Search

I morgen bliver EUs asyl- og migrationspagt desværre stemt igennem i Folketinget af et flertal (L 15). Pagten består af flere EU-forordninger. Det absolut vigtigste som I derude skal forstå om den nye asyl- og migrationspagt, er, at EU ikke vil stoppe indvandringen. Der er absolut ingen grund til at lade sig overbevise om, at noget, der kommer fra EU, som udgangspunkt vil gavne medlemslandene. Det betyder oftest mere bureaukrati, udgifter og magt til EU og Ursula von der Leyen, mens lande bliver reduceret til nationalforsamlinger. Og sådan er det også med denne nye migrationspagt. EU vil ikke stoppe indvandringen til Europa. EU vil bare styre, administrere og fordele byrden mellem medlemslandene. Og hvad betyder det så? Jo, indvandring fra den 3. verden skal fremover være et fælles europæisk ansvar, hvor alle lande tager deres andel af byrden og således bidrage til at løfte denne byrde. Enten kan et medlemsland bidrage med modtagelse af migranter eller betale en bøde på godt 20.000 euro pr. afvist migrant. Det kaldes åbenbart for "solidaritetsmekanismen". Jeg vil nærmere kalde det en fordelingsmekanisme eller en tvangsfordelingsmekanisme. Danmark er grundet vores retsforhold ikke omfattet af solidaritetsmekanismen og får derfor ikke omfordelt migranter af den grund. Men Danmarks “andel” vil så blot blive omfordelt til andre EU-lande, hvorefter de på sigt alligevel kan få adgang til Danmark. Men i tilfælde af en ny flygtningekrise som i 2015, hvor syrerne oversvømmede Europa og de danske motorveje, så gælder en særlig solidaritetsmekanisme i henhold til en af de nye forordninger kaldet ”kriseforordningen”. Det skyldes, at et flertal i Folketinget besluttede, at Danmark alligevel skulle indtræde i store dele af pagten på trods af vores retsforbehold, der netop skulle sikre det modsatte. Og i tilfælde af, at Danmark skulle have glemt retsforbeholdet, så minder samtlige forordninger i pagten om det. Med pagten bliver det også lettere for migranter at søge asyl i Danmark, hvis de i forvejen har familie her i landet. Asyl i Danmark vil fremover kunne søges i andet EU-land, hvis migranten har familie i Danmark. Det skyldes den nye ”screeningsmodel”, som også indebærer ret til juridisk rådgivning og sundhedstjek betalt af europæiske skatteydere. Og i den forbindelse kan jeg da ikke lade være med at blive bekymret over, hvor mange nye familiemedlemmer de migranter, der i forvejen er her, måske pludselig får. Det skriger til himlen. Kommer nogen medier til at dække det her? #dkpol #dkmedier #EU #migration #asyl

Mette Frederiksen kom i dag med et stjernegodt argument for at indføre differentieret moms. "Hvis mennesker kan flyve til månen, så kan vi for fanden da også lave differentieret moms." Der er bare ét problem. Det var ikke Folketinget, der sendte Saturn V mod Månen og landede mennesker deroppe. Det var NASA. Folketinget har til gengæld stået i spidsen for en lang række mere eller mindre skandaleramte it-projekter: EFI - inddrivelsessystemet, der kostede milliarder af skattekroner og til sidst måtte opgives. Ejendomsvurderingerne - et system, der stadig ikke fungerer efter hensigten, og hvor budgettet er sprunget i luften med over 5.000 procent. Amanda - Arbejdsformidlingens it-system, der blev synonym med offentligt it-kaos og endte med at koste langt mere end planlagt. Og til sidst blev helt droppet. POL-SAS - politiets store it-projekt, der efter mange års arbejde og hundredvis af millioner kroner blev droppet. Og listen kan blive meget, meget længere. Så nej. Det gode argument for at bruge 17,4 milliarder kroner på at rode vores enkle momssystem til med forskellige satser er stadig ikke fundet. Differentieret moms er en dyr, bureaukratisk og ineffektiv måde at give danskerne flere penge mellem hænderne på. Vi skal ikke have differentieret moms i Danmark. Hvis politikerne vil give danskerne flere penge mellem hænderne, findes der et væld af bedre - og langt enklere - løsninger. De kunne for eksempel bare sænke skatten på indkomst ved at hæve bundfradraget: https://t.co/zxTHrcGEOy Gør som 7.556 andre danskere. Bliv medlem af Skattebetalerne: https://t.co/uUoBqrmKcI #DifferentieretMoms #Danmark #Skattepolitik

Fra kulturpas til momsfidus: Regeringen spilder skattekroner på dyre, bureaukratiske og dårlige løsninger Her på Christiansborg kan man med jævne mellemrum overvære en helt særlig form for absurd teater. Først finder man en ekstremt ineffektiv løsning på et problem. Derefter bygger man et dyrt og bøvlet bureaukrati omkring den, og til sidst lader man skatteborgerne betale for hele forestillingen. Kulturpasset er et nærmest perfekt eksempel. For hvert aktiveret pas svarer udgifterne til administration, udvikling og it til 3195 kr. De unge har til sammenligning i gennemsnit brugt cirka 730 kr. på hvert pas. I alt er der afsat 140 millioner skattekroner til ordningen. Og hvad er pengene så brugt til? Jo, altså, to tredjedele af forbruget er gået til biografbilletter. Regeringens reaktion på, at man har lavet en ekstremt dyr og omstændelig måde at finansiere unges biografture på, er ikke desto mindre at overveje at udvide ordningen, før den overhovedet er endeligt evalueret. Og hvem stod så bag kulturpasset? Jo, det gjorde bl.a. de fire partier, der i dag udgør regeringen. Og sørme om de ikke også har fundet en bureaukratisk og kompleks måde at løse et andet problem på! Differentieret moms på fødevarer koster efter regeringens eget skøn 17,4 milliarder kroner om året. Alle økonomer advarer kraftigt mod det, Dansk Industri vurderer, at virksomhederne får byrder i milliardklassen, og sørme om det ikke også kræver ansættelse af 400 nye bureaukrater. Men helt ærligt. Drop nu det cirkus: Der findes en enklere model, som vi har advokeret både før, under og efter valget: Gør de første 5000 kroner, danskerne tjener hver måned, skattefri. Det koster det samme, lader danskerne selv bestemme, hvad de vil bruge deres penge på, og indebærer hverken flere bureaukrater eller mere overflødigt bøvl for danske virksomheder. #Skat #Bureaukrati #Danmark

Siden år 2000 har Danmark kun skabt 13 virksomheder, der er blevet værdisat til mere end 1 mia. USD. 🇩🇰 62 % af dem har allerede valgt at forlade os. 🇸🇪 I Sverige er det tilsvarende tal kun 9 %. 🇫🇮 I Finland er det 0 %. I 2022 og 2023 ville vi endda have haft negativ BNP-vækst, hvis det ikke havde været for medicinalindustrien. Det giver desværre god mening. For det er primært fortidens erhvervssuccesser, der opretholder Danmarks økonomi. Vores høje skattesatser og unødige bureaukrati gør nemlig, at det praktisk talt ikke længere kan betale sig at være en af dem, der bidrager mest til fællesskabet. Hvis man er en af de personer, der knokler for at skabe noget stort, kan jeg godt forstå, at man vælger at flytte ud af Danmark. Og de her driftige ildsjæle skal sgu nok klare sig - selvom det ikke burde være nødvendigt for dem at flygte til et andet land. Det er fortrinsvis alle os andre, det ender med at gå udover. Udviklingen går hurtigere, end man skulle tro. Og hvis vi ikke får vendt skuden, kommer vi alle til at blive markant fattigere. #Danmark #Økonomi #Innovation

Kære Lars, drop nu bare Enhedslistens dyre og bureaukratiske momsfidus, lyt til økonomerne og den sunde fornuft – og kom ud af Pelles fælde. I LA ved vi godt, hvordan man kravler ned fra høje træer, og vi står klar til at hjælpe. Du kan godt. https://t.co/soVKpfKOZz #økonomi #politikk #sundfornuft

Venstrefløjen er simpelthen for uredelig. Nu snakker de som om de arbejder for at få skatten ned på mad. Altså dem som beskatter produktion af mad, transport af mad, forbyder, regulerer og bureaukratiserer, afgiftpålægger nær sagt alt i og omkring mad, beskatter elektriciteten til at køle mad, beskatter salgssteder af mad, beskatter sælgere af mad, byrdepålægger, brandbeskatter alle ansatte i alle værdikæder, bestemmer hvornår og hvor mad må sælges, og af hvem, beskatter eventuelle afkast på mad, sander markeder for mad til, beskatter kapital så nye madsælgere har sværere ved at få fodfæste, afgiftspålægger kaffe og chokolade og titusind andre varer. Det er for tykt. Går du op i billigere mad, så fjerner du venstrefløjen fra ligningen. #Politik #Økonomi #Mad

Liberal Alliance indkalder til samråd om differentieret moms. Forleden kunne Børsen afsløre, at Moderaterne slet ikke synes, at det er en god ide at spilde over 17 mia. kr. på regeringens moms-fidus, som alle eksperter advarer imod.   Samtidig er samtlige af regeringens ministre og ordførere gået i flyverskjul. Overvej det lige. INGEN vil stille sig frem og forsvare det dyreste forslag i regeringsgrundlaget.   Det bliver ikke mindre absurd af, at Moderaterne påstod, at de gik i regering for at holde yderfløjene udenfor indflydelse.   Men den yderste venstrefløj har ALDRIG haft så meget indflydelse som nu. En ansvarlig regering ville da bare have sænket skatten uden bøvl, bureaukrati og nye IT-systemer i staten.   Hele denne her sag er simpelthen så uværdigt for vores folkestyre, og den er udtryk for manglende respekt for danskernes skattekroner.   Derfor har Liberal Alliance nu indkaldt skatteministeren i samråd i Folketinget, så han er tvunget til at stå til regnskab for sin politik.   Regeringen skylder danskerne klare svar. #Danmark #Skat #Politik

Lars Løkke sidder i Pelles fælde “Jeg tror ikke, at Danmark har brug for en politik, der er afstemt med Enhedslistens hovedbestyrelse.” Det erklærede Lars Løkke dagen efter folketingsvalget. I dag har Danmark en politik, der er afstemt med Enhedslistens hovedbestyrelse. Og landets regering bliver i praksis holdt som gidsel af Pelle Dragsted. Lars Løkke sidder nu i Pelles fælde. I Børsen erklærer Pelle Dragsted opsigtsvækkende, at han vil vælte regeringen, hvis ikke den gennemfører den momsfidus, som en perlerække af topøkonomer samt nuværende og tidligere vismænd har kritiseret ned under gulvbrædderne for at være dyr og ineffektiv og for at skabe mere bureaukrati. Til det siger Pelle blot, at man skal “huske, at økonomer ikke altid har ret”, og at de har et “for snævert blik”. Ak ja, hvis ingen danske økonomer støtter Pelle, så duer de selvfølgelig ikke. Og det er ikke kun Løkke, der sidder i Pelles fælde. Det gør De Radikale også. “Vi lytter. Også til økonomer,” lød engang et slogan fra partiet. Nu forsøger Martin Lidegaard desperat at forklare offentligheden, at partiet ikke selv ville have ført den politik, som Pelle har tvunget det til. Men ak, De Radikale lytter tilsyneladende hellere til Pelle end til økonomer. Martin Lidegaard sidder nemlig også i Pelles fælde. Med andre ord har vi nu en regering, der lever på den yderste venstrefløjs nåde og fører dens politik, selv om regeringen tydeligvis ikke ønsker det. Igen må man sige, at det er stærkt gået af Pelle, der vel fortjener titlen som regeringens åndelige finansminister. Heldigvis er der en nem løsning: en blå regering, der fører ansvarlig (liberal) politik og sænker skatter på kloge og ordentlige (liberale) måder. Sådan én kan vi få i morgen, hvis Moderaterne tager sig selv alvorligt. Men ellers kan vi få den efter næste valg. Det kan komme, før vi aner det, og så tager vi afsked med Mette og hendes mange røde fiduser gennem årene. Det bliver godt for Danmark. #Danmark #Politik #Økonomi

Sådan ser statsfinansieret klimaaktivisme ud👇 Regeringen giver DR over 3,5 mia. kr. om året – og 2 mio. kr. til klimapolitiske NGO’er som Plastic Change, der køber fuldt ind på “klima-krise”-narrativet. DR laver derefter en dækning, der følger regeringens linje, fx artiklen: "Ny emballagelov er trådt i kraft, men danske virksomheder er ikke klar: Bureaukratisk sprint med bind for øjnene" NGO’en bruges i inddrages i dækningen som kilde til at fortælle, at der ikke gøres nok for at redde klimaet. Resultat: En regering der råber op om klima-krise, finansierer mediet der dækker den – og betaler NGO’erne der optræder som eksperter. Alt sammen for dine og mine skattekroner. #Klima #Aktivisme #Politik

Det er vildt at tænke på, at den her artikel i Berlingske kun er lidt over et halvt år gammel. Dengang var der et folketingsvalg lige om hjørnet, og LA var det eneste parti som havde modet til at sige det højt, som mange andre partier vidste var sandt: Differentieret moms er en bureaukratisk og ineffektiv måde at styrke danskernes hverdagsøkonomi. Nu er folketingsvalget forbi - og det er opløftende og opmuntrende, at LA ikke længere står helt alene. Regeringens klart dyreste forslag er blevet den største tabersag siden afskaffelsen af Store Bededag! Journalisterne kan ikke opstøve én ordfører, der vil forsvare galskaben. Men vi fortsætter kampen. Lad os nu bare sænke skatten og gøre de første 5.000 kr. skattefri. Det kan vi gøre helt uden byrder og bureaukrati, og vi kan gøre det i morgen. Vi kan godt. #politik #skatter #økonomi

Hulubulu, regering hvor er I henne? I dagevis har Radio IIII kontaktet et utal af folketingspolitikere fra regeringspartierne for at få dem til at forsvare det, der skulle være regeringens helt store slagnummer og det suverænt dyreste initiativ i hele regeringsgrundlaget: den differentierede fødevaremoms. Men ak. Ikke én eneste har indvilget i at stå på mål for det, der blev solgt som regeringens helt store gave til danskerne. Jeg forstår dem egentlig godt. Det er aldrig sjovt at forsvare en tabersag, der - med en tidligere overvismands ord - “sprænger skalaen for dårlig politik”. Og for hver dag, der går, bliver det mere tydeligt, hvor uigennemtænkt og uansvarlig madmomsen faktisk er. Ikke alene fraråder en stort set enig økonomstand tiltaget – senest i dagens Berlingske, hvor en perlerække af danske topøkonomer advarer om, at momsændringen vil medføre overflødig administration samt bøvl, og at en stor del af besparelsen bliver ædt op, inden den når ud til forbrugerne. Forslaget skal oven i købet finansieres af borgerne selv gennem skattestigninger, der permanent giver danskerne færre penge mellem hænderne. Men i LA vil vi rigtig gerne tale om differentieret moms – og om, hvorfor man selvfølgelig i stedet skal indføre LA’s politik og give danskerne flere penge mellem hænderne via skattelettelser. Man kunne nemlig gennemføre Liberal Alliances forslag om at gøre de første 5.000 kroner hver måned skattefrie – hvilket koster omtrent det samme som regeringens mareridt af en momsplan. Derfor har vi nu lavet en hel hjemmeside, der forklarer de utrolig mange grunde til, at differentieret moms er både ineffektiv, dyr og bureaukratisk. Den er gratis, den er til at forstå, og så er den endda helt momsfri – og du finder den i kommentaren lige herunder. Velbekomme. #Danmark #Politik #Skatter

Hvor mange alarmklokker skal ringe, før regeringen dropper deres momshelvede? 17.400.000.000 kroner om året. Så meget kommer regeringens momseksperiment at koste statskassen. Det fremgår af skatte- og vækstministerens eget svar til Folketinget. Det er det dyreste forslag i hele regeringsgrundlaget - dyrere end selskabsskattelettelsen, gratis tandlæge til udsatte og gratis bus, tog og metro til unge. Tilsammen. For de penge kunne man finansiere Liberal Alliances forslag om at gøre de første 5.000 kroner, man tjener hver måned, skattefrie. For vi vil naturligvis give danskerne en skattelettelse i bunden, som kan mærkes på lønsedlen, i stedet for at håbe på, at en momslettelse finder vej gennem producenter, grossister og supermarkeder - hvilket en stort set enig økonomstand advarer mod. Det burde være overflødigt at forklare, hvorfor det er bedre end at skabe et momssystem, hvor staten først skal finde ud af, om hundemad er mad, om ketchup er momsfrit, fordi der er tomat i, eller om pommes frites er en grøntsag. Oveni kommer bureaukratiet. Dansk Industri har vurderet, at differentieret moms kan koste virksomhederne op mod 4 mia. kr. om året i ekstra administration og kontrol, afhængigt af model. Og det bliver endnu mere tragikomisk. For ministeren har nu ladet forstå, at restauranterne ikke bliver momsfritaget. Hvis regeringen fastholder den afgrænsning, kan tomaten i Netto altså blive momsfri, mens tomatskiven i burgeren på en restaurant fortsat pålægges moms. Kuk-kuk. Den slags bureaukrati har andre lande rigelig dårlige erfaringer med. I Storbritannien kan en kold takeaway-sandwich være momsfri, mens den som udgangspunkt bliver fuldt momspligtig, hvis den bliver ristet og solgt varm. Spiser man den på stedet, er den også momspligtig. Og i Tyskland opgav man fra 1. januar i år netop den skelnen mellem mad, der spises på restauranten, og mad, der tages med hjem eller leveres. Ikke af ideologiske grunde, men fordi grænsedragningen i praksis skabte bureaukrati og konkurrenceforvridning. Tyskerne har med andre ord lige skrottet præcis den afgrænsning, regeringen nu er ved at indføre i Danmark. Og ikke nok med at en stort set enig økonomstand advarer mod regeringens diffentierede moms, selv socialdemokratiske økonomiske nestor, Mogens Lykketoft, har nu også kraftigt kritiserer regeringens forslag. Så drop nu bare det momscirkus. Sæt skatten ned på arbejde, og lad danskerne beholde deres egne penge. Vi kan godt. #Danmark #Skat #Økonomi

Det her er et udtryk for en mangel på respekt. Berlingske kan i dag afsløre, at der siden 2019 er blevet ansat 10.000 flere medarbejdere på sygehusene. Men knap halvdelen (!) af dem laver udelukkende papirarbejde. Fx har man kun ansat 537 flere sygeplejersker, mens antallet af papirnussere er eksploderet med hele 4.200. Hvor mange danskere oplever, at den offentlige service er blevet bedre, siden Mette Frederiksen blev statsminister i 2019? Jeg tror ikke, det er særlig mange. Det er ikke okay, at man gang efter gang negligerer kernevelfærden for at klatte penge væk på bureaukrater. Det er respektløst overfor alle de arbejdende danskere, der er tvunget til at betale et af verdens højeste skattetryk. Og værst af alt så er det respektløst overfor de borgere, der faktisk har brug for hjælp, men som får en dårligere kernevelfærd, fordi pengene går til bureaukrati. #Danmark #velfærd #politik

Hah! Apropos ingenting og en lille sludder for en sladder. For mange år siden havde jeg fornøjelsen af at bruge et par uger i et orangutangreservat på Borneo, og det var pisseprimitive forhold. Skulle man endelig gøre en reel forskel for orangutanger, så er det for det første ikke den danske regerings opgave at knække den kode. Og for det andet er man langt bedre tjent med at bruge de 800.000 kr. på at sende ét menneske tur/retur med en plan, en kuffert fyldt med penge og tid. Alene tilstedeværelsen af en random hvid person med penge får ting til at ske. Det havde gjort en KÆMPE forskel, og så mange penge kan strækkes ENORMT langt i forsvarlige, ærlige og funktionelle hænder. Nu har jeg tilfældigvis (for mange år siden, jaja) brugt en del tid ude i felten med forskellige frivillige organisationer. Både i Indien, Thailand og Indonesien. Ingen af de her opmærksomhedskampagner i Vesten giver en skid. Hvis ikke pengene afleveres DIREKTE i hænderne på de mennesker, som arbejder DIREKTE med at løse problemet, så forsvinder en alt for stor del ud i bureaukratiske eller korrupte lommer. Kæft, jeg har bestukket mange mennesker for at komme i mål. Især i Indien. Vi er tilbage i 2011 her. Vi optrevlede bl.a. en NGO, som tog 90 % (!!!) af alle donerede midler og brugte de sidste 10 % på det egentlige formål. For hvert led pengene skal igennem, kan du roligt regne med, at effekten bliver mindre. Nåh... hvad kan I så bruge det til? Tanker. Velgørenhed og ulandsbistand uden FULDSTÆNDIG gennemsigtighed og klokkeklare formål – HELT dernede, hvor hænderne drejer på knapperne – bør mødes med massiv skepsis. Det er røvpinligt, hvor mange penge der bliver brugt på absolut ingenting i det her såkaldte "velgørenheds- og opmærksomhedsøjemed". Den her debat er ENORMT vigtig. Der mangler TILSYN. Der mangler FORMÅL. Og der mangler et langt større fokus på RESULTATER. #Velgørenhed #Ulandsbistand #Transparens

Der er en ubehagelig populisme over regeringens forslag om differentieret moms. 📍Landets sandsynligvis største fagøkonomiske autoritet, De Økonomiske Vismænd, siger, at det "sprænger skalaen for dårlig politik". 📍Jeg har ikke kunnet opstøve én eneste uvildig økonom, der synes, det er en god idé. Og i andre lande med differentieret moms, står de i kø for at advare os mod at indføre det. 📍Det er ekstremt dyrt og bureaukratisk for både erhvervslivet og staten. 📍Og en lavere moms på fx fødevare fører ikke engang nødvendigvis til lavere forbrugerpriser. Der er slet og ret ingen gode faglige argumenter for det. Men alligevel står regeringen dumstædigt fast på, at vi skal brænde 15-20 mia. kr. af på det her. Tænk, hvis vi bare havde ladet folk beholde langt flere af deres egne penge i første omgang for de penge? Det ville gøre en kæmpe forskel, som faktisk ville gøre livet bedre for rigtig mange mennesker. Partierne bag forslaget har også avisabonnementer, og de er ikke dumme. Men nu hvor de først har foreslået differentieret moms, insisterer de dumstædigt på, at vi skal indføre det, selvom de godt selv ved, at det er virkelig, virkelig dumt. Tænk, at man som politikere kan være så ligeglade med at gøre det rigtige. #Populisme #Økonomi #Politik

Det er respektløst, når Lars Løkke Rasmussen endnu en gang åbner for at afskaffe retsforbeholdet. For ti år siden sagde danskerne nej. Et klart nej. Alligevel bliver vi igen mødt af politikere, der tilsyneladende ikke forstår betydningen af et demokratisk svar, hvis de ikke bryder sig om resultatet. For nylig foreslog Moderaterne også, at danskerne skulle stemme om euroen igen. Hvor mange gange skal man sige nej, før et nej gælder? Jeg mindes ikke, at vi nogensinde er blevet spurgt igen, når danskerne har sagt ja til mere EU. Det kunne ellers være relevant nok. Erfaringen viser, at vi gang på gang har købt katten i sækken, når magt er blevet flyttet fra Danmark til Bruxelles. Retsforbeholdet handler ikke om teknik. Det handler om, hvem der skal bestemme. Udlændingepolitikken er en af de mest afgørende politiske spørgsmål overhovedet, og beslutningerne skal naturligvis træffes af danskerne selv – ikke af embedsmænd og politikere i Bruxelles. Samtidig rejser det et større spørgsmål om EU’s udvikling. I årtier har EU lovet velstand, vækst og styrke. Resultatet er et Europa, der sakker stadig længere bagud økonomisk. Mens USA og store dele af Asien har accelereret, har EU gjort regulering, bureaukrati og centralisering til sine vigtigste vækstområder. Vi ser konsekvenserne overalt: faldende konkurrenceevne, svag innovation, stigende gæld og en økonomi, der ikke længere kan følge med verdens mest dynamiske lande. Europa risikerer at ende som et frilandsmuseum for velhavende amerikanske og kinesiske turister, mens vækst, teknologi og investeringer flytter andre steder hen. Derfor er det afgørende, at danskerne fortsat har det sidste ord. Det har været en styrke ved vores grundlov, at suverænitet kun kan afgives med folkets accept. Men den regel giver kun mening, hvis politikerne også respekterer et nej. #Demokrati #EU #Suverænitet

"Momsnedsættelser fører ikke til lavere priser." Så klar er udmeldingen i dagens Jyllands-Posten fra økonomen Youssef Benzarti, som står bag den hidtil største sammenligning af europæiske momssænkninger. Og han har et ganske pædagogisk eksempel. I 2009 nedsatte Frankrig momsen på restaurantbesøg, og præsidenten indgik en højtidelig aftale med de franske restauranter: lavere moms mod et løfte om lavere priser til borgerne. Momssænkningen blev gennemført, og fx skulle en løgsuppe til 100 kroner nu falde til under 90 kroner. Men ak, prisen endte med blot at falde 1,60 kroner – altså en brøkdel af den lovede besparelse. Resten forsvandt undervejs til forbrugeren, som Benzartis analyse viser oftest er tilfældet. Ikke desto mindre forsøger regeringen nu at fortælle danskerne, at når man indgår en helt tilsvarende aftale om lavere priser med detailhandlen i Danmark, så går det skam helt, helt anderledes. Men forskningen har vist, hvordan det ender. Benzartis analyse af omkring 300 momsreformer i hele EU viser, at den fulde besparelse stort set aldrig når frem til prisskiltet. I samme omgang erklærer skatteminister Engel-Schmidt påstand om at lavere fødevarepriser i Tyskland skyldes moms - “Det er misvisende at sige, at den forskel skyldes momsen” er et ordret citat. Det uhyggelige er så, at den ekstremt tvivlsomme gave – en dyr og bureaukratisk differentieret moms – bliver brugt til at retfærdiggøre regeringens skattesnigninger, som der absolut ikke er nogen tvivl om effekten af - og som med sikkerhed kommer til at ramme din konto. Regeringen fastfryser vores skattefradrag i to år. Det er en skjult skat på omkring 10 milliarder kroner, der rammer alle danskere. Med regeringens samlede skattereform er det særligt dem, der tjener under 58.000, der bliver ramt af skattestigninger. Og det er altså ikke om regeringen ikke kunne give skattelettelser, der gavner alle. Man kunne sænke skatten i bunden eller gøre nedsættelsen af elafgiften til EUs minimumsniveau permanent. Liberal Alliance er gået til valg på begge dele. Men det er desværre sigende, at når regeringen prøver at give danskerne penge mellem hænderne, sker det på dybt ineffektiv, bureaukratisk og tvivlsom vis, men når pengene skal kræves ind, så betales der med kontant effektivitet ved kasse et. #Økonomi #Skat #Forbrugere

Når din fagforeningsboss ikke tror, du kan tænke selv Liberal Alliance er i dag det parti, som flest arbejdere under 40 år stemmer på. Det skulle man jo tro kunne give anledning til selvransagelse i fagbevægelsen, der som bekendt er symbiotisk forbundet med Socialdemokratiet. Men det kan jeg konstatere, at der ikke er nogen overhængende risiko for. På Folkemødet forklarede Claus Jensen, formand for Dansk Metal, at de mange unge faglærte, der stemmer på Liberal Alliance, gør det, fordi der er “fest og farver” hos LA, og fordi de unge medlemmer af Dansk Metal, der stemmer på LA, “ikke rigtig har oplevet livet endnu”. Jeg har stor respekt for Claus og kan egentlig godt lide ham. Men her rammer han skævt. Og sikke arrogant det er. Ikke over for mig eller LA - jeg ville ærlig talt næsten blive skuffet, hvis fagbosser ikke var sure på LA. Nej, den er utrolig arrogant over for de mange unge medlemmer af Dansk Metal, som Claus Jensen skal forestille at repræsentere. Han taler til alle de smede, mekanikere og industriteknikere, der står tidligt op, betaler deres skat og godt kan se, at LA repræsenterer en politik, der giver dem markant mere frihed, mindre bureaukrati og flere af deres egne penge end en S-regering, som vil forhøje skatten for alle med en indkomst under 58.000 kroner og lover dem fugle på taget i form af en reduceret fødevaremoms. En momsnedsættelse, som stort set alle økonomer advarer om risikerer at blive ædt op af administration og prisstigninger, inden den når frem til indkøbskurven. Når en fagforeningsformand ikke kan forklare det valg med andet end manglende livserfaring og farverige videoer, er det altså ham selv – ikke hans medlemmer – der alvorligt har misforstået noget. Og jeg tror ærlig talt, at forklaringen på, hvorfor så mange unge har forladt Socialdemokratiet, men også på, hvorfor de forlader fagbevægelsen, skal findes lige dér. Folk finder sig i meget. De finder sig sjældent i at få at vide, at de er for dumme til at tænke selv. I Liberal Alliance har vi en mere ligefrem tillid til, at voksne mennesker godt ved, hvad de vil med deres eget liv, og kan træffe deres egne valg. Og helt ærligt: Det burde ikke være kontroversielt. At det så åbenbart er det for en formand for Dansk Metal, siger en hel del. #Fagforening #UngeStemmer #Politik