Search

The article deals with several important topics, including the difficult release of Nazi archival documents by the USA, the continuing slow court proceedings surrounding the Cum-Ex scandal, which represents the largest organized tax fraud in German history, and the professional struggle of lawyer Frauke Brosius-Gersdorf against misinformation and attacks from right-wing media. (translated)

Hamburg-Mitte: The Hamburg Cum-Ex affair surrounding the traditional bank MM Warburg is now going to court, as the Higher Regional Court of Cologne has allowed the case against the tax official Daniela P. for aiding and abetting tax evasion to proceed to the main hearing, marking the first time a state representative is being charged in the largest tax scandal in Germany. (translated)

Mine tanker om den igangværende situation med Baronens undersøgelse af ulandsbistanden og etablissementets og især venstrefløjens mærkværdige opførsel. For det første: det er pinligt klart for enhver, at kritikerne - uden én eneste undtagelse så vidt jeg har kunnet erfare - er gået direkte efter personen og 100% har ignoreret sagerne, der bringes op. Man skyder budbringeren og nægter at forholde sig til budskabet. Som indskudt bemærkning ville de antageligt også være gået direkte efter manden, hvis det var en navngiven person (jeg selv fx) der havde brugt tiden på at undersøge og formidle det vanvittige frås med vores skattepenge. Men... det er, må man forstå, et kæmpestort problem at en anonym tipper udpeger 100% offentligt tilgængelige dokumenter. Fordi tipperen er anonym, så er der ingen grund til at se på dokumentationen. Selvom dokumentationen i mange tilfælde stammer direkte fra Udenrigsministeriet. Dokumentationen er på magisk vis besudlet og urørlig, fordi budbringeren metaforisk lugter og er beskidt. Det mener disse mennesker, samtidig med at de åbenbart ikke har noget problem med at både DR og TV2 (og formoder jeg, samtlige andre medier) ikke alene har og reklamerer for muligheden for at fuldt anonyme *kilder* kan henvende sig under fuld anonymitet... de giver også direkte instrukser til, hvordan de anonyme kilder (whistleblowers) i hemmelighed og anonymt kan uploade hemmelige dokumenter fra deres arbejdsplads uden at afsløre sig selv. Derefter kan medierne løbe videre med deres historier, uden at det affærdiger nogen kritik fra etablissement og venstrefløj. Anonyme tips er tilmed så centrale i Danmark, at vi ligefrem har lovgivning der beskytter de anonyme tippere imod repressalier osv. Altså: ansatte kan anonymt uploade hemmeligt materiale til medierne og er beskyttet under lov fra arbejdspladsernes repressalier. Kort sagt: havde Baronen valgt at bruge *denne* ordning istedet, og havde han delt hemmelige dokumenter istedet for offentlige, så ville han have nydt mediernes og domstolenes ihærdige beskyttelse. Få det til at give mening. HVIS de her personer reelt mente at anonyme tips er så stort et problem, er her en kort liste over historier de logisk set også må mene aldrig skulle have været fremme - og dette er blot historier, som DR har rapporteret om! 1. Panana-papirerne. Det store læk om skattely kom fra en anonym person, og blev hæftigt rapporteret af både DR og Politiken. 2. CumEx skandalen, "Mændende der plyndrede Europa". Her har DR tilmed en maskeret anonym person på skærmen. 3. Operation Dunhammer, FE/NSA-spionskandalen hvor amerikanske NSA spionerede på danskere og andre europæere via de danske internetkabler. Her brugte DR hele 9 (!!) fuldt anonyme kilder. 4. Pandora-sagen, hvor DR, Berlingske og Politiken ikke havde noget problem med at rapportere på baggrund af lækkede dokumenter (og ledte til offentlige undersøgelser i adskillige EU-lande). 5. Musikbranche-sexisme; en række historier hvor DR rapporterede om grænseoverskridende adfærd og brugte mindst tre fuldstændig anonyme "vidner" som kilde. Så det er ret tydeligt at hverken etablissement eller venstrefløj har et reelt problem med anonyme kilder. De har et problem med DENNE anonyme kilde og det mål han har udset sig. Det næste mærkværdige er en gengående reaktion. Mange har sagt noget i retning af "generelt synes jeg ulandshjælp er en god ting" eller "men dette projekt var en god ting". Det er en meget besynderlig måde at ikke-forholde sig til sagen. Man siger grundlæggende: Min *generelle* holdning til X gør at man ikke behøver se på *detaljerne* i X - og/eller fordi X gjorde denne gode ting, må vi uden protest acceptere denne dårlige ting X også gjorde. Det her er blevet sagt af lægpersoner såvel som journalister (der jo formelt har som *job* at grave i detaljerne...) og undervisere (der jo formelt har som *job* at lære ANDRE hvordan man laver research...). Og det demonstrerer en villig blindhed; en kritikløs accept hvor man nægter at tage stilling til konkrete detaljer, fordi man overordnet set mener den ting der beskrives er god og rigtig. Hvor er deres professionelle stolthed blevet af? Og så er der den helt grelle kategori: protesterne fra selve de folk, der nyder godt af det her projektmageri og de mange, mange millioner der deles ud. Altså, selvfølgelig protesterer de. Det ville jeg nok også gøre, hvis mit job var under dokumenteret anklage for at være redundant og snyltende. Men det uforståelige er deres besynderlige forsøg på forsvar: Man påstår hårdnakket, at netop *denne* persons løn jo kommer fra "private fonde" (det er den mest brugte påstand). Underforstået altså, at: 1. Der er lufttætte skodder i organisationen mellem de midler organisationen dokumentérbart modtager direkte eller indirekte fra staten på den ene side, og lønninger på den anden side, og: 2. Personens stilling ville stadig eksistere uanset om organisationen fx kun havde 40% af sit nuværende budget på de "private fondes" nåde. Jeg tror ikke et sekund på bare én af de to påstande. Men det allerværste af alt det her er, at man helt åbenlyst bruger "Baronen er anonym!" som sin eneste undskyldning for slet ikke at forholde sig til dokumentationen, der i øvrigt er 100% offentlig og kunne være fundet af enhver journalist - hvis de gad gøre deres arbejde, istedet for at sidde på SoMe og copy-paste fra folk som Baronen, der gør deres arbejde for dem. Ikke EN ENESTE af dem har taget udfordringen og minutiøst gået igennem sagerne og forklaret i detaljer, hvorfor netop disse projekter er konstruktive og frugtbare. Man bruger ALLE tricks i bogen for at undgå det. Så ikke alene afslører Baronen dokumentationen for det vanvittige frås og bias der foregår i ulandsbistanden - han afslører på samme tid alle de personer, der nægter at forholde sig til essensen. Han afslører deres bias, deres villige blindhed, deres hykleri og i flere tilfælde deres direkte økonomiske interesse i, at fråsen fortsætter ufortrødent. Afsluttende konstatering: hvor f.... er højrefløjspartierne i det her? Er det bare en politisk enstemmigt vedtaget realitet, at ulandsbistanden ikke må påtales og absolut ikke må røres ved? Jeg har set TO politikere omtale afsløringerne. TO. Resten er stille som graven, på trods af at de har ferie fra Folketinget og burde have alverdens tid til netop at formulere politik. #ulandsbistand #politiskdebat #anonymtipp

Tenhle pojebanec tvrdí, že je špatnou zprávou pro občany ČR, že on neplní svůj volební program, tj. usilovat o vyrovnaný státní rozpočet. Kdo tyhle vemena volil, tak musí čumět s otevřenou hubou, jak ho podvedli. Přímo veřejně bojují za větší dluhy pod taktovkou Agrofertu. https://t.co/AsUhU93Sow #politika #ČR #volby

Le siège de la Deutsche Bank à Francfort est perquisitionné dans le cadre d'une enquête sur le scandale fiscal cum-ex, où des investisseurs ont été accusés d'obtenir des remboursements d'impôts illégaux sur les dividendes, impliquant des opérations de la filiale Postbank datant de 2008 à 2010, mais la banque se déclare comme simple tierce partie dans cette affaire. #DeutscheBank #FraudeFiscale #CumEx

Le siège de la Deutsche Bank à Francfort est perquisitionné en lien avec l'affaire des transactions frauduleuses cum-ex, une opération qui a permis d'obtenir illégalement des remboursements d'impôt sur les dividendes, tandis que la banque se décrit comme une tierce partie fournissant des informations pour l'enquête. #DeutscheBank #CumEx #FraudeFiscale

Außer bei den Linken (die Partei existiert in meiner Region praktisch nicht) habe ich in allen Wählergruppen Freunde & Bekannte. Selbst unter linkseingestellten Grünen & SPD Anhängern ist es mittlerweile weit verbreitete Meinung, dass Deutschland beim Thema Migration & Bürgergeld ein massives Problem hat. Umso unverständlicher, dass eine Union / SPD Regierung diesen Punkt nicht endlich abräumt. Wer nicht arbeitet, hat mehr Geld zur Verfügung als jemand, der Vollzeit arbeitet. Ausländer, die noch nie in Deutschland gearbeitet haben, erhalten volle Sozialleistungen. Das ist nicht CumEx. Man braucht keine ökonomische Bildung um zu verstehen, dass das ein Problem ist. Selbst Oma Erna in der Gartenlaube regt sich darüber auf. Es ist rational nicht zu erklären, dass unsere führenden Parteien diesen Punkt ungelöst liegen lassen und lieber vorziehen in Umfragen stetig weiter abzurauschen. Vor allem die SPD als ehemalige Arbeiterpartei müsste eigentlich längst um ihr politisches Überleben kämpfen. Unverständlich. #Deutschland #Migration #Sozialpolitik

Pohledy jednotlivých účastníků summitu NATO Petr Pavel: Na letišti mě přivítali jako krále, setkal jsem se se všemi inteligentními lídry, kteří kladou důraz na bezpečnost Evropy. Rád jsem pokecal a objal se se Zelenskym, jehož země se roky úspěšně brání ruské invazi. Snad to zbytek naší delegace nepohnojí. Macinka: Všichni si mysleli, že jsem obsluha, ale v nestřeženou chvíli jsem odchytil samotného Donalda Trumpa. Zná mě. Prohodili jsme mnoho slov. Jsme dobří přátelé. Trump: Lídři se mnou mluvili, ale čuměli na mě jako na někoho, s kým mluvit bohužel musí. Jediný, kdo ocenil moji velikost, byl nějaký malý pingl z Čečenska, který mi na zapískání přinesl tác jednohubek. #NATO #Bezpečnost #Evropa

O Alforge do Tempo: Reflexões nos Meus 70 Anos O tempo não pede licença. Entra-nos pela porta dentro, senta-se à mesa como um velho amigo, e quando damos por nós, ofereceu-nos mais uma página — mais um ano — no livro maravilhoso da nossa existência. Hoje, neste dia 7 de Julho, o meu coração transborda: celebro uma marca redonda e linda, setenta anos de vida! E olho, com um sorriso largo, para o alforge que carrego às costas. Que tesouro é este que fui juntando? Que riqueza é esta que trago comigo até aqui? Olho para trás e sinto uma gratidão imensa. Percebo, com a clareza serena que só os anos trazem, que a vida não aconteceu exactamente como planeei — e ainda bem! Aconteceu sempre da forma certa para me ensinar, fortalecer e fazer florescer. Na minha jornada houve pessoas que me desiludiram, projectos que não vingaram, portas que se fecharam. Mas aprendi, com o tempo, que gastar energia a lamentar ou a procurar culpados nunca resolveu nada — e que libertar-me disso foi um dos maiores presentes que me dei. Durante muito tempo confundi pressa com rumo. Deixei-me arrastar pela vertigem dos dias caóticos, pela ilusão de que estar sempre ocupado era estar vivo. Hoje sei, com o sorriso de quem finalmente entendeu: a verdadeira vida está nos momentos que criei, nas pessoas que amei, no céu que parei para contemplar. Aprendi a deixar de analisar tudo ao microscópio e a simplesmente viver. A maturidade que celebro hoje não é ter tido uma vida sem tropeços; é ter aprendido a dançar com eles, de coração leve. Compreendi que há situações para enfrentar, outras para aceitar com serenidade, e outras para simplesmente atravessar de cabeça erguida. E quanto mais cedo aprendemos isto, mais doce e mais leve a vida se torna! Essa mesma experiência ensinou-me que a felicidade não pode ficar refém do próximo cargo, do próximo salário, do próximo amor ou da próxima conquista. Se tivesse vivido assim, teria passado a vida à espera de um futuro perfeito que nunca chega. Ser feliz tornou-se a minha escolha de todos os dias — e que escolha maravilhosa! É encontrar motivos para agradecer mesmo quando as coisas não correm na perfeição; é celebrar as pequenas vitórias que tantos ignoram, e agradecer, de coração cheio, a saúde, a família, os amigos, o trabalho, as aprendizagens e, sobretudo, cada recomeço que a vida me presenteou. A verdade é que dificilmente tudo corre bem na vida de alguém — e não faz mal! Os mundos perfeitos só existem nas redes sociais. Na vida real, todos enfrentamos desafios que não aparecem nas fotografias. Por isso, hoje, quando a vida me apresenta uma conta que eu preferia não pagar, respiro fundo e pergunto, com curiosidade em vez de amargura: "O que é que isto me está a tentar ensinar?" A resposta nem sempre vem logo, mas quase sempre, com o tempo, descubro — e que alegria nessa descoberta! — que aquilo que parecia um castigo era, na verdade, uma oferta disfarçada de crescimento. O universo não entrega a conta na mesa errada, e as minhas maiores forças nasceram, com orgulho o digo, dos desafios que um dia gostaria de ter evitado. O diamante não brilha sem a fricção do polimento; o ouro não se depura sem o fogo. As provações por que passei não me azedaram a alma — temperaram-na, tornaram-na mais forte e mais luminosa. A Experiência foi o professor mais exigente que conheci, mas também o mais generoso: deu-me sempre os testes primeiro, para depois me presentear com as lições. Quando o desânimo tenta bater-me à porta, faço o exercício inverso, e é aí que encontro a minha alegria: em vez de sofrer pelo cume que ainda falta escalar, viro-me para trás e contemplo, radiante de orgulho, o longo caminho que já percorri. Espanta-me, com um sorriso, a nossa fragilidade humana. Como somos rápidos a perguntar "Porquê eu?" na hora da dor, e como esquecemos, tantas vezes, de fazer a mesma pergunta quando a vida nos abraça e prosperamos. Ao soprar estas setenta velas, com o coração a transbordar de alegria, o meu compromisso é claro e é feliz: quero abraçar o meu passado em paz absoluta, sem uma sombra de arrependimento. Quero viver o meu presente com a confiança de quem sabe quem é, e olhar para o amanhã sem um pingo de medo — só com entusiasmo. Escolho acreditar que não há orações sem resposta. O segredo está em manter a chama da fé acesa e desarmar o medo com um sorriso. Afinal, a vida nunca foi um problema para resolver; é, e sempre será, um mistério maravilhoso para se celebrar. E eu, com as minhas rugas felizes e as minhas certezas redimidas, digo-o de coração aberto: a vida é absolutamente maravilhosa, e vale a pena vivê-la com gratidão até ao fim. Parabéns a mim, por estes setenta anos de vida bem vivida! Que venham, de braços abertos, as lições e as bênçãos que ainda faltam.

Ministryně Elma Saiz oznámila stažení plánovaných škrtnutí v pomoci pro rodiny s dětmi trpícími závažnými nemocemi po tlaku rodin a jednáních s odbornými asociacemi, přičemž slíbila, že reforma nezpůsobí žádný typ škrtnutí a zohlední aktuální potřeby péče. #SeguridadSocial #CUME #AyudaFamilias

La propuesta de reforma de la ayuda CUME para cuidar a menores con enfermedades graves ha generado una fuerte indignación entre las familias, que consideran que las nuevas restricciones dificultarán el acceso a esta prestación esencial, mientras el Gobierno defiende que busca ofrecer mayor seguridad y protección. #CUME #Discapacidad #Familias

Máme akční hlavu státu, která skvělé reprezentuje a zároveň si umí aktivně užívat vlastní volno. Tečka. Tolik pro svět Pávkovců, kde prezident v podstatě nemá nárok existovat a mít koníčky, ale ideálně se válet zlitej na Hradě a čumět do popelníku. Díky bohu to už máme za sebou. https://t.co/DllJRKIwPw #politika #prezident #společnost