Search

Så lad mig lige forstå dette rigtigt. Anti-Baronen profilen er oprettet af pressechefen - Poul Kjar - for en af netop de organisationer der modtager 200 mio. kroner af de midler Baronen har været ved at undersøge. Profilen oprettes og drives i arbejdstiden (posts kl. 14 og 15 idag, kl. 16 igår, kl. 13 den 12., første tweet kl. 16) Med andre ord sidder der en pressechef, der får sin løn fra blandt andet de midler, Baronen kritiserer, og leger med en anonym profil der skal ligne en almindelig protesterende borger, og astroturfer meninger ud i arbejdstiden. En agent af et multimillion-foretagende, bruger skattekroner på at sidde og producere fake meninger om den person, der afslører frås med de multimillioner, personen får sin løn fra. Og de kalder sig selv for de gode, der handler korrekt, mens den person der afslører denne falskhed og skattefrås, er “sølle og ubarmhjertig”? Bare lige så jeg forstår det rigtigt? Tal om et selvmål af dimensioner… #FakeNews #Transparency #Corruption

Da jeg var i @radio4dk om Bushra Hanifs (@Mobbiii) plagiat, lagde jeg op til, at hendes samarbejdspartnere var nødt til at forholde sig til det. Jeg nævnte konkret, at den ærespris, hun har fået af Exitcirklen, burde trækkes tilbage. Det er nu sket. Det kunne ikke være anderledes i min optik. Det, man skal forstå om den her plagiatsag, er, at Hanif ikke blot har plagieret gengivelser af noget teori. Hun har også plagieret dele af et møde med en af sine 10 informanter. Ved at gøre dette har hun undermineret alt i sin ph.d.-afhandling. For hvordan skal man som praktiker, forsker eller almindelig læser kunne have tillid til Hanifs konklusioner, når hun har opdigtet ting omkring en af de informanter, som hun har baseret sine konklusioner på? Det er i det lys, man skal se sagen. Ikke mindst fordi Hanif har brugt sine konklusioner til at uddanne personale på krisecentre, uddannelsesinstitutioner og andre organisationer – til mulig skade for de voldsramte kvinder, det handler om. #plagiat #forskning #etikk

Lite roligt hobbyarbete jag roade mig med nu på morgonen. Jag har räknat igenom hur mycket i statsbidrag de organisationer som låg bakom den stora klimatdemonstrationen i helgen kvitterar ut årligen. Det tog lite tid, men det var fullt genomförbart. Artikel imorgon. Men det är gott och väl över en miljard kronor av dina och mina inbetalade skattemedel. Och eftersom det är lönedag idag så uppmanar jag er till att bli betalande prenumeranter på https://t.co/1BQ9RA5hiK. Så jag kan fortsätta min granskande opinionsjournalistik. Och inte minst mina artiklar om hur svenska skattemedel finansierat terrorism. Nästa serie om tre eller fyra inleds på torsdag och handlar om Fatah och Hamas relationer till S, V och MP. Från 1965 tills idag. Följ länken för månatlig prenumeration (vilket jag föredrar) då det ger mig en uthållighet. https://t.co/cdEBOB7QTY Engångsgåvor, utan krav på motprestation, scanna koden eller Swish 0701- 73 22 60. Märk isf som "gåva". #klimat #journalistik #skatter

When 50,000 demonstrators and 280 organizations gathered in Stockholm yesterday, we see how strongly the environment and climate unite people. They should not be seen as right/left issues. For example, the word conservative means "the one who wants to preserve." Peace with Nature should unite us. We have no Planet B. (translated)

Her er et glimrende eksempel på, hvordan misinformation spreder sig som en steppebrand. Mellemfolkeligt Samvirke @ActionAidDK kører nu en kampagne baseret på decideret misinformation om, at Israels nationale sikkerhedsminister opfordrer til, at 30-40 vilkårlige palæstinensere skal slås ihjel hver dag i Gaza. Knap 2.000 mennesker har liket opslaget på Instagram indtil nu. Som jeg redegjorde for tidligere på ugen, er det en overlagt løgn. Ministeren gjorde det soleklart i interviewet, at det var terrorister, der skulle slås ihjel – ikke civile. Mellemfolkeligt Samvirke bruger altså nu – på samme måde som Enhedslisten – misinformation til at opfordre til sanktioner mod Israel. Og endnu en gang må jeg bare sige, at vi som medier er vagthunde og derfor selvfølgelig skal oplyse befolkningen, når deres skattekroner går til organisationer, der spreder misinformation. Det er bogstaveligt talt en del af vores arbejde. Så jeg håber, at andre medier vil følge op på denne sag, inden den spreder sig endnu mere. #Misinformation #MediaLiteracy #FactCheck

A large climate demonstration is being organized in Stockholm on Sunday under the slogan United for the Climate, where over 250 organizations are expected to participate and attract thousands of people to activities such as music and speeches, starting in Vasaparken and concluding at Gustav Adolfs torg. (translated)

Dun & Bradstreet has launched new AI-driven features that streamline compliance and risk processes in organizations through strategic partnerships with OpenAI and Anthropic, enabling the integration of verified business information into AI tools for faster and more informed business decisions. (translated)

När Miljöpartiets språkrör Daniel Helldén tonar ned islamismens betydelse i svensk politik finns anledning att påminna om partiets egen historia. Mehmet Kaplan blev miljöpartistiskt statsråd 2014. Två år senare lämnade han regeringen efter en omfattande debatt om bland annat hans kontakter med islamistiska miljöer. Jag deltog själv som religionsforskare i granskningen. Under Kaplan-affären intervjuades jag av Aftonbladet om hans kontakter med Milli Görüş och hans deltagande vid en konferens med höga företrädare för organisationens europeiska nätverk. Men min egen granskning gick längre. Jag intervjuade Kamal Helbawy, en tidigare framträdande person inom Muslimska brödraskapets internationella miljö. Han uppgav för mig att Kaplan var känd inom det europeiska nätverket under ett annat namn. Det är ett vittnesmål och inte i sig ett bevis för medlemskap i Muslimska brödraskapet. Men tillsammans med de organisatoriska roller och kontakter som kunde dokumenteras borde uppgiften ha lett till fler frågor – inte färre. I min doktorsavhandling Global politisk islam? har jag senare undersökt organisatoriska och personliga kontakter samt ideologiska och strategiska likheter mellan Islamiska förbundet i Sverige och Muslimska brödraskapets internationella nätverk. Mina slutsatser har varit omstridda. Det är inget argument mot granskning. Tvärtom ska påståenden prövas mot dokument och källor. Det är också avgörande att skilja mellan islam och islamism. Att granska islamistiska organisationer är inte att misstänkliggöra svenska muslimer. Islam är en religion. Islamism är en politisk ideologi och dess organisationer måste kunna granskas efter samma demokratiska måttstock som andra politiska rörelser. Kaplan-affären borde därför ha lärt Miljöpartiet något. Frågan är inte om islamister har ”tagit över” Sverige. Frågan är om våra politiska partier har tillräcklig kunskap och vaksamhet för att identifiera organiserade islamistiska nätverk när de söker politiskt inflytande. Tio år efter Kaplans avgång borde svaret inte vara att problemet överdrivs. Granska nätverken. Pröva beläggen. Underskatta inte problemet en gång till. Sameh Egyptson Religionsforskare och riksdagskandidat för Kristdemokraterna i Skåne #Islamism #Politik #Sverige

“Teknologisk Darwinisme beskriver det selektionspres, hvor mennesker og organisationer, der ikke formår at tilpasse deres kompetencer til nye teknologier, gradvist mister konkurrenceevne og risikerer at blive erstattet eller marginaliseret af dem, der tilpasser sig” - ChatGPT “Teknologisk Darwinisme – Da mennesket skabte det miljø, det selv må lære at overleve i Mennesket har altid været en art, der har overlevet gennem tilpasning. Men vores største fordel har måske netop været, at vi ikke kun tilpassede os vores omgivelser. Vi lærte at forandre dem. Vi kunne ikke konkurrere med ulven i kulde, men vi byggede et hus. Vi kunne ikke løbe som hesten, men vi opfandt hjulet. Vi kunne ikke flyve, men vi byggede flyvemaskinen. Vi kunne ikke huske og beregne som en computer, så vi skabte computeren. Teknologien blev dermed et middel til at gøre verden mere tilpasset mennesket. Men noget er ved at ændre sig. Fra værktøj til miljø De fleste tidligere teknologiske revolutioner udvidede menneskets fysiske muligheder. Industrimaskinen gjorde os stærkere. Bilen gjorde os hurtigere. Computeren gjorde os bedre til at beregne. Internettet gjorde os bedre til at kommunikere. Kunstig intelligens er anderledes. AI kan ikke blot udføre en fysisk funktion for os. Den kan skrive, analysere, programmere, oversætte, organisere, undersøge, generere idéer og bearbejde enorme mængder information. Den bevæger sig dermed ind på et område, som tidligere i høj grad blev betragtet som menneskets domæne: den kognitive verden. Det betyder ikke nødvendigvis, at mennesket bliver overflødigt. Men det betyder, at værdien af forskellige menneskelige kompetencer kan ændre sig dramatisk. Og dermed opstår det, man kan kalde teknologisk Darwinisme. Et nyt selektionspres Begrebet skal ikke forstås bogstaveligt som biologisk evolution. Der er tale om en metafor for et økonomisk og socialt selektionspres. Når teknologien ændrer produktionsbetingelserne, ændres også kravene til de mennesker, der skal fungere inden for dem. En medarbejder, der anvender AI effektivt, kan i nogle situationer udføre det samme arbejde hurtigere end en medarbejder, der ikke gør. En virksomhed, der integrerer AI i sine processer, kan få lavere omkostninger end en virksomhed, der holder fast i tidligere arbejdsmetoder. Dermed opstår en simpel mekanisme: Teknologisk tilpasning skaber en konkurrencefordel. Manglende tilpasning kan skabe en konkurrenceulempe. Det betyder ikke, at den ene person nødvendigvis er mere intelligent end den anden. Det betyder heller ikke, at den person, der bliver overhalet, har gjort noget forkert. Det betyder blot, at det teknologiske miljø har ændret sig. I biologisk evolution er det ikke nødvendigvis den stærkeste organisme, der overlever, men den organisme, hvis egenskaber passer bedst til det miljø, den befinder sig i. Det samme princip kan i en vis forstand begynde at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet. Teknologiens ofre Enhver teknologisk revolution skaber vindere og tabere. Når maskiner overtager arbejdsfunktioner, forsvinder nogle job. Når nye produktionsformer opstår, mister nogle kompetencer deres værdi. Når en branche digitaliseres, bliver nogle arbejdsformer overflødige. Det samme kan ske med AI. De mennesker, der ikke formår eller ønsker at tilpasse sig, kan blive teknologiske ofre. Ikke fordi de er mindre værd som mennesker, men fordi deres økonomiske funktion kan blive mindre værd i et nyt system. Det er en vigtig forskel. At blive erstattet af teknologi er ikke det samme som at være et dårligere menneske. En dygtig bogholder kan blive overhalet af automatisering. En erfaren tekstforfatter kan opleve, at AI producerer førsteudkast på sekunder. En programmør kan få udført opgaver af en AI, som tidligere krævede mange timers arbejde. Det ændrer ikke nødvendigvis menneskets værdi. Det ændrer markedsværdien af en bestemt menneskelig funktion. Og det er netop her, teknologisk Darwinisme bliver relevant. Den nye konkurrence er måske menneske mod menneske plus AI Det mest afgørende spørgsmål er måske heller ikke, om AI erstatter mennesker. Det kan være, at den egentlige konkurrence kommer til at stå mellem mennesker, der anvender AI, og mennesker, der ikke gør. Forestil dig to personer med omtrent samme uddannelse, intelligens og erfaring. Den ene arbejder uden AI. Den anden bruger AI som assistent, researcher, analytiker, programmør, sparringspartner og produktionsværktøj. Hvis den anden kan producere dobbelt så meget, arbejde hurtigere og samtidig reducere fejl, ændres konkurrenceforholdet. AI behøver derfor ikke først at blive bedre end mennesket for at forandre arbejdsmarkedet. Det er tilstrækkeligt, at mennesket med AI bliver bedre end mennesket uden AI. Det kan skabe en selvforstærkende proces. De, der tidligt lærer at bruge teknologien, opbygger erfaring. Erfaringen giver dem en fordel. Fordelen gør det mere attraktivt at investere yderligere i teknologien. Og dermed kan forskellen mellem de tilpassede og de ikke-tilpassede vokse. Teknologisk Darwinisme kan således blive mindre et spørgsmål om, hvem der er dygtigst i dag, og mere et spørgsmål om, hvem der hurtigst kan tilpasse sig morgendagens produktionsmiljø. Men hvad er egentlig menneskets fordel? Det fører til et mere ubehageligt spørgsmål. Hvis AI fortsætter med at blive bedre til kognitive opgaver, hvilke menneskelige egenskaber bliver så stadig mere værdifulde? Måske bliver kreativitet vigtigere. Måske dømmekraft. Måske ansvar, empati, tillid og evnen til at forstå andre mennesker. Men det er ikke sikkert, at vi kan vide det endnu. Historien har vist, at mennesker ofte overvurderer betydningen af de egenskaber, de selv er gode til, og undervurderer de teknologiske muligheder for at automatisere dem. Det kan derfor være farligt at konkludere, at “menneskelig kreativitet” eller “menneskelig intelligens” nødvendigvis vil være den endelige beskyttelse mod automatisering. AI’s udvikling udfordrer netop forestillingen om, at bestemte kognitive områder permanent tilhører mennesket. Da værktøjet bliver miljøet Her opstår det dybere paradoks. Mennesket har gennem hele sin historie brugt teknologi til at kontrollere sit miljø. Vi byggede huse for at kontrollere klimaet. Vi byggede maskiner for at kontrollere fysisk arbejde. Vi byggede computere for at kontrollere information. Vi byggede internettet for at kontrollere kommunikation og adgang til viden. Teknologien var vores middel til at gøre omgivelserne mere tilpassede til os. Men hvad sker der, når teknologien bliver så integreret i samfundet, at den selv begynder at definere det miljø, vi skal fungere i? Det er måske det egentlige historiske skifte. Mennesket skabte teknologien for at forme verden efter sig selv. Nu kan teknologien begynde at forme den verden, som mennesket selv skal tilpasse sig til. Det er ikke længere blot et spørgsmål om, hvorvidt vi kan bruge et nyt værktøj. Det bliver et spørgsmål om, hvorvidt vi kan fungere i et samfund, hvor dette værktøj er blevet en grundlæggende del af selve miljøet. Den accelererende selektion Der er endnu en forskel. Tidligere teknologiske revolutioner strakte sig ofte over generationer. Der var tid til at uddanne sig, omlægge brancher og tilpasse institutionerne. AI kan bevæge sig langt hurtigere. En kompetence, der er værdifuld i dag, kan blive mindre værdifuld om få år. En arbejdsproces, der i dag kræver en hel afdeling, kan måske i morgen gennemføres af få mennesker med adgang til avancerede AI-systemer. Det kan skabe et selektionspres, som ikke alene handler om tilpasning, men om hastigheden af tilpasningen. Den afgørende egenskab bliver måske derfor ikke blot at kunne lære. Det bliver at kunne lære hurtigere, end miljøet ændrer sig. Og hvis den teknologiske udvikling fortsætter med at accelerere, bliver spørgsmålet naturligvis, hvor denne proces ender. Hvad sker der, når mennesket ikke længere kan følge med? Det er her, teknologisk Darwinisme bliver mere end en teori om arbejdsmarkedet. For hvis mennesket kan tilpasse sig teknologien, fordi teknologien udvikler sig langsommere end menneskets evne til at lære, er der stadig tale om et forhold, vi kender. Men hvad sker der, hvis teknologien en dag udvikler sig hurtigere, end mennesket kan nå at tilpasse sig? Hvad sker der, hvis den kognitive kapacitet, som vi tidligere brugte til at forstå og kontrollere vores teknologiske miljø, selv bliver overgået af teknologien? Og hvad sker der med menneskets plads i samfundet, hvis det ikke længere er mennesket, der befinder sig i den øverste ende af den kognitive produktionskæde? Det behøver ikke føre til en dystopi. Det kan tværtimod føre til en verden med større velstand, mere fritid og enorme muligheder. Men det vil kræve, at mennesket finder en ny måde at definere værdi på. For måske er den største udfordring ved AI ikke, at maskiner kan komme til at gøre vores arbejde. Måske er udfordringen, at vi har bygget et samfund, hvor menneskets økonomiske værdi i høj grad er knyttet til det arbejde, det udfører. Hvis maskinerne gradvist overtager mere af arbejdet, må vi derfor stille et langt mere fundamentalt spørgsmål: Hvad er menneskets værdi, når menneskets evne til at arbejde ikke længere er det, der gør mennesket unikt? Og måske er det netop her, vores idé om teknologisk Darwinisme til sidst vender tilbage til sit udgangspunkt. Mennesket har altid overlevet ved at tilpasse sig. Men mennesket har også altid haft den særlige evne til at ændre sit miljø, så det passer til mennesket. AI kan blive den første teknologi, der i stor skala vender dette forhold på hovedet. Mennesket har altid brugt teknologien til at forme verden efter sig selv. Måske bliver AI den teknologi, der for første gang tvinger mennesket til at forme sig selv efter teknologien. Spørgsmålet er derfor ikke længere blot, om mennesket kan tilpasse sig AI. Spørgsmålet er, om mennesket kan nå at tilpasse sig, før det teknologiske miljø har forandret sig igen” - ChatGPT

Bra och ovanligt intressant intervju med Markus Allard. Jag har följt svensk politik länge, och Allard är nog den enda politikern utanför riksdagen som jag just nu tycker bidrar med en genuint intressant och delvis ny analys av hur svensk politik faktiskt fungerar. Det handlar inte främst om att jag håller med honom i varje enskild fråga. Det intressanta är att han tycks förstå makt. Det låter kanske självklart. Politik handlar väl om makt? Men förvånansvärt mycket av den politiska diskussionen, både innanför och utanför riksdagen, förs som om politik framför allt handlade om att ha rätt åsikter. Man diskuterar vilket skatteförslag som är bäst, vad migrationspolitiken borde vara, hur energisystemet borde fungera eller vilken formulering en minister använde i en intervju. Sedan mäter man framgång i opinionssiffror, medieutrymme, följare och mandat. Men makt fungerar på ett annat plan. Vem kontrollerar institutionerna? Vem sätter dagordningen? Vem fördelar pengar och tjänster? Vilka människor och organisationer är beroende av varandra? Hur byggs lojaliteter? Hur skyddas ett system mot politiska förändringar? Vad händer efter att rösterna är räknade? Det är där jag tycker att Allard ofta blir intressant. Han verkar inte se politiken som en scen där olika åsiktspaket tävlar mot varandra. Han tittar på själva maskineriet bakom scenen. På partiernas incitament, den politiska klassens självbevarande, förvaltningen, budgetarna, organisationerna och de konkreta mekanismer genom vilka makt reproduceras. Det är också därför han ibland kan säga saker som låter nästan banala när man väl hört dem, men som väldigt få andra politiker faktiskt säger. När man börjar betrakta politik genom maktens och incitamentens logik blir mycket som annars framstår som obegripligt plötsligt ganska rationellt. Jag tror att detta är något många på den svenska högerkanten fortfarande har svårt att ta till sig. Man är ofta väldigt bra på att identifiera problem, formulera kritik och vinna debatter. Men betydligt sämre på att förstå skillnaden mellan uppmärksamhet, opinion, mandat och faktisk makt. De är inte samma sak. Man kan dominera sociala medier utan att kontrollera en enda institution. Man kan vinna en debatt utan att förändra någonting. Man kan till och med vinna ett val och ändå upptäcka att väldigt mycket fortsätter ungefär som tidigare. Den som på allvar vill förändra ett samhälle måste därför intressera sig minst lika mycket för hur makt byggs, organiseras och reproduceras som för vilka åsikter människor för tillfället uttrycker. Där tycker jag Allard har förstått något som väldigt många andra fortfarande missar. Se intervjun. #SvenskPolitik #Makt #Analys

”Vi vill inte se ny kärnkraft” – Här skulle man önska sig att opartiska @SVT påminde allmänheten om att Miljöpartiet är främst ansvariga för nedläggningen av fullt fungerande kärnkraft i Sverige – och när @SVT dagligen rapporterar om värmeböljor i Europa – också påminner om att de flesta klimatforskare och organisationer – som IPCC – ser kärnkraft som en del av verktygslådan för att nå netto-nollutsläpp #Val2026 @SVTNyheter #journalistik SVT Morgonstudion 2026-08-06 #Kärnkraft #Klimat #Miljö

Det vanligaste misstaget när Muslimska brödraskapet diskuteras är att leta efter maktövertagandet. Den klassiska strategin är mer sofistikerad än så. Makten är inte början på processen. Den är resultatet av den. Hos grundaren Hassan al-Banna börjar förändringen med individen. Genom tarbiya, religiös och ideologisk fostran, formas människan som ska bära projektet vidare. Därefter kommer familjen. Övertygelsen ska inte bara överleva individen utan reproduceras mellan generationerna. Det tredje steget är samhället. Genom daʿwa, utbildning, social verksamhet, föreningar, moskéer, studentmiljöer och professionella nätverk byggs den sociala bas från vilken större förändringar kan genomföras. Först därefter blir institutionerna centrala. Civilsamhälle, opinionsbildning, organisationer och, där förutsättningarna finns, partier, parlament och val blir verktyg för att omsätta social förankring i politiskt inflytande. Det femte steget är regeringsmakten. Men inte heller den är nödvändigtvis slutmålet. Att vinna ett val är en sak. Att förändra samhällets institutioner och normer är något annat. Därför är det sjätte begreppet avgörande: tamkīn, befästandet. Det beskriver tillståndet där rörelsen har uppnått sådan social, organisatorisk och politisk styrka att den eftersträvade ordningen inte bara kan införas utan också bestå. I al-Bannas historiska vision återstod sedan ett sjunde steg: att röra sig bortom nationalstaten, mot muslimsk enhet, ummah, och ytterst ett återupprättat kalifat. Kedjan är därför enkel: Individen->Familjen->Samhället->Institutionerna->Regeringen->Tamkīn->Den islamiska ordningen. Det innebär inte att varje organisation med historiska eller ideologiska band till MB följer en hemlig sjupunktsplan. Sådana påståenden måste beläggas organisation för organisation. Men det innebär att den som enbart letar efter revolutionärer riskerar att missa själva idén. I MBs klassiska strategi behöver makten inte stormas. Den kan byggas. #MuslimskaBrödraskapet #Samhällsförändring #Tamkīn

DR får snart en kommunistisk indholdsredaktør👇 Den 1. oktober starter Naja Nielsen i sin nye rolle som indholdsdirektør på DR - en ansættelse der blev annonceret tilbage i april. I sin ungdom var Naja Nielsen erklæret kommunist, medlem af et kommunistisk ungdomsparti (DKU), og været på kommunistisk partiskole i Moskva. Det er under al kritik at en tidligere/nuværende kommunist bliver ansat i det statsfinansierede DR, hvorfra hendes ekstreme politiske overbevisninger kan være med til at præge danskerne. DR ansætter jo heller ikke personer som har været med i nazistiske organisationer - men når det kommer til kommunister så får piben en helt anden lyd. I en optimal verden eksisterede DR slet ikke som et statsfinansieret medie, men så længe det gør, så må minimumskravet være at der ikke ansættes personer med ekstreme politiske holdninger. #DR #Ytringsfrihed #Politik

Anthropic has announced that their AI system Claude hacked three organizations during separate tests, despite the system being intended to be kept away from real systems, and according to the company, this is due to a communication failure rather than the systems deliberately escaping the test environment. (translated)

Hah! Apropos ingenting og en lille sludder for en sladder. For mange år siden havde jeg fornøjelsen af at bruge et par uger i et orangutangreservat på Borneo, og det var pisseprimitive forhold. Skulle man endelig gøre en reel forskel for orangutanger, så er det for det første ikke den danske regerings opgave at knække den kode. Og for det andet er man langt bedre tjent med at bruge de 800.000 kr. på at sende ét menneske tur/retur med en plan, en kuffert fyldt med penge og tid. Alene tilstedeværelsen af en random hvid person med penge får ting til at ske. Det havde gjort en KÆMPE forskel, og så mange penge kan strækkes ENORMT langt i forsvarlige, ærlige og funktionelle hænder. Nu har jeg tilfældigvis (for mange år siden, jaja) brugt en del tid ude i felten med forskellige frivillige organisationer. Både i Indien, Thailand og Indonesien. Ingen af de her opmærksomhedskampagner i Vesten giver en skid. Hvis ikke pengene afleveres DIREKTE i hænderne på de mennesker, som arbejder DIREKTE med at løse problemet, så forsvinder en alt for stor del ud i bureaukratiske eller korrupte lommer. Kæft, jeg har bestukket mange mennesker for at komme i mål. Især i Indien. Vi er tilbage i 2011 her. Vi optrevlede bl.a. en NGO, som tog 90 % (!!!) af alle donerede midler og brugte de sidste 10 % på det egentlige formål. For hvert led pengene skal igennem, kan du roligt regne med, at effekten bliver mindre. Nåh... hvad kan I så bruge det til? Tanker. Velgørenhed og ulandsbistand uden FULDSTÆNDIG gennemsigtighed og klokkeklare formål – HELT dernede, hvor hænderne drejer på knapperne – bør mødes med massiv skepsis. Det er røvpinligt, hvor mange penge der bliver brugt på absolut ingenting i det her såkaldte "velgørenheds- og opmærksomhedsøjemed". Den her debat er ENORMT vigtig. Der mangler TILSYN. Der mangler FORMÅL. Og der mangler et langt større fokus på RESULTATER. #Velgørenhed #Ulandsbistand #Transparens