Search

884 MILLIONER I BONUS I ATP – OG DU KAN IKKE SIGE NEJ Ifølge Jyllands-Posten kan en lille gruppe ansatte i ATP’s interne kapitalfond få op mod 884 millioner kroner gennem en ny bonusordning. Og du er tvunget til at bidrage. Det er helt utilstedeligt. Lad mig starte med at slå fast: jeg har intet imod, at velfungerende virksomheder udbetaler høje lønninger eller store bonusser. Dygtige medarbejdere må gerne tjene rigtig mange penge. Men kunderne skal ikke tvinges til at blive og betale. De skal være frie til at kunne forlade butikken og gå et andet sted hen med deres penge.  Det kan danskerne ikke i ATP. 5,6 millioner danskere er tvunget til at være kunder. De kan ikke tage deres pensionspenge og vælge en konkurrent, hvis de er utilfredse med afkastet, investeringerne eller millionbonusserne. Det skal der laves om på.  Det er tid til at bryde ATPs monopol og give danskerne frihed til selv at vælge, hvem der skal forvalte deres pensionspenge. Vil ATP betale enorme bonusser? Fint. Men så skal danskerne også have friheden til at sige: Nej tak. Jeg går et andet sted hen.

Angiveligt har USA fået en vetoret over hvem som må lave sensitive investeringer på Grønland. Det gælder bl.a. for udvinding af råstoffer og kritisk infrastruktur. Aftalen fra 1951 som udelukkende var af militær karakter, bliver altså nu udvidet til også at omhandle civile investeringer. Det er et kæmpe nybrud i forholdet mellem USA og Danmark/Grønland, for det er jo en de facto afgivelse af suverænitet. #USA #Grønland #investeringer

Mette Frederiksen spørger: Hvorfor skal man kunne tjene penge på udsatte mennesker? Mit svar er enkelt: Det skal man heller ikke. Man skal tjene sine penge på at løse en opgave ordentligt. Der er problemer med kriminelle svindlere på socialområdet. Men løsningen er hverken et profitloft eller at give kommunerne monopol. Mit spørgsmål til statsministeren og alle andre socialdemokrater er: Hvorfor må private virksomheder gerne tjene penge på at bygge skolen, hospitalet og plejehjemmet - men ikke på at levere selve omsorgen? Private entreprenører bygger for milliarder af offentlige kroner. Private virksomheder leverer medicinsk udstyr, rengøring, mad og it. Selvfølgelig må de have et overskud, hvis de leverer det, vi har betalt dem for. Hvorfor skulle det princip pludselig ophøre, når det gælder sociale tilbud? Profit og kriminalitet er ikke det samme. Et overskud kan komme af dygtig ledelse, effektiv drift, innovation og investeringer. Svindel er falske fakturaer, fiktive medarbejdere, oppustede huslejer og penge, der kanaliseres over i nærtstående selskaber. Det sidste skal vi slå benhårdt ned på. Det gør vi bare ikke med et profitloft. Et sådant loft gør det mindre attraktivt for dygtige mennesker at investere i og udvikle specialiserede tilbud, som kommunerne og borgerne har brug for. Så lad os bekæmpe kriminalitet i stedet for at føre ideologisk krig mod private virksomheder. Hvis man driver et privat velfærdstilbud godt og effektivt og drager omsorg for udsatte borgere, er det helt legitimt at tjene penge på det. Vi har brug for mere privat foretagsomhed og næstekærlighed i velfærden. Vi har ikke brug for, at socialdemokrater ender med at kvæle alt velfærdsiværksætteri i forsøget på at ramme nogle af de brodne kar. #velfærd #privatesektor #socialpolitik

Kun godt 6 pct. af danskerne stemte på Enhedslisten, men Rødkløverregeringen har alligevel ladet Pelle Dragsted og hans venstrepopulistiske flok diktere alle de dyreste elementer i regeringens politik. Det er meget opsigtsvækkende, når Lars Løkke Rasmussen - manden som har bestemt, at Danmark skal have denne regering med Enhedslisten som støtteparti - gik til valg på, at Enhedslisten netop ikke skulle bestemme over dansk politik. Lige nu diskuteres den 17 mia. kr. dyre momsbegunstigelse af fødevarer, som ingen kloge mennesker kan se nogen som helst mening i, men som Enhedslisten har krævet, at regeringen skal gennemføre. Ude i fremtiden venter også regeringens ambition om at bruge mindst 15 mia. kr. på at gøre al tandlægebehandling gratis. Og en anden regeringsambition om at bruge 2 mia. kr. på at gøre kollektiv transport enten gratis eller billigere for børn og unge. Også de to idéer er taget ud af Enhedslistens valgprogram - de var ikke at finde blandt de fire regeringspartiers valgløfter. Så nu er vi på 17 mia. kr. + mindst 15 mia. kr. + 2 mia. kr., i alt mindst 34 mia. kr. i regeringens økonomiske politik, som Løkke og resten af regeringen har lovet Enhedslisten at bruge, fordi Enhedslisten til gengæld vil gøre Lars Løkke Rasmussen til udenrigsminister igen. Over for det står, at Moderaterne kunne have peget på og skaffet flertal for en fornuftig og reformvillig blå regering, som i stedet ville bruge pengene på især at lette skat på indkomst, elafgift og skat på investeringer i danske virksomheder samt ville have fokus på mere frit valg i velfærden og mere konkurrence om produktionen af velfærdsservice herunder mere inddragelse af familie og civilsamfund. Her kunne Lars Løkke bare ikke blive minister selv, og det var vigtigere for ham end den politik, som en blå regering kan føre sammenlignet med en rød regering på Enhedslistens nåde. Og sådan gik det til, at Lars Løkke gjorde Enhedslisten til Danmarks mest magtfulde parti i den økonomiske politik. Skammeligt. #Danmark #Politik #Økonomi

Folkeskolelæreren Rune Christiansen her har fået smadret sit liv af skattemyndighederne. Ligesom 500.000 andre danskere har han nemlig prøvet at købe kryptovaluta. Men selvom han ikke har tjent så meget som én krone på sine investeringer, er han blevet påtvunget at betale 2,8 mio. kr. i skat af sine TABTE penge. Det skyldes, at kryptovaluta er asymmetrisk beskattet, hvorved skattesatsen er højere end fradraget - i modsætning til på fx aktier. Derfor kan du altså tabe penge på dine investeringer og ALLIGEVEL blive beskattet med flere tusind procent. Prøv lige at overvej, hvis sygt et system det er? Rune er som sagt en ganske almindelig folkeskolelærer. Han har vitterligt ingen jordisk chance for at trylle 2,8 mio. kr. frem for at betale hans skat af de penge, som han aldrig har tjent. Det her er at lægge en økonomisk spændetrøje ned over resten af hans liv. Presset blev så voldsomt på Rune, at han udviklede en depression og mistede sit arbejde som folkeskolelærer. Hvor vi andre kan planlægge et familieliv, investere i en bolig, tage på ferie eller købe fødselsdagsgaver til vores elskede, er Rune stavnsbundet for livet. Og det bliver værre endnu. For det nye i sagen er, at SKAT netop nu har valgt at stemple Rune som kriminel med en bøde på 1,2 mio. kr. for skatteunddragelse. Jeg synes, det er så ulideligt uretfærdigt. Hvordan kan vi acceptere, at man behandler danskere, som aldrig har gjort noget forkert, på den her måde? De sidste fem år har vi haft fire skiftende socialdemokratiske skatteministre, der alle har anerkendt problemet, men som ikke har gidet at gøre noget ved det politisk. For nyligt bekræftede den nye skatteminister dog overfor mig i et offentligt folketingssvar, at han støtter Liberal Alliances ønske om at ændre reglerne. Kæmpe respekt til Jakob Engel-Schmidt for at stå på borgernes side her - i modsætning til hans socialdemokratiske forgængere på posten. Men det er ikke tilstrækkeligt kun at ændre loven, så vi undgår, at folk bliver tvunget til at betale skat af penge, de aldrig har tjent. Vi skal også indføre en statslig kompensation for dem, der allerede ér kommet i klemme af de her vanvittige regler. Folk som Rune fortjener at få deres liv tilbage. For ingen borgere skal have smadret deres liv af skattestyrelsen, fordi de bliver tvunget til at betale skat af penge, som de aldrig har tjent. #Skat #Kryptovaluta #Retfærdighed

Justitsminister Nicolai Wammen (S) er blevet misbrugt i en falsk artikel, der hævder, at han har haft et voldsomt skænderi i DR-programmet Debatten, hvilket aldrig har fundet sted, og som er en del af et svindelnummer for at tiltrække investeringer på kryptoplatformen Aurora Capital. #svindel #falsknyheder #kryptovaluta

Det er respektløst, når Lars Løkke Rasmussen endnu en gang åbner for at afskaffe retsforbeholdet. For ti år siden sagde danskerne nej. Et klart nej. Alligevel bliver vi igen mødt af politikere, der tilsyneladende ikke forstår betydningen af et demokratisk svar, hvis de ikke bryder sig om resultatet. For nylig foreslog Moderaterne også, at danskerne skulle stemme om euroen igen. Hvor mange gange skal man sige nej, før et nej gælder? Jeg mindes ikke, at vi nogensinde er blevet spurgt igen, når danskerne har sagt ja til mere EU. Det kunne ellers være relevant nok. Erfaringen viser, at vi gang på gang har købt katten i sækken, når magt er blevet flyttet fra Danmark til Bruxelles. Retsforbeholdet handler ikke om teknik. Det handler om, hvem der skal bestemme. Udlændingepolitikken er en af de mest afgørende politiske spørgsmål overhovedet, og beslutningerne skal naturligvis træffes af danskerne selv – ikke af embedsmænd og politikere i Bruxelles. Samtidig rejser det et større spørgsmål om EU’s udvikling. I årtier har EU lovet velstand, vækst og styrke. Resultatet er et Europa, der sakker stadig længere bagud økonomisk. Mens USA og store dele af Asien har accelereret, har EU gjort regulering, bureaukrati og centralisering til sine vigtigste vækstområder. Vi ser konsekvenserne overalt: faldende konkurrenceevne, svag innovation, stigende gæld og en økonomi, der ikke længere kan følge med verdens mest dynamiske lande. Europa risikerer at ende som et frilandsmuseum for velhavende amerikanske og kinesiske turister, mens vækst, teknologi og investeringer flytter andre steder hen. Derfor er det afgørende, at danskerne fortsat har det sidste ord. Det har været en styrke ved vores grundlov, at suverænitet kun kan afgives med folkets accept. Men den regel giver kun mening, hvis politikerne også respekterer et nej. #Demokrati #EU #Suverænitet

Udviklingen i 9. klasses eksamenskarakterer viser en bekymrende stigning i andelen af elever med bundkarakterer og et fald i dem med topkarakterer, ifølge en undersøgelse fra Dansk Erhverv, der fremhæver behovet for politisk handling og investeringer i folkeskolen for at forbedre den faglige præstation. #9klasse #eksamenskarakterer #uddannelse