BETA nonprofit public democratic european moderated

Search

#velfærdsstat
Frederik Vad Aug 30

Jeg kender en slave i Danmark. Ikke en slave fra 1800-tallet. Men en ung kvinde, som i mere end 20 år har levet som slave i Danmark. Det lyder så vanvittigt, at man næsten ikke kan tro på det. I mere end to år har jeg været optaget af noget, som jeg ikke har kunnet tale med så mange om. Jeg kender nemlig en ung kvinde, som det meste af hendes liv har levet som en slave her i Danmark. I morgen udkommer bogen Aisha Rebel – Kvinde i en klan. En dokumenteret fortælling om at leve som slave i Danmark i 00’erne, 10’erne og 20’erne. Aisha – som ikke er hendes rigtige navn – ringede til mig fra sit skjul efter min tale om “den tredje erkendelse”. Siden har vi været i tæt kontakt. Med hånden på hjertet kan jeg sige, at jeg aldrig har mødt et vildere menneske end hende. Aisha fortæller om et rigtigt liv som arabisk-islamisk slave i Danmark. Om at få brændt sin tunge med en ske. Om jævnlig tortur udført af alle mændene omkring hende. Om en lang række voldtægter, som begyndte på hendes bryllupsnat. Om at lægge sig på knæ og vaske fødderne på sin far, brødre, ægtemand og svigerfar. Om, hvordan piger og kvinder forsvinder ud af det blå, uden at nogen opdager det. Om at skulle slå blikket ned, spise i køkkenet, gå tildækket og holde sin mund. Om velfærdsstatens svigt og tro på løgn, bedrag og udnyttelse af vores tillidskultur. Om, hvad der bliver sagt i arabiske friskoler, moskéer og boligområder, når tilsyn og myndigheder kigger den anden vej. Aisha kan ikke vise sig selv frem offentligt for mændene i hendes miljø her i Danmark vil dræbe hende. Og ja, det er dokumenteret. Det er også derfor, denne fortælling kan få svært ved at komme ud. Aisha kan ikke stille op på forsiden af aviser og magasiner. Hun kan ikke gå i studiet. Hun kan ikke fortælle sin historie fra en scene. Hun kan ikke stå frem med sit eget ansigt. Derfor har hun brug for dig. Del opslaget her. Fortæl andre om bogen. Få Aishas stemme og fortælling ud at leve. Jeg har aldrig læst noget lignende om et levet liv i Danmark, som ikke har været skønlitteratur. Det her bør alle læse. Så jeg beder dig om at hjælpe her. For Aisha og hendes datters skyld. Gør dem den tjeneste. Jeg har også haft mulighed for at føre en 45 minutter lang eksklusiv samtale med Aisha. Den kan findes på YouTube fra i morgen kl. 07:00. Alt det her kommer til at få politiske konsekvenser! Det fortæller jeg snart meget mere om. Kh. Frederik #dkpol #dkmedier #slaveri #kvinder #Danmark

Forleden læste jeg en artikel i Information om et ungt par, der er politisk er meget forskellige. Jeg kender selv den ene af de to, Simon Gardner, som en fyrig og ordsprudlende ærkeliberalist fra vore unge dage i Liberal Alliances Ungdom, og derfor var det sjovt at læse, at han nu er forlovet med socialdemokraten Laura Rosenvinge, har fået et barn med hende - og undervejs endda har hjulpet til i hendes socialdemokratiske valgkamp. Ak ja, hvad kærligheden dog ikke kan drive en mand til :) Spøg til side: For jeg synes oprigtigt, at historien er rigtig fin. Selvom Simon er indædt kritiker af velfærdsstaten, Laura har været socialdemokrat, siden hun var 13 år, og de åbenlyst er uenige om mangt og meget, kan de tydeligvis stadig bo sammen og opdrage et barn - og vigtigst af alt: respektere og elske hinanden. Det burde ikke være noget bemærkelsesværdigt, men i en tid, hvor den politiske polarisering i flere lande ofte driver kolleger, venner og familier fra hinanden, og hvor politiske modstandere ikke bare bliver opfattet som nogen, der tager fejl, men som dårlige mennesker, er det værd at værne om, at vi i Danmark stadig kan være venner, kolleger, kærester og familie på kryds og tværs af politiske skel. #politik #kærlighed #sammenhold

Kulturpasset blev en kæmpe økonomisk fiasko. F.eks. blev 16 mio. kr. brugt på IT og administration - og med godt 7.000 aktiverede kulturpas svarer det til omkring 2.300 kr. pr. bruger. Det er vel og mærke for administrationen af kulturpas med 1.000 kr. på. Hvorfor skal danskerne betale for dyre systemer så unge kan komme i biografen? Hvorfor ikke bare sænke skatterne over en bred kam, såsom ved at hæve bundfradraget? Så kan de unge få råd til biografbilletter, og helt uden at vi andre skal betale for det. Den socialistiske velfærdsstat er så økonomisk illitterær og ulogisk, og det koster os ufatteligt mange penge som samfund. #Økonomi #Kultur #Velfærd

NATO’s mål? Jeg vil minde dig om, at idéen om at hæve forsvarsbudgettet til 5 % kom fra Trump – den samme person, der ønsker at tage Grønland fra jer. Synes du virkelig, at det er en god idé? Helt ærligt: I er et forbillede for os, når det gælder velfærdsstaten. Vi har altid beundret, at I prioriterer at bruge flere penge på jeres egne borgere end på noget andet. En stor del af grunden til, at vi besluttede ikke at følge Trumps opfordringer om at hæve forsvarsbudgettet, var netop, fordi vi lod os inspirere af jer. Det er forvirrende at se, at I nu tilsyneladende sætter en krigsherres ønsker over jeres egen velfærdsmodel. #NATO #DefenceBudget #WelfareState

Tømningen af de offentlige kasser fortsætter på bostedsområdet! Den første sag, som en kommende borgerlig regering bør kaste sig over, er at lave et fuldt gennemsyn af alt, der relaterer sig til bostedsområdet. Det vælter frem med sager, hvor ganske små bosteder (det seneste eksempel er et bosted med syv unge) udbetaler millioner til direktører, ægtefæller, fætre, kusiner og alt muligt andet godt. Jeg tør godt kalde en spade for en spade. Dette er åbenlys svindel med offentlige midler og rejser en række spørgsmål. 1) Hvis et bosted med syv unge kan aflønne en stribe familiemedlemmer, som end ikke rent faktisk er ansat på stedet, og stadig have midler til aflønning af det faktiske personale, betaler vi så ikke alt for meget for de tilbud? 2) Der er en helt åbenlys bias i retning af stiftere med anden etnisk baggrund, og som set i andre lande kan man ikke længere leve med et relativt lempeligt tilsyns- og kontrolregime, når folk fra andre kulturer får adgang til de offentlige kasser på den måde. De kommer fra en kultur, hvor det er almindeligt (og på mange måder forståeligt) at rage til sig, når man får chancen, da tilliden til systemet er ikke-eksisterende. Velfærdsstaten er stille og roligt i gang med at smuldre på grund af de ovenstående tendenser, og hvis der ikke bliver ryddet gevaldigt op, forsvinder lysten til også at finansiere den via skatten. #Velfærd #OffentligeMidler #Bostedsområdet

Lars Andersen Jul 28

Man kan se det som et finansiel version af det tiltagende anarkotyranni - altså det, at myndighederne ikke beskytter borgerne, men hellere vil chikanere dem for småting. Her har en borger indlysende brug for velfærdsstaten, men den vil hellere bruge ressourcer på mellemledere, førtidspension til migrant-damer og rockere og 1000 andre ting, der ikke kommer skatteyderne til gode. #velfærdsstat #anarkotyranni #skatteydere

Magnus Schäfer Hansen er 21 år og født med hudsygdommen Ichthyosis-Bullosa. Han holder sygdommen i skak med en fed creme til 4.000–5.000 kroner om måneden. Hele sit liv boede Magnus i Lemvig Kommune, som betalte for cremen. Sidste år flyttede han til Struer, og her har kommunen nægtet at betale. Med den begrundelse, at ”sygdommen ikke har tilstrækkelig negativ påvirkning på hans hverdag”. Magnus’ læge kalder behandlingen ”Livsnødvendig på samme måde, som når en diabetespatient skal have insulin”. Skatteborgerne i Danmark betaler verdens højeste skatter. Til gengæld forventer vi, at velfærdsstaten træder til, når der er brug for det – især når lægen ordinerer en livsnødvendig behandling. Men ud af sit samlede budget på 1.672.800.000 kroner kan Struer Kommune altså ikke finde 60.000 om året til Magnus. Det svarer til 0,036 promille af budgettet. Fire hundrededele af en promille. Alle kan finde så lille et beløb et andet sted – hvis viljen til at prioritere er der. @Skattebetalerne arbejder for mere sparsommelig respekt for skatteborgernes penge og skarpere prioritering. Velfærdsstaten SKAL være der for borgere som Magnus. https://t.co/dcUi6JxTgo #Velfærd #Sundhedspolitik #Socialretfærdighed

Mads Strange Jul 22

Aldrig har så få unge gidet at stemme på Socialdemokratiet. Men hvad skyldes det? Når Liberal Alliance siger "Du kan godt" taler vi til det aspirerende i mennesker. Men Socialdemokratiets slogan er jo i praksis en slags variant af "Du kan ikke". 📍Vi taler ikke ned til befolkningen som Mette Frederiksen. 📍Vi lefler ikke for ungdommen med bestikkelsespenge før en valgkamp. 📍Og vi bruger ikke løsagtig offerretorik eller prædiker om tryghedsnarkomani som et argument for, at danskerne er nødt til at blive holdt i hånden af bedrevidende politikere. Unge med hele livet foran har luret, at Socialdemokratiets modus operandi ikke er langtidsholdbar, og at der så sandelig er plads til forbedringer i den socialdemokratiske velfærdsstat. #Politik #Socialdemokratiet #UngeStemmer