Search

Bæredygtig Landbrug er landbrugslobbyens svar på Hizbut Tahrir: Komplet fanatiske, faktaresistente og villige til chikanere og intimidere alle i samfundet for at få deres vilje. Jeg fatter ikke, at journalisterne ikke går hårdere til deres usandheder om iltsvind. https://t.co/SzS2ga4RGy #bæredygtighed #landbrug #miljø

Kære Regering, Tænk jer nu om og gør det rigtige. Udskyd eller drop den lov! I er på vej til endnu en kæmpe skandale! Både Regeringen og Folketinget har et ansvar for at de love som bliver vedtaget er gennemarbejdede og har et niveau, så samfundet kan forholde sig til det. Men alt for ofte så haster og japper Folketinget noget igennem, hvor de berørte i samfundet faktisk råber vagt i gevær, men Folketinget ignorerer, fordi strategi, taktik, spin og magtspillet går foran alt andet. Vi så det under corona, vi har set det med gældsstyrelsen, ejendomsvurderinger, eller ja.. folkeskolereformen. Fagfolk på stribe advarede, men politikernes forfængelig ved at skulle lytte og erkende sin fejl, var så stor, at man bare fortsatte - med katastrofale følger. Nu er man i gang med at gøre det én gang til med L5, som falder i samme kategori. Denne gang er det så landbruget og ikke folkeskolen, som råber vagt i gevær, men i princippet er det samme historie. Man vil fra politisk side haste noget igennem, som man burde kigge på igen, for at sikre kvaliteten af den lovgivning man laver. Det her handler ikke om man er for ren vand eller ej. Det handler heller ikke om man er for et godt miljø eller ej. Det er vi jo alle. Nej, det handler om at Folketinget og Regerigen er ved at begå samme fejl, som de har gjort så mange gange før. Så stop nu op! Lær af fortiden og fejlene. Det skylder vi ikke kun landmændene, og de følge erhverv, der bliver ramt, og de forbruger som ikke i samme grad i fremtiden kan købe danske grønsager. Nej, alle bør have en interesse i at undgå de fadæser vi tidligere har set. Hvis Regeringen fortsætter med den her lov nu, så kommer vi i Borgernes Parti til at stemme NEJ. #dkpol #dkmedier #dkpol #politik #dansklandbrug

Landbruget har stadig ikke forstået, at de er kernen af problemet. Jeg er på vej hjem i toget efter en lang dag i Odense sammen med tusindvis af vrede medlemmer af Landbrug & Fødevarer. Jeg kom ikke for at bakke op om deres stormøde, men for som folketingsmedlem at lytte til deres kritik. Jeg må dog konstatere, at selvforståelsen i dansk landbrug stadig er langt fra realiteterne. Gentagne gange blev det fra talerstolen fremhævet, at det var spildevand fra byerne, der var skyld i døde fisk, fedtemøg og et dårligt havmiljø. Og der blev direkte gjort grin med politikere, der påpegede sammenhængen mellem landbrugets aktiviteter og iltsvind i de danske farvande. Men dette er en total forvridning af virkeligheden. 70 % af al kvælstofudledning kommer fra landbruget. Kun 4,8 % kommer fra renseanlæg, mens overløb står for en endnu mindre del. Det er de hårde facts. Det resterende kommer fra naturlige baggrundskilder, som vi ikke kan gøre noget ved. Jeg har stor respekt for landmænd, der gerne vil diskutere kvælstofreguleringen og den kommende L5. Selv er jeg bl.a. meget optaget af at finde en model, der tager hensyn til produktionen af grøntsager i Danmark. Men landbrugets medansvar for iltsvind kan ikke forklejnes. Derfor er der heller ingen vej uden om en langt mere håndfast regulering af landbrugets udledninger af kvælstof, så vi igen kan skabe en forsvarlig balance mellem landbrug og natur i dette land. #landbrug #klima #miljø

Jeg kender en slave i Danmark. Ikke en slave fra 1800-tallet. Men en ung kvinde, som i mere end 20 år har levet som slave i Danmark. Det lyder så vanvittigt, at man næsten ikke kan tro på det. I mere end to år har jeg været optaget af noget, som jeg ikke har kunnet tale med så mange om. Jeg kender nemlig en ung kvinde, som det meste af hendes liv har levet som en slave her i Danmark. I morgen udkommer bogen Aisha Rebel – Kvinde i en klan. En dokumenteret fortælling om at leve som slave i Danmark i 00’erne, 10’erne og 20’erne. Aisha – som ikke er hendes rigtige navn – ringede til mig fra sit skjul efter min tale om “den tredje erkendelse”. Siden har vi været i tæt kontakt. Med hånden på hjertet kan jeg sige, at jeg aldrig har mødt et vildere menneske end hende. Aisha fortæller om et rigtigt liv som arabisk-islamisk slave i Danmark. Om at få brændt sin tunge med en ske. Om jævnlig tortur udført af alle mændene omkring hende. Om en lang række voldtægter, som begyndte på hendes bryllupsnat. Om at lægge sig på knæ og vaske fødderne på sin far, brødre, ægtemand og svigerfar. Om, hvordan piger og kvinder forsvinder ud af det blå, uden at nogen opdager det. Om at skulle slå blikket ned, spise i køkkenet, gå tildækket og holde sin mund. Om velfærdsstatens svigt og tro på løgn, bedrag og udnyttelse af vores tillidskultur. Om, hvad der bliver sagt i arabiske friskoler, moskéer og boligområder, når tilsyn og myndigheder kigger den anden vej. Aisha kan ikke vise sig selv frem offentligt for mændene i hendes miljø her i Danmark vil dræbe hende. Og ja, det er dokumenteret. Det er også derfor, denne fortælling kan få svært ved at komme ud. Aisha kan ikke stille op på forsiden af aviser og magasiner. Hun kan ikke gå i studiet. Hun kan ikke fortælle sin historie fra en scene. Hun kan ikke stå frem med sit eget ansigt. Derfor har hun brug for dig. Del opslaget her. Fortæl andre om bogen. Få Aishas stemme og fortælling ud at leve. Jeg har aldrig læst noget lignende om et levet liv i Danmark, som ikke har været skønlitteratur. Det her bør alle læse. Så jeg beder dig om at hjælpe her. For Aisha og hendes datters skyld. Gør dem den tjeneste. Jeg har også haft mulighed for at føre en 45 minutter lang eksklusiv samtale med Aisha. Den kan findes på YouTube fra i morgen kl. 07:00. Alt det her kommer til at få politiske konsekvenser! Det fortæller jeg snart meget mere om. Kh. Frederik #dkpol #dkmedier #slaveri #kvinder #Danmark

3 af de forfattere som vil optræde på den venstreradikale og kommunistiske bogfestival er Lone Aburas, Jonas Eika og Mads Ananda Lodahl. Tilsammen har de modtaget millioner af kroner i offentlig støtte til deres arbejde - eksempler: ➡️ Lone Aburas - over 1,8 mio. kr. Alene i stipendier og arbejdslegater har Lone Aburas modtaget over 1,8 mio. kr. Dertil kommer yderligerer honorarer i forbindelse med bogudgivelser, forfattermøder og m.m. ➡️ Jonas Eika - over 850.000 kr. Har modtager over 600.000 kr. alene i arbejds- og rejselegater, samt yderligere 250.000 kr. i udgivelsesstøtte. Dertil kommer yderligere honorarer i forbindelse med forfattermøder m.m. ➡️ Mads Ananda Lodahl - over 580.000 kr. Har modtager over 550.000 kr. i arbejds- og rejselegater, 30.000 kr. i udgivelsesstøtte, og der kommer yderligere honorarer i forbindelse med forfattermøder m.m. Som eksemplerne viser, så er de venstreradikale elementer i vores samfund fuldstændig smurt ind i offentlig støtte. De får tilskud til at lave deres arbejde, de får tilskud til at promovere det, de får tilskud til at udbrede det. Og når andre i den venstreradikale sfære ønsker at lave arrangementer med dem, så sker det også på baggrund af offentlige tilskud. Vi bliver simpelthen nødt til at lukke ned for de her pengestrømme fra vores skattekroner og til de venstreradikale miljøer. #OffentligStøtte #Venstreradikal #Forfatterskaber

“Teknologisk Darwinisme beskriver det selektionspres, hvor mennesker og organisationer, der ikke formår at tilpasse deres kompetencer til nye teknologier, gradvist mister konkurrenceevne og risikerer at blive erstattet eller marginaliseret af dem, der tilpasser sig” - ChatGPT “Teknologisk Darwinisme – Da mennesket skabte det miljø, det selv må lære at overleve i Mennesket har altid været en art, der har overlevet gennem tilpasning. Men vores største fordel har måske netop været, at vi ikke kun tilpassede os vores omgivelser. Vi lærte at forandre dem. Vi kunne ikke konkurrere med ulven i kulde, men vi byggede et hus. Vi kunne ikke løbe som hesten, men vi opfandt hjulet. Vi kunne ikke flyve, men vi byggede flyvemaskinen. Vi kunne ikke huske og beregne som en computer, så vi skabte computeren. Teknologien blev dermed et middel til at gøre verden mere tilpasset mennesket. Men noget er ved at ændre sig. Fra værktøj til miljø De fleste tidligere teknologiske revolutioner udvidede menneskets fysiske muligheder. Industrimaskinen gjorde os stærkere. Bilen gjorde os hurtigere. Computeren gjorde os bedre til at beregne. Internettet gjorde os bedre til at kommunikere. Kunstig intelligens er anderledes. AI kan ikke blot udføre en fysisk funktion for os. Den kan skrive, analysere, programmere, oversætte, organisere, undersøge, generere idéer og bearbejde enorme mængder information. Den bevæger sig dermed ind på et område, som tidligere i høj grad blev betragtet som menneskets domæne: den kognitive verden. Det betyder ikke nødvendigvis, at mennesket bliver overflødigt. Men det betyder, at værdien af forskellige menneskelige kompetencer kan ændre sig dramatisk. Og dermed opstår det, man kan kalde teknologisk Darwinisme. Et nyt selektionspres Begrebet skal ikke forstås bogstaveligt som biologisk evolution. Der er tale om en metafor for et økonomisk og socialt selektionspres. Når teknologien ændrer produktionsbetingelserne, ændres også kravene til de mennesker, der skal fungere inden for dem. En medarbejder, der anvender AI effektivt, kan i nogle situationer udføre det samme arbejde hurtigere end en medarbejder, der ikke gør. En virksomhed, der integrerer AI i sine processer, kan få lavere omkostninger end en virksomhed, der holder fast i tidligere arbejdsmetoder. Dermed opstår en simpel mekanisme: Teknologisk tilpasning skaber en konkurrencefordel. Manglende tilpasning kan skabe en konkurrenceulempe. Det betyder ikke, at den ene person nødvendigvis er mere intelligent end den anden. Det betyder heller ikke, at den person, der bliver overhalet, har gjort noget forkert. Det betyder blot, at det teknologiske miljø har ændret sig. I biologisk evolution er det ikke nødvendigvis den stærkeste organisme, der overlever, men den organisme, hvis egenskaber passer bedst til det miljø, den befinder sig i. Det samme princip kan i en vis forstand begynde at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet. Teknologiens ofre Enhver teknologisk revolution skaber vindere og tabere. Når maskiner overtager arbejdsfunktioner, forsvinder nogle job. Når nye produktionsformer opstår, mister nogle kompetencer deres værdi. Når en branche digitaliseres, bliver nogle arbejdsformer overflødige. Det samme kan ske med AI. De mennesker, der ikke formår eller ønsker at tilpasse sig, kan blive teknologiske ofre. Ikke fordi de er mindre værd som mennesker, men fordi deres økonomiske funktion kan blive mindre værd i et nyt system. Det er en vigtig forskel. At blive erstattet af teknologi er ikke det samme som at være et dårligere menneske. En dygtig bogholder kan blive overhalet af automatisering. En erfaren tekstforfatter kan opleve, at AI producerer førsteudkast på sekunder. En programmør kan få udført opgaver af en AI, som tidligere krævede mange timers arbejde. Det ændrer ikke nødvendigvis menneskets værdi. Det ændrer markedsværdien af en bestemt menneskelig funktion. Og det er netop her, teknologisk Darwinisme bliver relevant. Den nye konkurrence er måske menneske mod menneske plus AI Det mest afgørende spørgsmål er måske heller ikke, om AI erstatter mennesker. Det kan være, at den egentlige konkurrence kommer til at stå mellem mennesker, der anvender AI, og mennesker, der ikke gør. Forestil dig to personer med omtrent samme uddannelse, intelligens og erfaring. Den ene arbejder uden AI. Den anden bruger AI som assistent, researcher, analytiker, programmør, sparringspartner og produktionsværktøj. Hvis den anden kan producere dobbelt så meget, arbejde hurtigere og samtidig reducere fejl, ændres konkurrenceforholdet. AI behøver derfor ikke først at blive bedre end mennesket for at forandre arbejdsmarkedet. Det er tilstrækkeligt, at mennesket med AI bliver bedre end mennesket uden AI. Det kan skabe en selvforstærkende proces. De, der tidligt lærer at bruge teknologien, opbygger erfaring. Erfaringen giver dem en fordel. Fordelen gør det mere attraktivt at investere yderligere i teknologien. Og dermed kan forskellen mellem de tilpassede og de ikke-tilpassede vokse. Teknologisk Darwinisme kan således blive mindre et spørgsmål om, hvem der er dygtigst i dag, og mere et spørgsmål om, hvem der hurtigst kan tilpasse sig morgendagens produktionsmiljø. Men hvad er egentlig menneskets fordel? Det fører til et mere ubehageligt spørgsmål. Hvis AI fortsætter med at blive bedre til kognitive opgaver, hvilke menneskelige egenskaber bliver så stadig mere værdifulde? Måske bliver kreativitet vigtigere. Måske dømmekraft. Måske ansvar, empati, tillid og evnen til at forstå andre mennesker. Men det er ikke sikkert, at vi kan vide det endnu. Historien har vist, at mennesker ofte overvurderer betydningen af de egenskaber, de selv er gode til, og undervurderer de teknologiske muligheder for at automatisere dem. Det kan derfor være farligt at konkludere, at “menneskelig kreativitet” eller “menneskelig intelligens” nødvendigvis vil være den endelige beskyttelse mod automatisering. AI’s udvikling udfordrer netop forestillingen om, at bestemte kognitive områder permanent tilhører mennesket. Da værktøjet bliver miljøet Her opstår det dybere paradoks. Mennesket har gennem hele sin historie brugt teknologi til at kontrollere sit miljø. Vi byggede huse for at kontrollere klimaet. Vi byggede maskiner for at kontrollere fysisk arbejde. Vi byggede computere for at kontrollere information. Vi byggede internettet for at kontrollere kommunikation og adgang til viden. Teknologien var vores middel til at gøre omgivelserne mere tilpassede til os. Men hvad sker der, når teknologien bliver så integreret i samfundet, at den selv begynder at definere det miljø, vi skal fungere i? Det er måske det egentlige historiske skifte. Mennesket skabte teknologien for at forme verden efter sig selv. Nu kan teknologien begynde at forme den verden, som mennesket selv skal tilpasse sig til. Det er ikke længere blot et spørgsmål om, hvorvidt vi kan bruge et nyt værktøj. Det bliver et spørgsmål om, hvorvidt vi kan fungere i et samfund, hvor dette værktøj er blevet en grundlæggende del af selve miljøet. Den accelererende selektion Der er endnu en forskel. Tidligere teknologiske revolutioner strakte sig ofte over generationer. Der var tid til at uddanne sig, omlægge brancher og tilpasse institutionerne. AI kan bevæge sig langt hurtigere. En kompetence, der er værdifuld i dag, kan blive mindre værdifuld om få år. En arbejdsproces, der i dag kræver en hel afdeling, kan måske i morgen gennemføres af få mennesker med adgang til avancerede AI-systemer. Det kan skabe et selektionspres, som ikke alene handler om tilpasning, men om hastigheden af tilpasningen. Den afgørende egenskab bliver måske derfor ikke blot at kunne lære. Det bliver at kunne lære hurtigere, end miljøet ændrer sig. Og hvis den teknologiske udvikling fortsætter med at accelerere, bliver spørgsmålet naturligvis, hvor denne proces ender. Hvad sker der, når mennesket ikke længere kan følge med? Det er her, teknologisk Darwinisme bliver mere end en teori om arbejdsmarkedet. For hvis mennesket kan tilpasse sig teknologien, fordi teknologien udvikler sig langsommere end menneskets evne til at lære, er der stadig tale om et forhold, vi kender. Men hvad sker der, hvis teknologien en dag udvikler sig hurtigere, end mennesket kan nå at tilpasse sig? Hvad sker der, hvis den kognitive kapacitet, som vi tidligere brugte til at forstå og kontrollere vores teknologiske miljø, selv bliver overgået af teknologien? Og hvad sker der med menneskets plads i samfundet, hvis det ikke længere er mennesket, der befinder sig i den øverste ende af den kognitive produktionskæde? Det behøver ikke føre til en dystopi. Det kan tværtimod føre til en verden med større velstand, mere fritid og enorme muligheder. Men det vil kræve, at mennesket finder en ny måde at definere værdi på. For måske er den største udfordring ved AI ikke, at maskiner kan komme til at gøre vores arbejde. Måske er udfordringen, at vi har bygget et samfund, hvor menneskets økonomiske værdi i høj grad er knyttet til det arbejde, det udfører. Hvis maskinerne gradvist overtager mere af arbejdet, må vi derfor stille et langt mere fundamentalt spørgsmål: Hvad er menneskets værdi, når menneskets evne til at arbejde ikke længere er det, der gør mennesket unikt? Og måske er det netop her, vores idé om teknologisk Darwinisme til sidst vender tilbage til sit udgangspunkt. Mennesket har altid overlevet ved at tilpasse sig. Men mennesket har også altid haft den særlige evne til at ændre sit miljø, så det passer til mennesket. AI kan blive den første teknologi, der i stor skala vender dette forhold på hovedet. Mennesket har altid brugt teknologien til at forme verden efter sig selv. Måske bliver AI den teknologi, der for første gang tvinger mennesket til at forme sig selv efter teknologien. Spørgsmålet er derfor ikke længere blot, om mennesket kan tilpasse sig AI. Spørgsmålet er, om mennesket kan nå at tilpasse sig, før det teknologiske miljø har forandret sig igen” - ChatGPT

The Environmental Protection Agency is examining five PFAS-spraying agents, including lambda-cyhalothrin, the sale of which has increased in Denmark because it is suspected of creating eternal chemicals and may pose a risk of contamination of groundwater and drinking water, which could lead to their ban. (translated)

The Tange power plant, a controversial hydropower station in Viborg Municipality, is threatened with closure within two and a half years due to concerns over EU directives and its impact on nature and wildlife, which is creating debate in the local area, where many wish to preserve both the plant and the associated Tange Lake. (translated)

Det er helt galt når Baronen som anonym siger faktuelt korrekt ting om udlandsbistanden. Når vores miljøminister som offentlig person siger faktuelt ukorrekt ting om klimaet, så er det til gengæld helt okay. Hun får i hvert fald mindre kritik for den misinformation hun har bragt, end Baronen har gjort for den sandhed han har bragt. Måske det skyldes at det miljøministeren siger følger en bestemt agenda, mens det Baronen siger går imod den. You be the judge. #klima #udenrigspolitik #medier

Danida har givet 800.000 kr. til at arrangere en rap-konkurrence blandt 6. klasses folkeskoleelever på Sjælland. I rap-konkurrencen skulle der rappes om orangutanger fra den indonesiske ø Borneo, og vindersangen ville blive indspillet. Videoen af vindersangen med titlen "Rejs dig op" er vedhæftet. #RapKonkurrence #BørnOGUnge #Miljøbevidsthed

Korruptionen i Danmark foregår primært af to kanaler: Bistanden er privat hæveautomat for Enhedslisten, SF og Alternativet. Miljøfonde er privat hæveautomat for Moderaterne, Radikale og Socialdemokratiet. Herved uddeles bestyrelsesposter og stillinger til vennerne. #dkpol https://t.co/k9tqizy2tk #Korruption #Danmark #Politik

https://bjarnekimpedersen.blogspot.com/2026/07/14072026-brndstof-hunger-games.html 14.07.2026 BRÆNDSTOF HUNGER GAMES MILJØRIGTIG ANGREB De vrede fugle rammer russiske skibe i Azov havet. Miljørigtige angreb ødelægger maskinrummet styrehuset men ikke lasten ingen olieudslip i dette ukrainske hav. Mon Robert ”Magyar” Brovdi ikke snart får et skulderklap fra Greta Thunberg og hendes fremtidsfredage; nåeh nej hun er jo gået helt Gaza og støtter måske nu Iran og deres Ayatollahdroner. Hvad med Greenpeace ved de godt der er miljøansvarlige droneførere der rammer skyggeskibene i Brændstof Hunger Games Ingen brændstof til de russiske besættelsestropper på Krim.

Forurenet luft fra Centraleuropa, kombineret med varmt sommervejr, kan i weekenden føre til forhøjede ozonniveauer i Danmark, hvilket især kan påvirke personer med luftvejslidelser som astma eller KOL, ifølge prognoser fra Det Nationale Center for Miljø og Energi. #Luftforurening #Ozon #Danmark

En ny rapport afslører, at Randers Kommune står over for en potentiel hovedpine som følge af, at op til 70.000 tons kraftigt forurenet jord fra Københavns Redmolen er blevet sendt til Nordic Waste uden tilstrækkelig behandling, hvilket kan føre til store økonomiske ansvar og miljømæssige bekymringer. #NordicWaste #forurening #RandersKommune