Search

A new Nordic mapping shows that one third of AI initiatives in healthcare are already operational, indicating that the technology has become an integrated part of the Nordic healthcare system, with a focus on increasing transparency and collaboration between countries to scale successful solutions. (translated)

Viimeisen 1-2 viikon aikana nähty korjausliike tarjosi jälleen hyvän paikan lisätä salkun sijoitusastetta. Dipistä ostettu aiemmin korkeammalla myydyt osakkeet takaisin: SpaceX, Micron ja Nvidia. Nvidian keskiviikkoinen tulos voi olla katalyytti seuraavalle nousuaallolle. https://t.co/hwnaNhTz04 #osakemarkkinat #sijoittaminen #teknologia

In the article, Sara Wallin argues that Sweden's lack of customers for innovative technologies, rather than a lack of innovation, hinders the country's competitiveness and proposes three strategic measures to promote a more needs-driven and inclusive public procurement of innovative solutions. (translated)

In New Zealand, the government proposes a law that would prohibit the use of social media by those under 16 years old, concerned about young people encountering harmful content and addictive technology, but the likelihood of the law being approved in parliament is uncertain. (translated)

The article discusses how we are facing a paradigm shift in the digital world, where AI platforms are beginning to replace traditional apps by understanding people's intentions and automating tasks, which can free up time for more human activities like relationships and creativity. (translated)

Tässä nähdään, millaista sumutusta suomalaisille ovat vihreät ja koko vasemmisto syöttäneet. Suomalaiset maksaa ja toiset vaurastuvat, vihreät hykertelevät tyytyväisinä demarit vanavedessä. Tässä on se vihreä siirtymä, josta suomalaisia on vuosia kuritettu. Amazon rakentaa Teksasiin 7 650 megawatin kaasuvoimalan, jonka päästöt voivat olla jopa 33 miljoonaa tonnia hiilidioksidia vuodessa. Samanaikaisesti koko Suomen päästöt: 36,5 miljoonaa tonnia. Eli yksi kaasuvoimala kattaa koko Suomen päästöt, siis yksi hemmetin voimala melkein saman verran kuin koko Suomi. Ja täällä suomalaisille on vuosikausia pidetty moraalisaarnaa siitä, kuinka pitää ajaa vähemmän, lämmittää vähemmän, kuluttaa vähemmän ja maksaa enemmän. Bensa maksaa, sähkö maksaa, asuminen maksaa ja jokainen uusi ilmastomaksu perustellaan sillä, että “kaikkien on tehtävä osansa”. Paitsi näköjään miljardiyhtiöiden. Tämä jos joku on taas osoitus siitä, että vihreät eivät välitä suomalaisista veronmaksajista pätkän vertaa. Amazon voi polttaa kaasua lähes Suomen vuosipäästöjen edestä, koska datakeskukset ja tekoäly tarvitsevat sähköä. Tämä annetaan heille kuitenkin anteeksi, koska Amazon kompensoi päästöjään rahoittamalla tuulivoimaa Suomessa. Teksasissa kaasuhanat auki. Suomeen lisää tuulivoimaloita. Asiapaperihin vihreä leima ja vastuullisuusraportti kiiltämään. Tästä vihreästä siirtymästä suomalaiset siis maksavat. Meiltä suoalaisilta vaaditaan uhrauksia, samalla kun maailman rikkaimmat teknologiayhtiöt rakentavat fossiilista energiantuotantoa surutta heti, kun niiden oma liiketoiminta sitä vaatii. Kun suomalainen haluaa halpaa ja varmaa energiaa, alkaa ilmastoluento. Kun Amazon haluaa sähköä, rakennetaan 7 650 megawatin kaasuvoimala. Älkää te vihreät enää puhuko meille ilmastotalkoista! Ne on nyt nähty, ette te muuta tee, kun valehtele ihmisille silmät sateenkaarilaseilla peitettynä. 👇 https://t.co/IF4Jsv44qi #ilmasto #energia #vihreäsiirtymä

X:n käyttäjämäärä Suomessa on noin 2,2 miljoonaa. BlueSkyn käyttäjämäärä Suomessa alle 100.000. Moni punavihreä "parempi ihminen" on lähtenyt X:stä nenäänsä nyrpistäen BlueSkyn pariin, mutta moni on palannut häntä koipien välissä takaisiin X:än. #SosiaalinenMedia #Suomi #Teknologia

Nollapäästövyöhykkeet ovat taas yksi loistava esimerkki siitä, miten tavallisen arjen kustannukset voidaan uhrata täysin surutta ilmastotavoitteiden alttarille. Espoo ja Helsinki valmistelevat alueita, joille kuorma- ja pakettiautoilla saisi ajaa vain ilman pakokaasupäästöjä. Tämä kuulostaa, jo pelkästään näin kirjoitettuna täysin älyttömältä! 👉Samaan aikaan faktat ovat nämä: Uudellamaalla kestävillä käyttövoimilla kulkevien pakettiautojen osuus on 5,4 % ja kuorma-autojen 2,3 %. Täyssähköisiä kuorma-autoja on liikenteessä alle prosentti. Ja nyt vaaditaan, että tästä kalustosta pitäisi nyt hypätä lähes suoraan nollapäästöihin. Mahdotonta, kyllä! 👉Sitten se tärkein kysymys, tässä hullussa ilmastohysteriassa; kuka maksaa? Vastaus ei myöskään mieltä nosta. Kuljetusyrittäjä tietysti maksaa uuden kaluston. Yritys maksaa latausinfran. Kauppa maksaa kalliimman kuljetuksen. Lopulta lasku kuitenkin päätyy aivan tavallisesti kuluttajalle. Vaikka kuinka vasemmisto haluaisikin, ruoka ei ilmesty kauppaan ratikalla. Rakennustarvikkeet eivät lennä työmaalle sähköpotkulaudalla. Pakettiliikenne, huolto, rakentaminen ja kauppojen tavaratoimitukset tarvitsevat kuorma- ja pakettiautoja, ne ovat välttämättömyys jo pelkästään huoltovarmuudenkin kannalta. Yllätyksenä ei tule, että suunnitelmasta puuttuvat vielä vyöhykkeiden laajuus, siirtymäajat ja tarkemmat toteutustavat. Ensin päätetään poliittinen tavoite ja vasta myöhemmin selvitetään, miten yritykset siitä selviävät. No, eivät mitenkään! Tämä järjestys on nurinkurinen. Päästöjä voidaan vähentää teknologian kehittyessä ja kaluston uusiutuessa. Yrityksiä ei tarvitse pakottaa ennenaikaiseen kalustoremonttiin poliittisella liikennekiellolla. Eihän kaupunkien tehtävä ei ole vaikeuttaa työn tekemistä. Ilmastopolitiikka, joka unohtaa hinnan, yrittäjän ja tavallisen ihmisen arjen tarpeet, on huonoa politiikkaa riippumatta siitä, kuinka vihreällä otsikolla se myydään tai kuinka kiilusilmäisesti sitä yritetään runnoa väkisin läpi. 👇 #ilmastopolitiikka #kestävyys #liikenne

A concrete example. Many technological revolutions have led to the disappearance of certain fields and the loss of jobs. With artificial intelligence, this will be completely unprecedented and will affect unexpected areas. I already recommend thinking about each one from your own perspective. (translated)

Recently, there have been both hopeful and worried attitudes about artificial intelligence. There is full reason for both. However, artificial intelligence is coming and it will change the world, whether we want it or not. The question is only how we will adapt to its arrival and the next change. (translated)

Swedish police will soon implement real-time facial recognition in their surveillance cameras, which according to the police will streamline crime fighting, but also raises questions about privacy and efficiency, with an ongoing legislative process and technological implementation in Malmö. (translated)

The technological competition is intensifying. Russia is investing in drones equipped with jet engines, which are difficult to intercept with Ukraine's current defense tools. Ukraine is responding with its own new capabilities. Technological superiority has given Ukraine an advantage, but Russia is challenging it. (translated)

God morgon! Under natten har Flamingo hälsat på hos vad det verkar RKTs Progress i Samara som tillverkar Sojuz-raketer som används för att skicka ut "Rassvet"-satelliter, som är ryssarnas eget försök att bygga upp satellitbaserat internet likt Starlink. Precis bredvid ligger också Aviakor som reparerar flygplan, så det skulle också kunna vara ett mål. #ryssland #teknologi #rymden

“Teknologisk Darwinisme beskriver det selektionspres, hvor mennesker og organisationer, der ikke formår at tilpasse deres kompetencer til nye teknologier, gradvist mister konkurrenceevne og risikerer at blive erstattet eller marginaliseret af dem, der tilpasser sig” - ChatGPT “Teknologisk Darwinisme – Da mennesket skabte det miljø, det selv må lære at overleve i Mennesket har altid været en art, der har overlevet gennem tilpasning. Men vores største fordel har måske netop været, at vi ikke kun tilpassede os vores omgivelser. Vi lærte at forandre dem. Vi kunne ikke konkurrere med ulven i kulde, men vi byggede et hus. Vi kunne ikke løbe som hesten, men vi opfandt hjulet. Vi kunne ikke flyve, men vi byggede flyvemaskinen. Vi kunne ikke huske og beregne som en computer, så vi skabte computeren. Teknologien blev dermed et middel til at gøre verden mere tilpasset mennesket. Men noget er ved at ændre sig. Fra værktøj til miljø De fleste tidligere teknologiske revolutioner udvidede menneskets fysiske muligheder. Industrimaskinen gjorde os stærkere. Bilen gjorde os hurtigere. Computeren gjorde os bedre til at beregne. Internettet gjorde os bedre til at kommunikere. Kunstig intelligens er anderledes. AI kan ikke blot udføre en fysisk funktion for os. Den kan skrive, analysere, programmere, oversætte, organisere, undersøge, generere idéer og bearbejde enorme mængder information. Den bevæger sig dermed ind på et område, som tidligere i høj grad blev betragtet som menneskets domæne: den kognitive verden. Det betyder ikke nødvendigvis, at mennesket bliver overflødigt. Men det betyder, at værdien af forskellige menneskelige kompetencer kan ændre sig dramatisk. Og dermed opstår det, man kan kalde teknologisk Darwinisme. Et nyt selektionspres Begrebet skal ikke forstås bogstaveligt som biologisk evolution. Der er tale om en metafor for et økonomisk og socialt selektionspres. Når teknologien ændrer produktionsbetingelserne, ændres også kravene til de mennesker, der skal fungere inden for dem. En medarbejder, der anvender AI effektivt, kan i nogle situationer udføre det samme arbejde hurtigere end en medarbejder, der ikke gør. En virksomhed, der integrerer AI i sine processer, kan få lavere omkostninger end en virksomhed, der holder fast i tidligere arbejdsmetoder. Dermed opstår en simpel mekanisme: Teknologisk tilpasning skaber en konkurrencefordel. Manglende tilpasning kan skabe en konkurrenceulempe. Det betyder ikke, at den ene person nødvendigvis er mere intelligent end den anden. Det betyder heller ikke, at den person, der bliver overhalet, har gjort noget forkert. Det betyder blot, at det teknologiske miljø har ændret sig. I biologisk evolution er det ikke nødvendigvis den stærkeste organisme, der overlever, men den organisme, hvis egenskaber passer bedst til det miljø, den befinder sig i. Det samme princip kan i en vis forstand begynde at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet. Teknologiens ofre Enhver teknologisk revolution skaber vindere og tabere. Når maskiner overtager arbejdsfunktioner, forsvinder nogle job. Når nye produktionsformer opstår, mister nogle kompetencer deres værdi. Når en branche digitaliseres, bliver nogle arbejdsformer overflødige. Det samme kan ske med AI. De mennesker, der ikke formår eller ønsker at tilpasse sig, kan blive teknologiske ofre. Ikke fordi de er mindre værd som mennesker, men fordi deres økonomiske funktion kan blive mindre værd i et nyt system. Det er en vigtig forskel. At blive erstattet af teknologi er ikke det samme som at være et dårligere menneske. En dygtig bogholder kan blive overhalet af automatisering. En erfaren tekstforfatter kan opleve, at AI producerer førsteudkast på sekunder. En programmør kan få udført opgaver af en AI, som tidligere krævede mange timers arbejde. Det ændrer ikke nødvendigvis menneskets værdi. Det ændrer markedsværdien af en bestemt menneskelig funktion. Og det er netop her, teknologisk Darwinisme bliver relevant. Den nye konkurrence er måske menneske mod menneske plus AI Det mest afgørende spørgsmål er måske heller ikke, om AI erstatter mennesker. Det kan være, at den egentlige konkurrence kommer til at stå mellem mennesker, der anvender AI, og mennesker, der ikke gør. Forestil dig to personer med omtrent samme uddannelse, intelligens og erfaring. Den ene arbejder uden AI. Den anden bruger AI som assistent, researcher, analytiker, programmør, sparringspartner og produktionsværktøj. Hvis den anden kan producere dobbelt så meget, arbejde hurtigere og samtidig reducere fejl, ændres konkurrenceforholdet. AI behøver derfor ikke først at blive bedre end mennesket for at forandre arbejdsmarkedet. Det er tilstrækkeligt, at mennesket med AI bliver bedre end mennesket uden AI. Det kan skabe en selvforstærkende proces. De, der tidligt lærer at bruge teknologien, opbygger erfaring. Erfaringen giver dem en fordel. Fordelen gør det mere attraktivt at investere yderligere i teknologien. Og dermed kan forskellen mellem de tilpassede og de ikke-tilpassede vokse. Teknologisk Darwinisme kan således blive mindre et spørgsmål om, hvem der er dygtigst i dag, og mere et spørgsmål om, hvem der hurtigst kan tilpasse sig morgendagens produktionsmiljø. Men hvad er egentlig menneskets fordel? Det fører til et mere ubehageligt spørgsmål. Hvis AI fortsætter med at blive bedre til kognitive opgaver, hvilke menneskelige egenskaber bliver så stadig mere værdifulde? Måske bliver kreativitet vigtigere. Måske dømmekraft. Måske ansvar, empati, tillid og evnen til at forstå andre mennesker. Men det er ikke sikkert, at vi kan vide det endnu. Historien har vist, at mennesker ofte overvurderer betydningen af de egenskaber, de selv er gode til, og undervurderer de teknologiske muligheder for at automatisere dem. Det kan derfor være farligt at konkludere, at “menneskelig kreativitet” eller “menneskelig intelligens” nødvendigvis vil være den endelige beskyttelse mod automatisering. AI’s udvikling udfordrer netop forestillingen om, at bestemte kognitive områder permanent tilhører mennesket. Da værktøjet bliver miljøet Her opstår det dybere paradoks. Mennesket har gennem hele sin historie brugt teknologi til at kontrollere sit miljø. Vi byggede huse for at kontrollere klimaet. Vi byggede maskiner for at kontrollere fysisk arbejde. Vi byggede computere for at kontrollere information. Vi byggede internettet for at kontrollere kommunikation og adgang til viden. Teknologien var vores middel til at gøre omgivelserne mere tilpassede til os. Men hvad sker der, når teknologien bliver så integreret i samfundet, at den selv begynder at definere det miljø, vi skal fungere i? Det er måske det egentlige historiske skifte. Mennesket skabte teknologien for at forme verden efter sig selv. Nu kan teknologien begynde at forme den verden, som mennesket selv skal tilpasse sig til. Det er ikke længere blot et spørgsmål om, hvorvidt vi kan bruge et nyt værktøj. Det bliver et spørgsmål om, hvorvidt vi kan fungere i et samfund, hvor dette værktøj er blevet en grundlæggende del af selve miljøet. Den accelererende selektion Der er endnu en forskel. Tidligere teknologiske revolutioner strakte sig ofte over generationer. Der var tid til at uddanne sig, omlægge brancher og tilpasse institutionerne. AI kan bevæge sig langt hurtigere. En kompetence, der er værdifuld i dag, kan blive mindre værdifuld om få år. En arbejdsproces, der i dag kræver en hel afdeling, kan måske i morgen gennemføres af få mennesker med adgang til avancerede AI-systemer. Det kan skabe et selektionspres, som ikke alene handler om tilpasning, men om hastigheden af tilpasningen. Den afgørende egenskab bliver måske derfor ikke blot at kunne lære. Det bliver at kunne lære hurtigere, end miljøet ændrer sig. Og hvis den teknologiske udvikling fortsætter med at accelerere, bliver spørgsmålet naturligvis, hvor denne proces ender. Hvad sker der, når mennesket ikke længere kan følge med? Det er her, teknologisk Darwinisme bliver mere end en teori om arbejdsmarkedet. For hvis mennesket kan tilpasse sig teknologien, fordi teknologien udvikler sig langsommere end menneskets evne til at lære, er der stadig tale om et forhold, vi kender. Men hvad sker der, hvis teknologien en dag udvikler sig hurtigere, end mennesket kan nå at tilpasse sig? Hvad sker der, hvis den kognitive kapacitet, som vi tidligere brugte til at forstå og kontrollere vores teknologiske miljø, selv bliver overgået af teknologien? Og hvad sker der med menneskets plads i samfundet, hvis det ikke længere er mennesket, der befinder sig i den øverste ende af den kognitive produktionskæde? Det behøver ikke føre til en dystopi. Det kan tværtimod føre til en verden med større velstand, mere fritid og enorme muligheder. Men det vil kræve, at mennesket finder en ny måde at definere værdi på. For måske er den største udfordring ved AI ikke, at maskiner kan komme til at gøre vores arbejde. Måske er udfordringen, at vi har bygget et samfund, hvor menneskets økonomiske værdi i høj grad er knyttet til det arbejde, det udfører. Hvis maskinerne gradvist overtager mere af arbejdet, må vi derfor stille et langt mere fundamentalt spørgsmål: Hvad er menneskets værdi, når menneskets evne til at arbejde ikke længere er det, der gør mennesket unikt? Og måske er det netop her, vores idé om teknologisk Darwinisme til sidst vender tilbage til sit udgangspunkt. Mennesket har altid overlevet ved at tilpasse sig. Men mennesket har også altid haft den særlige evne til at ændre sit miljø, så det passer til mennesket. AI kan blive den første teknologi, der i stor skala vender dette forhold på hovedet. Mennesket har altid brugt teknologien til at forme verden efter sig selv. Måske bliver AI den teknologi, der for første gang tvinger mennesket til at forme sig selv efter teknologien. Spørgsmålet er derfor ikke længere blot, om mennesket kan tilpasse sig AI. Spørgsmålet er, om mennesket kan nå at tilpasse sig, før det teknologiske miljø har forandret sig igen” - ChatGPT

CoreWeave sanoo osavuosikatsauksensa yhteydessä, että 6 vuotta vanhasta GPU:sta tehtiin juuri uusi 3 vuoden sopimus. Hyvään hintaan vielä. Näiden A100-sirujen vuokrahinnat ovat nousseet tänä vuonna. Se "GPU:t kestää vaan 3-5 vuotta" narratiivi olikin täysin väärä. Ylläri. #GPU #teknologia #CoreWeave