BETA nonprofit public democratic european moderated

Search

#Danskere
H
Sandfeen 12m

884 MILLIONER I BONUS I ATP – OG DU KAN IKKE SIGE NEJ Ifølge Jyllands-Posten kan en lille gruppe ansatte i ATP’s interne kapitalfond få op mod 884 millioner kroner gennem en ny bonusordning. Og du er tvunget til at bidrage. Det er helt utilstedeligt. Lad mig starte med at slå fast: jeg har intet imod, at velfungerende virksomheder udbetaler høje lønninger eller store bonusser. Dygtige medarbejdere må gerne tjene rigtig mange penge. Men kunderne skal ikke tvinges til at blive og betale. De skal være frie til at kunne forlade butikken og gå et andet sted hen med deres penge.  Det kan danskerne ikke i ATP. 5,6 millioner danskere er tvunget til at være kunder. De kan ikke tage deres pensionspenge og vælge en konkurrent, hvis de er utilfredse med afkastet, investeringerne eller millionbonusserne. Det skal der laves om på.  Det er tid til at bryde ATPs monopol og give danskerne frihed til selv at vælge, hvem der skal forvalte deres pensionspenge. Vil ATP betale enorme bonusser? Fint. Men så skal danskerne også have friheden til at sige: Nej tak. Jeg går et andet sted hen.

Jeg bliver mega harm over at Lars Løkke på TV efter et møde i Folketinget i dag - sige til os i befolkningen - at fordi Russerne skød en nødraket - eller hvad det var - efter en dansk militær helikopter, så havde man besluttet i dag at sende 1,8 milliard til Ukraine for at vise russerne at vi ikke lader os skræmme. Det sagde manden direkte. Altså: 1,8 mia skattekronner som en slags demonstration. Nu kan det kraftedme være nok ! Undskyld 'mit franske'. Vi har spyttet så mange kroner i det krigsprojekt i Ukraine at nu må andre komme til lommen. Og hvordan kan partier i Udenrigspolitisk nævn blive smide et så gigantisk beløb på bordet uden debat. Uden sagsbehandling i Folketinget. Uden at inddrage os der betaler disse vanvittige regninger. Man har brugt 80-85 mia på Ukraine + det man hæfter for som dansk andel af 90 milliarder € i EU tilskud (= ca. 12 mia yderligere). Og dertil alle mulige mystiske gaver der er bogført til nul. Er der ikke et eneste politisk parti i vort Folketing der spørger sig selv, om vi måske har betalt vor del af den regning. Og at vi af andre hensyn er kommet til et nyt punkt hvor alle dem der snakker - men ikke betaler - (f.eks. Frankrig) må komme til lommerne. Jeg bliver specielt harm fordi vi netop har været manipuleret af endnu et rædsomt Pressemøde med Frederiksen i Spejlsalen - med Heunicke med fine plancher og det hele - hvor vi skulle høre alverdens søforklaringer om hvad grunden er til at vores børn og unge mistrives i Skolen og bliver dummere og dummere. Mens dem der har forstand på det, ryster på hovedet over -vistnok var det kun 1 milliard - som man har givet i en slags bevilling til hele vort skole område. Og hvor dem der ved noget om det siger, at man er underfinansieret i skole systemet. Så mens jeg har fire børn i den skolesøgende alder der ikke får den bistand de skal fra fællesskabet, så har fællesskabets repræsentanter den frækhed, at ødsle 1,8milliarder væk på en eftermiddag fordi man skal give russerne en lærestreg. Det var også manipulation som alt andet fra denne rædsomme regering. Vi kan ikke tro på noget som helst der bliver sagt. Russerne er da piv ligeglade med at dumme danskere sender milliarder ned i det mest korrupte politiske regime vi har på dette kontinent. Situationen bliver misbrugt som en undskyldning for at fortsætte en dansk tilskudspolitik som er stadigt mere udfordret i andre Europæiske lande. Hele den Europæiske politiske alliance bag disse tosserier er væk og brudt sammen i løbet af 2027 når valg har ændret på det politiske grundlag i Frankrig og Polen. Og Mertz i Tyskland vel er smidt på porten af sit eget parti. Det kommer ikke til at holde Frederiksen & Rasmussen tilbage. For sker det, ligger hele deres politik i en politisk skraldespand. Derfor griber de ved enhver tænkelig lejlighed til at piske en stemning op i befolkningen. En militær helikopter fra Danmark der lægger sig på fotooptagelse over en russisk destroyer i Internationalt farvand ender pludselig med at være en eskalation uden sidestykke. Som dronerne der aldrig var der. Og invationen af Grønland der udeblev. Og en sabotage af Nordstream der blev udført af Ukrainske kommandostyrker med støtte fra MI5 og den franske efterretningstjeneste. Det bliver ved det her. Det bliver ikke kønt når vi om en håndfuld år skal nedsætte den Kommissionsdomstol der skal se på hvordan dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik blev administeret siden 2019, og de økonomiske konsekvenser det viste sig at få for holdbarehden af vort velfærdssamfund. #politik #Danmark #Ukraine

Danskerne er til grin for deres egne penge – og får et arrogant svar 🫤🙄 Pensionskassen ATP står med endnu en møgsag om nepotisme og groteske bonusser. Denne gang handler det om en slags intern kapitalfond, hvor en lille gruppe ansatte får del i en bonusordning på knap 890 millioner kroner (!!). Det har dygtige journalister på Finans gravet frem. Jeg er så træt af pensionsmonopolet ATP: De er elendige til at tjene penge, og de forgylder hinanden med enorme bonusser, som de tilmed prøver at skjule. I over tyve år har bonusordningen stået i regnskabet, men i 2025 fjernede ATP pludselig oplysningerne. Da kritikken haglede ned, puttede man tallene tilbage. Men man ændrede dog ordet “bonusmekanisme” til “aflønningsmekanisme”. Det lød åbenbart mere spiseligt. 🙄 I et andet eksempel afviste ATP, at der overhoved fandtes “kontante bonusordninger” for disse medarbejdere. Det viste sig at være juridisk ordkløveri: Bonusordningen fandtes, den blev bare ikke udbetalt kontant. Tænk at man kan svare så uærligt. De lyver os nærmest direkte op i ansigtet. Vi taler jo om et monopol, som vi alle er tvunget til at betale til. Vi kan ikke bare tage vores penge og gå. Det er virkelig uforskammet. Er ATP så gode til at tjene penge? Nej. De seneste ti år har ATP klaret sig dårligere end et bredt aktieindeks, der bare følger verdensmarkedet. 11,2 procent årligt i afkast mod ATP’s 10,3 procent. Man kan bruge andre benchmark og andre år som udgangspunkt, men der er ingen måde, hvorpå ATP's afkast i forhold til den gigantiske risiko, man tager, ser overbevisende ud. Og dårlige eller middelmådige afkast bliver over tid til milliarder i færre pensionskroner til danskerne. 📉 Har de ansatte brug for bonusser? Næppe. Ledelsen går ikke til sulteløn. Topchef Martin Præstegaard og investeringsdirektør Mikkel Svenstrup tjener henholdsvis 650.000 og 433.000 kroner - om måneden!! Præstegaard fik faktisk en årlig lønforhøjelse på 400.000 sidste år og Svenstrup fik 200.000 ekstra. Man bliver simpelthen så træt. Omkring 400.000 folkepensionister har kun ATP ud over folkepensionen, og de og alle andre danskere fortjener bedre. Vores surt opsparede penge skal ikke ædes op overbetalte spekulanttyper, der ikke engang er gode til deres job. Jeg vil kæmpe for en ATP-reform, som danskerne har fortjent: 1. Tryghed. Alle, der har opsparet og får udbetalt pension i dag, fortsætter som hidtil. 2. Opgør med monopolet. Vi skal have en obligatorisk pensionsopsparing, men danskerne skal kunne vælge ATP fra. 3. Riv ATP-loven itu. Drop interne kapitalfonde, bonusfest og alt mulige regler og puljer, som ingen kan gennemskue. ATP skal investere i billige indeksfonde og en lille portion obligationer. 4. Ny ledelse. Gentagne tillidsbrud og dårlige resultater bør koste jobbet. Lyt til det seneste afsnit af podcasten Børsen Brænder, hvor vi taler videre om ATP 🔥 Kh Magnus 🌹 #ATP #Pensionsreform #Danmark

Dansk Folkeparti indkalder nu folketinget til hastedebat. Bagruden er enkel: Dieselprisen har nået sit højeste niveau nogensinde, og benzinprisen er også banket voldsomt i vejret. Det rammer pendlere, børnefamilier, håndværkere, landmænd og alle andre danskere, der er afhængige af bilen. Regeringen har dumpet fuldstændigt i håndteringen af sagen. Mens priserne stiger, foretager regeringen sig ingenting og statskassen fortsætter med at score kassen på danskernes nødvendige transport. Det er en eklatant skandale! Dansk Folkeparti har i årevis foreslået, at Danmark følger vores nabolande og sænker afgifterne og momsen på benzin og diesel. Vi kan ikke bestemme verdensmarkedsprisen. Men vi kan beslutte, hvor hårdt prisstigningerne skal ramme den enkelte dansker. Derfor tager jeg nu initiativ til at samle opbakning blandt Folketingets partier til en hastedebat. Derefter vil vi hurtigst muligt genfremsætte vores forslag om at sænke afgifterne på benzin og diesel. For der findes en løsning. Det er ingen naturlov, at priserne skal være så svimlende høje. Det kræver blot en regering og et flertal i Folketinget, som vil sætte almindelige danskeres hverdag før statens afgiftsindtægter. Det kan lade sig gøre. Dansk Folkeparti er i arbejdstøjet. Vi er klar til at gøre noget ved det! #Benzinpriser #Dieselpriser #Hastedebat

Til Kashif Ahmad, medlem af Borgerrepræsentationen i København for Det Radikale Venstre. Du har på eget initiativ de seneste dage forsøgt at trække luft ud af debatten om Aisha-bogen. Både på dine egne platforme og i interviews med medier. I dag skulle du og jeg så have mødtes til en rolig og sober debat med hinanden. Men du fortrød og trak i land. Derfor tænker jeg, at jeg vil svare på din kritik her. 1. Du problematiserer, at jeg bruger ordet slave om Aishas liv. Svar: Men det gør hun selv. Sådan beskriver hun selv sin tilværelse de første mere end 20 år i Danmark. Og hvis man alligevel mener, at det er en overdrivelse, så synes jeg, man skal læse bogen. Det er jo ikke torturen, voldtægterne osv., der isoleret set udgør slavelivet. Det er den SAMLEDE tilværelse for Aisha og dynamikkerne i den tilværelse, der kan betegnes som sådan. Et liv, hvor ALLE vågne minutter er trælbundne. 2. Du siger, at det er akavet, at jeg taler om slaver på dansk jord her i 2026, når Danmark selv bidrog aktivt til slaveri frem til 1848. Svar: Jeg føler en stærkere solidaritet med slaver i nutiden end med slaver i fortiden. Min egen indstilling har altid været, at dér, hvor man som progressiv kan gøre den største konkrete forskel for konkrete menneskers liv lige nu, dér skal man bruge sine kræfter. 3. Du og andre insinuerer kraftigt, at jeg bruger Aishas historie til kampagne. Svar: Det er delvist rigtigt. Hvorfor? For hvis jeg ikke havde ført massiv kampagne for bogen, så havde hverken du, Kashif Ahmad, eller ufatteligt mange andre forholdt sig til bogen. Jeg vidste, at fordi Aisha er skjult af frygt for at blive dræbt, så skulle andre sælge hendes bog. Ellers ville den ikke blive solgt. Jeg er stolt af, at omkring 2 millioner danskere har set mine opslag om Aishas bog. For mig hænger aktivisme og politik en gang imellem sammen. Jo flere der læser Aishas bog, jo større et politisk pres kommer der på mig og mine kolleger for endnu mere handling. Jeg har gjort det før. I 2023 rejste jeg penge og arrangerede det praktiske sammen med andre frivillige, så vi kunne lave den største markering af Krystalnatten i anledning af 85-året for tragedien. I 2022 tog jeg sammen med andre initiativ, rejste penge og arrangerede alt det praktiske i forbindelse med den største Ukraine-demonstration i Danmark foran den russiske ambassade. Aktivisme og politik hænger sammen for mig. 4. Du og andre bliver ved med at sige, at det her er en enkelt historie, og at den bliver brugt til en generalisering. Svar: RED Safehouse, som arbejder med nogle af de mest truede ofre for æresrelateret voldskultur, siger selv, at de er i berøring med ca. 1.400 mennesker om året. Vi ved, at hundredvis af piger og kvinder er blevet sendt på genopdragelsesrejser de seneste år. Og så kender vi overrepræsentationen i statistikkerne. 5. Du og andre insinuerer, at det her er endnu et led i en eller anden kamp mod muslimer. Svar: Jeg ved udmærket godt, at vi har helt enormt mange gode borgere med muslimsk baggrund i det her land, som foragter Aishas gamle miljø lige så meget, som jeg gør. De skriver til mig. Og de skal IKKE bøde for denne historie. Det SKAL bare være muligt at føre en debat om, at det her slaveliv findes på dansk jord i 2026 – også selvom nogen siger, at de bliver kede af det. Jeg har selv bakket kraftigt op om de MeToo-bølger, der har skyllet ind over landet de sidste 10 år. Jeg ryddede selv op i en politisk ungdomsorganisation, da bølgen nåede dansk politik. Det er jeg stolt af. I min optik burde Aisha-bogen kunne skabe en ny MeToo-bølge. Men det kræver, at dem, der siger, at de selv er progressive, ikke opfører sig som de mest reaktionære i verden. For så svigter vi Aisha. God aften – og skriv nu ordentligt i kommentarsporet! Kh. Frederik @KashifAhmadDK #dkpol #dkmedier #dkpol #aktivisme #AishaBogen

Lars Løkke langer ud efter mig i dagens Berlingske. Efter flere uger med afsløringer af hvad udviklingsbistanden bliver spildt på, står han nemlig hårdnakket fast på, at der ikke er plads til forbedring. 📌Ifølge Løkke er det faktisk helt fint, at pengene fra udviklingsbistand bliver brugt på venstreorienteret aktivisme i danske gader - i stedet for mad eller medicin til verdens fattigste. 📌Ifølge Løkke er det helt okay, at vi bruger flere penge på udviklingsbistand end Danmarks politi, domstole, anklagemyndighed og kriminalforsorgen tilsammen. 📌Og ifølge Løkke er det faktisk i danskernes EGEN interesse, at vi klatter deres penge væk på det her - i stedet for at bruge dem på, ja, reel udviklingsbistand, bedre velfærd i Danmark eller skattelettelser. Det her er endnu en påmindelse om, at Moderaterne har pakket de blå valgløfter ned i en flyttekasse og er ved at finde sig permanent til rette i rød blok. Der mangler en grundlæggende respekt overfor de arbejdende danskeres penge. #Udviklingsbistand #Politik #Danmark

Danskere forstår ikke, at det var en klar favorit til en fremtidig præsident, der blev myrdet i USA. Han havde nok haft brug for ca 10 år mere, måske ikke engang, og så ville han blive ekstremt svær at besejre. De fleste danskere tror, at han var “racist”, religiøs og abortmodstander. Det fortæller de nøje udvalgte soundbites og klip, som medierne bragte, nemlig. Sådan! Case closed. Han var jo racist! 🤡😵‍💫 #USA #præsident #politik

Kære danskere, Inden I køber politikernes mange undskyldninger, bortforklaringer, og alle deres smarte nye handlingsplaner til folkeskolen, så kig godt på dette billede. Det er taget i dag på en dansk folkeskole i Aarhus, hvor en 6.klasse skal opholde sig. Kig rigtig godt på dem. De er ikke opstillet, AI eller andet. Men det læringsmiljø politikerne mener børn skal kunne trives i, og levere tilfredstillende resultater. Spørg dig selv, om du ville arbejde 6 timer om dagen der? Luften og lugten er lige så dårlig som billederne. Kig så på kommunens centraladministration, og de nye kontorbygninger mange steder. Det er ikke tilfældigt. Det er en politisk prioritering. Måske politikerne i kommunen og Folketinget og embedsfolkene skulle tvinges til at arbejde i disse lokaler hver dag i 2-3 mdr. Mon ikke så de ville vågne op!?! #dkpol #dkmedier #danskpolitik #folkeskolen #uddannelse

“Der kan ikke spares så meget som én eneste krone i den offentlige sektor!”. Eksempelvis er det lige blevet afsløret, at Danmark har betalt for at producere 100.000 specialdesignede papkrus med portrætter af mænd fra en landsby i Nicaragua på. Denne meget, meget vigtige velfærd bruger vi nemlig udviklingsbistand på. Og her kunne man måske foranlediges til at tro, at den slags går til mad, medicin eller modermælkserstatning. Men nej. Nogen har besluttet, at det er uhyre vigtig kernevelfærd at finansiere særlige designer-papkrus med nicaraguanske mænds ansigter på. Og husk på, at der i ramme alvor er bred opbakning til at tvinge danskerne til at betale verdens højeste skatter for så at klatte pengene væk på det her. Det er så grotesk respektløst overfor alle de arbejdende danskere og for de værdigt trængende, der faktisk har brug for hjælp. #velfærd #offentligsektor #udviklingsbistand

Hvad foregår der i Skatteministeriet? Den 68-årige sygeplejerske Rie er blevet tvunget til at betale 115 % i skat. Det er jo grotesk i sig selv. For selvfølgelig skal ingen danskere have smadret deres liv af at betale mere i skat, end de overhovedet har tjent. Men efter otte års tovtrækkeri i byretten fik Rie faktisk domstolenes ord for, at det var hende, der havde retten på sin side. Men Skatteministeriet ville ikke finde sig i, at de tabte sagen. Så selvom Rie troede, hun kunne få sit liv tilbage efter 8 års kamp - insisterer Skatteministeriet nu på at påbegynde en helt ny sag i landsretten. Det er ellers stik imod SKAT’s egne instrukser, som tilsiger, at de kun må anke, hvis sagen er principiel. Men det dummeste ved sagen er, at ministeren endda ér gået med til at få reglerne ændret! Problemet er bare, at skatteministeren påstår, at han ikke kan skride ind i Skatteministeriets retssag nye mod Rie. Så selvom reglerne kommer til at blive ændret inden årets udgang, skal sagen nu starte forfra i landsretten. Danskerne skal finansiere en retssag, som 3/3 dommere allerede har givet Rie medhold i. Og værst af alt kan Rie ikke få sit liv tilbage igen. Alt sammen fordi systemet insisterer på, at det er okay at ødelægge hendes liv ved at tvinge hende til at betale mere i skat, end hun overhovedet har tjent. Hvorfor accepterer man det her? #Skat #Retten #Danmark

Det er virkelig et problem, at danske skatteydere skal tvinges til at betale for, at venstreorienterede interesseorganisationer kan misbruge udviklingsbistanden. Eksempelvis er det lige blevet afsløret, at en feministisk organisation har fået 200.000 skattekroner fra udviklingsbistanden til aktivisme i Danmark. Her kunne man måske tro, at udviklingsbistand var tiltænkt mad, medicin eller modermælkserstatning til fattige i Afrika. Men i stedet har man spildt danskerens penge på aktivisme, som skulle gøre danske elevers holdning "mere feministisk". Hvorfor tror nogen politikere, at det er ok at bruge statslige midler på politisk opdragelse af befolkningen? Vi burde ikke finde os i at blive påtvunget at betale verdens højeste skatter for at finansiere venstreorienteret pjat, pjank og propaganda. Og de politikere, der mener, at det er i orden at spilde arbejdende danskeres penge på det her, burde skamme sig. #Danmark #udviklingsbistand #politik

Mads Strange: Ingen danskere har stemt ja til, at ulandsbistand skal gå til pjat, pjank og propaganda https://t.co/eCQ6cQiau8 #ulandsbistand #politik #Danmark

Skattevæsenet påtvinger Stig Tøfting en skattesats på 110 %. Siden sin karriere som professionel fodboldspiller på landsholdet har Stig Tøfting været selvstændig som bl.a. kommentator og foredragsholder. Men Skat mener åbenbart, at han reelt burde være lønmodtager. I stedet for så blot at beskatte ham som lønmodtager, bliver han nu tvunget til BÅDE at betale skat som lønmodtager OG som selvstændig. Derfor insisterer Skattestyrelsen på, at han skal betale flere penge i skat, end han overhovedet har tjent. Stig er i dag ude og udtale, at han aldrig har været udsat for noget, der er værre psykisk. For det ér sådan, Skattestyrelsen opfører sig i de her fuldstændig groteske sager. SKAT er fuldstændig ligeglade med, at de smadrer livet for uskyldige danskere, der intet har gjort forkert. Men når alt kommer til alt, er det her ultimativt et politisk ansvar. For når vi politikere i første omgang har lavet nogle rammer, der gør det muligt for SKAT's medarbejdere at opføre sig sådan her, så er det et politisk svigt. Det er fuldstændig uacceptabelt. Vi kommer til at forfølge den her sag, indtil der er ny lovgivning. For det er legitimt, at vi kan være uenige om, hvor høje skattesatserne skal være. Men vi burde simpelthen ikke kunne være uenige om, at ingen danskere skal have ødelagt deres liv, fordi de bliver tvunget til at betale mere i skat, end de har tjent. #Skat #Danmark #Politik

»I det store regnestykke er det jo småpenge«. Sådan lyder det fra Socialdemokratiets Thomas Skriver om de penge, der var øremærket til udviklingsbistand, men som er blevet spildt på bl.a.: 📌"normkritisk undervisning" om transkønnede i Indien 📌at uddanne danske folkeskoleelever at blive aktivister, der skal bekæmpe en angivelig "tøjkrise" 📌afholde "barnevognsmarcher" i Danmark Alt sammen penge, der kunne være gået til mad og medicin til verdens fattigste. Eller bedre kernevelfærd samt samt skattelettelser herhjemme i Danmark. Men Socialdemokratiet synes, at "det er helt på sin plads" at spilde dem på det her. Det er for skørt. Vi bruger flere penge på (såkaldt) udviklingsbistand end Danmarks politi, domstole samt retsvæsen og kriminalforsorgen TIL SAMMEN. Samtidig bliver danskerne tvunget til at betale verdens højeste skatter til det her pjat. Og regeringen er endda i gang med at hæve skatterne for alle de danskere, der tjener under 58.000 kr. om måneden. Tænk, at man kan være så virkelighedsfjern omkring andre menneskers penge. #Danmark #udviklingsbistand #velfærd

FC Midtjylland har solgt Valdemar Byskov til AZ Alkmaar. Danskeren har skrevet under på en femårig kontrakt – frem til sommeren 2031 – med hollænderne, som betaler 5,5 millioner euro, 41 millioner kroner, plus bonusser og videresalg for ham. https://t.co/738u3NpWme #Fodbold #Transfernyheder #FCMidtjylland

Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan det her kan ske i Danmark. Overvej lige den her grotesk vanvittige adfærd fra skattemyndighederne: Skattestyrelsen blev afsløret i, at have opkrævet fejlagtige millionbeløb fra uskyldige borgere, som var ofre for en forbrydelse. Borgerne var nemlig blevet udsat for identitetstyveri af kriminelle, som overførte store beløb i deres navn. Skattestyrelsen påstår så, at borgerne skal betale millionkrav til SKAT for de her beløb - selvom ofrene jo aldrig har haft noget med pengene at gøre. Og det ved SKAT endda udmærket godt! For ikke nok at ofrene for identitetstyveri selvfølgelig selv siger til SKAT, at de er ofre for en forbrydelse. Politiet underretter gudhjælpemig endda også SKAT om det. Men SKAT er bedøvende ligeglade. De insisterer på, at borgerne alligevel skal punge ud for penge, de aldrig har haft noget med at gøre. Hvordan kan man som medarbejder i SKAT opføre sig sådan? Men det bliver værre endnu. For SKAT påstår selvfølgelig, at de har loven på deres side. Men det er netop blevet afsløret som en løgn. Internt hos skattemyndighederne har man nemlig haft et fortroligt dokument, der i dag er blevet lækket. Det viser, at man i flere år har vidst, at det her var ulovligt, men at man bare ikke har gidet at gøre noget ved det. I mens har almindelige, lovlydige danskere så fået smadret deres liv af en milliongæld til skattevæsenet pba. penge, de aldrig har haft noget at gøre med. Hvordan kan man være det her bekendt i en retsstat? #Danmark #Identitetstyveri #Skattestyrelsen

Hvad skete der i Gentofte, da Mærsk døde? Uligheden raslede ned – men blev Gentoftes borgere stillet bedre? Nej, for Mærsk bidrog egenhændigt med svimlende 150 mio. i kommunalskat om året. Og nu skulle kommunen enten hæve kommunalskatten eller skære på udgifterne for at lukke det hul i kommunekassen, som landets rigeste mand havde bidraget med. Jeg savner en mere principiel debat om ulighed. For i dag er det primært populistisk misundelse, der dominerer debatten. Vi har slet og ret ikke nok fokus på, hvordan landets dygtigste og mest hårdtarbejdende bidrager uforholdsmæssigt meget til samfundet. Ikke kun gennem deres skat. Men via flid, gode idéer, nye produkter og flere arbejdspladser, som skaber værdi for os alle. De rigeste 1 % danskere betaler hele 10,8 % af alle skatter og afgifter. Det er 11 gange mere end gennemsnitsdanskeren. Men alligevel skal de straffes med fjollede særskatter. I jantelovens hjemland scorer man ikke sympatipoint på at turnere med den holdning. Men jeg synes, det er et vigtigt perspektiv. For sandheden er, at det her til lands groft sagt ikke længere kan betale sig at være en af dem, der bidrager mere end alle os andre. Måske vi skulle blive bedre til at være taknemmelige overfor de individer, der yder mere end gennemsnittet? #Ulighed #Skat #Gentofte

Martin Krasnik har en vaskeægte luksusholdning her. Hvis Danmark teoretisk set bliver ødelagt af globalisme, eller Europa bliver ramt af balkaniserede interne konflikter, så kan Martin Krasnik, eller hans efterkommere, teknisk set altid flygte til Israel og være majoritets-etnokultur dér i stedet, da hele formålet med Israel er at beskytte bl.a. hans identitet. Vi andre har altså ikke en plan B, udover at LARPe “danskere” i Solvang i Californien. Sverigestan er formentlig allerede tabt. Massivt hykleri. #globalisme #identitet #Danmark

Conrad Harder rykker til Strasbourg i et uventet skifte med masser af ghormeh sabzi. RB Leipzig-spilleren er blevet lokket til Ligue 1-klubben som førsteangriber på en lejeaftale for hele sæsonen. Danskeren tager til Frankrig i dag for at afslutte dealen. https://t.co/VCC6eIpBKg #fodbold #transfer #Ligue1

Mette Frederiksen kom i dag med et stjernegodt argument for at indføre differentieret moms. "Hvis mennesker kan flyve til månen, så kan vi for fanden da også lave differentieret moms." Der er bare ét problem. Det var ikke Folketinget, der sendte Saturn V mod Månen og landede mennesker deroppe. Det var NASA. Folketinget har til gengæld stået i spidsen for en lang række mere eller mindre skandaleramte it-projekter: EFI - inddrivelsessystemet, der kostede milliarder af skattekroner og til sidst måtte opgives. Ejendomsvurderingerne - et system, der stadig ikke fungerer efter hensigten, og hvor budgettet er sprunget i luften med over 5.000 procent. Amanda - Arbejdsformidlingens it-system, der blev synonym med offentligt it-kaos og endte med at koste langt mere end planlagt. Og til sidst blev helt droppet. POL-SAS - politiets store it-projekt, der efter mange års arbejde og hundredvis af millioner kroner blev droppet. Og listen kan blive meget, meget længere. Så nej. Det gode argument for at bruge 17,4 milliarder kroner på at rode vores enkle momssystem til med forskellige satser er stadig ikke fundet. Differentieret moms er en dyr, bureaukratisk og ineffektiv måde at give danskerne flere penge mellem hænderne på. Vi skal ikke have differentieret moms i Danmark. Hvis politikerne vil give danskerne flere penge mellem hænderne, findes der et væld af bedre - og langt enklere - løsninger. De kunne for eksempel bare sænke skatten på indkomst ved at hæve bundfradraget: https://t.co/zxTHrcGEOy Gør som 7.556 andre danskere. Bliv medlem af Skattebetalerne: https://t.co/uUoBqrmKcI #DifferentieretMoms #Danmark #Skattepolitik