Search

The Minister of Education is preparing a new higher education law that aims to change the approach to the management of universities and restore competencies and responsibilities to the hands of internal and external university councils, with the goal of reforming the problematic and ineffective academic self-governance that has long faced crises and scandals. (translated)

“Teknologisk Darwinisme beskriver det selektionspres, hvor mennesker og organisationer, der ikke formår at tilpasse deres kompetencer til nye teknologier, gradvist mister konkurrenceevne og risikerer at blive erstattet eller marginaliseret af dem, der tilpasser sig” - ChatGPT “Teknologisk Darwinisme – Da mennesket skabte det miljø, det selv må lære at overleve i Mennesket har altid været en art, der har overlevet gennem tilpasning. Men vores største fordel har måske netop været, at vi ikke kun tilpassede os vores omgivelser. Vi lærte at forandre dem. Vi kunne ikke konkurrere med ulven i kulde, men vi byggede et hus. Vi kunne ikke løbe som hesten, men vi opfandt hjulet. Vi kunne ikke flyve, men vi byggede flyvemaskinen. Vi kunne ikke huske og beregne som en computer, så vi skabte computeren. Teknologien blev dermed et middel til at gøre verden mere tilpasset mennesket. Men noget er ved at ændre sig. Fra værktøj til miljø De fleste tidligere teknologiske revolutioner udvidede menneskets fysiske muligheder. Industrimaskinen gjorde os stærkere. Bilen gjorde os hurtigere. Computeren gjorde os bedre til at beregne. Internettet gjorde os bedre til at kommunikere. Kunstig intelligens er anderledes. AI kan ikke blot udføre en fysisk funktion for os. Den kan skrive, analysere, programmere, oversætte, organisere, undersøge, generere idéer og bearbejde enorme mængder information. Den bevæger sig dermed ind på et område, som tidligere i høj grad blev betragtet som menneskets domæne: den kognitive verden. Det betyder ikke nødvendigvis, at mennesket bliver overflødigt. Men det betyder, at værdien af forskellige menneskelige kompetencer kan ændre sig dramatisk. Og dermed opstår det, man kan kalde teknologisk Darwinisme. Et nyt selektionspres Begrebet skal ikke forstås bogstaveligt som biologisk evolution. Der er tale om en metafor for et økonomisk og socialt selektionspres. Når teknologien ændrer produktionsbetingelserne, ændres også kravene til de mennesker, der skal fungere inden for dem. En medarbejder, der anvender AI effektivt, kan i nogle situationer udføre det samme arbejde hurtigere end en medarbejder, der ikke gør. En virksomhed, der integrerer AI i sine processer, kan få lavere omkostninger end en virksomhed, der holder fast i tidligere arbejdsmetoder. Dermed opstår en simpel mekanisme: Teknologisk tilpasning skaber en konkurrencefordel. Manglende tilpasning kan skabe en konkurrenceulempe. Det betyder ikke, at den ene person nødvendigvis er mere intelligent end den anden. Det betyder heller ikke, at den person, der bliver overhalet, har gjort noget forkert. Det betyder blot, at det teknologiske miljø har ændret sig. I biologisk evolution er det ikke nødvendigvis den stærkeste organisme, der overlever, men den organisme, hvis egenskaber passer bedst til det miljø, den befinder sig i. Det samme princip kan i en vis forstand begynde at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet. Teknologiens ofre Enhver teknologisk revolution skaber vindere og tabere. Når maskiner overtager arbejdsfunktioner, forsvinder nogle job. Når nye produktionsformer opstår, mister nogle kompetencer deres værdi. Når en branche digitaliseres, bliver nogle arbejdsformer overflødige. Det samme kan ske med AI. De mennesker, der ikke formår eller ønsker at tilpasse sig, kan blive teknologiske ofre. Ikke fordi de er mindre værd som mennesker, men fordi deres økonomiske funktion kan blive mindre værd i et nyt system. Det er en vigtig forskel. At blive erstattet af teknologi er ikke det samme som at være et dårligere menneske. En dygtig bogholder kan blive overhalet af automatisering. En erfaren tekstforfatter kan opleve, at AI producerer førsteudkast på sekunder. En programmør kan få udført opgaver af en AI, som tidligere krævede mange timers arbejde. Det ændrer ikke nødvendigvis menneskets værdi. Det ændrer markedsværdien af en bestemt menneskelig funktion. Og det er netop her, teknologisk Darwinisme bliver relevant. Den nye konkurrence er måske menneske mod menneske plus AI Det mest afgørende spørgsmål er måske heller ikke, om AI erstatter mennesker. Det kan være, at den egentlige konkurrence kommer til at stå mellem mennesker, der anvender AI, og mennesker, der ikke gør. Forestil dig to personer med omtrent samme uddannelse, intelligens og erfaring. Den ene arbejder uden AI. Den anden bruger AI som assistent, researcher, analytiker, programmør, sparringspartner og produktionsværktøj. Hvis den anden kan producere dobbelt så meget, arbejde hurtigere og samtidig reducere fejl, ændres konkurrenceforholdet. AI behøver derfor ikke først at blive bedre end mennesket for at forandre arbejdsmarkedet. Det er tilstrækkeligt, at mennesket med AI bliver bedre end mennesket uden AI. Det kan skabe en selvforstærkende proces. De, der tidligt lærer at bruge teknologien, opbygger erfaring. Erfaringen giver dem en fordel. Fordelen gør det mere attraktivt at investere yderligere i teknologien. Og dermed kan forskellen mellem de tilpassede og de ikke-tilpassede vokse. Teknologisk Darwinisme kan således blive mindre et spørgsmål om, hvem der er dygtigst i dag, og mere et spørgsmål om, hvem der hurtigst kan tilpasse sig morgendagens produktionsmiljø. Men hvad er egentlig menneskets fordel? Det fører til et mere ubehageligt spørgsmål. Hvis AI fortsætter med at blive bedre til kognitive opgaver, hvilke menneskelige egenskaber bliver så stadig mere værdifulde? Måske bliver kreativitet vigtigere. Måske dømmekraft. Måske ansvar, empati, tillid og evnen til at forstå andre mennesker. Men det er ikke sikkert, at vi kan vide det endnu. Historien har vist, at mennesker ofte overvurderer betydningen af de egenskaber, de selv er gode til, og undervurderer de teknologiske muligheder for at automatisere dem. Det kan derfor være farligt at konkludere, at “menneskelig kreativitet” eller “menneskelig intelligens” nødvendigvis vil være den endelige beskyttelse mod automatisering. AI’s udvikling udfordrer netop forestillingen om, at bestemte kognitive områder permanent tilhører mennesket. Da værktøjet bliver miljøet Her opstår det dybere paradoks. Mennesket har gennem hele sin historie brugt teknologi til at kontrollere sit miljø. Vi byggede huse for at kontrollere klimaet. Vi byggede maskiner for at kontrollere fysisk arbejde. Vi byggede computere for at kontrollere information. Vi byggede internettet for at kontrollere kommunikation og adgang til viden. Teknologien var vores middel til at gøre omgivelserne mere tilpassede til os. Men hvad sker der, når teknologien bliver så integreret i samfundet, at den selv begynder at definere det miljø, vi skal fungere i? Det er måske det egentlige historiske skifte. Mennesket skabte teknologien for at forme verden efter sig selv. Nu kan teknologien begynde at forme den verden, som mennesket selv skal tilpasse sig til. Det er ikke længere blot et spørgsmål om, hvorvidt vi kan bruge et nyt værktøj. Det bliver et spørgsmål om, hvorvidt vi kan fungere i et samfund, hvor dette værktøj er blevet en grundlæggende del af selve miljøet. Den accelererende selektion Der er endnu en forskel. Tidligere teknologiske revolutioner strakte sig ofte over generationer. Der var tid til at uddanne sig, omlægge brancher og tilpasse institutionerne. AI kan bevæge sig langt hurtigere. En kompetence, der er værdifuld i dag, kan blive mindre værdifuld om få år. En arbejdsproces, der i dag kræver en hel afdeling, kan måske i morgen gennemføres af få mennesker med adgang til avancerede AI-systemer. Det kan skabe et selektionspres, som ikke alene handler om tilpasning, men om hastigheden af tilpasningen. Den afgørende egenskab bliver måske derfor ikke blot at kunne lære. Det bliver at kunne lære hurtigere, end miljøet ændrer sig. Og hvis den teknologiske udvikling fortsætter med at accelerere, bliver spørgsmålet naturligvis, hvor denne proces ender. Hvad sker der, når mennesket ikke længere kan følge med? Det er her, teknologisk Darwinisme bliver mere end en teori om arbejdsmarkedet. For hvis mennesket kan tilpasse sig teknologien, fordi teknologien udvikler sig langsommere end menneskets evne til at lære, er der stadig tale om et forhold, vi kender. Men hvad sker der, hvis teknologien en dag udvikler sig hurtigere, end mennesket kan nå at tilpasse sig? Hvad sker der, hvis den kognitive kapacitet, som vi tidligere brugte til at forstå og kontrollere vores teknologiske miljø, selv bliver overgået af teknologien? Og hvad sker der med menneskets plads i samfundet, hvis det ikke længere er mennesket, der befinder sig i den øverste ende af den kognitive produktionskæde? Det behøver ikke føre til en dystopi. Det kan tværtimod føre til en verden med større velstand, mere fritid og enorme muligheder. Men det vil kræve, at mennesket finder en ny måde at definere værdi på. For måske er den største udfordring ved AI ikke, at maskiner kan komme til at gøre vores arbejde. Måske er udfordringen, at vi har bygget et samfund, hvor menneskets økonomiske værdi i høj grad er knyttet til det arbejde, det udfører. Hvis maskinerne gradvist overtager mere af arbejdet, må vi derfor stille et langt mere fundamentalt spørgsmål: Hvad er menneskets værdi, når menneskets evne til at arbejde ikke længere er det, der gør mennesket unikt? Og måske er det netop her, vores idé om teknologisk Darwinisme til sidst vender tilbage til sit udgangspunkt. Mennesket har altid overlevet ved at tilpasse sig. Men mennesket har også altid haft den særlige evne til at ændre sit miljø, så det passer til mennesket. AI kan blive den første teknologi, der i stor skala vender dette forhold på hovedet. Mennesket har altid brugt teknologien til at forme verden efter sig selv. Måske bliver AI den teknologi, der for første gang tvinger mennesket til at forme sig selv efter teknologien. Spørgsmålet er derfor ikke længere blot, om mennesket kan tilpasse sig AI. Spørgsmålet er, om mennesket kan nå at tilpasse sig, før det teknologiske miljø har forandret sig igen” - ChatGPT

Vlna zničujících veder a rekordního sucha. A ministr životního prostředí? Mlčí, protože Motoristé přece klimatickou krizi zrušili, tak jakápak panika? Panikařit ale začal premiér Babiš, protože evidentně pochopil, že arogance Motoristů vyschlé řeky nenaplní, poškozenou úrodu nevrátí a zhoršující se zdravotní obtíže lidí nezlepší. A tak natočil videjko. Pane premiére, řešením prohlubujícího se sucha a horka nejsou prázdné řeči, že máte rád přírodu. Řešením je nemít v čele ministerstva životního prostředí lidi, kteří ignorují vědecké poznání a řeší leda teplé fleky pro své maskoty a sponzory. Svěřte MŽP někomu, kdo má skutečné kompetence. #klimatickákrize #sucho #životníprostředí

Judge Juan Carlos Peinado sent a new line of investigation to the European Prosecutor's Office in the case of Begoña Gómez, focused solely on entrepreneur Juan Carlos Barrabés, after Barrabés was excluded from the jury, thereby confirming his competence regarding the possible unlawful acquisition of European funds. (translated)

Helena Artmann Andresen, member of the Folketing for the Liberal Alliance, has left the board of Natura Hjem, a residence for placed children and young people near Aarhus, after massive criticism from the Social Supervisory Authority Midt regarding the management's lack of competence, the director's million salary, and questionable hiring of family members, which has led to a risk of closure of the place. (translated)

The Minister of Justice, who questions the very authority of the Constitutional Court with his rhetoric and publicly attacks its decisions, is a disgrace in his position and a threat to the rule of law. The Constitutional Court has not exceeded any of its competences. It was asked, in accordance with the Constitution, to resolve (translated)

Tak už je jasné, proč se chujlo @AndrejBabis nechce bavit s @prezidentpavel @JTejc a @SpravedlnostCZ si totiž "myslí", že @usoud_official překročil předběžkem své kompetence a chtějí jednak vyloučit z jednání soudce zpravodaje Šámala kvůli podjatosti a jednak celkově zrušit projednání kompetenční žaloby... Bez střihu. #soudníaktivismus 😡 #politika #soudnictví #kompetenčnížaloba

Jakub Majmurek v článku upozorňuje, že PiS čelí narůstajícím problémům s vnímáním své kompetence, zejména v oblasti zdravotnictví, což může znamenat začátek konce více než dvacet let trvající politické dominance této strany v Polsku, a přitom roste popularita dalších politických stran, jako je Konfederace, které nemají stejné zátěže jako PiS. #PiS #Konfederacja #ochronazdrowia

Jan Kuchař na Facebooku dobře vysvětlit, proč je jisté, že Babiš zase lže: "PROČ JE BABIŠOVA HISTORKA Z ANKARY DIPLOMATICKÉ SCI-FI? 🤷‍♂️🇨🇿 ​Andrej Babiš se nechal slyšet, že se ho na summitu v Ankaře zahraniční diplomaté udiveně ptali, co tam dělá český prezident Petr Pavel a proč tam vlastně jel. Pro každého, kdo někdy zavadil o základy mezinárodních vztahů, je to historka z kategorie "pohádky tisíce a jedné noci". ​Proč? Protože v reálné diplomacii platí přísný protokol a taková situace je naprosto nemožná. Tady jsou 3 důvody, proč pan poslanec buď vůbec neví, jak diplomacie funguje, nebo vědomě mluví nepravdu: 1. Pozvánky se neposílají "na blind" ✉️ Mezinárodní summity nejsou zahradní párty, kam člověk dorazí, protože šel zrovna kolem. Na podobné akce posílá hostitelská země oficiální, jmenovité pozvánky měsíce dopředu. Pokud Petr Pavel v Ankaře byl, byl tam proto, že ho turecká strana oficiálně pozvala jako hlavu státu. Žádný profesionální diplomat by se neptal, proč tam je – věděl by to z oficiálního programu týdny předem. 2. Diplomatická etiketa a "faux pas" 🤫 Diplomatický protokol je extrémně rigidní kodex chování. Jeho hlavním cílem je vyhnout se konfliktům a urážkám. Otázka typu "Proč tu proboha máte prezidenta?" položená opozičnímu politikovi nebo jinému delegátovi je v diplomacii ekvivalentem těžkého urážlivého přečinu (faux pas). Žádný kariérní diplomat by neriskoval svou kariéru a mezinárodní skandál takto amatérským a drzým dotazem. 3. Prezident reprezentuje stát navenek 🦁 Podle Ústavy ČR je prezident hlavou státu, která zastupuje zemi navenek. Na summitech, kde se potkávají hlavy států a vlád, je přítomnost prezidenta (případně premiéra) naprosto standardní. Cizí diplomati to moc dobře vědí – na rozdíl od domácího politického boje totiž chápou, jaké kompetence český prezident má. ​Suma sumárum: Představa, že špičkoví zahraniční diplomati chodí po kuloárech summitu a stěžují si Andreji Babišovi na přítomnost české hlavy státu, je absurdní. V diplomacii se mluví v šifrách, s úsměvem a podle protokolu. Tohle je jen klasická domácí politická bramboračka pro sociální sítě." #Babiš #diplomacie #politika

Komentář Josefa Veselky argumentuje, že české zdravotnictví by mělo přiznat nelékařům důstojné postavení a širší kompetence, což by vedlo k lepší dostupnosti a kvalitě péče, místo aby se trvalo na tradičním pohledu, podle kterého pouze lékaři nesou odpovědnost za odborné výkony. #lékařství #zdravotnictví #zdravotnickýpracovník

Španělská vláda se rozhodla čekat na výsledky francouzské mise pod vedením Centre National de la Recherche Scientifique, než se rozhodne, jak řešit zhoršující se stav radioaktivních sudů ponořených v Atlantickém oceánu u Galicie, zatímco Evropská komise se distancuje, přičemž tvrdí, že zkoumání následků jejich vy dumpingových aktivit je mimo její kompetence. #BarrilesRadiactivos #Galicia #MedioAmbiente

Skal vi ikke se lidt nærmere på, hvem vi har fået som ny øverste politichef? Lasse Boje Nielsen er 46 år og hadede at studere jura - og gjorde det antageligvis udelukkende med magt for øje. I 2025 blev NSK, som han da var chef for, afsløret i at spionere mod danske journalister og i at instruere et vidne i at lyve for retten. Begge ting var fuldt ud og udover enhver rimelig tvivl videodokumenteret i dokumentaren Den Sorte Svane. Lasse blev forholdt disse forhold, og I kan herunder se, hvordan han som en anden Komiske Ali formår ikke at svare på et eneste relevant spørgsmål stillet af Mads Brygger. Lasse vil simpelthen ikke sige et eneste ord - i hvert fald ikke noget, der giver mening. Boje Nielsen har efter sigende mere end gode forbindelser til Barbera Bertelsen, og man kan få den tanke, at hans eneste egentlige kompetence er at være fanatisk loyal mod systemtoppen uden på nogen måde at kære sig om retsprincipper eller overholdelse af loven. Tænk at vi gik fra Vaske-Thorkild direkte til en mand, der sandsynligvis burde læne sig op ad en fængselsdom for at medvirke til ulovligt at overvåge journalister. #Politik #Retssystem #Overvågning

Smysl příspěvku pana poslance Doksanského z ANO není úplně zřejmý. A co jako? Jako že na to nemají kvalifikaci? Vít Olmer mladší vystudoval v Praze Francouzské lyceum a poté bakalářská a magisterská studia na prestižním pařížském institutu politických věd Sciences Po v oboru státní správy. Adam Holub vystudoval pro změnu mezinárodní vztahy a mezinárodní právo v Londýně a v Edinburghu a postgraduální institut evropských studií College of Europe ve Varšavě. #politika #vzdelani #kompetence

Fremragende journalistik af TV2s Peter Møller og @AstridSondberg, som i dag afslører, at Forsvarets oplysninger om dronerne sandsynligvis ikke var korrekte. Jeg har hørt mange spørge, om ikke det kan være lige meget, om der var droner eller ej. Tja jo... Men for statsminister Mette Frederiksen er det en afgørende sag, der har meget større potentiale for at ødelægge hende politisk end de fleste andre sager. Den nedbryder nemlig en af de meget positive forestillinger, som danskerne generelt har om Mette Frederiksen. At hun er meget dygtig, kompetent og "den sikre hånd på rattet". Hvis man er alle de ting, så sætter man ikke landet på den anden ende med snak om, at vi er "under angreb" fra "en kapabel aktør", som udfører "det alvorligste anslag mod dansk infrastruktur nogensinde", blot fordi nogen mener de har set noget mærkeligt lys oppe i luften. At overreagere er en problematisk form for inkompetence. Og Mette Frederiksen har med drone-sagen gjort sig sårbar på netop sit kompetenceniveau. Sidste år slog BT og Berlingske en historie meget stort op, som handlede om, at der ALLIGEVEL fandtes backups af slettede sms'er - måske også Mettes - på en computer, som bare aldrig var blevet indleveret til undersøgelse. Også fremragende journalistik. Men historien angriber Mette Frederiksen på et punkt, hvor hun er blevet angrebet talrige gange før. Nemlig på om hun er magtfuldkommen. God historie eller ej, så rykker den ikke mange vælgere. Danskere, som støtter Mette Frederiksen, har for længst taget stilling til den del af Mette Frederiksen. Enten mener de, at al den snak om magtfuldkommenhed er de borgerliges konspiratoriske karaktermord, som intet har på sig. Eller også mener de ligeledes hun er magtfuldkommen, men stemmer på hende alligevel. For eksempel fordi hun er "dygtig og passer på Danmark". Men i drone-sagen er det statsministerens kompetencer og duelighed, som er på spil. Det rammer meget hårdere. Man kan sandsynligvis også forvente, at de borgerlige partier trækker gamle sager frem, hvor statsministeren også kan kritiseres for at have handlet overilet. Herunder Mink-sagen, hvor man nedlagde et helt erhverv på baggrund af meget tvivlsomme antagelser om, at der var fare for den globale vaccineproduktion. Eller da man anholdt Lars Findsen under stor offentlighed i lufthavnen og siden - ifølge retten - løj om, at han rendte rundt og stjal dyre cykler for at få sex med sin kone. https://t.co/3ethaKuu6U #Journalistik #MetteFrederiksen #Danmark

Rozhodnutí @usoud_official o účasti Pavla na NATO je argumentačně extrémně slabé a rozporné (všimněte si, jak se v případě ctěného ÚS vyhýbám výrazu "stupidní"). Posuďte sami. Dle ÚS:👉Rozhodnout o kompetencích vláda/prezident je "složité" a činit tak narychlo je "nezodpovědné"👉..ale přesto nařizujeme, že prezident na summit NATO navzdory vládě prostě pojede👉..protože...ééé...tam prezidenti v minulosti taky jezdili🤡@usoud_official o účasti Pavla na NATO je argumentačně extrémně slabé a rozporné (všimněte si, jak se v případě ctěného ÚS vyhýbám výrazu "stupidní"). Posuďte sami. Dle ÚS: 👉Rozhodnout o kompetencích vláda/prezident je "složité" a činit tak narychlo je "nezodpovědné" 👉..ale přesto nařizujeme, že prezident na summit NATO navzdory vládě prostě pojede 👉..protože...ééé...kurňajaktoodůvodnit...tam prezidenti v minulosti jezdili taky🤡 Co je tohle za argument, ústavní soudci?? ❌Právní váhu nemá žádnou - ústavní kompetence nelze vymezovat zvykovou praxí. ❌Skutkově je úplně mimo - v minulosti neexistoval závažnější rozpor mezi pozicemi vlády a prezidenta ve věci NATO, nebyl důvod ho tam nebrat; nyní existuje a proto poprvé vznikla otázka, zda si může prezident účast na summitu vynutit NAVZDORY své rozdílné pozici vůči vládě. ❌Tímto "předběžným" rozhodnutím ÚS jednoznačně předjímá, lze říci nahrazuje, rozhodnutí ve věci samé (na níž si dle vlastních slov pro "složitost" v krátké lhůtě netroufá) - neboť kdyby později rozhodl o kompetencích odlišně než v tomto klíčovém "předběžku", veřejně by se naprosto znemožnil; toto ve skutečnosti JE rozhodnutí v kompetenční věci samé - akorát bez odůvodnění a jakékoli ústavněprávní argumentace. Pokud bude ÚS v zásadních věcech vydávat odůvodnění takto slabá (znovu, vyhýbám se slovu "stupidní"), nevyhne se obviněním, že rozhoduje politicky, bez ohledu na Ústavu. Že jde prostě Pavlovi na ruku. A tato obvinění jistě přijdou... #NATO #ÚstavníPrávo #ČeskáRepublika

V článku se diskutuje o novém školním předmětu Digitale Grundbildung v Rakousku, který má za cíl pomoci studentům orientovat se v digitálním světě, přičemž učitel Dorian Cantele zdůrazňuje důležitost mediální a digitální kompetence, a to i přes výzvy spojené s heterogenitou studentů a omezeným časem na výuku. #DigitaleGrundbildung #Schule #Technologie

... musí být součástí oficiální delegace, když nás k tomu odsoudil Ústavní soud... a určitě nějaký program pro zbytek delegace (prezident) tam taky bude... Primitivové, kteří se za Motoristy dostali do vlády jsou pravou příčinou, proč musí ÚS vykládat kompetence... https://t.co/2xqjnzujBF #politika #ÚstavníSoud #delegace