Search

For hver krone lokaludvalgene i Københavns Kommune deler ud til lokale projekter, bruges der omtrent en krone på at drive lokaludvalgene selv. Det er under halvdelen af budgettet som når ud i puljemidler - resten bruges på løn, lokaler, drift, overhead og miljø. Det fremgår af et svar til @BywaterJoanne fra @LiberalAlliance - tak for spørgsmålet! Er det bare mig, eller lyder det ret ineffektivt og som unødvendigt og uforholdsmæssigt mange penge? Måske nogen med mere indsigt end mig kan godtgøre det, men for mig lyder det som om at der også har sneget sig alt for meget bureaukrati ind i Københavns Kommune. #København #lokaludvalg #effektivitet

Otrolig spelare men framförallt en fantastisk människa, omtyckt både av laget och supportrarna. Haaland blev en supporter tack vare 🤖. Tack för tiden i Malmö. Lycka till med karriären. https://t.co/M7F97S608W #fotboll #Haaland #Malmö

Så kan @oresundsbaron godt tage endnu en sejrsrunde. Professor Emeritus Martin Paldam siger nemlig det højt, som vi andre godt har fornemmet: Effekten af ulandsbistanden er begrænset. Penge, der går til at opbygge demokrati og bekæmpe korruption, er stort set spildte. De virker ikke. Nødhjælp virker derimod. Støtten til den ineffektive ulandsbistand er faldende i befolkningen. Det er i det lys, man skal se Udenrigsministeriets oplysnings- og engagementspulje. Det er ren propaganda for at sikre, at befolkningen fortsat støtter ulandsbistanden uanset, at den ikke virker efter hensigten. Interviewet med Martin Paldam bringes i Berlingske i dag (uddrag): "Når staten bruger millioner af udviklingskroner på oplysning, så handler det om at retfærdiggøre over for danskerne, at man bruger milliarder med en tvivlsom effekt. Det mener professor emeritus i økonomi, der kalder udskældt pulje for "statens interne reklamebureau." "Martin Paldam er professor emeritus i økonomi på Aarhus Universitet, hvor han i 50 år gennem sin forskning har beskæftiget sig med effekten af dansk udviklingsbistand - en effekt, der ifølge økonomen har vist sig at være begrænset. Nu kritiserer han, at der bliver brugt millioner af kroner på oplysningsindsatser, fordi pengene ifølge ham lige så godt kunne have gået til nødhjælp. »Hvis det var en privat virksomhed, ville man kalde det for et reklamebudget, men siden det er en offentlig virksomhed, kalder man det for oplysning. Det er statens interne reklamebureau,« siger han om de udviklingskroner, der hvert år går til udviklingsbistand." Dødsstødet fra Martin Paldam sættes ind her: "Martin Paldam fremhæver, at det oprindelige formål med udviklingsbistanden var at bekæmpe fattigdom, og han påpeger, at de penge, der går til eksempelvis nødhjælp, fungerer effektivt. Omvendt viser hans egen forskning, at det er vanskeligt og ineffektivt at bruge udviklingsbistand til at opbygge demokrati og at bekæmpe korruption. Samtidig er han kritisk over for de dele af udviklingsbistanden, der bruges herhjemme til eksempelvis oplysning, selv om han godt kan finde en mulig forklaring på, hvorfor politikerne kan se en fidus ved at poste penge i den omtalte oplysnings- og engagementspulje. »Målet er at skabe øget folkelig opbakning til udviklingsbistanden, og hvis der er folkelig opbakning, så er der også politisk opbakning,« vurderer Martin Paldam. Mener du virkelig, at vi bruger mange penge på oplysning, fordi det ellers kan være svært for politikere at retfærdiggøre det samlede beløb, der bruges på udviklingsbistand? "Ja." #dkpol https://t.co/1937uK3jdD #udviklingsbistand #nødhjælp #dkpol

Dem: "Haha, Baronen er bare en nobody" Også dem: "Lad mig lige poste om Baronen igen, det er kun 20 minutter siden sidst" De er fuldstændig besatte, og i deres hysteri er de helt blinde for at de selv er med til at løfte Baronen op. Baronen takker for den megen gode omtale og for de +300 nye følgere som er kommet til de seneste par dage😄🙏 #StreisandEffect #Baronen #Hysteri #SocialeMedier

🖤Adiós querido @negrorada Te vamos a extrañar, pero nos queda tu risa, tu solidaridad, tu humor y tu música para seguir llenando de alegría nuestra vida y nuestras luchas. Abrazamos a toda la familia y amigos en este día de tristeza. https://t.co/hhLU1AEuDI https://t.co/OmttjH4sxs #Adiós #Recuerdo #Solidaridad

It is not those who warn about pedophiles that should be locked up in prison, it is the pedophiles who should. Sweden needs to make a significant reconsideration of defamation laws, and pedophiles must be met with the full strength of society. We need a zero vision for sexual crimes against children. (translated)

In her column, Carolien Roelants discusses Lebanon's recent decision to abolish the death penalty, while Israel has just introduced the death penalty for terrorism, resulting in an increase in global executions, especially in Iran and China, which underscores the growing concerns about human rights in the Middle East and beyond. (translated)

Dat de avondklok niet van het OMT afkomstig was is inmiddels wel duidelijk. Grapperhaus wilde de vraag wie nu uiteindelijk de avondklok er doorduwde niet beantwoorden en had daar een bijzonder rare verdediging voor bij de PEC. Hier iig een email van Hugo waarbij hij op 5 december 2020 al wel door had dat de sheet "indeling avondklok" als een rode lap kon werken. Wat opmerkelijk is is dat de aanvragen naar het OMT voor het 89ste advies geen informatie over de avondklok bevatte https://t.co/n7Z3w5ovPN https://t.co/eClciQHxPE Wat het wel bevatte is een verwijzing naar een sheet van de NCTV.... Kunnen we nu eindelijk eens ophouden te doen alsof de adviezen van het OMT leidend waren? De NCTV maakte sheets met maatregelen die het OMT moest versieren met een sausje van modellering en peudo-wetenschap #avondklok #OMT #NCTV

Victor Vlam over de terugkeer van Pieter Omtzigt: "Ik ben een oud NSC stemmer. Ik ben echt ernstig teleurgesteld door wat daar is gebeurd." "Ik vind wel dat hij de plicht heeft om zich te verantwoorden voor het echte complete en totale fiasco wat hij ervan heeft gemaakt van het landsbestuur." "Want een van de redenen, ik heb op Pieter Omtzigt gestemd destijds omdat ik zijn boek had gelezen en ik dacht echt bij mezelf: dit is iemand die een visie heeft, die er ook voor gaat zorgen dat het bestuur van het land beter gaat worden." "Dat was zijn punt. Goed overheidsbeleid. En in de tijd dat hij er heeft gezeten is het een drama geworden." #PieterOmtzigt #Politiek #Bestuur

M'n radicaalste opvatting wat betreft stikstof: we moeten van al die ecologische piekbelasters af. D.w.z: circa 70 piepkleine Natura2000-gebiedjes die tot ver in de omtrek bedrijven failliet laten gaan en niets bijdragen aan de Europese biodiversiteit. https://t.co/WAHv2SZVT2 #stikstof #Natura2000 #biodiversiteit

‘Een lapje “herstellend hoogveen” zo groot als een tennisbaan kan 25 kilometer in de omtrek bedrijven failliet laten gaan en alle culturele of sportieve evenementen onmogelijk maken. Waar zijn we mee bezig?’ Arnout - @Focusscience1 - Jaspers over zijn nieuwe boek De Stikstoffuik 2.0: ‘Stop met het heilig verklaren van willekeurige stukjes wensnatuur’ https://t.co/TK0wwpFenI #Natuur #Milieu #Duurzaamheid

“Teknologisk Darwinisme beskriver det selektionspres, hvor mennesker og organisationer, der ikke formår at tilpasse deres kompetencer til nye teknologier, gradvist mister konkurrenceevne og risikerer at blive erstattet eller marginaliseret af dem, der tilpasser sig” - ChatGPT “Teknologisk Darwinisme – Da mennesket skabte det miljø, det selv må lære at overleve i Mennesket har altid været en art, der har overlevet gennem tilpasning. Men vores største fordel har måske netop været, at vi ikke kun tilpassede os vores omgivelser. Vi lærte at forandre dem. Vi kunne ikke konkurrere med ulven i kulde, men vi byggede et hus. Vi kunne ikke løbe som hesten, men vi opfandt hjulet. Vi kunne ikke flyve, men vi byggede flyvemaskinen. Vi kunne ikke huske og beregne som en computer, så vi skabte computeren. Teknologien blev dermed et middel til at gøre verden mere tilpasset mennesket. Men noget er ved at ændre sig. Fra værktøj til miljø De fleste tidligere teknologiske revolutioner udvidede menneskets fysiske muligheder. Industrimaskinen gjorde os stærkere. Bilen gjorde os hurtigere. Computeren gjorde os bedre til at beregne. Internettet gjorde os bedre til at kommunikere. Kunstig intelligens er anderledes. AI kan ikke blot udføre en fysisk funktion for os. Den kan skrive, analysere, programmere, oversætte, organisere, undersøge, generere idéer og bearbejde enorme mængder information. Den bevæger sig dermed ind på et område, som tidligere i høj grad blev betragtet som menneskets domæne: den kognitive verden. Det betyder ikke nødvendigvis, at mennesket bliver overflødigt. Men det betyder, at værdien af forskellige menneskelige kompetencer kan ændre sig dramatisk. Og dermed opstår det, man kan kalde teknologisk Darwinisme. Et nyt selektionspres Begrebet skal ikke forstås bogstaveligt som biologisk evolution. Der er tale om en metafor for et økonomisk og socialt selektionspres. Når teknologien ændrer produktionsbetingelserne, ændres også kravene til de mennesker, der skal fungere inden for dem. En medarbejder, der anvender AI effektivt, kan i nogle situationer udføre det samme arbejde hurtigere end en medarbejder, der ikke gør. En virksomhed, der integrerer AI i sine processer, kan få lavere omkostninger end en virksomhed, der holder fast i tidligere arbejdsmetoder. Dermed opstår en simpel mekanisme: Teknologisk tilpasning skaber en konkurrencefordel. Manglende tilpasning kan skabe en konkurrenceulempe. Det betyder ikke, at den ene person nødvendigvis er mere intelligent end den anden. Det betyder heller ikke, at den person, der bliver overhalet, har gjort noget forkert. Det betyder blot, at det teknologiske miljø har ændret sig. I biologisk evolution er det ikke nødvendigvis den stærkeste organisme, der overlever, men den organisme, hvis egenskaber passer bedst til det miljø, den befinder sig i. Det samme princip kan i en vis forstand begynde at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet. Teknologiens ofre Enhver teknologisk revolution skaber vindere og tabere. Når maskiner overtager arbejdsfunktioner, forsvinder nogle job. Når nye produktionsformer opstår, mister nogle kompetencer deres værdi. Når en branche digitaliseres, bliver nogle arbejdsformer overflødige. Det samme kan ske med AI. De mennesker, der ikke formår eller ønsker at tilpasse sig, kan blive teknologiske ofre. Ikke fordi de er mindre værd som mennesker, men fordi deres økonomiske funktion kan blive mindre værd i et nyt system. Det er en vigtig forskel. At blive erstattet af teknologi er ikke det samme som at være et dårligere menneske. En dygtig bogholder kan blive overhalet af automatisering. En erfaren tekstforfatter kan opleve, at AI producerer førsteudkast på sekunder. En programmør kan få udført opgaver af en AI, som tidligere krævede mange timers arbejde. Det ændrer ikke nødvendigvis menneskets værdi. Det ændrer markedsværdien af en bestemt menneskelig funktion. Og det er netop her, teknologisk Darwinisme bliver relevant. Den nye konkurrence er måske menneske mod menneske plus AI Det mest afgørende spørgsmål er måske heller ikke, om AI erstatter mennesker. Det kan være, at den egentlige konkurrence kommer til at stå mellem mennesker, der anvender AI, og mennesker, der ikke gør. Forestil dig to personer med omtrent samme uddannelse, intelligens og erfaring. Den ene arbejder uden AI. Den anden bruger AI som assistent, researcher, analytiker, programmør, sparringspartner og produktionsværktøj. Hvis den anden kan producere dobbelt så meget, arbejde hurtigere og samtidig reducere fejl, ændres konkurrenceforholdet. AI behøver derfor ikke først at blive bedre end mennesket for at forandre arbejdsmarkedet. Det er tilstrækkeligt, at mennesket med AI bliver bedre end mennesket uden AI. Det kan skabe en selvforstærkende proces. De, der tidligt lærer at bruge teknologien, opbygger erfaring. Erfaringen giver dem en fordel. Fordelen gør det mere attraktivt at investere yderligere i teknologien. Og dermed kan forskellen mellem de tilpassede og de ikke-tilpassede vokse. Teknologisk Darwinisme kan således blive mindre et spørgsmål om, hvem der er dygtigst i dag, og mere et spørgsmål om, hvem der hurtigst kan tilpasse sig morgendagens produktionsmiljø. Men hvad er egentlig menneskets fordel? Det fører til et mere ubehageligt spørgsmål. Hvis AI fortsætter med at blive bedre til kognitive opgaver, hvilke menneskelige egenskaber bliver så stadig mere værdifulde? Måske bliver kreativitet vigtigere. Måske dømmekraft. Måske ansvar, empati, tillid og evnen til at forstå andre mennesker. Men det er ikke sikkert, at vi kan vide det endnu. Historien har vist, at mennesker ofte overvurderer betydningen af de egenskaber, de selv er gode til, og undervurderer de teknologiske muligheder for at automatisere dem. Det kan derfor være farligt at konkludere, at “menneskelig kreativitet” eller “menneskelig intelligens” nødvendigvis vil være den endelige beskyttelse mod automatisering. AI’s udvikling udfordrer netop forestillingen om, at bestemte kognitive områder permanent tilhører mennesket. Da værktøjet bliver miljøet Her opstår det dybere paradoks. Mennesket har gennem hele sin historie brugt teknologi til at kontrollere sit miljø. Vi byggede huse for at kontrollere klimaet. Vi byggede maskiner for at kontrollere fysisk arbejde. Vi byggede computere for at kontrollere information. Vi byggede internettet for at kontrollere kommunikation og adgang til viden. Teknologien var vores middel til at gøre omgivelserne mere tilpassede til os. Men hvad sker der, når teknologien bliver så integreret i samfundet, at den selv begynder at definere det miljø, vi skal fungere i? Det er måske det egentlige historiske skifte. Mennesket skabte teknologien for at forme verden efter sig selv. Nu kan teknologien begynde at forme den verden, som mennesket selv skal tilpasse sig til. Det er ikke længere blot et spørgsmål om, hvorvidt vi kan bruge et nyt værktøj. Det bliver et spørgsmål om, hvorvidt vi kan fungere i et samfund, hvor dette værktøj er blevet en grundlæggende del af selve miljøet. Den accelererende selektion Der er endnu en forskel. Tidligere teknologiske revolutioner strakte sig ofte over generationer. Der var tid til at uddanne sig, omlægge brancher og tilpasse institutionerne. AI kan bevæge sig langt hurtigere. En kompetence, der er værdifuld i dag, kan blive mindre værdifuld om få år. En arbejdsproces, der i dag kræver en hel afdeling, kan måske i morgen gennemføres af få mennesker med adgang til avancerede AI-systemer. Det kan skabe et selektionspres, som ikke alene handler om tilpasning, men om hastigheden af tilpasningen. Den afgørende egenskab bliver måske derfor ikke blot at kunne lære. Det bliver at kunne lære hurtigere, end miljøet ændrer sig. Og hvis den teknologiske udvikling fortsætter med at accelerere, bliver spørgsmålet naturligvis, hvor denne proces ender. Hvad sker der, når mennesket ikke længere kan følge med? Det er her, teknologisk Darwinisme bliver mere end en teori om arbejdsmarkedet. For hvis mennesket kan tilpasse sig teknologien, fordi teknologien udvikler sig langsommere end menneskets evne til at lære, er der stadig tale om et forhold, vi kender. Men hvad sker der, hvis teknologien en dag udvikler sig hurtigere, end mennesket kan nå at tilpasse sig? Hvad sker der, hvis den kognitive kapacitet, som vi tidligere brugte til at forstå og kontrollere vores teknologiske miljø, selv bliver overgået af teknologien? Og hvad sker der med menneskets plads i samfundet, hvis det ikke længere er mennesket, der befinder sig i den øverste ende af den kognitive produktionskæde? Det behøver ikke føre til en dystopi. Det kan tværtimod føre til en verden med større velstand, mere fritid og enorme muligheder. Men det vil kræve, at mennesket finder en ny måde at definere værdi på. For måske er den største udfordring ved AI ikke, at maskiner kan komme til at gøre vores arbejde. Måske er udfordringen, at vi har bygget et samfund, hvor menneskets økonomiske værdi i høj grad er knyttet til det arbejde, det udfører. Hvis maskinerne gradvist overtager mere af arbejdet, må vi derfor stille et langt mere fundamentalt spørgsmål: Hvad er menneskets værdi, når menneskets evne til at arbejde ikke længere er det, der gør mennesket unikt? Og måske er det netop her, vores idé om teknologisk Darwinisme til sidst vender tilbage til sit udgangspunkt. Mennesket har altid overlevet ved at tilpasse sig. Men mennesket har også altid haft den særlige evne til at ændre sit miljø, så det passer til mennesket. AI kan blive den første teknologi, der i stor skala vender dette forhold på hovedet. Mennesket har altid brugt teknologien til at forme verden efter sig selv. Måske bliver AI den teknologi, der for første gang tvinger mennesket til at forme sig selv efter teknologien. Spørgsmålet er derfor ikke længere blot, om mennesket kan tilpasse sig AI. Spørgsmålet er, om mennesket kan nå at tilpasse sig, før det teknologiske miljø har forandret sig igen” - ChatGPT