Search

Igennem al min skole- og studietid i 80’erne og 90’erne gik jeg i klasse med flere børn af muslimske indvandrere. Fælles for dem var, at bortset fra ikke at spise svinekød, så var forskellen på dem og os ikke ret stor. Deres forældre gjorde en indsats for at integrere sig i samfundet. De boede spredt i byen med danske naboer og deltog i lokalmiljøet. Der var ingen tørklæder på klassekammeraternes mødre. Intet langt skæg på deres fædre. De klædte sig “dansk”. Og virkede til oprigtigt at ‘ville’ Danmark. I dag bor flere af dem i Vollsmose. Nu i flere generationer. Og kvinderne bærer tørklæde. Mændene har fået skæg. Og forskellene på os er blevet markant større. De har “aftegreret” sig. Hvorfor den udvikling? Den er så sær og sørgelig. #integration #mangfoldighed #samfund

Magdalena Andersson är svaret skyldig. Vilka av V:s och MP:s förslag är hon beredd att släppa igenom som pris för makten? Fastighetsskatt och bolåneskatt som drabbar varje villaägare? Arvs- och gåvoskatt som slår sönder svenska familjeföretag? Exitskatt som jagar entreprenörerna ur landet? Högre skatt på fyra miljoner svenskars ISK? Och tänker hon återigen låta MP och Centern riva upp kärnkraften mitt under pågående elektrifiering? När åtta av våra största arbetsgivare går ut i ett gemensamt larm på DN Debatt måste vi ta det på största allvar. Det svenska välståndet är inget självspelande piano – slutar vi bry oss om villkoren för dem som investerar, anställer och tar risker, har vi snart inget välstånd kvar att fördela. Det tog generationer att bygga upp det Sverige vi har i dag, men det går skrämmande fort att rasera. Vi har helt enkelt inte råd att jaga bort dem som bygger Sverige starkt. https://t.co/vXNQ0FdcU1 #Sverige #politik #ekonomi

Vi vil have danskproducerede fødevarer! Danske kartofler. Danske jordbær. Dansk kød. Men regeringens foreslåede kvælstofregulering i L 5 vil få alvorlige konsekvenser for landbruget. Derfor bar mange fremmødte foran Christiansborg i dag kasketter med budskabet »Fyret af staten«. For det er det, der kommer til at ske, hvis regeringen får vedtaget loven på torsdag. Man smadrer landbruget, landdistrikterne og tager levebrødet fra familier, som har opbygget virksomhederne gennem generationer. Med loven vil landmændene blive tvunget til at friholde op mod halvdelen af deres areal. Og hvad skal der så ske? Enten drejer landmændene nøglen om. Eller også skal bankerne holde hånden under bedrifter, der ikke længere kan drives rentabelt. Eller også ender staten med at skulle betale erstatninger for indgreb, der får karakter af ekspropriation. Udfaldet er færre danske kartofler, højere produktionsomkostninger, dyrere fødevarer for forbrugerne og øget import fra lande som Egypten. Jeg vil ikke have egyptiske kartofler. Jeg vil have danske. Og ja, selvfølgelig skal vi passe på vores drikkevand, fjorde og have. Men hvis konsekvensen bliver, at dansk fødevareproduktion stopper og flyttes til udlandet, så er metoden forkert. Helt forkert. Derfor stemmer jeg naturligvis imod gødskningsloven L 5 på torsdag. #dansklandbrug #fødevarer #landdistrikter

Om Liberalerna faktiskt går ur tiden om tre veckor är det knappast Jimmie Åkesson som ska dömas för brottet. Gärningsmannen ska snarare sökas bland generationer av liberala ledare, som misslyckats med att ge partiet en relevant roll i svensk politik. https://t.co/l5c8DAMOyX #politiksverige #liberalism #svensktpolitiskliv

I morgen møder jeg Martin Lidegaard i retten. At kunne give Danmark videre til kommende generationer som et land, der bygger på dansk kultur, sprog og traditioner, er for mig den vigtigste politiske opgave overhovedet. Derfor er der også en grænse for, hvilke løgne vi skal acceptere fra politiske modstandere. Og da Lidegaard i november påstod, at det er Dansk Folkepartis og min politik at »internere folk på grund af deres tro og hudfarve«, var vi klart under lavmålet. Jeg vil aldrig acceptere, at udlændingepolitik skal handle om hudfarve. For mig handler udlændingepolitik om viljen til Danmark. Ikke om, hvordan man ser ud, eller hvor man kommer fra. Det er kernen i Dansk Folkepartis hjemrejsepolitik. Siden november har jeg opfordret Lidegaard til at trække sin udtalelse tilbage. Senest før sommer, hvor min advokat rakte ud til Lidegaards advokat. Hvis han blot ville anerkende, at det var usandt, da han påstod, at vi vil internere folk på grund hudfarve, ville jeg droppe retssagen. Det har han nægtet. Derfor mødes vi i morgen i retten. Jeg vil ikke finde mig i, at udlændingedebatten skal reduceres til, at Lidegaard kan gå rundt og bilde folk ind, at det handler om hudfarve. Særligt graverende er det, at Lidegaard valgte at fremføre disse usande beskyldninger over for 2.000 førstegangsvælgere i forbindelse med kommunalvalget. Flere af de unge kom efterfølgende op til mig og spurgte, om hans beskyldninger virkelig var sande. Jeg har ikke bedt dommerne på Frederiksberg om at udmåle erstatning eller straf. De skal alene gøre det, som Lidegaard ikke har været stor nok til selv at gøre: erklære hans udtalelse fra november sidste år for ubeføjet. Det er ikke så tit, politikere mødes i retten. Men når en politiker ikke selv er stor nok til at erkende, at han har begået en fejl, må nogen trække en streg i sandet. Så må man gøre det nødvendige. Som politikere har vi et særligt ansvar for, at den demokratiske debat føres på et anstændigt niveau. Særligt når vi er uenige. Derfor ser jeg frem til i morgen. Ikke fordi jeg holder af at skulle mødes med en politisk modstander i byretten. Men fordi nogle kampe er større end en selv. #politik #udlændingepolitik #retssag

Vi i det blågula laget vill göra Sverige rikare genom fler jobb, fler företag och fler investeringar. Vi vill värna Sveriges starka offentliga finanser och vet att det bara är en växande ekonomi som kan bära framtidens välfärd. Tillsammans bygger vi ett land som vi med stolthet kan lämna efter oss till kommande generationer. https://t.co/0BJmHNtZPs #Sverige #Ekonomi #Jobb

De migranter som kommit till Sverige har i stor utsträckning kommit från några av världens mest konservativa och religiösa samhällen. Det är väl en självklarhet att de värderingarna inte bara försvinner för att man bosätter sig i Sverige. I många fall lever de kvar – och kan till och med förstärkas i slutna miljöer där samma normer reproduceras över generationer. https://t.co/NgAUAGNEep #Migration #Integration #Kultur

“Teknologisk Darwinisme beskriver det selektionspres, hvor mennesker og organisationer, der ikke formår at tilpasse deres kompetencer til nye teknologier, gradvist mister konkurrenceevne og risikerer at blive erstattet eller marginaliseret af dem, der tilpasser sig” - ChatGPT “Teknologisk Darwinisme – Da mennesket skabte det miljø, det selv må lære at overleve i Mennesket har altid været en art, der har overlevet gennem tilpasning. Men vores største fordel har måske netop været, at vi ikke kun tilpassede os vores omgivelser. Vi lærte at forandre dem. Vi kunne ikke konkurrere med ulven i kulde, men vi byggede et hus. Vi kunne ikke løbe som hesten, men vi opfandt hjulet. Vi kunne ikke flyve, men vi byggede flyvemaskinen. Vi kunne ikke huske og beregne som en computer, så vi skabte computeren. Teknologien blev dermed et middel til at gøre verden mere tilpasset mennesket. Men noget er ved at ændre sig. Fra værktøj til miljø De fleste tidligere teknologiske revolutioner udvidede menneskets fysiske muligheder. Industrimaskinen gjorde os stærkere. Bilen gjorde os hurtigere. Computeren gjorde os bedre til at beregne. Internettet gjorde os bedre til at kommunikere. Kunstig intelligens er anderledes. AI kan ikke blot udføre en fysisk funktion for os. Den kan skrive, analysere, programmere, oversætte, organisere, undersøge, generere idéer og bearbejde enorme mængder information. Den bevæger sig dermed ind på et område, som tidligere i høj grad blev betragtet som menneskets domæne: den kognitive verden. Det betyder ikke nødvendigvis, at mennesket bliver overflødigt. Men det betyder, at værdien af forskellige menneskelige kompetencer kan ændre sig dramatisk. Og dermed opstår det, man kan kalde teknologisk Darwinisme. Et nyt selektionspres Begrebet skal ikke forstås bogstaveligt som biologisk evolution. Der er tale om en metafor for et økonomisk og socialt selektionspres. Når teknologien ændrer produktionsbetingelserne, ændres også kravene til de mennesker, der skal fungere inden for dem. En medarbejder, der anvender AI effektivt, kan i nogle situationer udføre det samme arbejde hurtigere end en medarbejder, der ikke gør. En virksomhed, der integrerer AI i sine processer, kan få lavere omkostninger end en virksomhed, der holder fast i tidligere arbejdsmetoder. Dermed opstår en simpel mekanisme: Teknologisk tilpasning skaber en konkurrencefordel. Manglende tilpasning kan skabe en konkurrenceulempe. Det betyder ikke, at den ene person nødvendigvis er mere intelligent end den anden. Det betyder heller ikke, at den person, der bliver overhalet, har gjort noget forkert. Det betyder blot, at det teknologiske miljø har ændret sig. I biologisk evolution er det ikke nødvendigvis den stærkeste organisme, der overlever, men den organisme, hvis egenskaber passer bedst til det miljø, den befinder sig i. Det samme princip kan i en vis forstand begynde at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet. Teknologiens ofre Enhver teknologisk revolution skaber vindere og tabere. Når maskiner overtager arbejdsfunktioner, forsvinder nogle job. Når nye produktionsformer opstår, mister nogle kompetencer deres værdi. Når en branche digitaliseres, bliver nogle arbejdsformer overflødige. Det samme kan ske med AI. De mennesker, der ikke formår eller ønsker at tilpasse sig, kan blive teknologiske ofre. Ikke fordi de er mindre værd som mennesker, men fordi deres økonomiske funktion kan blive mindre værd i et nyt system. Det er en vigtig forskel. At blive erstattet af teknologi er ikke det samme som at være et dårligere menneske. En dygtig bogholder kan blive overhalet af automatisering. En erfaren tekstforfatter kan opleve, at AI producerer førsteudkast på sekunder. En programmør kan få udført opgaver af en AI, som tidligere krævede mange timers arbejde. Det ændrer ikke nødvendigvis menneskets værdi. Det ændrer markedsværdien af en bestemt menneskelig funktion. Og det er netop her, teknologisk Darwinisme bliver relevant. Den nye konkurrence er måske menneske mod menneske plus AI Det mest afgørende spørgsmål er måske heller ikke, om AI erstatter mennesker. Det kan være, at den egentlige konkurrence kommer til at stå mellem mennesker, der anvender AI, og mennesker, der ikke gør. Forestil dig to personer med omtrent samme uddannelse, intelligens og erfaring. Den ene arbejder uden AI. Den anden bruger AI som assistent, researcher, analytiker, programmør, sparringspartner og produktionsværktøj. Hvis den anden kan producere dobbelt så meget, arbejde hurtigere og samtidig reducere fejl, ændres konkurrenceforholdet. AI behøver derfor ikke først at blive bedre end mennesket for at forandre arbejdsmarkedet. Det er tilstrækkeligt, at mennesket med AI bliver bedre end mennesket uden AI. Det kan skabe en selvforstærkende proces. De, der tidligt lærer at bruge teknologien, opbygger erfaring. Erfaringen giver dem en fordel. Fordelen gør det mere attraktivt at investere yderligere i teknologien. Og dermed kan forskellen mellem de tilpassede og de ikke-tilpassede vokse. Teknologisk Darwinisme kan således blive mindre et spørgsmål om, hvem der er dygtigst i dag, og mere et spørgsmål om, hvem der hurtigst kan tilpasse sig morgendagens produktionsmiljø. Men hvad er egentlig menneskets fordel? Det fører til et mere ubehageligt spørgsmål. Hvis AI fortsætter med at blive bedre til kognitive opgaver, hvilke menneskelige egenskaber bliver så stadig mere værdifulde? Måske bliver kreativitet vigtigere. Måske dømmekraft. Måske ansvar, empati, tillid og evnen til at forstå andre mennesker. Men det er ikke sikkert, at vi kan vide det endnu. Historien har vist, at mennesker ofte overvurderer betydningen af de egenskaber, de selv er gode til, og undervurderer de teknologiske muligheder for at automatisere dem. Det kan derfor være farligt at konkludere, at “menneskelig kreativitet” eller “menneskelig intelligens” nødvendigvis vil være den endelige beskyttelse mod automatisering. AI’s udvikling udfordrer netop forestillingen om, at bestemte kognitive områder permanent tilhører mennesket. Da værktøjet bliver miljøet Her opstår det dybere paradoks. Mennesket har gennem hele sin historie brugt teknologi til at kontrollere sit miljø. Vi byggede huse for at kontrollere klimaet. Vi byggede maskiner for at kontrollere fysisk arbejde. Vi byggede computere for at kontrollere information. Vi byggede internettet for at kontrollere kommunikation og adgang til viden. Teknologien var vores middel til at gøre omgivelserne mere tilpassede til os. Men hvad sker der, når teknologien bliver så integreret i samfundet, at den selv begynder at definere det miljø, vi skal fungere i? Det er måske det egentlige historiske skifte. Mennesket skabte teknologien for at forme verden efter sig selv. Nu kan teknologien begynde at forme den verden, som mennesket selv skal tilpasse sig til. Det er ikke længere blot et spørgsmål om, hvorvidt vi kan bruge et nyt værktøj. Det bliver et spørgsmål om, hvorvidt vi kan fungere i et samfund, hvor dette værktøj er blevet en grundlæggende del af selve miljøet. Den accelererende selektion Der er endnu en forskel. Tidligere teknologiske revolutioner strakte sig ofte over generationer. Der var tid til at uddanne sig, omlægge brancher og tilpasse institutionerne. AI kan bevæge sig langt hurtigere. En kompetence, der er værdifuld i dag, kan blive mindre værdifuld om få år. En arbejdsproces, der i dag kræver en hel afdeling, kan måske i morgen gennemføres af få mennesker med adgang til avancerede AI-systemer. Det kan skabe et selektionspres, som ikke alene handler om tilpasning, men om hastigheden af tilpasningen. Den afgørende egenskab bliver måske derfor ikke blot at kunne lære. Det bliver at kunne lære hurtigere, end miljøet ændrer sig. Og hvis den teknologiske udvikling fortsætter med at accelerere, bliver spørgsmålet naturligvis, hvor denne proces ender. Hvad sker der, når mennesket ikke længere kan følge med? Det er her, teknologisk Darwinisme bliver mere end en teori om arbejdsmarkedet. For hvis mennesket kan tilpasse sig teknologien, fordi teknologien udvikler sig langsommere end menneskets evne til at lære, er der stadig tale om et forhold, vi kender. Men hvad sker der, hvis teknologien en dag udvikler sig hurtigere, end mennesket kan nå at tilpasse sig? Hvad sker der, hvis den kognitive kapacitet, som vi tidligere brugte til at forstå og kontrollere vores teknologiske miljø, selv bliver overgået af teknologien? Og hvad sker der med menneskets plads i samfundet, hvis det ikke længere er mennesket, der befinder sig i den øverste ende af den kognitive produktionskæde? Det behøver ikke føre til en dystopi. Det kan tværtimod føre til en verden med større velstand, mere fritid og enorme muligheder. Men det vil kræve, at mennesket finder en ny måde at definere værdi på. For måske er den største udfordring ved AI ikke, at maskiner kan komme til at gøre vores arbejde. Måske er udfordringen, at vi har bygget et samfund, hvor menneskets økonomiske værdi i høj grad er knyttet til det arbejde, det udfører. Hvis maskinerne gradvist overtager mere af arbejdet, må vi derfor stille et langt mere fundamentalt spørgsmål: Hvad er menneskets værdi, når menneskets evne til at arbejde ikke længere er det, der gør mennesket unikt? Og måske er det netop her, vores idé om teknologisk Darwinisme til sidst vender tilbage til sit udgangspunkt. Mennesket har altid overlevet ved at tilpasse sig. Men mennesket har også altid haft den særlige evne til at ændre sit miljø, så det passer til mennesket. AI kan blive den første teknologi, der i stor skala vender dette forhold på hovedet. Mennesket har altid brugt teknologien til at forme verden efter sig selv. Måske bliver AI den teknologi, der for første gang tvinger mennesket til at forme sig selv efter teknologien. Spørgsmålet er derfor ikke længere blot, om mennesket kan tilpasse sig AI. Spørgsmålet er, om mennesket kan nå at tilpasse sig, før det teknologiske miljø har forandret sig igen” - ChatGPT

Anders Wijkman argues in his article that the current economic model, which focuses on constant growth and self-interest, creates significant climate and ecosystem problems, and that a profound change to this model is necessary to secure a positive future for upcoming generations. (translated)

Det vanligaste misstaget när Muslimska brödraskapet diskuteras är att leta efter maktövertagandet. Den klassiska strategin är mer sofistikerad än så. Makten är inte början på processen. Den är resultatet av den. Hos grundaren Hassan al-Banna börjar förändringen med individen. Genom tarbiya, religiös och ideologisk fostran, formas människan som ska bära projektet vidare. Därefter kommer familjen. Övertygelsen ska inte bara överleva individen utan reproduceras mellan generationerna. Det tredje steget är samhället. Genom daʿwa, utbildning, social verksamhet, föreningar, moskéer, studentmiljöer och professionella nätverk byggs den sociala bas från vilken större förändringar kan genomföras. Först därefter blir institutionerna centrala. Civilsamhälle, opinionsbildning, organisationer och, där förutsättningarna finns, partier, parlament och val blir verktyg för att omsätta social förankring i politiskt inflytande. Det femte steget är regeringsmakten. Men inte heller den är nödvändigtvis slutmålet. Att vinna ett val är en sak. Att förändra samhällets institutioner och normer är något annat. Därför är det sjätte begreppet avgörande: tamkīn, befästandet. Det beskriver tillståndet där rörelsen har uppnått sådan social, organisatorisk och politisk styrka att den eftersträvade ordningen inte bara kan införas utan också bestå. I al-Bannas historiska vision återstod sedan ett sjunde steg: att röra sig bortom nationalstaten, mot muslimsk enhet, ummah, och ytterst ett återupprättat kalifat. Kedjan är därför enkel: Individen->Familjen->Samhället->Institutionerna->Regeringen->Tamkīn->Den islamiska ordningen. Det innebär inte att varje organisation med historiska eller ideologiska band till MB följer en hemlig sjupunktsplan. Sådana påståenden måste beläggas organisation för organisation. Men det innebär att den som enbart letar efter revolutionärer riskerar att missa själva idén. I MBs klassiska strategi behöver makten inte stormas. Den kan byggas. #MuslimskaBrödraskapet #Samhällsförändring #Tamkīn

"I demokratins och inkluderingens namn håller Sverige på att sälja ut en frihet som tidigare generationer kvinnor har kämpat för: rätten till den egna kroppen och rätten att röra sig fritt utan att betraktas som en fara för mäns blickar." @helenebergman: https://t.co/VfTZF3HVuj #KvinnorsRättigheter #Frihet #Inkludering

Hvor er der synd at Jonas Vingegaard må forlade turen i utide. Han er et unikt eksempel på, hvordan man på en og samme tid kan være et verdensnavn og bevare jordforbindelsen. Et forbillede for generationer af danskere. Han havde fortjent en helt anden tour. Alle gode tanker 💔 #JonasVingegaard #TourdeFrance #Inspiration

In Sweden, there is no place for honor culture! In our country, everyone has an obvious right to shape their own life, dress as they want, and love whom they want. That right is equally strong for those whose families have lived here for generations, as well as for those who have recently come here. (translated)