Search

Southeast Jutland Police are looking for the 15-year-old Freja, who was last seen Tuesday morning in Hedensted, and describe her as approximately 170 cm tall with long, curly dark hair and wearing a red crop hoodie and pink shoes, while they ask for the public's help to find her. (translated)

Southeast Jutland Police are searching for 15-year-old Freja, who was last seen in Hedensted early Tuesday morning, and described her as approximately 170 cm tall with long, curly dark hair and wearing a red crop hoodie, pink shoes, and dark pants, while asking the public for help in finding her. (translated)

For nylig lavede jeg en video på BT, hvor jeg refererede til den anonyme X-konto ‘Baronen af Øresund’, som havde afdækket en række meget venstreorienterede NGO-projekter, vi alle betaler til over skatten. Reaktionen fra medieklassen var forargelse og vrede - ikke over at opdage, hvad vores penge går til, men over at jeg havde henvist til en anonym kilde. Kunne man så stole på tallene? Desværre for journalismen var tallene offentligt tilgængelige på Udenrigsministeriets egen hjemmeside, og man forsøgte så med en anden form for desavouering: Var *jeg* måske i virkeligheden den samme person som Baronen af Øresund? Det viste sig, at jeg *ikke* var Baronen af Øresund. Hvem havde dog troet det? Maskinen reagerede som forventet, men den har været tavs siden den fandt ud af, at Baronens tal både var offentligt tilgængelige og korrekte. Lyt til podcasten, hvor Baronen - den borgerjournalistiske Batman - gennemgår nogle af de vanvittige projekter, de venstreorienterede NGOer bruger vores penge på. Og lad os sammen overveje, hvorfor det er en almindelig borger, der skal bringe dette frem til offentligheden. Link i kommentarfelt 🔥 #borgerjournalistik #NGOer #offentlighed

I roulette er princippet enkelt: Man placerer sin indsats, kuglen sættes i bevægelse, og så håber man, at den lander det rigtige sted. Min tidligere kollega @SofieRud har i denne uge valgt en mere avanceret variant, hvor hun spiller rudsisk roulette med troværdigheden som indsats. Lad mig begynde med det personlige, fordi det ikke er uvæsentligt i denne sammenhæng: Jeg har intet dårligt at sige om Sofie Rud som menneske. Vi har gennem flere år siddet sammen i studiet som paneldeltagere i TV 2 News-magasinet ”Kampen om USA”. Det har været både fornøjeligt og behageligt, men det handler ikke om det personlige. Men om det principielle. Og principper bliver først for alvor interessante, når man ser, om de også gælder mennesker, man kender og godt kan lide. Hvis man vælger at arbejde som politisk rådgiver for den amerikanske ambassade, vælger man at legitimere en administration, der aktivt arbejder på at destabilisere Kongeriget Danmark. Mere kompliceret er det sådan set ikke. Sofie arbejder nu for den diplomatiske repræsentation for en nation og administration, der har truet Danmark økonomisk, udfordret rigsfællesskabets territoriale integritet og nægtet at respektere grønlændernes gentagne nej til at blive amerikanere. Derfor er kritikken både forudsigelig og legitim. Samtidig viser et hurtigt blik på LinkedIn og de øvrige sociale medier, at medie- og konsulentbranchen har en noget anden tilgang til den slags jobskifter end den gennemsnitlige dansker. På LinkedIn er der en klar overvægt af hjertelige lykønskninger og rygklapperi fra folk i mediebranchen, mens kommentarsporene på andre sociale medier er overvejende negative. Også det fortæller os noget om afstanden mellem den fjerde statsmagt og det samfund, som mediebranchen er sat i verden for at beskrive. Man forstår det jo godt. For mange almindelige danskere er det intuitivt mærkeligt, at en journalist og kommentator, som konsekvent har kritiseret Trump-administrationens udenrigspolitiske ageren, vælger at skifte side og træde ind i det diplomatiske apparat, der skal fremme samme administrations interesser. Sådan ser man tilsyneladende ikke på tingene i mediebranchen. Her betragtes den slags jobskifter efterhånden som en helt naturlig karriereudvikling. Journalister bliver særlige rådgivere og pressechefer, hvorefter de vender tilbage som redaktionschefer, værter eller kommentatorer. Det samme gælder tidligere politikere, som bevæger sig den modsatte vej. Skåret ind til benet er vi vidne til en amerikanisering af den danske mediebranche, hvor svingdøren mellem journalistik, politik og diplomati snurrer stadig hurtigere. Det korte af det lange er, at Sofie har truffet et karrierevalg, som det selvfølgelig står hende frit for at træffe. Offentligheden er lige så meget i sin gode ret til at vurdere, om jobskiftet falder i god jord eller skader hendes renommé. Det er trods alt den indsats, man lægger på bordet, når man beslutter sig for at spille rudsisk roulette med troværdigheden. #politics #media #trust

Som I ved, kan jeg ikke komme til at se mine sigtelser eller den kendelse, politiet fortalte min kæreste, de havde, efter de iklædt elefanthuer og mørke briller slog døren til vores lejlighed ned. Jeg har søgt aktindsigt i begge dele uden svar. Nu er retsmødet, hvor domstolen blandt andet skulle tage stilling til beslaglæggelsen af lejlighedens overvågningskameraer, aflyst. Ingen grund angives. #retsmøde #offentlighed #retspleje

Update: @lassebirk har gjort mig opmærksom på at mediet Acta Nyt er blevet til det digitale medie Konteksten - hvilket gjorde det meget svært at finde frem til. Nu har jeg så undersøgt mediet, og jeg har ingen forståelse for at man kan have brugt 2,7 mio. kr. på det. Den samlede produktion består af 141 korte videoer (omtrent 1 minut pr. stk) om forskellige emner fra rundt om i verden. Videoerne er lagt op på mediets to sociale medier på TikTok og Instagram, samt på mediets hjemmeside. Tjek linksne i kommentarsporet og bedøm selv hvorvidt mediet Konteksten har en produktionsværdi på 2,7 mio. danske skattekroner. Bag mediet Konteksten finder man selskabet Kunley Media ApS som i 2025 havde en bruttofortjeneste på 732.000 kr. Af disse er 725.000 kr. udbetalt i lønninger (inkl. pension) til selskabets (rundt regnet) 2 årsværk. På overfladen ligner det at Simon Johansen og hans partnere har scoret en rigtig god gevinst på skatteydernes regning - vel og mærke uden at have det store at fremvise for pengene. Spørgsmålet er hvad de 2,7 mio. danske skattekroner reelt set er blevet brugt på. #Konteksten #Mediakritik #Offentlighed

En 34-årig kvinde var søndag ved at pakke sine varer på Bilkas parkeringsplads. Tre drenge opsøgte hende, hvorefter den ene - en 12-13-årig dreng med anden etnisk baggrund - umotiveret overfaldt hende med slag og spark. Kvinden omtales som et tilfældigt offer, men er hun nu også det? Havde drengene eksempelvis overfaldet en kvinde med tørklæde? Eller er tilfældigheden begrænset i den forstand, at offerets etnicitet faktisk spiller en rolle? Jeg mener, at man med fordel kan betragte nogle af disse overfald på “tilfældige” etnisk danske mænd og kvinder som egentlige racistiske overfald. Om ikke lige præcis sagen fra Bilka, så nogle af de mange andre lignende sager. Omfanget af denne form for racistiske hadforbrydelser mod etniske danskere er i dag ukendt, fordi de ikke registreres som sådan. Skal de det, kræver det et ændret mindset hos politiet, medierne og den bredere offentlighed. Tiden er inde til en debat om racistiske hadforbrydelsers anatomi. #dkpol #dkmedier #racisme #hadforbrydelser #samfund

For 5 dage siden anmodede jeg Københavns Politi om aktindsigt i mine sigtelser og den kendelse, de sagde de ville vise min kæreste, da de havde smadret døren til lejligheden (de viste den aldrig). Den vestlige retsstat bygger blandt andet på, at folk gives begge dele uden at skulle spørge om lov - grundlaget for politiets indgreb må i det altovervejende udgangspunkt ikke være hemmelige. Alligevel har hverken jeg eller min advokat set noget til nogen af delene. #København #retsstat #offentlighed

Det her må være det mest gakkede og nederdrægtige, jeg har læst på SoMe i den forgangne uge. Og det siger jeg efter en uge, hvor der også har været nogen, der har skrevet, at jeg burde skydes. For et par dage siden skrev jeg om, at det er helt legitimt at interessere sig for, hvilke synlige politiske budskaber politikere måtte have tatoveret. Konkret handlede det om folketingsmedlem @trinemach’s arabiske "Palæstina i hjertet"-tatovering, som blandt andet kunne ses til en ramadanmiddag arrangeret af den kontroversielle Fredens Moske i Aarhus. Det, der konkret ansporede mig til at lave opslaget, var dels en masse forkerte gætterier på, hvad der stod. Og dels at hun prøvede at bilde folk ind, at det absolut ingen offentlig interesse havde. Nu har Trine Pertou Mach lavet dette opslag, som man kunne mistænke for at være satire, men da hun ikke slår mig som specielt morsom, må det være udtryk for dårlig moral og/eller tænkning. 1) Trine Pertou Mach prøver ud af det blå at få det til at handle om kvindeundertrykkelse og køn. Hun bestemmer selv, hvad hun vil gøre ved sin krop, skriver hun, og det skal "hvide højreorienterede mænd" ikke blande sig i. Det må være jordens største stråmand. På intet tidspunkt har det handlet om, hvad hun må og ikke må gøre ved sin krop. Det handler alene om offentlighedens interesse i politiske budskaber. Køn har intet med det at gøre. 2) Trine Pertou Mach får det til at lyde, som om det er mig, der har ansporet folk til at komme med forkerte bud på, hvad hendes arabiske tatovering betyder, og at jeg er uden interesse for fakta. Sandheden er tværtimod, at jeg har haft så stor interesse for fakta, at jeg har rådført mig med tre (senere fem) arabiskkyndige. Herefter har jeg formidlet, hvad der faktisk står, og jeg er gået i rette med nogle af dem, der har påstået noget forkert. Hilsen en hvid mand, der går op i fakta og ordentlighed. To ting, der lader til at være uden for Trine Pertou Machs rækkevidde. #dkpol #dkmedier #dkpol #dkmedier #satire

Der er opstået interesse for, hvad den arabiske tatovering på @trinemach's underarm betyder. Der er kommet bud lige fra "Intifada" til "Fra floden til havet" til den islamiske trosbekendelse. Trine afviser disse bud, men nægter også at oplyse, hvad der står. "Hvad rager det dig?" svarer hun fx @JoachimBOlsen. For nogle måneder siden spurgte jeg tre arabiskkyndige ind til tatoveringen. De landede på "Palæstina i hjertet". Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men Trine må jo gøre op med sig selv, om hun vil hjælpe med at afklare det. Hendes svar indtil videre tyder på, at hun ikke mener, at det rager offentligheden, hvilke mulige politiske budskaber en folkevalgt dansk politiker tatoverer sig med. Det er jeg ikke enig med hende i. #dkpol #dkmedier #dkpol #tatovering #Palæstina

Fremragende journalistik af TV2s Peter Møller og @AstridSondberg, som i dag afslører, at Forsvarets oplysninger om dronerne sandsynligvis ikke var korrekte. Jeg har hørt mange spørge, om ikke det kan være lige meget, om der var droner eller ej. Tja jo... Men for statsminister Mette Frederiksen er det en afgørende sag, der har meget større potentiale for at ødelægge hende politisk end de fleste andre sager. Den nedbryder nemlig en af de meget positive forestillinger, som danskerne generelt har om Mette Frederiksen. At hun er meget dygtig, kompetent og "den sikre hånd på rattet". Hvis man er alle de ting, så sætter man ikke landet på den anden ende med snak om, at vi er "under angreb" fra "en kapabel aktør", som udfører "det alvorligste anslag mod dansk infrastruktur nogensinde", blot fordi nogen mener de har set noget mærkeligt lys oppe i luften. At overreagere er en problematisk form for inkompetence. Og Mette Frederiksen har med drone-sagen gjort sig sårbar på netop sit kompetenceniveau. Sidste år slog BT og Berlingske en historie meget stort op, som handlede om, at der ALLIGEVEL fandtes backups af slettede sms'er - måske også Mettes - på en computer, som bare aldrig var blevet indleveret til undersøgelse. Også fremragende journalistik. Men historien angriber Mette Frederiksen på et punkt, hvor hun er blevet angrebet talrige gange før. Nemlig på om hun er magtfuldkommen. God historie eller ej, så rykker den ikke mange vælgere. Danskere, som støtter Mette Frederiksen, har for længst taget stilling til den del af Mette Frederiksen. Enten mener de, at al den snak om magtfuldkommenhed er de borgerliges konspiratoriske karaktermord, som intet har på sig. Eller også mener de ligeledes hun er magtfuldkommen, men stemmer på hende alligevel. For eksempel fordi hun er "dygtig og passer på Danmark". Men i drone-sagen er det statsministerens kompetencer og duelighed, som er på spil. Det rammer meget hårdere. Man kan sandsynligvis også forvente, at de borgerlige partier trækker gamle sager frem, hvor statsministeren også kan kritiseres for at have handlet overilet. Herunder Mink-sagen, hvor man nedlagde et helt erhverv på baggrund af meget tvivlsomme antagelser om, at der var fare for den globale vaccineproduktion. Eller da man anholdt Lars Findsen under stor offentlighed i lufthavnen og siden - ifølge retten - løj om, at han rendte rundt og stjal dyre cykler for at få sex med sin kone. https://t.co/3ethaKuu6U #Journalistik #MetteFrederiksen #Danmark

Nå, så kom “drone” redegørelserne. Jeg har snart ikke tal på hvor mange gange folk har udskammet mig, kaldt mig konspirations teoretiker, for så efterfølgende erkende at jeg havde ret. Men jeg kan garantere, jeg stopper ikke med at sige tingene som det, selvom jeg bliver forsøgt nedgjort og latterliggjort hver gang. Det er hvad jeg nu har fået et folkeligt mandat til. LEV MED DET! #dkpol #dkmedier #drone #konspiration #offentlighed

Siden Københavns Politi (og sandsynligvis PET) slog min dør ned og tog min videoovervågning, min computer og min telefon pga min milde og proportionale modstand mod afviklingen af danskernes digitale privatliv, har der været NUL dækning i den danske mainstream-presse. Det til trods for, at videoen af politiets voldsomme dørgennembrud og en maskeret betjents målrettede afbrydning af strømmen i lejligheden har fået over 8 millioner visninger på X, mere ens 500 k visninger på Instagram - og til trods for, at det vel på en eller anden måde må have offentlighedens interesse, at politiet er blevet til en sortklædt maskeret organisation, der vil gå ekstremt langt for, at borgerne ikke må dokumentere deres arbejde. Ironisk nok motiveret af, at jeg har gjort modstand mod statens og politiets forsøg på overvågning af borgerne (!) Der er åbenbart stor forskel på, hvem der må overvåge hvem. Jeg synes, det er lidt påfaldende, at den danske presse ikke finder det særligt interessant. #Privatliv #Overvågning #Politiet

Den 3. marts 2024 udsendte Islamisk Trossamfund en meget dramatisk pressemeddelelse om et angreb på moskeen på Dortheavej. I pressemeddelelsen kunne man læse, at en 27-årig mand gennem en hel uge havde truet de besøgende i moskeen med kniv og skabt uro og frygt. Natten til den 2. marts havde han så brudt ind i moskeen og truet de personer, der var derinde den nat. De skrev: “Dette eskalerede, da han væbnet og uvelkomment igen brød ind på moskéens matrikel. Tilstedeværende moskegængere, herunder nogle 15-17-årige, oplever den bevæbnede 27-årige som voldsomt truende, og vurderer deres liv i fare. Med det formål at forsvare sig selv, opstår en voldelig episode, som er del af politiets igangværende efterforskning.” Det stod dog hurtigt klart, at ikke alt var, som Islamisk Trossamfund beskrev det. De fire personer, som skulle have handlet i nødværge, blev kort efter arresteret og sigtet for ganske alvorlige forbrydelser. Som følge af de fires "selvforsvar" endte den 27-årige nemlig i livsfare. Han blev stukket med kniv 11 gange i bl.a. hoved, hals og krop. Han blev slået 6 gange med en spade og 10 gange med et skuffejern. Desuden blev han trampet på. Eller som Islamisk Trossamfund kalder det: En “voldelig episode” som følge af nødværge. Historien om påstået nødværge var også årsag til, at anklageren ønskede, at videoen af overfaldet skulle afspilles for åbne døre i retten: »Jeg har ikke begæret dørlukning, da det er vigtigt, at offentligheden kan se, hvad der rent faktisk er foregået. Moskeen har udsendt en pressemeddelelse om, at der var tale om nødværge, og dermed kan der opstå snak i samfundet om det ene og det andet i forbindelse med hændelsen.« 1. maj i år faldt der dom i sagen i Østre Landsret. Én har fået 5 års fængsel for drabsforsøg. De tre andre er fundet skyldige i grov vold og er idømt omkring 1,5 års fængsel. Der var ikke grundlag for straffrihed grundet nødværge. Sagen er interessant af flere årsager. Dels fordi den igen bekræfter Islamisk Trossamfund som værende en utroværdig og løgnagtig aktør. Men sagen viser også nogle interessante dynamikker om, hvordan 3 teenagere og en 60-årig mand i et bedehus kan gå sammen om at knivstikke og gennemtæske en mand halvt til døde. Og så viser det, hvordan moskéen helt uforbeholdent tager sin drabelige flok i forsvar, mens deres drabsforsøg frames som et angreb på moskeen. Islamisk Trossamfund har glemt at udsende en pressemeddelelse om dommen. #Samfund #Vold #Retssystem

Først var Skriver fortørnet over, at BT skrev en artikel om, at jeg “savede S over”. Og nu er Frederik Vad blevet fornærmet over, at DR har lagt et klip op fra vores debat, som han synes er i min favør. Gutter… Har I overvejet, at det måske ikke er medierne, den er gal med? 🤔 https://t.co/wbLc0x0LHJ #medier #debatt #offentlighed

DR har på bare fem måneder brugt 1,4 millioner skattekroner på reklamer for sig selv. Lad lige det synke ind. Vi betaler allerede næsten 4 milliarder kroner om året til DR gennem skatten. Alligevel bruger DR nu endnu flere af danskernes penge på annoncer på Meta, Google og andre platforme for at få os til at se DR. Men hvis DR er så fantastisk og uundværlig, som vi konstant får at vide, hvorfor er det så nødvendigt at købe reklamer for at få folk til at bruge det? Public service burde kunne stå på egne ben. DR råder over tv-kanaler, radiokanaler, hjemmesider, apps, sociale medier og massiv medieomtale. Hvis det ikke er nok til at nå danskerne, er problemet måske ikke manglende markedsføring. Jeg synes, det er principielt forkert, at skatteborgernes penge bruges på public relations frem for public service. Samtidig nægter DR at oplyse, hvordan pengene konkret fordeles mellem platformene. Hvor mange skattekroner går til Meta? Hvor mange til Google? Hvor mange til andre aktører? Det bør offentligheden naturligvis kunne få indsigt i. Det bliver endnu mere paradoksalt, når DRs egen generaldirektør gentagne gange har advaret om techgiganternes magt og deres potentielle trussel mod demokratiet – mens @DanmarksRadioDR samtidig sender skattekroner direkte ned i lommerne på de selvsamme virksomheder. Vi skal bruge pengene på indhold, der løfter en reel public service-opgave og skaber den nødvendige pluralisme. Ikke på reklamer for en milliardinstitution, der allerede har markedets stærkeste platforme til rådighed. Public service – ikke public relations. #dkpok #DR #PublicService #Skattebetaling