Search

Eva Selsing wrote that men could also be jealous of each other's appearance and used Rasmus Stoklund as an example. According to her, he complained in a video about well-dressed, young right-wing men, whom he described as empty and lacking substance, claiming that they drank expensive drinks and tried to appear as if they had their lives together. Selsing called the behavior "intrasexual masculine competition" and wrote that Stoklund was thus portraying the young men as superficial in order to disparage attractive rivals. She pointed out that Stoklund himself was sitting in a suit and tie with neatly combed hair and believed that he was also trying to look like someone who had it all together. #Masculinitet #Konkurrence #Selvoptagethed (translated)

Nu skal også Stig Tøfting betale mere end 100 procent i skat. Den tidligere professionelle fodboldspiller er i dag kendt for at kommentere fodbold på Viaplay. Indtægten fra netop dét arbejde vil Skattestyrelsen beskatte med 110 procent: først som selskabsskat hos konsulenten, dernæst igen som løn. Sagen er grotesk. Det er mig en gåde, at Skattestyrelsen kæmper med næb og kløer for at fastholde en praksis, som eksperter vurderer strider mod både grundloven og menneskerettighederne. Og efter afgørelser som denne kan ingen selvstændig konsulent vide sig sikker. Det viser sagens fakta. Tøftings selskab fakturerer først, når arbejdet er udført. Ingen fast månedlig betaling. Intet opsigelsesvarsel. Han bestemmer selv, hvilke kampe han dækker, og melder på forhånd ud, hvornår han har tid. Han deltager ikke i redaktionsmøder. Han får ingen løn under sygdom. Viaplay skrev endda direkte til Skattestyrelsen og bekræftede, at parterne var enige om, at han ikke var ansat. Undervejs gav Skattestyrelsen ham ret i, at Viaplay ikke har instruktionsbeføjelse over ham. De bestemmer altså ikke, hvordan opgaverne løses. Netop instruktionsbeføjelsen er ellers normalt et af de vigtigste kriterier for Skattestyrelsen. I stedet vægtede Skattestyrelsen nogle andre kriterier: at selskabet stiller sin ejer til rådighed for en kundes kerneopgave, at der er en konkurrenceklausul, at samarbejdet løber over tid, og at Tøfting ikke selv medbringer udstyr. Er de kriterier opfyldt, skriver Skattestyrelsen i afgørelsen, vil det være ”meget sjældne tilfælde”, hvor den ikke vurderer, at der er tale om et lønmodtagerforhold. Tager man Skattestyrelsen på ordet, er titusindvis af enmandsvirksomheder hermed jaget vildt. IT-konsulenter, tolke, freelancejournalister, selvstændige projektledere, sygeplejersker med eget vikarfirma. Skattebetalerne opfordrer skatteminister @engelschmidt til at gribe ind og standse Skattestyrelsens urimelige praksis hurtigst muligt. Links til uddybende artikel om Tøftings sag og vejledning i, om du også kan blive ramt nedenfor 1/3 #skat #selvstændige #Danmark

Et enigt Folketing på tværs af partier går nu ud og giver Jakob Engel-Schmidt en næse, fordi han svarer flabet og arrogant til mig: »Uvildige eksperter var ude at kritisere, at ministeren havde indkaldt dagligvarebranchen til et møde, hvor de har siddet og snakket om priser. Kritikken går på, at det kan have karakter af karteldannelse og være et brud på konkurrencelovgivningen,« siger Mads Strange og fortsætter: »Hvis det er tilfældet, er det et meget alvorligt problem, som vi skylder at få ministerens svar på. Men han har i sine besvarelser ignoreret mine faktiske spørgsmål og har i stedet valgt at svare tilbage på en flabet og arrogant måde. Det, synes jeg, er respektløst over for Folketinget som institution.« »Jeg har ikke noget imod, at en minister går til den. Jeg elsker at debattere med vores skatteminister i forskellige fora. Men det her er ikke en debat. Det er parlamentariske spørgsmål, som Folketinget stiller for at passe sit arbejde og føre kontrol med regeringen. Spørgsmålene skal besvares fyldestgørende og under ministeransvarlighedsloven.« https://t.co/4oVuFgjpOJ #Folketinget #Politik #Debat

Kan Moderaterne beslutte sig? Tidligere på ugen var jeg i debat med Moderaternes gruppeformand om udviklingsbistanden. Han stod meget stejlt fast på, at det er helt ok, at man fx 📌har spildt 800.000 kr. af på en "rap-konkurrence" om biodiversitet og 📌brugt 900.000 kr. på aktivistisk undervisning til danske folkeskoleelever om "transkønnede i Indien". Penge, der jo ellers var tiltænkt udviklingsbistand, og som måske kunne have gjort mere gavn, hvis de var blevet brugt på mad eller medicin til verdens fattigste. Moderaterne mente, at jeg brød med et "armslængdeprincip" ved at tage det op. Men nu er Moderaternes undervisningsordfører så ude og proklamere, at de her initiativer er gået for langt, og at han vil have ministeren på banen. Oprigtigt nysgerrig, @MortenEG & @RLundNielsen: Hvad er jeres linje? Skal danskerne betale for de her ting eller ej? Og hvis jeg - ifølge @MortenEG - bryder med armslængdeprincippet, hvorfor gør Rasmus Lund så ikke, når han gentager min pointe om, at det er gået for langt? #udviklingsbistand #danskpolitik #Moderaterne

Moderaterne er virkelig kommet ud på et venstreorienteret sidespor. Tag fx den her sag. På det seneste har Berlingske og @oresundsbaron kunnet afsløre, hvad Lars Løkke spilder danskernes skattekroner på ifm. såkaldt "udviklingsbistand". 📌Fx har de spildt 2.200.000 skattekroner på en "barnevognsmarch" i danske gader. 📌De har fyret 800.000 kr. af på en "rap-konkurrence" om biodiversitet "set fra en orangutangs prisme". 📌Og de har klattet 900.000 kr. væk på at aktivistisk undervisning til danske folkeskoleelever om "transkønnede i Indien". Hvad det har at gøre med udviklingsbistand står hen i det uvisse. Og hvordan man kan retfærdiggøre overfor sig selv at tvinge danskere til at betale verdens højeste skatter for at betale for det her pjat og pjank, ved jeg heller ikke. Men her til morgen var jeg i debat på P1, hvor Moderaterne står fast på, at de arbejdende danskere skal punge ud for det her. Jeg påpegede, at pengene måske ville være bedre brugt på kernevelfærd i sundhedssektoren, bedre undervisning i folkeskolen eller bare skattelettelser. Men niks. Moderaterne insisterer på, at det her er vigtigt at bruge penge på. #udviklingsbistand #danskpolitik #skattekroner

“Teknologisk Darwinisme beskriver det selektionspres, hvor mennesker og organisationer, der ikke formår at tilpasse deres kompetencer til nye teknologier, gradvist mister konkurrenceevne og risikerer at blive erstattet eller marginaliseret af dem, der tilpasser sig” - ChatGPT “Teknologisk Darwinisme – Da mennesket skabte det miljø, det selv må lære at overleve i Mennesket har altid været en art, der har overlevet gennem tilpasning. Men vores største fordel har måske netop været, at vi ikke kun tilpassede os vores omgivelser. Vi lærte at forandre dem. Vi kunne ikke konkurrere med ulven i kulde, men vi byggede et hus. Vi kunne ikke løbe som hesten, men vi opfandt hjulet. Vi kunne ikke flyve, men vi byggede flyvemaskinen. Vi kunne ikke huske og beregne som en computer, så vi skabte computeren. Teknologien blev dermed et middel til at gøre verden mere tilpasset mennesket. Men noget er ved at ændre sig. Fra værktøj til miljø De fleste tidligere teknologiske revolutioner udvidede menneskets fysiske muligheder. Industrimaskinen gjorde os stærkere. Bilen gjorde os hurtigere. Computeren gjorde os bedre til at beregne. Internettet gjorde os bedre til at kommunikere. Kunstig intelligens er anderledes. AI kan ikke blot udføre en fysisk funktion for os. Den kan skrive, analysere, programmere, oversætte, organisere, undersøge, generere idéer og bearbejde enorme mængder information. Den bevæger sig dermed ind på et område, som tidligere i høj grad blev betragtet som menneskets domæne: den kognitive verden. Det betyder ikke nødvendigvis, at mennesket bliver overflødigt. Men det betyder, at værdien af forskellige menneskelige kompetencer kan ændre sig dramatisk. Og dermed opstår det, man kan kalde teknologisk Darwinisme. Et nyt selektionspres Begrebet skal ikke forstås bogstaveligt som biologisk evolution. Der er tale om en metafor for et økonomisk og socialt selektionspres. Når teknologien ændrer produktionsbetingelserne, ændres også kravene til de mennesker, der skal fungere inden for dem. En medarbejder, der anvender AI effektivt, kan i nogle situationer udføre det samme arbejde hurtigere end en medarbejder, der ikke gør. En virksomhed, der integrerer AI i sine processer, kan få lavere omkostninger end en virksomhed, der holder fast i tidligere arbejdsmetoder. Dermed opstår en simpel mekanisme: Teknologisk tilpasning skaber en konkurrencefordel. Manglende tilpasning kan skabe en konkurrenceulempe. Det betyder ikke, at den ene person nødvendigvis er mere intelligent end den anden. Det betyder heller ikke, at den person, der bliver overhalet, har gjort noget forkert. Det betyder blot, at det teknologiske miljø har ændret sig. I biologisk evolution er det ikke nødvendigvis den stærkeste organisme, der overlever, men den organisme, hvis egenskaber passer bedst til det miljø, den befinder sig i. Det samme princip kan i en vis forstand begynde at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet. Teknologiens ofre Enhver teknologisk revolution skaber vindere og tabere. Når maskiner overtager arbejdsfunktioner, forsvinder nogle job. Når nye produktionsformer opstår, mister nogle kompetencer deres værdi. Når en branche digitaliseres, bliver nogle arbejdsformer overflødige. Det samme kan ske med AI. De mennesker, der ikke formår eller ønsker at tilpasse sig, kan blive teknologiske ofre. Ikke fordi de er mindre værd som mennesker, men fordi deres økonomiske funktion kan blive mindre værd i et nyt system. Det er en vigtig forskel. At blive erstattet af teknologi er ikke det samme som at være et dårligere menneske. En dygtig bogholder kan blive overhalet af automatisering. En erfaren tekstforfatter kan opleve, at AI producerer førsteudkast på sekunder. En programmør kan få udført opgaver af en AI, som tidligere krævede mange timers arbejde. Det ændrer ikke nødvendigvis menneskets værdi. Det ændrer markedsværdien af en bestemt menneskelig funktion. Og det er netop her, teknologisk Darwinisme bliver relevant. Den nye konkurrence er måske menneske mod menneske plus AI Det mest afgørende spørgsmål er måske heller ikke, om AI erstatter mennesker. Det kan være, at den egentlige konkurrence kommer til at stå mellem mennesker, der anvender AI, og mennesker, der ikke gør. Forestil dig to personer med omtrent samme uddannelse, intelligens og erfaring. Den ene arbejder uden AI. Den anden bruger AI som assistent, researcher, analytiker, programmør, sparringspartner og produktionsværktøj. Hvis den anden kan producere dobbelt så meget, arbejde hurtigere og samtidig reducere fejl, ændres konkurrenceforholdet. AI behøver derfor ikke først at blive bedre end mennesket for at forandre arbejdsmarkedet. Det er tilstrækkeligt, at mennesket med AI bliver bedre end mennesket uden AI. Det kan skabe en selvforstærkende proces. De, der tidligt lærer at bruge teknologien, opbygger erfaring. Erfaringen giver dem en fordel. Fordelen gør det mere attraktivt at investere yderligere i teknologien. Og dermed kan forskellen mellem de tilpassede og de ikke-tilpassede vokse. Teknologisk Darwinisme kan således blive mindre et spørgsmål om, hvem der er dygtigst i dag, og mere et spørgsmål om, hvem der hurtigst kan tilpasse sig morgendagens produktionsmiljø. Men hvad er egentlig menneskets fordel? Det fører til et mere ubehageligt spørgsmål. Hvis AI fortsætter med at blive bedre til kognitive opgaver, hvilke menneskelige egenskaber bliver så stadig mere værdifulde? Måske bliver kreativitet vigtigere. Måske dømmekraft. Måske ansvar, empati, tillid og evnen til at forstå andre mennesker. Men det er ikke sikkert, at vi kan vide det endnu. Historien har vist, at mennesker ofte overvurderer betydningen af de egenskaber, de selv er gode til, og undervurderer de teknologiske muligheder for at automatisere dem. Det kan derfor være farligt at konkludere, at “menneskelig kreativitet” eller “menneskelig intelligens” nødvendigvis vil være den endelige beskyttelse mod automatisering. AI’s udvikling udfordrer netop forestillingen om, at bestemte kognitive områder permanent tilhører mennesket. Da værktøjet bliver miljøet Her opstår det dybere paradoks. Mennesket har gennem hele sin historie brugt teknologi til at kontrollere sit miljø. Vi byggede huse for at kontrollere klimaet. Vi byggede maskiner for at kontrollere fysisk arbejde. Vi byggede computere for at kontrollere information. Vi byggede internettet for at kontrollere kommunikation og adgang til viden. Teknologien var vores middel til at gøre omgivelserne mere tilpassede til os. Men hvad sker der, når teknologien bliver så integreret i samfundet, at den selv begynder at definere det miljø, vi skal fungere i? Det er måske det egentlige historiske skifte. Mennesket skabte teknologien for at forme verden efter sig selv. Nu kan teknologien begynde at forme den verden, som mennesket selv skal tilpasse sig til. Det er ikke længere blot et spørgsmål om, hvorvidt vi kan bruge et nyt værktøj. Det bliver et spørgsmål om, hvorvidt vi kan fungere i et samfund, hvor dette værktøj er blevet en grundlæggende del af selve miljøet. Den accelererende selektion Der er endnu en forskel. Tidligere teknologiske revolutioner strakte sig ofte over generationer. Der var tid til at uddanne sig, omlægge brancher og tilpasse institutionerne. AI kan bevæge sig langt hurtigere. En kompetence, der er værdifuld i dag, kan blive mindre værdifuld om få år. En arbejdsproces, der i dag kræver en hel afdeling, kan måske i morgen gennemføres af få mennesker med adgang til avancerede AI-systemer. Det kan skabe et selektionspres, som ikke alene handler om tilpasning, men om hastigheden af tilpasningen. Den afgørende egenskab bliver måske derfor ikke blot at kunne lære. Det bliver at kunne lære hurtigere, end miljøet ændrer sig. Og hvis den teknologiske udvikling fortsætter med at accelerere, bliver spørgsmålet naturligvis, hvor denne proces ender. Hvad sker der, når mennesket ikke længere kan følge med? Det er her, teknologisk Darwinisme bliver mere end en teori om arbejdsmarkedet. For hvis mennesket kan tilpasse sig teknologien, fordi teknologien udvikler sig langsommere end menneskets evne til at lære, er der stadig tale om et forhold, vi kender. Men hvad sker der, hvis teknologien en dag udvikler sig hurtigere, end mennesket kan nå at tilpasse sig? Hvad sker der, hvis den kognitive kapacitet, som vi tidligere brugte til at forstå og kontrollere vores teknologiske miljø, selv bliver overgået af teknologien? Og hvad sker der med menneskets plads i samfundet, hvis det ikke længere er mennesket, der befinder sig i den øverste ende af den kognitive produktionskæde? Det behøver ikke føre til en dystopi. Det kan tværtimod føre til en verden med større velstand, mere fritid og enorme muligheder. Men det vil kræve, at mennesket finder en ny måde at definere værdi på. For måske er den største udfordring ved AI ikke, at maskiner kan komme til at gøre vores arbejde. Måske er udfordringen, at vi har bygget et samfund, hvor menneskets økonomiske værdi i høj grad er knyttet til det arbejde, det udfører. Hvis maskinerne gradvist overtager mere af arbejdet, må vi derfor stille et langt mere fundamentalt spørgsmål: Hvad er menneskets værdi, når menneskets evne til at arbejde ikke længere er det, der gør mennesket unikt? Og måske er det netop her, vores idé om teknologisk Darwinisme til sidst vender tilbage til sit udgangspunkt. Mennesket har altid overlevet ved at tilpasse sig. Men mennesket har også altid haft den særlige evne til at ændre sit miljø, så det passer til mennesket. AI kan blive den første teknologi, der i stor skala vender dette forhold på hovedet. Mennesket har altid brugt teknologien til at forme verden efter sig selv. Måske bliver AI den teknologi, der for første gang tvinger mennesket til at forme sig selv efter teknologien. Spørgsmålet er derfor ikke længere blot, om mennesket kan tilpasse sig AI. Spørgsmålet er, om mennesket kan nå at tilpasse sig, før det teknologiske miljø har forandret sig igen” - ChatGPT

Kun godt 6 pct. af danskerne stemte på Enhedslisten, men Rødkløverregeringen har alligevel ladet Pelle Dragsted og hans venstrepopulistiske flok diktere alle de dyreste elementer i regeringens politik. Det er meget opsigtsvækkende, når Lars Løkke Rasmussen - manden som har bestemt, at Danmark skal have denne regering med Enhedslisten som støtteparti - gik til valg på, at Enhedslisten netop ikke skulle bestemme over dansk politik. Lige nu diskuteres den 17 mia. kr. dyre momsbegunstigelse af fødevarer, som ingen kloge mennesker kan se nogen som helst mening i, men som Enhedslisten har krævet, at regeringen skal gennemføre. Ude i fremtiden venter også regeringens ambition om at bruge mindst 15 mia. kr. på at gøre al tandlægebehandling gratis. Og en anden regeringsambition om at bruge 2 mia. kr. på at gøre kollektiv transport enten gratis eller billigere for børn og unge. Også de to idéer er taget ud af Enhedslistens valgprogram - de var ikke at finde blandt de fire regeringspartiers valgløfter. Så nu er vi på 17 mia. kr. + mindst 15 mia. kr. + 2 mia. kr., i alt mindst 34 mia. kr. i regeringens økonomiske politik, som Løkke og resten af regeringen har lovet Enhedslisten at bruge, fordi Enhedslisten til gengæld vil gøre Lars Løkke Rasmussen til udenrigsminister igen. Over for det står, at Moderaterne kunne have peget på og skaffet flertal for en fornuftig og reformvillig blå regering, som i stedet ville bruge pengene på især at lette skat på indkomst, elafgift og skat på investeringer i danske virksomheder samt ville have fokus på mere frit valg i velfærden og mere konkurrence om produktionen af velfærdsservice herunder mere inddragelse af familie og civilsamfund. Her kunne Lars Løkke bare ikke blive minister selv, og det var vigtigere for ham end den politik, som en blå regering kan føre sammenlignet med en rød regering på Enhedslistens nåde. Og sådan gik det til, at Lars Løkke gjorde Enhedslisten til Danmarks mest magtfulde parti i den økonomiske politik. Skammeligt. #Danmark #Politik #Økonomi

Hvor mange alarmklokker skal ringe, før regeringen dropper deres momshelvede? 17.400.000.000 kroner om året. Så meget kommer regeringens momseksperiment at koste statskassen. Det fremgår af skatte- og vækstministerens eget svar til Folketinget. Det er det dyreste forslag i hele regeringsgrundlaget - dyrere end selskabsskattelettelsen, gratis tandlæge til udsatte og gratis bus, tog og metro til unge. Tilsammen. For de penge kunne man finansiere Liberal Alliances forslag om at gøre de første 5.000 kroner, man tjener hver måned, skattefrie. For vi vil naturligvis give danskerne en skattelettelse i bunden, som kan mærkes på lønsedlen, i stedet for at håbe på, at en momslettelse finder vej gennem producenter, grossister og supermarkeder - hvilket en stort set enig økonomstand advarer mod. Det burde være overflødigt at forklare, hvorfor det er bedre end at skabe et momssystem, hvor staten først skal finde ud af, om hundemad er mad, om ketchup er momsfrit, fordi der er tomat i, eller om pommes frites er en grøntsag. Oveni kommer bureaukratiet. Dansk Industri har vurderet, at differentieret moms kan koste virksomhederne op mod 4 mia. kr. om året i ekstra administration og kontrol, afhængigt af model. Og det bliver endnu mere tragikomisk. For ministeren har nu ladet forstå, at restauranterne ikke bliver momsfritaget. Hvis regeringen fastholder den afgrænsning, kan tomaten i Netto altså blive momsfri, mens tomatskiven i burgeren på en restaurant fortsat pålægges moms. Kuk-kuk. Den slags bureaukrati har andre lande rigelig dårlige erfaringer med. I Storbritannien kan en kold takeaway-sandwich være momsfri, mens den som udgangspunkt bliver fuldt momspligtig, hvis den bliver ristet og solgt varm. Spiser man den på stedet, er den også momspligtig. Og i Tyskland opgav man fra 1. januar i år netop den skelnen mellem mad, der spises på restauranten, og mad, der tages med hjem eller leveres. Ikke af ideologiske grunde, men fordi grænsedragningen i praksis skabte bureaukrati og konkurrenceforvridning. Tyskerne har med andre ord lige skrottet præcis den afgrænsning, regeringen nu er ved at indføre i Danmark. Og ikke nok med at en stort set enig økonomstand advarer mod regeringens diffentierede moms, selv socialdemokratiske økonomiske nestor, Mogens Lykketoft, har nu også kraftigt kritiserer regeringens forslag. Så drop nu bare det momscirkus. Sæt skatten ned på arbejde, og lad danskerne beholde deres egne penge. Vi kan godt. #Danmark #Skat #Økonomi

Danida har givet 800.000 kr. til at arrangere en rap-konkurrence blandt 6. klasses folkeskoleelever på Sjælland. I rap-konkurrencen skulle der rappes om orangutanger fra den indonesiske ø Borneo, og vindersangen ville blive indspillet. Videoen af vindersangen med titlen "Rejs dig op" er vedhæftet. #RapKonkurrence #BørnOGUnge #Miljøbevidsthed

Jeg elsker fodboldkampe med had i. Semifinaler som denne, hvor man kan mærke at spillerne vil have modstanderne ned med nakken for enhver pris. Jeg synes generelt, at fodboldspillere er blevet for gode venner på tværs af klubber og lande. Dejligt med lidt dårlig stemning. #fodbold #konkurrence #semifinaler

EUs totale svigt er komplet. Ingen er i tvivl om, at EU i de seneste år er faldet faretruende langt bagud på konkurrencevne, teknologi og innovationsgrad. Det har stillet os i en skrøbelig og udsat geopolitisk situation. Hidtil har vi kunne retfærdiggøre dette med argumenter som: “Jamen EU fokusere på andre og vigtigere ting: Demokrati, borgernes rettigheder og beskyttelse af privatlivet” Men nu er det argument smulret. I sidste uge indførte EU den berygtede og højt kritiserede masseovervågningslov Chatkontrol 1. Det skete via lyssky og anti-demokratiske metoder. Loven er kritiseret fra begge fløje og er ofte sammenlignet med love man ser i autokratier. 🚨Et EU, der håner sit oprindelige ideal🚨 Vi står altså nu tilbage med et EU, der har kvalt vores konkurrenceevne med reguleringer, og som samtidig via dybt anti-demokratiske metoder indfører store indgreb i vores privatliv. Det vi er vidne til at er så groft og hyklerisk, at det er svært at finde ord for. Vi snakker fx stolt om GDPR-loven. Loven, der forsvarer vores privatliv mod big tech. Men chatkontrol-loven presser nu selv samme big tech til bogstavelig talt at scanne vores privatbeskeder. Ingenting kan mere retfærdiggøre den udvikling vi ser. Jeg har i stort set hele mit liv været fortaler for EU. Tanken om et stærkt og samlet EU har altid været tiltalende. Men i de seneste år har EU bevæget sig i en mørk retning. Jeg er dybt bekymret for den glidebane, EU nu står på. #EU #Demokrati #Privatliv

Sommerferien øger risikoen for digitale svindelnumre, da svindlere udnytter folks lavere parader og sender falske beskeder om pengeproblemer, konkurrencer eller nødsituationer, hvilket gør det vigtigt at være ekstra forsigtig med deling af personlige oplysninger og at tage sig tid til at tjekke henvendelser grundigt. #svindel #sommerferie #digitaltryghed

Østjyllands Politi advarer om, at svindlere udnytter sommerferietidens øgede digitale aktivitet ved at sende falske beskeder om pengebehov, konkurrencer og bankproblemer, og de opfordrer til at være på vagt og tage sig tid til at tjekke henvendelser, før man reagerer. #svindel #digitaltryghed #sommerferie

Østjyllands Politi advarer om, at digitale svindlere udnytter sommerferieperioden til at narre folk med falske beskeder om penge, pakker og konkurrencer, og anbefaler, at man altid er skeptisk og kontakter relevante myndigheder for at bekræfte henvendelser. #Svindel #DigitalSikkerhed #Sommerferie

"Det er et ulovligt kartel og kan give fængselsstraf". Sådan lyder det fra en lektor i konkurrenceret om Jakob @engelschmidt s differentierede moms. Skatteministeren har nemlig beordret detailbranchen ind til et møde, hvor de har siddet og aftalt deres priser. Problemet er bare, at dét er ulovligt. Så hvad foregår der? Jeg tror, det handler om, at ministeren udmærket godt selv ved, at den differentierede moms ikke vil virke. Så sent som i januar argumenterede han endda selv imod det, og den økonomiske overvismand har udtalt, at det "sprænger skalaen for dårlig politik". Men Skatteministeren insisterer alligevel på at indføre det. Og når eksperimentet så ender med at mislykkes - og danskerne ikke får billigere forbrugerpriser - kan han pege fingre af branchen, lade dem tage skylden og slippe for selv at stå på mål for fiaskoen. Tænk, at man med åbne øjne er villig til at brænde så mange milliarder skattekroner af, når man godt selv ved, at det bare er symbolpolitik, der ikke giver danskerne en bedre hverdag? I Liberal Alliance kommer vi til at forfølge den her sag. #politik #økonomi #forbrugerret

Det er respektløst, når Lars Løkke Rasmussen endnu en gang åbner for at afskaffe retsforbeholdet. For ti år siden sagde danskerne nej. Et klart nej. Alligevel bliver vi igen mødt af politikere, der tilsyneladende ikke forstår betydningen af et demokratisk svar, hvis de ikke bryder sig om resultatet. For nylig foreslog Moderaterne også, at danskerne skulle stemme om euroen igen. Hvor mange gange skal man sige nej, før et nej gælder? Jeg mindes ikke, at vi nogensinde er blevet spurgt igen, når danskerne har sagt ja til mere EU. Det kunne ellers være relevant nok. Erfaringen viser, at vi gang på gang har købt katten i sækken, når magt er blevet flyttet fra Danmark til Bruxelles. Retsforbeholdet handler ikke om teknik. Det handler om, hvem der skal bestemme. Udlændingepolitikken er en af de mest afgørende politiske spørgsmål overhovedet, og beslutningerne skal naturligvis træffes af danskerne selv – ikke af embedsmænd og politikere i Bruxelles. Samtidig rejser det et større spørgsmål om EU’s udvikling. I årtier har EU lovet velstand, vækst og styrke. Resultatet er et Europa, der sakker stadig længere bagud økonomisk. Mens USA og store dele af Asien har accelereret, har EU gjort regulering, bureaukrati og centralisering til sine vigtigste vækstområder. Vi ser konsekvenserne overalt: faldende konkurrenceevne, svag innovation, stigende gæld og en økonomi, der ikke længere kan følge med verdens mest dynamiske lande. Europa risikerer at ende som et frilandsmuseum for velhavende amerikanske og kinesiske turister, mens vækst, teknologi og investeringer flytter andre steder hen. Derfor er det afgørende, at danskerne fortsat har det sidste ord. Det har været en styrke ved vores grundlov, at suverænitet kun kan afgives med folkets accept. Men den regel giver kun mening, hvis politikerne også respekterer et nej. #Demokrati #EU #Suverænitet

EU-Kommissionen har godkendt Arla Foods' fusion med det tyske DMK Group og det hollandske DOC, hvilket skaber Europas største andelsmejerikoncern, ejet af 12.000 landmænd og med en årlig omsætning på cirka 19 milliarder euro, mens fusionen ikke forventes at reducere konkurrencen inden for indkøb af mælk og mejeriprodukter. #ArlaFusion #Mejeriselskab #DMKGroup

EU-Kommissionen har godkendt Arla Foods' fusion med det tyske DMK Group og det hollandske DOC, hvilket skaber Europas største andelsmejerikoncern, ejet af 12.000 landmænd og med en årlig omsætning på cirka 19 milliarder euro, mens fusionen ikke forventes at reducere konkurrencen inden for indkøb af mælk og mejeriprodukter. #ArlaFusion #Mejeriselskab #DMKGroup