Search

Det her må være det mest gakkede og nederdrægtige, jeg har læst på SoMe i den forgangne uge. Og det siger jeg efter en uge, hvor der også har været nogen, der har skrevet, at jeg burde skydes. For et par dage siden skrev jeg om, at det er helt legitimt at interessere sig for, hvilke synlige politiske budskaber politikere måtte have tatoveret. Konkret handlede det om folketingsmedlem @trinemach’s arabiske "Palæstina i hjertet"-tatovering, som blandt andet kunne ses til en ramadanmiddag arrangeret af den kontroversielle Fredens Moske i Aarhus. Det, der konkret ansporede mig til at lave opslaget, var dels en masse forkerte gætterier på, hvad der stod. Og dels at hun prøvede at bilde folk ind, at det absolut ingen offentlig interesse havde. Nu har Trine Pertou Mach lavet dette opslag, som man kunne mistænke for at være satire, men da hun ikke slår mig som specielt morsom, må det være udtryk for dårlig moral og/eller tænkning. 1) Trine Pertou Mach prøver ud af det blå at få det til at handle om kvindeundertrykkelse og køn. Hun bestemmer selv, hvad hun vil gøre ved sin krop, skriver hun, og det skal "hvide højreorienterede mænd" ikke blande sig i. Det må være jordens største stråmand. På intet tidspunkt har det handlet om, hvad hun må og ikke må gøre ved sin krop. Det handler alene om offentlighedens interesse i politiske budskaber. Køn har intet med det at gøre. 2) Trine Pertou Mach får det til at lyde, som om det er mig, der har ansporet folk til at komme med forkerte bud på, hvad hendes arabiske tatovering betyder, og at jeg er uden interesse for fakta. Sandheden er tværtimod, at jeg har haft så stor interesse for fakta, at jeg har rådført mig med tre (senere fem) arabiskkyndige. Herefter har jeg formidlet, hvad der faktisk står, og jeg er gået i rette med nogle af dem, der har påstået noget forkert. Hilsen en hvid mand, der går op i fakta og ordentlighed. To ting, der lader til at være uden for Trine Pertou Machs rækkevidde. #dkpol #dkmedier #dkpol #dkmedier #satire

Værd at notere sig at løgnene bliver trukket tilbage rundt omkring. Efter det flere år lange regime af cancel culture, fyringer, lukninger af folks sociale medier etc. etc. så ender man tilbage på at sandheden nok faktisk er den bedste langsigtede position. #Sandhed #CancelCulture #Ytringsfrihed

De 11.000 medarbejdere i skatteforvaltningen er blevet fornærmede over, at deres minister, Jakob Engel-Schmidt har sendt dem et brev, hvor han beder dem sætte retssikkerheden i højsædet. Djøf’erne føler sig ”beklikket på deres faglighed”, og AC-klubben udtrykker forundring over, at ministeren tager så ”drastisk” et skridt. Vi andre undrer os over, at skatteforvaltningen tager så drastisk et skridt at anke en sag, hvor en 68-årig sygeplejerske får rettens ord for, at hun ikke skal betale 115 procent i skat. Vi under os også over, at Skattestyrelsen tager så drastisk et skridt i årevis at gøre en række borgeres liv til et helvede med frit opfundne skattekrav i millionstørrelsen, som politiet gentagne gange advarede dem om ikke var korrekte. Og så undrer vi os over, at skatteforvaltningen tager så drastisk et skridt at opkræve renter af boligejeres restgæld, som borgerne er helt uden skyld i. Eller så drastisk et skridt at nægte at rette fejl i ejendomsvurderinger – indtil medierne går ind i sagerne, hvorefter det pludselig godt kan lade sig gøre. Man kunne blive ved. Det er bekymrende, at medarbejderne i deres fornærmede returbrev til ministeren ikke ser ud til at anerkende problemets eksistens. AC-klubben er således fortørnet over, at ministeren – og nu citerer jeg: ”skriver direkte til medarbejderne om nogle ting, de i forvejen synes, at de gør. Der kan godt ske fejl, men det betyder jo ikke, at vi er en organisation, der ikke har retssikkerhed for øje. Retssikkerhed har længe været på dagsordenen for både medarbejdere og ledelse i Skatteforvaltningen”. Sandheden er, at skatteborgernes retssikkerhed ligger i ruiner. Medarbejderne bærer naturligvis ikke hele ansvaret for dette. Hovedansvaret ligger hos folketinget, skiftende skatteministre og skattemedarbejdernes chefer. Men medarbejderne bærer deres del af ansvaret, og givet situationens alvor, er det helt på sin plads, at Engel-Schmidt sender dem et brev med de nye politiske signaler om, at retssikkerheden skal styrkes. Gode og nødvendige signaler. Medarbejdernes fornærmede reaktion understreger faktisk behovet for ministerens brev – men også, at der er lang vej igen. Lovændringer gør det ikke alene. Selve kulturen i skatteforvaltningen skal ændres for at borgeren igen kommer før systemet og for at retfærdighed, rimelighed og fornuft genoprettes på skatteområdet. Det vil kræve et langvarigt fokus og en håndholdt indsats fra ministeren i samarbejde med Folketinget og departementet. Bliv medlem af Skattebetalerne: https://t.co/5SLqHWljnU #Skattepolitik #Retssikkerhed #OffentligSektor

Nu må det her simpelthen stoppe, Forsvarschefen og Forsvarsministeren har simpelthen bragt falske oplysninger frem til Folketinget i deres redegørelse. Det er den eneste logiske forklaring, med mindre Borris Lejren ligger i en helt anden tidszone end resten af Danmark. Den tidslinje de har præsenteret passer ikke overens med politiets modtagelse af opkald om skyderiet, den passer ikke overens med de beskeder som de lokale har sendt til hinanden og den stemmer ikke overens med noget andet, end at man ville finde det pinligt at have skudt efter det norske passagerfly. (Hvilket man med de våben soldaten var udstyret med, ikke ville kunne blive ramt.) For ved at udsætte tidspunktet med 11 minutter, for hvornår man begyndte at skyde i sin forklaring, ja så er flyet langt væk fra Borris - Men det var flyet jo tydeligvis ikke i virkeligheden, når man ser på de beviser vi står med. Det her, det er simpelthen som at se et afsnit af Klovn. Hvor Casper med stor sikkerhed fyrer det af der skal til, for at de kan snyde deres damer, men hvor Frank så kommer til at sige noget der underminerer hele fortællingen. At Forsvarsministeren så endda, har tilladt sig at bede kritiske røster om at trække deres udtalelser tilbage, samt at latterliggøre ønsket om et samråd om sagen, det er faktisk bare noget der gør den her sag endnu værre. Hvis man skråsikkert udtaler noget, så skal man også have styr på sit penalhus. Her har Forsvarschefen og Forsvarsministeren helt tydeligt været ude med en historie der ikke hænger sammen. For hvad? For at beskytte en konstabel der tog lidt for meget initiativ? For at lade Forsvaret være et glansbillede af perfekthed, imens det, ligesom alle andre organisationer med 25.000 ansatte også har nogle der begår fejl? Sandheden skal sætte jer fri siger man, det vi har brug for er at det danske folk kan stole på vores institutioner. At vi kan stole på at Forsvaret siger sandheden, at Forsvarsministeren ikke fortæller befolkningen om ting der ikke sker, eller som er dække for tåbelige hændelser. #dkpol #forsvar #politik #sandhed

En række danske medier har nu dækket skandalen om dræbte “journalister”, der sidenhen har vist sig at være kombattanter for Hamas og Islamisk Jihad. Det drejer sig om Berlingske, Kristeligt Dagblad, DR og Kontrast. Men der er stadig tavshed i resten af medieverdenen, på trods af at Committee to Protect Journalists (CPJ) langt om længe er kommet med en pressemeddelelse, hvor organisationen officielt annoncerer, at den har indledt en fuld undersøgelse af sin liste over dræbte journalister i kølvandet på afsløringerne af, at flere af dem var kombattanter i terrorgrupper. Det er i sig selv en opsigtsvækkende indrømmelse, der vidner om, at man har haft en ekstremt lav standard og stort set ikke undersøgt, hvem de mennesker, man i første omgang satte på listen, reelt var. Hvorfor er dette ikke en historie, der er værd at dække for blandt andre @politiken @informeren og @tv2danmark som alle har skrevet en lang række artikler – alle fuldstændig ensporede – om drab på journalister i Gaza siden 7. oktober? Hvorfor er det ikke vigtigt for jer at fortælle læserne og seerne, at det ensidige billede, I forsøgte at tegne, har vist sig at være en smule mere nuanceret – for at sige det mildt? At medlemmer af terrorgrupper på det groveste har misbrugt vores fag ved at udgive sig for at være journalister, samtidig med at de var kombattanter? Hvis ikke I følger op på denne slags historier, når sandheden langt om længe kommer frem, har den danske befolkning ikke en reel mulighed for at vide, hvad der faktisk er op og ned i Israel-Hamas-krigen. I min bog har ethvert medie og enhver journalist, der har dækket historierne om drab på journalister, et ansvar for at følge op, når det viser sig, at flere af dem var kombattanter. Ikke bare et ansvar, men en pligt. De medier, der har skrevet om drab på journalister og generelt følger med i, hvad der sker i Gaza, har selvfølgelig også set, at CPJ fjerner navne fra sin liste og nu har iværksat en fuld undersøgelse. Specielt efter at flere danske medier nu har dækket sagen. Det er med andre ord et bevidst valg ikke at dække den historie, hvilket i sig selv skriger til himlen. Det er præcis den ensidighed, usaglighed og biased dækning, jeg har påpeget i over to år. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man svigter sit fag og sine læsere og seere så overlagt, fordi historien ikke passer ind i det narrativ, man forsøger at pumpe ud. Jeg synes i det hele taget, at denne problematik er oplagt at tage op i Presselogen, hvor man tidligere har haft chefredaktører og journalister til at debattere netop dette emne – blot før det stod soleklart, hvilken type mennesker de her “journalister” reelt var. Man burde samtidig - langt om længe - tage en seriøs diskussion om, hvor grænsen går for at kalde sig selv journalist. Jeg er af uforklarlige årsager en af de få journalister, der konsekvent har insisteret på, at man ikke er journalist, hvis man arbejder for et medie, der er kontrolleret af en terrorgruppe. At det overhovedet står til diskussion, viser, hvor lidt integritet der efterhånden er tilbage i medieverdenen. #Journalistik #Medier #IsraelHamas

@ClaesTheilgaard Næste gang du prøver at skandalisere mig gennem en skyld-ved-association artikel, hvor du interviewer venstreorienterede “eksperter” til at kritisere mig, vil jeg anbefale, at du som minimum har styr på fakta og undlader at lyve om mig. Er det for meget at forlange? #Fakta #Journalistik #Sandhed

Det er nu et år siden, vi flyttede hjem til Danmark. Jeg har aktivt deltaget i den politiske debat, og én påstand bliver gentaget så ofte, at den efterhånden behandles som en sandhed: »Tonen i debatten skaber modvilje mod minoriteter.« »Den politiske retorik skaber mere racisme i samfundet.« Men jeg må stille et helt enkelt spørgsmål: Hvor er den? Min oplevelse er naturligvis personlig, men jeg kan ikke genkende fortællingen ude i virkeligheden. Mine børn er blevet budt varmt velkommen af klassekammerater og sportshold. De er blevet inviteret ind i fællesskabet, ikke holdt udenfor. Når forældrene mødes til arrangementer, er stemningen hyggelig, åben og helt almindelig. Det er Danmark, som vi oplever det. Jeg kan heller ikke genkende fortællingen i gadebilledet. Jeg går ikke altid glatbarberet rundt i jakkesæt. Nogle dage ligner jeg præcis den type mand, som ifølge venstrefløjen og islamisterne burde blive mødt med mistro, frygt og fordomme. Men det gør jeg ikke. Jeg bevæger mig hver dag blandt mennesker i København, på gaden, i metroen, ved kassen, på restauranter og til forretningsmøder. Jeg ser mennesker med forskellig hudfarve, religion og baggrund leve deres liv side om side. Jeg ser høflighed, hjælpsomhed, små samtaler og almindelige menneskelige møder. Jeg ser ikke det racistiske samfund, vi konstant får beskrevet. Det betyder selvfølgelig ikke, at racisme aldrig forekommer. Idioter findes i alle samfund. Men enkelte mennesker med rådne holdninger gør ikke Danmark til et gennemracistisk land. Alligevel bliver fortællingen brugt som et skjold, hver gang nogen vil tale om kriminalitet, social kontrol, parallelsamfund, islamisme eller mislykket integration. Kritik bliver kaldt had. Ubehagelige fakta bliver kaldt racisme. Tavshed bliver fremstillet som anstændighed. Men et samfund bliver ikke mere racistisk af at tale ærligt om sine problemer. Det bliver mere splittet, når sandheden ikke længere må siges. Problemer vokser ikke, fordi vi taler om dem. De vokser, når vi nægter at se dem. #dkpol #dkmedier #Danmark #Politik #Racisme

Bare rolig. Bergur Løkke taler ikke med sin far og udenrigsminister om sagen. Og Mette Frederiksens mand taler ikke med Mette om den film han laver om Zelensky. Socialdemokratiet bryder heller ikke loven når de modtager skjulte donationer gennem til-formålet-oprettede foreninger. Og Hverken Moderaterne eller Socialdemokratiet har bestukket sig til mandater i Folketinget og EU. Vi kan godt lege at Danmark er det mindst korrupte land i verden, men sandheden er nu nok en ganske anden. I hvert fald når det kommer til korruption i vores politiske lederskab. #Danmark #Korruption #Politik

Når argumenterne slipper op, begynder personangrebene. Free Palestine-klubben hader, at så mange læser mine kommentarer og lytter til mine analyser af Mellemøsten. De kalder mig zionist og meget andet. Forræder. De forsøger at lukke munden på mig med løgne og andre metoder. Men jeg kommer ikke til at tie. Jeg. En fritænker. Skriver og siger hvad jeg mener. De kan rende og hoppe. Værst er Asmaa Abdul-Hamas. Det er efterhånden blevet et fast mønster at hun (og hendes klub) igen og igen bruger sin tid på at angribe mig. Jeg betegner hende som islamist, blandt andet fordi hun ikke fordømmer terrororganisationen Hamas, ikke vil anerkende staten Israel og går ind for jihad og sharia. Asmaa Abdul-Hamas laver konstant opslag, hvor hun gentager løgne og falske anklager. Senest i går. Fx stod hendes gode ven, den dømte muslimske ex-politibetjent Elvir Abbas og hans ex-kone, den dømte svindler, Hayat Faizi, bag en falsk politianmeldelse mod mig. Lad mig understrege: Jeg er ikke, og har aldrig været, sigtet eller dømt for noget som helst. Det er Asmaa Abdul-Hamas til gengæld. Både dømt for injurier og bagvaskelse. Flere af hendes familiemedlemmer er dømt og har afsonet fængselsstraffe. Selv hendes mand, tyrkeren Erturum Erdogan, blev i 2018 dømt for svindel. Ifølge anklager Helene Yde Herborg svindlede han for millioner af kroner som led i sit arbejde som socialrådgiver i Jobcenter Albertslund – penge, som skulle have været brugt på kommunens mest udsatte borgere. Asmaa Abdul-Hamas’ bror, Tarek Abdul-Hamid, blev i august 2007 ved Østre Landsret idømt seks måneders ubetinget fængsel for vold mod en kvinde. På et tidspunkt kontaktede brorens ekskone mig, mens jeg sad i Folketinget. Hun fortalte, at hendes eksmand – Asmaas bror – var voldelig. Både fysisk og psykisk. Ifølge hende vidste Asmaa det, men gjorde intet. Samtidig fremstiller hun sig selv som kvindesagsforkæmper. Det er svært at tage alvorligt. Hun er meget hadefuld. Hold jer fra hende. Hun ønsker kun personkrig. Jeg ønsker ingen personkrig med nogen. Vil helst skrive opslag om noget - ikke om nogen. Men jeg accepterer ikke løgne, bagvaskelse eller falske anklager. Derfor vil jeg fortsat svare med fakta, dokumentation og åbenhed. Til syvende og sidst er det ikke støjen, der består, men sandheden. Som der står skrevet i Anden Mosebog: “Du må ikke aflægge falsk vidnesbyrd mod din næste.” Det bud gælder stadig. God dag. #dkpol #dkmedier #Mellemøsten #personangreb #ytringsfrihed