Search

De sidder der med deres fine uddannelser og føler sig så skide smarte. Men de kunne ikke engang oprette en X-profil uden at afsløre sig selv inden der var gået 14 dage. Uduelige amatører😄 #uddannelse #socialemedier #kritik

Da jeg var i @radio4dk om Bushra Hanifs (@Mobbiii) plagiat, lagde jeg op til, at hendes samarbejdspartnere var nødt til at forholde sig til det. Jeg nævnte konkret, at den ærespris, hun har fået af Exitcirklen, burde trækkes tilbage. Det er nu sket. Det kunne ikke være anderledes i min optik. Det, man skal forstå om den her plagiatsag, er, at Hanif ikke blot har plagieret gengivelser af noget teori. Hun har også plagieret dele af et møde med en af sine 10 informanter. Ved at gøre dette har hun undermineret alt i sin ph.d.-afhandling. For hvordan skal man som praktiker, forsker eller almindelig læser kunne have tillid til Hanifs konklusioner, når hun har opdigtet ting omkring en af de informanter, som hun har baseret sine konklusioner på? Det er i det lys, man skal se sagen. Ikke mindst fordi Hanif har brugt sine konklusioner til at uddanne personale på krisecentre, uddannelsesinstitutioner og andre organisationer – til mulig skade for de voldsramte kvinder, det handler om. #plagiat #forskning #etikk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har netop lavet en video mod Danmarksdemokraterne og partiets initiativer mod islamisk dominanskultur og social kontrol på uddannelsesinstitutionerne. For at illustrere deres godhed og tolerance har de valgt Imam Ali-moskeen som multikulturelt bagtæppe for videoen. En moské, der er det iranske præstestyres forlængede arm i Danmark, som praktiserer groteske ægteskabskontrakter, kontrollerer eksiliranere og ser stiltiende til, mens tusindvis af iranske demonstranter og kvinder uden tørklæde mærker islamisk dominanskultur i sin reneste form. De får en dumpekarakter af mig. #Danmark #multikultur #politiskdebat

Aarhus University has received 200 million kroner from the Novo Nordisk Foundation to lead a new European kidney research project under the leadership of professors Rikke Nørregaard and Henrik Birn, which will focus on kidney physiology and establish a European educational platform for future kidney researchers. (translated)

Aarhus University will lead part of a new European kidney research project focusing on kidney physiology, population studies, and education, supported by 200 million kroner from the Novo Nordisk Foundation, and will create an educational platform for upcoming kidney researchers and doctors in collaboration with research environments in Hamburg and Aachen. (translated)

Kunne en myre bestå en matematikprøve? 🐜 Det er et sjovt spørgsmål, men bag det gemmer der sig et andet: Hvorfor skal matematik for børn altid ligne en skolebog? I børnebøger kan tal også blive til figurer, gåder, rejser og historier. Hvad nu hvis børn først opdagede matematik gennem nysgerrighed? #matematik #børn #børnebøger #uddannelse #Børnepsykologi #Læringsmotivation #LegendeLæring #Matematikfortællinger #20260819 #0004 #MrNumberwise #Dansk

Aarhus University will play a central role in a new European kidney research project, which receives 200 million kroner from the Novo Nordisk Foundation, led by professors Rikke Nørregaard and Henrik Birn, focusing on kidney physiology and education, as well as collaboration with research environments in Hamburg and Aachen. (translated)

Lad os forestille os, at ledelsen på Niels Bohr Instituttet ansatte mig, fordi jeg vidt og bredt proklamerede, hvor stort et fysik-geni jeg var, trods mit meget lidt imponerende 8-tal i A-niveau fys i gymnasiet. Folkene på NBI var nemlig nemlig vilde med mænd over 190 cm og 95 kg i diversitetens navn - de fleste der er ansat der, er nemlig små pindarme, hvorfor diversiteten ville have godt af en som mig. Herefter begyndte Instituttet at promovere mig som geni, trods det at jeg er et par IQ-standardafvigelser fra instituttets andre ansatte (udover pedellen). Jeg ville i hele min ansættelse give de studerende retarderet vejledning i emner, jeg ikke forstod. Efter et stykke tid fandt Ekstrabladet og BT ud af sagens rette sammenhæng og begyndte at skrive om forholdet, hvorefter jeg bukkede under for presset og ydmygelsen og begik selvmord. Hvem var nu den skyldige? Pressen eller Niels Bohr Instituttet? Nok mest B. #Diversitet #Uddannelse #MentalSundhed

Danske Gymnasier vil sætte en stopper for puttefester. Sådan lyder det fra formand, Maja Bødtcher-Hansen. Således skæres endnu en skive af salamien. Den danske kultur må bøje og trække sig i støvet for den nye herskerkultur med knive, overfald, voldtægter og mord til hverdag. Hvorfor? Ja, fordi det er lettere at lave forbud på forbud end at tage fat om problemets rod. Problemet forsvinder bare ikke. Det vokser sig større. Og det vil kræve flere skiver af salamien. #remigration #danskultur #samfund #uddannelse

“Teknologisk Darwinisme beskriver det selektionspres, hvor mennesker og organisationer, der ikke formår at tilpasse deres kompetencer til nye teknologier, gradvist mister konkurrenceevne og risikerer at blive erstattet eller marginaliseret af dem, der tilpasser sig” - ChatGPT “Teknologisk Darwinisme – Da mennesket skabte det miljø, det selv må lære at overleve i Mennesket har altid været en art, der har overlevet gennem tilpasning. Men vores største fordel har måske netop været, at vi ikke kun tilpassede os vores omgivelser. Vi lærte at forandre dem. Vi kunne ikke konkurrere med ulven i kulde, men vi byggede et hus. Vi kunne ikke løbe som hesten, men vi opfandt hjulet. Vi kunne ikke flyve, men vi byggede flyvemaskinen. Vi kunne ikke huske og beregne som en computer, så vi skabte computeren. Teknologien blev dermed et middel til at gøre verden mere tilpasset mennesket. Men noget er ved at ændre sig. Fra værktøj til miljø De fleste tidligere teknologiske revolutioner udvidede menneskets fysiske muligheder. Industrimaskinen gjorde os stærkere. Bilen gjorde os hurtigere. Computeren gjorde os bedre til at beregne. Internettet gjorde os bedre til at kommunikere. Kunstig intelligens er anderledes. AI kan ikke blot udføre en fysisk funktion for os. Den kan skrive, analysere, programmere, oversætte, organisere, undersøge, generere idéer og bearbejde enorme mængder information. Den bevæger sig dermed ind på et område, som tidligere i høj grad blev betragtet som menneskets domæne: den kognitive verden. Det betyder ikke nødvendigvis, at mennesket bliver overflødigt. Men det betyder, at værdien af forskellige menneskelige kompetencer kan ændre sig dramatisk. Og dermed opstår det, man kan kalde teknologisk Darwinisme. Et nyt selektionspres Begrebet skal ikke forstås bogstaveligt som biologisk evolution. Der er tale om en metafor for et økonomisk og socialt selektionspres. Når teknologien ændrer produktionsbetingelserne, ændres også kravene til de mennesker, der skal fungere inden for dem. En medarbejder, der anvender AI effektivt, kan i nogle situationer udføre det samme arbejde hurtigere end en medarbejder, der ikke gør. En virksomhed, der integrerer AI i sine processer, kan få lavere omkostninger end en virksomhed, der holder fast i tidligere arbejdsmetoder. Dermed opstår en simpel mekanisme: Teknologisk tilpasning skaber en konkurrencefordel. Manglende tilpasning kan skabe en konkurrenceulempe. Det betyder ikke, at den ene person nødvendigvis er mere intelligent end den anden. Det betyder heller ikke, at den person, der bliver overhalet, har gjort noget forkert. Det betyder blot, at det teknologiske miljø har ændret sig. I biologisk evolution er det ikke nødvendigvis den stærkeste organisme, der overlever, men den organisme, hvis egenskaber passer bedst til det miljø, den befinder sig i. Det samme princip kan i en vis forstand begynde at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet. Teknologiens ofre Enhver teknologisk revolution skaber vindere og tabere. Når maskiner overtager arbejdsfunktioner, forsvinder nogle job. Når nye produktionsformer opstår, mister nogle kompetencer deres værdi. Når en branche digitaliseres, bliver nogle arbejdsformer overflødige. Det samme kan ske med AI. De mennesker, der ikke formår eller ønsker at tilpasse sig, kan blive teknologiske ofre. Ikke fordi de er mindre værd som mennesker, men fordi deres økonomiske funktion kan blive mindre værd i et nyt system. Det er en vigtig forskel. At blive erstattet af teknologi er ikke det samme som at være et dårligere menneske. En dygtig bogholder kan blive overhalet af automatisering. En erfaren tekstforfatter kan opleve, at AI producerer førsteudkast på sekunder. En programmør kan få udført opgaver af en AI, som tidligere krævede mange timers arbejde. Det ændrer ikke nødvendigvis menneskets værdi. Det ændrer markedsværdien af en bestemt menneskelig funktion. Og det er netop her, teknologisk Darwinisme bliver relevant. Den nye konkurrence er måske menneske mod menneske plus AI Det mest afgørende spørgsmål er måske heller ikke, om AI erstatter mennesker. Det kan være, at den egentlige konkurrence kommer til at stå mellem mennesker, der anvender AI, og mennesker, der ikke gør. Forestil dig to personer med omtrent samme uddannelse, intelligens og erfaring. Den ene arbejder uden AI. Den anden bruger AI som assistent, researcher, analytiker, programmør, sparringspartner og produktionsværktøj. Hvis den anden kan producere dobbelt så meget, arbejde hurtigere og samtidig reducere fejl, ændres konkurrenceforholdet. AI behøver derfor ikke først at blive bedre end mennesket for at forandre arbejdsmarkedet. Det er tilstrækkeligt, at mennesket med AI bliver bedre end mennesket uden AI. Det kan skabe en selvforstærkende proces. De, der tidligt lærer at bruge teknologien, opbygger erfaring. Erfaringen giver dem en fordel. Fordelen gør det mere attraktivt at investere yderligere i teknologien. Og dermed kan forskellen mellem de tilpassede og de ikke-tilpassede vokse. Teknologisk Darwinisme kan således blive mindre et spørgsmål om, hvem der er dygtigst i dag, og mere et spørgsmål om, hvem der hurtigst kan tilpasse sig morgendagens produktionsmiljø. Men hvad er egentlig menneskets fordel? Det fører til et mere ubehageligt spørgsmål. Hvis AI fortsætter med at blive bedre til kognitive opgaver, hvilke menneskelige egenskaber bliver så stadig mere værdifulde? Måske bliver kreativitet vigtigere. Måske dømmekraft. Måske ansvar, empati, tillid og evnen til at forstå andre mennesker. Men det er ikke sikkert, at vi kan vide det endnu. Historien har vist, at mennesker ofte overvurderer betydningen af de egenskaber, de selv er gode til, og undervurderer de teknologiske muligheder for at automatisere dem. Det kan derfor være farligt at konkludere, at “menneskelig kreativitet” eller “menneskelig intelligens” nødvendigvis vil være den endelige beskyttelse mod automatisering. AI’s udvikling udfordrer netop forestillingen om, at bestemte kognitive områder permanent tilhører mennesket. Da værktøjet bliver miljøet Her opstår det dybere paradoks. Mennesket har gennem hele sin historie brugt teknologi til at kontrollere sit miljø. Vi byggede huse for at kontrollere klimaet. Vi byggede maskiner for at kontrollere fysisk arbejde. Vi byggede computere for at kontrollere information. Vi byggede internettet for at kontrollere kommunikation og adgang til viden. Teknologien var vores middel til at gøre omgivelserne mere tilpassede til os. Men hvad sker der, når teknologien bliver så integreret i samfundet, at den selv begynder at definere det miljø, vi skal fungere i? Det er måske det egentlige historiske skifte. Mennesket skabte teknologien for at forme verden efter sig selv. Nu kan teknologien begynde at forme den verden, som mennesket selv skal tilpasse sig til. Det er ikke længere blot et spørgsmål om, hvorvidt vi kan bruge et nyt værktøj. Det bliver et spørgsmål om, hvorvidt vi kan fungere i et samfund, hvor dette værktøj er blevet en grundlæggende del af selve miljøet. Den accelererende selektion Der er endnu en forskel. Tidligere teknologiske revolutioner strakte sig ofte over generationer. Der var tid til at uddanne sig, omlægge brancher og tilpasse institutionerne. AI kan bevæge sig langt hurtigere. En kompetence, der er værdifuld i dag, kan blive mindre værdifuld om få år. En arbejdsproces, der i dag kræver en hel afdeling, kan måske i morgen gennemføres af få mennesker med adgang til avancerede AI-systemer. Det kan skabe et selektionspres, som ikke alene handler om tilpasning, men om hastigheden af tilpasningen. Den afgørende egenskab bliver måske derfor ikke blot at kunne lære. Det bliver at kunne lære hurtigere, end miljøet ændrer sig. Og hvis den teknologiske udvikling fortsætter med at accelerere, bliver spørgsmålet naturligvis, hvor denne proces ender. Hvad sker der, når mennesket ikke længere kan følge med? Det er her, teknologisk Darwinisme bliver mere end en teori om arbejdsmarkedet. For hvis mennesket kan tilpasse sig teknologien, fordi teknologien udvikler sig langsommere end menneskets evne til at lære, er der stadig tale om et forhold, vi kender. Men hvad sker der, hvis teknologien en dag udvikler sig hurtigere, end mennesket kan nå at tilpasse sig? Hvad sker der, hvis den kognitive kapacitet, som vi tidligere brugte til at forstå og kontrollere vores teknologiske miljø, selv bliver overgået af teknologien? Og hvad sker der med menneskets plads i samfundet, hvis det ikke længere er mennesket, der befinder sig i den øverste ende af den kognitive produktionskæde? Det behøver ikke føre til en dystopi. Det kan tværtimod føre til en verden med større velstand, mere fritid og enorme muligheder. Men det vil kræve, at mennesket finder en ny måde at definere værdi på. For måske er den største udfordring ved AI ikke, at maskiner kan komme til at gøre vores arbejde. Måske er udfordringen, at vi har bygget et samfund, hvor menneskets økonomiske værdi i høj grad er knyttet til det arbejde, det udfører. Hvis maskinerne gradvist overtager mere af arbejdet, må vi derfor stille et langt mere fundamentalt spørgsmål: Hvad er menneskets værdi, når menneskets evne til at arbejde ikke længere er det, der gør mennesket unikt? Og måske er det netop her, vores idé om teknologisk Darwinisme til sidst vender tilbage til sit udgangspunkt. Mennesket har altid overlevet ved at tilpasse sig. Men mennesket har også altid haft den særlige evne til at ændre sit miljø, så det passer til mennesket. AI kan blive den første teknologi, der i stor skala vender dette forhold på hovedet. Mennesket har altid brugt teknologien til at forme verden efter sig selv. Måske bliver AI den teknologi, der for første gang tvinger mennesket til at forme sig selv efter teknologien. Spørgsmålet er derfor ikke længere blot, om mennesket kan tilpasse sig AI. Spørgsmålet er, om mennesket kan nå at tilpasse sig, før det teknologiske miljø har forandret sig igen” - ChatGPT

New research from Aarhus University shows that fatigue among schoolchildren has increased by 75 percent from 2016 to 2023, costing them nearly half a year of learning in key subjects such as mathematics, science, and reading, and emphasizes the importance of students arriving at school well-rested. (translated)

New research from Aarhus University shows that since 2016, the likelihood of students admitting to daily fatigue has increased by 75%, which negatively impacts their academic performance in mathematics, science, and reading, and demonstrates the need for students to arrive at school well-rested. (translated)

Overvej lige det her. Differentieret moms svarer til hele regningen for udbetaling af SU til samtlige 250.000 studerende på de videregående uddannelser. For de her penge kunne vi have givet en typisk arbejderfamilie 11.000 kr. i hånden om året. Det er det det suverænt dyreste forslag i regeringsgrundlag. Alle landets uvildige økonomer advarer mod det. Og den økonomiske overvismand har endda sagt, at det "sprænger skalaen for dårlig politik". Men Jakob Engel-Schmidt mener, at: »Danskerne, eksperterne og oppositionen må vænne sig til, at de har fået en minister, som kæmper for billigere mad og mere økonomisk overskud hos familierne.« 🤡 Og derfor insisterer han på at gennemføre galskaben alligevel. #Økonomi #Politik #Uddannelse

Voldsomme billeder fra Spaniens enklave. Det er sjældent man ser så mange læger og ingeniører samlet 👨🏽‍🔬👨🏾‍🎓 Sikke en berigelse … LLR m.fl. må glæde sig over vores nye gæster. #Spanien #Ingeniører #Uddannelse

Danida har givet 200.000 kr. til at danske skoleelever fra 7-10 klasse kan oplyses om transkønnedes vilkår i Indien. Formålet er i følge projektet at "eleverne får en nuanceret forståelse i forhold til køn, seksualitet, trivsel rettigheder og samfund". Læringsmaterialet til de danske skoleelever består bl.a. af en kort dokumentarfilm med en transkønnet inder. Filmen er vedhæftet. #Transkønnet #Uddannelse #Rettigheder

Minister Christina Egelund (M) oznámila, že prioritou je vypracovat strategii pro využití umělé inteligence v oblasti vzdělávání, aby se předešlo jejímu zneužívání při výuce a zkouškách, což reaguje na varování učitelů z Copenhagen Business School o používání AI ze strany studentů. #kunstigintelligens #uddannelse #strategi