BETA nonprofit public democratic european moderated

Search

#regnskab

Danskerne er til grin for deres egne penge – og får et arrogant svar 🫤🙄 Pensionskassen ATP står med endnu en møgsag om nepotisme og groteske bonusser. Denne gang handler det om en slags intern kapitalfond, hvor en lille gruppe ansatte får del i en bonusordning på knap 890 millioner kroner (!!). Det har dygtige journalister på Finans gravet frem. Jeg er så træt af pensionsmonopolet ATP: De er elendige til at tjene penge, og de forgylder hinanden med enorme bonusser, som de tilmed prøver at skjule. I over tyve år har bonusordningen stået i regnskabet, men i 2025 fjernede ATP pludselig oplysningerne. Da kritikken haglede ned, puttede man tallene tilbage. Men man ændrede dog ordet “bonusmekanisme” til “aflønningsmekanisme”. Det lød åbenbart mere spiseligt. 🙄 I et andet eksempel afviste ATP, at der overhoved fandtes “kontante bonusordninger” for disse medarbejdere. Det viste sig at være juridisk ordkløveri: Bonusordningen fandtes, den blev bare ikke udbetalt kontant. Tænk at man kan svare så uærligt. De lyver os nærmest direkte op i ansigtet. Vi taler jo om et monopol, som vi alle er tvunget til at betale til. Vi kan ikke bare tage vores penge og gå. Det er virkelig uforskammet. Er ATP så gode til at tjene penge? Nej. De seneste ti år har ATP klaret sig dårligere end et bredt aktieindeks, der bare følger verdensmarkedet. 11,2 procent årligt i afkast mod ATP’s 10,3 procent. Man kan bruge andre benchmark og andre år som udgangspunkt, men der er ingen måde, hvorpå ATP's afkast i forhold til den gigantiske risiko, man tager, ser overbevisende ud. Og dårlige eller middelmådige afkast bliver over tid til milliarder i færre pensionskroner til danskerne. 📉 Har de ansatte brug for bonusser? Næppe. Ledelsen går ikke til sulteløn. Topchef Martin Præstegaard og investeringsdirektør Mikkel Svenstrup tjener henholdsvis 650.000 og 433.000 kroner - om måneden!! Præstegaard fik faktisk en årlig lønforhøjelse på 400.000 sidste år og Svenstrup fik 200.000 ekstra. Man bliver simpelthen så træt. Omkring 400.000 folkepensionister har kun ATP ud over folkepensionen, og de og alle andre danskere fortjener bedre. Vores surt opsparede penge skal ikke ædes op overbetalte spekulanttyper, der ikke engang er gode til deres job. Jeg vil kæmpe for en ATP-reform, som danskerne har fortjent: 1. Tryghed. Alle, der har opsparet og får udbetalt pension i dag, fortsætter som hidtil. 2. Opgør med monopolet. Vi skal have en obligatorisk pensionsopsparing, men danskerne skal kunne vælge ATP fra. 3. Riv ATP-loven itu. Drop interne kapitalfonde, bonusfest og alt mulige regler og puljer, som ingen kan gennemskue. ATP skal investere i billige indeksfonde og en lille portion obligationer. 4. Ny ledelse. Gentagne tillidsbrud og dårlige resultater bør koste jobbet. Lyt til det seneste afsnit af podcasten Børsen Brænder, hvor vi taler videre om ATP 🔥 Kh Magnus 🌹 #ATP #Pensionsreform #Danmark

Så landede Dineros officielle MCP 🙌 Vores ambition er at automatisere regnskabet så meget som overhovedet muligt direkte i Dinero. Men vi tror også på en fremtid, hvor din AI-assistent ikke bare hjælper dig med regnskabet – den arbejder direkte i det. Derfor lancerer vi i dag Dineros officielle MCP. Den er i BETA og har foreløbigt et begrænset antal funktioner. Men målet er klart: På sigt skal du kunne klare hele dit regnskab gennem din foretrukne AI-klient, hvis det er sådan, du vil arbejde. #regnskab #AI #automation

Mads Strange Aug 17

Liberal Alliance indkalder til samråd om differentieret moms. Forleden kunne Børsen afsløre, at Moderaterne slet ikke synes, at det er en god ide at spilde over 17 mia. kr. på regeringens moms-fidus, som alle eksperter advarer imod.   Samtidig er samtlige af regeringens ministre og ordførere gået i flyverskjul. Overvej det lige. INGEN vil stille sig frem og forsvare det dyreste forslag i regeringsgrundlaget.   Det bliver ikke mindre absurd af, at Moderaterne påstod, at de gik i regering for at holde yderfløjene udenfor indflydelse.   Men den yderste venstrefløj har ALDRIG haft så meget indflydelse som nu. En ansvarlig regering ville da bare have sænket skatten uden bøvl, bureaukrati og nye IT-systemer i staten.   Hele denne her sag er simpelthen så uværdigt for vores folkestyre, og den er udtryk for manglende respekt for danskernes skattekroner.   Derfor har Liberal Alliance nu indkaldt skatteministeren i samråd i Folketinget, så han er tvunget til at stå til regnskab for sin politik.   Regeringen skylder danskerne klare svar. #Danmark #Skat #Politik