. Det er et helt normalt værktøj i den politiske proces. Jeg står fast på mit synspunkt: Hvis man selv og familien har tilknytning til Danmark i myndighedernes øjne, men selv skriver og siger offentligt, at familien aldrig bliver dansk og intet har haft med Danmark at gøre gennem årene, så bør myndighederne da være opmærksomme på det. #dkpol #politik #retssystem #Danmark

Frederik Vad Aug 18

Til alle der befinder sig til venstre for midten i dansk politik: Vi må ikke falde for det camouflerede “røde” sprog. Niqab er ikke kvindefrigørelse. Afvisning af håndtryk til kvinder er ikke MeToo-kamp. Undertrykkelse og underkastelse er ikke frihed og frigørelse. Det må vi huske. Ellers svigter vi de idealer, som vores partier bygger på. #dkpol #dkpolitics #feminism #freedom

Frederik Vad Aug 17

Noget er skredet de sidste dage… Et fuldstændig forfærdeligt drab på en 16-årig dreng har fundet sted i Roskilde. Pressedækningen af grundlovsforhøret tyder foreløbig på et internt gruppeopgør mellem grupper af anden kulturel herkomst end dansk. Måske tilsat noget klanmentalitet. Vi så det foran Retten i Roskilde, hvor en stor gruppe mødte op for at udøve selvtægt og råbte grimme ting efter politiet. At løse interne uenigheder med knive er ikke normal adfærd i den danske ungdomskultur. Alligevel er der flere reaktioner i kølvandet på volds- og drabsepisoden, som handler om noget helt andet. Özlem Cekic skriver om den problematiske danske alkoholkultur. Gymnasierektorer vil lukke ned for bestemte ungdomsfester. Ingen tvivl om, at vi stadig skal forbedre alkohol- og festkulturen blandt unge i Danmark. Mange steder er det for voldsomt, og kloge politiske og lokale initiativer er allerede taget. Nye tal viser også, at unge drikker mindre end tidligere, så indsatsen har en effekt. Men alkoholkulturen var meget værre, dengang jeg selv gik til gymnasiefester, for 16 år siden. Eller da vi lagde os på græsset i parken og drak øl fredag eftermiddag. Dengang kunne tre-fire gutter have delt en kasse bajere i en kammerats kælder, inden man tog til gymnasiefest, og alligevel blive lukket ind til flere fadøl og tunge drinks. Alligevel havde vi altså ikke knive med rundt. Måske skal vi kigge et andet sted hen. Måske handler det her ikke om almindelige unges forhold til alkohol og fester. Måske handler det om, at der er unge med en bestemt kulturel baggrund, som åbenbart løser interne problemer med knive. Det er typisk dansk at pege fingeren indad i stedet for udad og hele tiden tænke: Hvad kan VI gøre for at undgå, at dårlig adfærd finder sted? Det er vel os der har begået en fejl her? Men måske ligger svaret et andet sted. Kan statistik hjælpe os her? Ja, faktisk. For et par år siden svarede Justitsministeriet på et spørgsmål stillet af Folketingets Retsudvalg. Det indeholdt en oversigt over antallet af tilfælde, hvor 15-18-årige unge i Danmark var taget med ulovlig kniv på et halvt år. I det halvår havde der fundet 307 sigtelser sted mod 15-18-årige for besiddelse af ulovlige knive. I over 43 procent af tilfældene var de unge indvandrere eller efterkommere. Selvom den gruppe kun udgør omkring 10 procent af den samlede befolkning. Det her opslag handler ikke om, at ALLE unge med en bestemt kulturel baggrund render rundt med knive. Men det handler om, at vi måske skal finde svaret på fredagens drab et andet sted end i den danske ungdomskultur. For eksempel i importerede konflikter, herskerattitude og klankultur. Unge i Danmark render generelt ikke rundt med våben. De er i øvrigt også bedre end deres rygte. Kh. Frederik #dkpol #dkpol #ungdom #vold

Frederik Vad Jun 15

Så fik jeg svar fra taxaselskabet. De har gennemført en grundig intern undersøgelse, konkluderet, at chaufførens adfærd var i strid med retningslinjerne, og har på den baggrund handlet i overensstemmelse med deres procedurer. Lang historie kort: Jeg skulle med et aftentog hjem fra Københavns Hovedbanegård og var meget sent på den. Derfor prajede jeg en taxa. Mens jeg siger godaften og er på vej ind på forsædet, bliver jeg bedt om at forlade taxaen. "Du er Frederik Vad, ikke? Du har alt for meget racisme i dig til, at du må køre i min bil", lyder det. Jeg afviser stille og roligt hans meget alvorlige og forkerte påstand, men lige lidt hjælper det. Han står fast og slutter af med ordene: "Du tager ikke et billede af min bil, når jeg kører!" Det gjorde jeg heller ikke. Til gengæld kunne jeg huske nummerpladen. Jeg har stor respekt for den måde, taxaselskabet har håndteret denne sag på. Selvom det er sket før, er det første gang, jeg har klaget til et taxaselskab, og jeg har følt mig godt behandlet hele vejen igennem. Tusind tak for det! Til gengæld må jeg stilfærdigt ryste på hovedet af dem, der med det samme beskyldte mig for at lyve i denne sag. Ikke mindst viceborgmesteren og folketingskandidaten fra Det Radikale Venstre i Høje-Taastrup, Esat Sentürk, som helt umotiveret skrev det på sine egne platforme, og sågar gik i medierne med det. Hvor har det dog været trist at se på ... Mange taxachauffører – med alle mulige forskellige kulturelle baggrunde – har efter min oplevelse rakt ud og taget afstand fra den pågældende chaufførs opførsel. Tak, fordi I tager jeres arbejde alvorligt!❤️ Kh. Frederik #dkpol #Taxa #Racisme #København