Search

Dagens pligtlæsning fra Berlingske, der kortlægger hvordan den tidligere og nu suspenderede politibetjent Elvir Abaz, Asmaa Abdol Hamid, Omar Marzouk og en række andre har deltaget i modbydelige smædekampagner mod nogle af de modigste og vigtigste kvindelige stemmer i den offentlige debat. Der er bl.a. tale om forfatteren Sara Omar, Kefa Abu Ras, stifter af foreningen Søstre mod vold og kontrol, og politikeren Halime Oguz. Det er decideret afskyelig læsning, der på ingen måder er overraskende, men som endnu engang slår fast præcis hvem de her mennesker er. Folk der bruger deres tid og energi på at smadre andre menneskers omdømme. Jeg har selv to retssager kørende mod to af de personer Berlingske nævner, nemlig Asmaa og Omar. Derfor kommer jeg ikke nærmere ind på hvad jeg reelt mener om dem - det tror jeg også de fleste efterhånden ved. Det eneste jeg kan sige er, at det er samme mønster, samme metode og samme adfærd der er blevet brugt til at køre deres smædekampagne mod mig. De er begge dømt for injurier og bagvaskelse. I 2027 kører sagerne i landsretten da begge har anket. Følgende afsnit fra artiklen opsummerer på bedste måde deres modus: Katrine Mølgaard Thielke, der er ekstern lektor i strategisk kommunikation ved Københavns Universitet, har gennemgået eksemplerne. Ifølge hende bærer de alle de klassiske kendetegn på en decideret smædekampagne, ligesom man ser det samme mønster gentage sig på tværs af ofrene: »Man starter med den faglige troværdighed, angriber derefter det personlige og forsøger til sidst at isolere personerne fra deres netværk og samarbejdspartnere. Det er en systematisk nedbrydning af enkeltpersoner,« siger Katrine Mølgaard Thielke, der også har en master i efterretningsanalyse og cyberstudier. Samtidig står det klart for hende, at »angriberne« – altså personerne bag – mener, at de gør det rette, selvom det for udenforstående »er indlysende chikane«. #Smædekampagne #KvindeligStemmer #Retssager

Det er altså en politiker og minister fra Moderaterne der spørger om det her. En politiker og et parti som forsøgte at bestikke sig til et mandat i folketinget, begik et af de værste vælgerbedrag i historien, og som allierede sig med terrorsympatiserende kommunister i jagten på ministerposter. Og så vil hun snakke om andres mangel på troværdighed og ordentlighed😂 #politik #troværdighed #danskpolitik

I roulette er princippet enkelt: Man placerer sin indsats, kuglen sættes i bevægelse, og så håber man, at den lander det rigtige sted. Min tidligere kollega @SofieRud har i denne uge valgt en mere avanceret variant, hvor hun spiller rudsisk roulette med troværdigheden som indsats. Lad mig begynde med det personlige, fordi det ikke er uvæsentligt i denne sammenhæng: Jeg har intet dårligt at sige om Sofie Rud som menneske. Vi har gennem flere år siddet sammen i studiet som paneldeltagere i TV 2 News-magasinet ”Kampen om USA”. Det har været både fornøjeligt og behageligt, men det handler ikke om det personlige. Men om det principielle. Og principper bliver først for alvor interessante, når man ser, om de også gælder mennesker, man kender og godt kan lide. Hvis man vælger at arbejde som politisk rådgiver for den amerikanske ambassade, vælger man at legitimere en administration, der aktivt arbejder på at destabilisere Kongeriget Danmark. Mere kompliceret er det sådan set ikke. Sofie arbejder nu for den diplomatiske repræsentation for en nation og administration, der har truet Danmark økonomisk, udfordret rigsfællesskabets territoriale integritet og nægtet at respektere grønlændernes gentagne nej til at blive amerikanere. Derfor er kritikken både forudsigelig og legitim. Samtidig viser et hurtigt blik på LinkedIn og de øvrige sociale medier, at medie- og konsulentbranchen har en noget anden tilgang til den slags jobskifter end den gennemsnitlige dansker. På LinkedIn er der en klar overvægt af hjertelige lykønskninger og rygklapperi fra folk i mediebranchen, mens kommentarsporene på andre sociale medier er overvejende negative. Også det fortæller os noget om afstanden mellem den fjerde statsmagt og det samfund, som mediebranchen er sat i verden for at beskrive. Man forstår det jo godt. For mange almindelige danskere er det intuitivt mærkeligt, at en journalist og kommentator, som konsekvent har kritiseret Trump-administrationens udenrigspolitiske ageren, vælger at skifte side og træde ind i det diplomatiske apparat, der skal fremme samme administrations interesser. Sådan ser man tilsyneladende ikke på tingene i mediebranchen. Her betragtes den slags jobskifter efterhånden som en helt naturlig karriereudvikling. Journalister bliver særlige rådgivere og pressechefer, hvorefter de vender tilbage som redaktionschefer, værter eller kommentatorer. Det samme gælder tidligere politikere, som bevæger sig den modsatte vej. Skåret ind til benet er vi vidne til en amerikanisering af den danske mediebranche, hvor svingdøren mellem journalistik, politik og diplomati snurrer stadig hurtigere. Det korte af det lange er, at Sofie har truffet et karrierevalg, som det selvfølgelig står hende frit for at træffe. Offentligheden er lige så meget i sin gode ret til at vurdere, om jobskiftet falder i god jord eller skader hendes renommé. Det er trods alt den indsats, man lægger på bordet, når man beslutter sig for at spille rudsisk roulette med troværdigheden. #politics #media #trust

Den venstreradikale tosse @steffen_groth siger i øvrigt noget meget afslørende om den måde venstrefløjen anskuer tingene på. Det handler nemlig ikke om troværdigheden af de oplysninger Baronen bringer til bordet. Nej det handler om at de ikke kan lide det Baronen mener, siger og gør, og derfor skal han stemples som noget "rablende radikalt". Venstreradikale kan aldrig gå efter substansen, så de går altid efter manden i stedet for. #Venstrefløj #Politik #Debat

USA er ude af VM efter nattens nederlag til Belgien. Paradoksalt nok har det skånet amerikanerne for yderligere negativ omtale og beskyldninger om positiv særbehandling efter Donald Trumps utidige indblanding i den amerikanske angriber Baloguns karantæne fra VM efter et rødt kort.   Men skaden er sket. Med sin direkte politiske indblanding har Trump ikke bare undermineret fodboldens troværdighed og integritet. Han har også ødelagt endnu en lille bid af det Amerika, der forleden fyldte 250 år.   Måske har du set videoen, hvor Trump forklarer og forsvarer sin indblanding. Han ydmyger sig selv offentligt som en anden flagellant. Til grin og afsky for alle, der elsker fodbold. Trump kender ikke engang reglerne, men fører sig frem som en ulideligt dårlig mandagstræner. Jeg er selv stor fodboldfan, og det skærer i hjertet at se ham reducere vores sport til noget, han bare kan lege med, som det passer ham.   Men det værste er ikke engang, at han forbryder sig mod sportens ånd og blander sig i noget, der ikke er et politisk anliggende. Eller at han blotlægger, hvor korrupt og usmagelig FIFA med præsident Gianni Infantino i spidsen er. Det er jo ikke noget nyt, at FIFA døjer med den slags. 
Det værste er heller ikke det ryggesløse kor af spytslikkere og ja-sigere, der omgiver Trump. Det er ikke kun i dette tilfælde, men helt generelt for Trump, at han ikke tåler kritik, ikke får intern kritik, men kun omgiver sig med rygklappere.   Det værste er ikke engang, at han på korrupt vis har fået omgjort en FIFA-beslutning og dermed underminerer det smukke spils troværdighed og integritet. Fodbolden, som forener mennesker verden over i 90 minutters kappestrid, som vi prøver at holde fri for politik, krig og konflikt.   Nej. Det værste er, at Trump fuldt bevidst praler af at have overskrevet alle normale grænser. For dermed blotlægger han endnu en gang for hele verden, at han ikke kan skelne mellem det, vi i Vesten altid har stræbt efter at holde fast i: Rigtigt og forkert. Godt og ondt. Meritokrati og nepotisme. Integritet og korruption. Han reducerer vores civilisation til en opdeling mellem klaner, hvor man er ligeglad med alt andet end at hjælpe sine egne.   Engang beundrede vi USA og så dem som vores venner.   Det håber jeg inderligt, at vi en dag igen kan gøre. #Fodbold #Trump #FIFA

Nu har Socialdemokratiet da endeligt mistet enhver troværdighed i udlændingepolitikken. Regeringen lufter seriøst idéen om at afskaffe det retsforhold, der er primærårsag til, at Danmark ikke er i total opløsningstilstand som Frankrig, Sverige, Tyskland osv. Vanvittigt. #politik #udlændingepolitik #Danmark