Search

The article discusses how we are facing a paradigm shift in the digital world, where AI platforms are beginning to replace traditional apps by understanding people's intentions and automating tasks, which can free up time for more human activities like relationships and creativity. (translated)

Det är idag exakt 500 år sedan Nya testamentet trycktes på svenska för första gången. Andra halvan av Bibeln blev den första spridda svenska texten. Gustav Vasas Bibel finns med i Kulturkanon för från Bibeln finns mycket av vårt kulturella arv som har format Sverige. Ingen som vill skriva och läsa på svenska kommer undan Bibeln som källa till bildskapande och kulturell kreativitet. Med andra ord är bibelkunskap både bildande och integrationsfrämjande. #Bibeln #Svenska #Kulturarv

“Teknologisk Darwinisme beskriver det selektionspres, hvor mennesker og organisationer, der ikke formår at tilpasse deres kompetencer til nye teknologier, gradvist mister konkurrenceevne og risikerer at blive erstattet eller marginaliseret af dem, der tilpasser sig” - ChatGPT “Teknologisk Darwinisme – Da mennesket skabte det miljø, det selv må lære at overleve i Mennesket har altid været en art, der har overlevet gennem tilpasning. Men vores største fordel har måske netop været, at vi ikke kun tilpassede os vores omgivelser. Vi lærte at forandre dem. Vi kunne ikke konkurrere med ulven i kulde, men vi byggede et hus. Vi kunne ikke løbe som hesten, men vi opfandt hjulet. Vi kunne ikke flyve, men vi byggede flyvemaskinen. Vi kunne ikke huske og beregne som en computer, så vi skabte computeren. Teknologien blev dermed et middel til at gøre verden mere tilpasset mennesket. Men noget er ved at ændre sig. Fra værktøj til miljø De fleste tidligere teknologiske revolutioner udvidede menneskets fysiske muligheder. Industrimaskinen gjorde os stærkere. Bilen gjorde os hurtigere. Computeren gjorde os bedre til at beregne. Internettet gjorde os bedre til at kommunikere. Kunstig intelligens er anderledes. AI kan ikke blot udføre en fysisk funktion for os. Den kan skrive, analysere, programmere, oversætte, organisere, undersøge, generere idéer og bearbejde enorme mængder information. Den bevæger sig dermed ind på et område, som tidligere i høj grad blev betragtet som menneskets domæne: den kognitive verden. Det betyder ikke nødvendigvis, at mennesket bliver overflødigt. Men det betyder, at værdien af forskellige menneskelige kompetencer kan ændre sig dramatisk. Og dermed opstår det, man kan kalde teknologisk Darwinisme. Et nyt selektionspres Begrebet skal ikke forstås bogstaveligt som biologisk evolution. Der er tale om en metafor for et økonomisk og socialt selektionspres. Når teknologien ændrer produktionsbetingelserne, ændres også kravene til de mennesker, der skal fungere inden for dem. En medarbejder, der anvender AI effektivt, kan i nogle situationer udføre det samme arbejde hurtigere end en medarbejder, der ikke gør. En virksomhed, der integrerer AI i sine processer, kan få lavere omkostninger end en virksomhed, der holder fast i tidligere arbejdsmetoder. Dermed opstår en simpel mekanisme: Teknologisk tilpasning skaber en konkurrencefordel. Manglende tilpasning kan skabe en konkurrenceulempe. Det betyder ikke, at den ene person nødvendigvis er mere intelligent end den anden. Det betyder heller ikke, at den person, der bliver overhalet, har gjort noget forkert. Det betyder blot, at det teknologiske miljø har ændret sig. I biologisk evolution er det ikke nødvendigvis den stærkeste organisme, der overlever, men den organisme, hvis egenskaber passer bedst til det miljø, den befinder sig i. Det samme princip kan i en vis forstand begynde at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet. Teknologiens ofre Enhver teknologisk revolution skaber vindere og tabere. Når maskiner overtager arbejdsfunktioner, forsvinder nogle job. Når nye produktionsformer opstår, mister nogle kompetencer deres værdi. Når en branche digitaliseres, bliver nogle arbejdsformer overflødige. Det samme kan ske med AI. De mennesker, der ikke formår eller ønsker at tilpasse sig, kan blive teknologiske ofre. Ikke fordi de er mindre værd som mennesker, men fordi deres økonomiske funktion kan blive mindre værd i et nyt system. Det er en vigtig forskel. At blive erstattet af teknologi er ikke det samme som at være et dårligere menneske. En dygtig bogholder kan blive overhalet af automatisering. En erfaren tekstforfatter kan opleve, at AI producerer førsteudkast på sekunder. En programmør kan få udført opgaver af en AI, som tidligere krævede mange timers arbejde. Det ændrer ikke nødvendigvis menneskets værdi. Det ændrer markedsværdien af en bestemt menneskelig funktion. Og det er netop her, teknologisk Darwinisme bliver relevant. Den nye konkurrence er måske menneske mod menneske plus AI Det mest afgørende spørgsmål er måske heller ikke, om AI erstatter mennesker. Det kan være, at den egentlige konkurrence kommer til at stå mellem mennesker, der anvender AI, og mennesker, der ikke gør. Forestil dig to personer med omtrent samme uddannelse, intelligens og erfaring. Den ene arbejder uden AI. Den anden bruger AI som assistent, researcher, analytiker, programmør, sparringspartner og produktionsværktøj. Hvis den anden kan producere dobbelt så meget, arbejde hurtigere og samtidig reducere fejl, ændres konkurrenceforholdet. AI behøver derfor ikke først at blive bedre end mennesket for at forandre arbejdsmarkedet. Det er tilstrækkeligt, at mennesket med AI bliver bedre end mennesket uden AI. Det kan skabe en selvforstærkende proces. De, der tidligt lærer at bruge teknologien, opbygger erfaring. Erfaringen giver dem en fordel. Fordelen gør det mere attraktivt at investere yderligere i teknologien. Og dermed kan forskellen mellem de tilpassede og de ikke-tilpassede vokse. Teknologisk Darwinisme kan således blive mindre et spørgsmål om, hvem der er dygtigst i dag, og mere et spørgsmål om, hvem der hurtigst kan tilpasse sig morgendagens produktionsmiljø. Men hvad er egentlig menneskets fordel? Det fører til et mere ubehageligt spørgsmål. Hvis AI fortsætter med at blive bedre til kognitive opgaver, hvilke menneskelige egenskaber bliver så stadig mere værdifulde? Måske bliver kreativitet vigtigere. Måske dømmekraft. Måske ansvar, empati, tillid og evnen til at forstå andre mennesker. Men det er ikke sikkert, at vi kan vide det endnu. Historien har vist, at mennesker ofte overvurderer betydningen af de egenskaber, de selv er gode til, og undervurderer de teknologiske muligheder for at automatisere dem. Det kan derfor være farligt at konkludere, at “menneskelig kreativitet” eller “menneskelig intelligens” nødvendigvis vil være den endelige beskyttelse mod automatisering. AI’s udvikling udfordrer netop forestillingen om, at bestemte kognitive områder permanent tilhører mennesket. Da værktøjet bliver miljøet Her opstår det dybere paradoks. Mennesket har gennem hele sin historie brugt teknologi til at kontrollere sit miljø. Vi byggede huse for at kontrollere klimaet. Vi byggede maskiner for at kontrollere fysisk arbejde. Vi byggede computere for at kontrollere information. Vi byggede internettet for at kontrollere kommunikation og adgang til viden. Teknologien var vores middel til at gøre omgivelserne mere tilpassede til os. Men hvad sker der, når teknologien bliver så integreret i samfundet, at den selv begynder at definere det miljø, vi skal fungere i? Det er måske det egentlige historiske skifte. Mennesket skabte teknologien for at forme verden efter sig selv. Nu kan teknologien begynde at forme den verden, som mennesket selv skal tilpasse sig til. Det er ikke længere blot et spørgsmål om, hvorvidt vi kan bruge et nyt værktøj. Det bliver et spørgsmål om, hvorvidt vi kan fungere i et samfund, hvor dette værktøj er blevet en grundlæggende del af selve miljøet. Den accelererende selektion Der er endnu en forskel. Tidligere teknologiske revolutioner strakte sig ofte over generationer. Der var tid til at uddanne sig, omlægge brancher og tilpasse institutionerne. AI kan bevæge sig langt hurtigere. En kompetence, der er værdifuld i dag, kan blive mindre værdifuld om få år. En arbejdsproces, der i dag kræver en hel afdeling, kan måske i morgen gennemføres af få mennesker med adgang til avancerede AI-systemer. Det kan skabe et selektionspres, som ikke alene handler om tilpasning, men om hastigheden af tilpasningen. Den afgørende egenskab bliver måske derfor ikke blot at kunne lære. Det bliver at kunne lære hurtigere, end miljøet ændrer sig. Og hvis den teknologiske udvikling fortsætter med at accelerere, bliver spørgsmålet naturligvis, hvor denne proces ender. Hvad sker der, når mennesket ikke længere kan følge med? Det er her, teknologisk Darwinisme bliver mere end en teori om arbejdsmarkedet. For hvis mennesket kan tilpasse sig teknologien, fordi teknologien udvikler sig langsommere end menneskets evne til at lære, er der stadig tale om et forhold, vi kender. Men hvad sker der, hvis teknologien en dag udvikler sig hurtigere, end mennesket kan nå at tilpasse sig? Hvad sker der, hvis den kognitive kapacitet, som vi tidligere brugte til at forstå og kontrollere vores teknologiske miljø, selv bliver overgået af teknologien? Og hvad sker der med menneskets plads i samfundet, hvis det ikke længere er mennesket, der befinder sig i den øverste ende af den kognitive produktionskæde? Det behøver ikke føre til en dystopi. Det kan tværtimod føre til en verden med større velstand, mere fritid og enorme muligheder. Men det vil kræve, at mennesket finder en ny måde at definere værdi på. For måske er den største udfordring ved AI ikke, at maskiner kan komme til at gøre vores arbejde. Måske er udfordringen, at vi har bygget et samfund, hvor menneskets økonomiske værdi i høj grad er knyttet til det arbejde, det udfører. Hvis maskinerne gradvist overtager mere af arbejdet, må vi derfor stille et langt mere fundamentalt spørgsmål: Hvad er menneskets værdi, når menneskets evne til at arbejde ikke længere er det, der gør mennesket unikt? Og måske er det netop her, vores idé om teknologisk Darwinisme til sidst vender tilbage til sit udgangspunkt. Mennesket har altid overlevet ved at tilpasse sig. Men mennesket har også altid haft den særlige evne til at ændre sit miljø, så det passer til mennesket. AI kan blive den første teknologi, der i stor skala vender dette forhold på hovedet. Mennesket har altid brugt teknologien til at forme verden efter sig selv. Måske bliver AI den teknologi, der for første gang tvinger mennesket til at forme sig selv efter teknologien. Spørgsmålet er derfor ikke længere blot, om mennesket kan tilpasse sig AI. Spørgsmålet er, om mennesket kan nå at tilpasse sig, før det teknologiske miljø har forandret sig igen” - ChatGPT

In a comment, Simon Campanello emphasizes that rather than demonizing the use of AI, critics should focus on how the technology is used, as exemplified by YouTube star Hank Green's controversial admission that he uses AI for research, which led to a storm of criticism and questions about legitimacy among creators. (translated)

Föreställningen att det är suspekt och skamligt att vara framgångsrik är djupt rotad inom Vänsterpartiet. Den bygger på idén att rikedom alltid måste ha skapats på någon annans bekostnad: om någon har blivit rik, måste någon annan ha blivit fattigare. Men har kommunisterna någonsin funderat över att många svenskar har byggt sina besparingar genom kreativitet, risktagande och hårt arbete? Att de har grundat företag, skapat arbetstillfällen och genererat miljarder i skatteintäkter som finansierar den välfärd vänstern säger sig värna? V:s misstänksamhet mot framgång är en olycklig blandning av socialistiskt nollsummetänkande och jantelag: tro inte att du är något – och har du lyckats måste du dessutom ha gjort något fult. Befinner mig i USA, där framgång väcker nyfikenhet och respekt snarare än avund och moraliserande. Där frågar man hur någon lyckades. I Sverige frågar vänstern vem personen måste ha utnyttjat. #Framgång #Kreativitet #Ekonomi

I sin kommentar undersöker Maja Larsson huruvida dagens samhälle, präglat av distraktioner och en snävare definition av genialitet, hotar att utplåna möjligheten för nya sanna genier att uppstå, och ifrågasätter om den sista personen värd titeln geni redan har fötts. #genier #kreativitet #NPF

Utskriven ✌️ Firade utskrivningen med att trotsa Patriks bannor om att ta det lugnt. Tvättade lakan, lagade mat och hattifnattade runt som en glad men osalig ande. Hade gigantiska planer på konfrontationer och allt möjligt men jag fick snällt backa för imorse kändes det som att jag hade sprungit maraton. De andra får ta konfrontationerna ett tag till så ska jag jobba med mig själv och bli bättre på att sitta på arslet. För att inte bli helt galen har jag installerat mig i soffan och brett ut mig med tänger och stenar. Gjorde två likadana armband. Det ena i vuxen och det andra i barnstorlek med små guldfärgade ankor vid låset. Armbandet hittar ni här: https://t.co/iDSS3HW8pS Ps. Börjar få lite päls på huvudet 😎 #Utskrivning #Självutveckling #Kreativitet

W @mullvadnet Från NA: Miljonregn till Örebropartiet från techprofil En stor donation gjordes till Örebropartiet i oktober förra året. Bakom donationen står grundaren till Mullvad, Daniel Berntsson. – Hoppas de gör liknande saker på riksplanet som i Örebro, säger han. Det som tilltalar Daniel Berntsson är partiets "motstånd mot korruption och dysfunktion, kreativitet och viljan att faktiskt lösa problem”. Han utvecklar sitt svar med: ”På grund av deras ryggrad, deras vilja att fokusera på sådant som är viktigt, deras klarsynthet på det politiska spelet och för att kompensera för hur de blir motarbetade på ohederliga och olagliga sätt av media och övriga partier”, skriver Daniel Berntsson." https://t.co/AfaNlinrdZ #Örebropartiet #Donation #Politik

I artikeln reflekterar Lisa Magnusson över Marjane Satrapis liv och verk, som belyser hur människor överlever och gör motstånd i en diktatur genom humor och kreativitet, medan de samtidigt tvingas navigera en verklighet där sanningen blir irrelevant och lögner blir en nödvändighetskonst. #Iran #Diktatur #MarjaneSatrapi