Search

Demokratiet skal ikke give sine fjender nøglen til døren Man kan mene næsten hvad som helst i et frit samfund. Man kan ønske Kapitalisme afskaffet, arbejde for et socialistisk samfund eller ønske, at samfundet i højere grad bygger på religiøse principper. Det er ikke i sig selv et problem for demokratiet. Det afgørende spørgsmål er, hvordan man ønsker at gennemføre forandringen. Hvis vi accepterer, at man demokratisk må arbejde for en socialistisk revolution, må det samme princip gælde for mennesker, der ønsker en samfundsorden baseret på sharia. Ellers har vi ikke længere et princip, men forskellige regler for forskellige ideologier. Derfor bør Grundloven være målestokken. Man skal kunne arbejde for at ændre samfundet grundlæggende. Man skal endda kunne arbejde for at ændre selve Grundloven. Det er netop derfor, Grundloven indeholder en procedure for grundlovsændringer. Men der må være en grænse ved det punkt, hvor man ikke længere ønsker at ændre systemet gennem dets demokratiske spilleregler, men ønsker at bruge systemet til at afskaffe disse spilleregler. Det er forskellen mellem at sige: “Jeg vil ændre demokratiet.” og: “Jeg vil bruge demokratiet til at afskaffe demokratiet.” Det første er en legitim politisk ambition. Det andet er en direkte udfordring af den forfatningsmæssige orden. Og hvis staten skal reagere på det, bør den ikke spørge: Er du muslim? Er du socialist? Er du kommunist? Er du konservativ? Den bør spørge: Respekterer du den forfatningsmæssige orden og de demokratiske spilleregler? Det er efter min mening den eneste konsekvente måde, et liberalt demokrati kan forsvare sig selv på uden samtidig at blive det, det forsøger at forsvare sig imod. Et frit samfund skal ikke være bange for ideer. Men det skal heller ikke være så naivt, at det frivilligt afskaffer de regler, der gør friheden mulig.

Når menneskerettigheder og konventioner ikke gælder ofrene. En 32 årig mand er tiltalt for at have voldtaget en 14 årig pige på en bænk i en offentlig park i København. Han er endnu ikke dømt. I Gullestrup blev en 10 årig pige truet med kniv, bortført fra en legeplads og voldtaget. Gerningsmanden, en somalisk statsborger, blev i byretten idømt seks års fængsel og udvist af Danmark for bestandigt. Vestre Landsret ændrede efterfølgende udvisningen til betinget udvisning. I 2026 befandt han sig stadig i Danmark, selv om hans opholdstilladelse ifølge Folketingets oplysninger var udløbet i 2021. Samme år blev han sigtet i en drabssag i Svendborg. I en anden sag blev en syrisk statsborger dømt for blandt andet grov vold, røveri, ulovlig tvang og vidnetrusler mod en 14 årig dreng. Volden stod på i omkring halvanden time og blev delvist filmet. Højesteret stadfæstede udvisningen, men med seks års indrejseforbud. Og i Viborg blev en syrisk kvinde dømt for vold mod sine fire børn gennem ni år. Børnene blev blandt andet slået, sparket og taget kvælertag på. En onkel blev dømt for grov vold. Anklagemyndigheden krævede udvisning, men begge fik i stedet en advarsel om udvisning. Så begynder diskussionen om proportionalitet, privatliv, familieliv og internationale konventioner. Alt sammen rettigheder, som selvfølgelig findes. Men der mangler noget i den debat. Hvor er proportionaliteten for barnet, der bliver voldtaget? Hvor er retten til et trygt familieliv for barnet, der bliver slået gennem ni år? Hvor er hensynet til den 10 årige pige, der bliver truet med kniv og voldtaget? Ofrene har også menneskerettigheder. Når konventionerne vejer tungere i debatten om gerningsmandens udvisning end hensynet til de børn, han har ødelagt livet for, har vi mistet proportionerne. #dkmedier #dkpol #menneskerettigheder #vold #børnsretter

Gad vide, hvor mange politikeres egne børn der egentlig går i folkeskole? Og hvor mange der går i privatskole? For spørgsmålet er, hvorfor vælger politikere folkeskolen fra, når det gælder deres egne børn? #folkeskolen #privatskole #politik

Når jeg deltager i DR’s programmer, bliver min fortid som kampagnechef i LA og DF altid nævnt. Og det er godt. Seere og lyttere skal vide, hvis en ekspert har en politisk baggrund. Men den regel gælder åbenbart ikke alle. Når Alternativets tidligere kampagnemand deltager i Debatten, præsenteres han blot som »politisk rådgiver«. Enten er politisk fortid relevant, eller også er den ikke. DR bør vælge én standard og bruge den på alle. #politik #medier #åbenhed

Al sagsbehandling vedrørende indfødsret skal sættes i bero! Jeg har bedt ministeren om at sætte ALT vedrørende indfødsret i bero. Det gælder både ansøgningsportalen og indfødsretsprøven den 25. november 2026, som omgående bør aflyses. Det skyldes for det første, at der ikke længere er flertal bag den nuværende indfødsretsaftale. For det andet har Udlændinge- og Integrationsministeriet meddelt, at behandlingen af en række indfødsretssager sættes i bero, fordi fejl i Kriminalregisteret kan have ført til forkerte vurderinger af, om ansøgere opfylder vandelskravet. Indfødsretsprøven er udformet på baggrund af den hidtidige aftale. Der er derfor ingen sikkerhed for, at en bestået prøve vil opfylde kravene i en kommende aftale. På samme måde giver det ingen mening fortsat at modtage ansøgninger efter betingelser, som der ikke længere er politisk flertal for. Og ja, jeg mener grundlæggende, at vi skal gøre op med denne skødesløse massetildeling af dansk indfødsret. Det er der desværre ikke flertal for med den nu med den nuværende regering. Indtil det flertal findes, må vi tage ét skridt ad gangen og gøre, hvad vi kan, for at begrænse skaden. #Indfødsret #Danmark #Udlændinge

Kære Regering, Tænk jer nu om og gør det rigtige. Udskyd eller drop den lov! I er på vej til endnu en kæmpe skandale! Både Regeringen og Folketinget har et ansvar for at de love som bliver vedtaget er gennemarbejdede og har et niveau, så samfundet kan forholde sig til det. Men alt for ofte så haster og japper Folketinget noget igennem, hvor de berørte i samfundet faktisk råber vagt i gevær, men Folketinget ignorerer, fordi strategi, taktik, spin og magtspillet går foran alt andet. Vi så det under corona, vi har set det med gældsstyrelsen, ejendomsvurderinger, eller ja.. folkeskolereformen. Fagfolk på stribe advarede, men politikernes forfængelig ved at skulle lytte og erkende sin fejl, var så stor, at man bare fortsatte - med katastrofale følger. Nu er man i gang med at gøre det én gang til med L5, som falder i samme kategori. Denne gang er det så landbruget og ikke folkeskolen, som råber vagt i gevær, men i princippet er det samme historie. Man vil fra politisk side haste noget igennem, som man burde kigge på igen, for at sikre kvaliteten af den lovgivning man laver. Det her handler ikke om man er for ren vand eller ej. Det handler heller ikke om man er for et godt miljø eller ej. Det er vi jo alle. Nej, det handler om at Folketinget og Regerigen er ved at begå samme fejl, som de har gjort så mange gange før. Så stop nu op! Lær af fortiden og fejlene. Det skylder vi ikke kun landmændene, og de følge erhverv, der bliver ramt, og de forbruger som ikke i samme grad i fremtiden kan købe danske grønsager. Nej, alle bør have en interesse i at undgå de fadæser vi tidligere har set. Hvis Regeringen fortsætter med den her lov nu, så kommer vi i Borgernes Parti til at stemme NEJ. #dkpol #dkmedier #dkpol #politik #dansklandbrug

Jeg stiller åbenbart for mange spørgsmål. I hvert fald har Ekstra Bladet lavet en kritisk artikel om mig, fordi jeg har stillet regimet godt 500 spørgsmål på lidt under tre måneder. Artiklen er vinklet på den måde, at mine mange spørgsmål koster tusindvis af skattekroner at besvare. Må jeg i den forbindelse venligst oplyse, at Ekstra Bladet har modtaget 12,5 millioner i mediestøtte i 2026. Så prisen for at besvare mine spørgsmål er vist peanuts. Desuden er det mit arbejde. Det lader til, at Ekstra Bladet helt grundlæggende har misforstået, hvad oppositionens rolle og opgave er. Oppositionens opgave er at føre kontrol med den regeringen og den politik, der nu engang føres. Så når jeg stiller spørgsmål til ministrene, så udfører jeg faktisk bare den opgave, jeg er valgt til. Og ja, jeg stiller enormt mange spørgsmål om udlændingepolitikken. Og hvorfor gør jeg så det? Jo, jeg synes ofte, at medierne løber med en halv vind. Jeg vil faktisk påstå, at der ofte bliver fortiet oplysninger om konsekvenserne af især udlændingepolitikken. Det er blandt andet detaljer om gerningsmænds baggrund, eksempelvis nationalitet, etnicitet, generelt signalement, herunder om vedkommende har et mellemøstligt navn. Jeg minder om, at samtlige medier er til stede ved grundlovsforhør, som jo i øvrigt er offentlige. Så medierne har oplysningerne. De vælger blot ikke altid at bringe dem med en eller anden forklaring om, at de ikke lige var relevante. Men det er ikke op til medierne at afgøre, hvad der er relevant for befolkningen at vide. Mediernes opgave er at beskrive virkeligheden, som den er. Det er deres opgave. Og den opgave bliver bare ikke løst godt nok. I får ikke de svar, I har krav på. I får ikke sandheden om konsekvenserne af den forfejlede udlændingepolitik, der har været ført i over 40 år. Det finder jeg mig ikke i. Derfor stiller jeg spørgsmål, så I faktisk kan få svar. Men jeg stiller dem også, så jeg selv kan få svar. For jeg læser jo de samme medier som jer, og hvis jeg ikke får serveret virkeligheden, som den er, så har jeg jo ikke mulighed for at varetage mit job som oppositionspolitiker. Så spørgsmålene er faktisk bare en del af det parlamentariske værktøj, jeg bruger til både at kontrollere og konfrontere regeringen med konsekvenserne af den politik, den fører. Nogle spørgsmål handler om at få konkrete detaljer eller data oplyst, mens andre handler om at få ministerne til at forholde sig til den gældende lovgivning. Eksempelvis om det er ret og rimeligt, at den afrikanske mand, der er sigtet for dødsvold på Islands Brygge, alene står til små 10 måneders fængsel, og at han hverken mister sit danske statsborgerskab eller bliver udvist. Hvis vi som opposition ikke konfronterer regeringen og presser på - nogle gange med afsæt i konkrete sager - så lader vi jo egentlig regeringen køre friløb. Så jeg synes ikke, at jeg skal undskylde for at passe mit arbejde, fordi det betyder, at ministerierne skal bruge tid og kræfter på at besvare spørgsmål. Det er deres job. Ekstra Bladet har tilsyneladende ikke spurgt ministerierne, om der bliver stillet for mange spørgsmål. Men skulle det være tilfældet, kunne man jo også vælge at begynde at løse nogle af de problemer, som spørgsmålene handler om. Når det er sagt, kunne det faktisk være ganske interessant at høre ministeriernes egen vurdering. For jeg har svært ved at forestille mig, at et ministerium skulle mene, at oppostionen stiller for mange spørgsmål. Det ville i sig selv være en ret interessant holdning til oppositionens parlamentariske kontrol med regeringen. #Politik #Udlændingepolitik #Journalisme

Tillykke til islændingene med nej'et til EU. Det kommer de ikke til at fortryde. EU i dets nuværende form har nemlig ikke langt igen. Enten udvikler EU sig til en europæisk superstat, hvor Nordeuropa hæfter for Sydeuropas gæld, og hvor censuren er allestedsnærværende, fordi befolkningerne ikke bakker om en superstat på bekostningen af deres egne nationalstater. Eller også rulles EU tilbage til en EF-lignende konstruktion eller helt opløses. Mit bud er det sidste. EU vil måske nok eksistere om 25 år, men det vil i praksis være som en politisk tom skal lidt ligesom FN eller Nordisk Råd. EU er ganske enkelt det forkerte redskab til at løse nutidens problemer med indvandring, energisikkerhed og opløsning af sammenhængskraften i de forskellige EU-lande. EU er i høj grad årsagen til disse problemer og ikke en del af løsningen. Der er derfor alt mulig grund til, at islændingene bør holde sig fri af det kolossale rod, der kalder sig EU. Endnu engang tillykke Island. #EU #Island #politik

Chefredaktøren for Radio 4 @MarieGlerup forsøgte at sende en journalist uanmeldt ud til Baronen ovenpå doxxingen. Det var vel og mærke mange timer inden at jeg selv var stået frem med min identitet - hvor ussel skal man være for at gøre sådan noget? Efterfølgende fik jeg trunten i røret, og her forsvarede hun det med at journalisten jo bare var sendt afsted for at stille journalistiske spørgsmål og få et interview. Adspurgt om hun så også mente det var helt okay for Baronen at troppe uanmeldt op hjemme på hendes privatadresse, naturligvis bare for at stille journalistiske spørgsmål og få et interview. Så var hun underligt nok lige pludselig ikke så vild med tanken - ej heller mente hun det var okay at Baronen troppede op hjemme hos hendes journalister for at stille spørgsmål. Der gælder åbenbart særlige regler for journalister på Radio 4, og så gælder der andre regler for os i pøblen. Kan love jer for at Baronen var tosset - og jeg tror ikke at Marie glemmer den verbale overhaling hun fik lige foreløbig. #journalistik #doxxing #Radio4

I morgen bliver EUs asyl- og migrationspagt desværre stemt igennem i Folketinget af et flertal (L 15). Pagten består af flere EU-forordninger. Det absolut vigtigste som I derude skal forstå om den nye asyl- og migrationspagt, er, at EU ikke vil stoppe indvandringen. Der er absolut ingen grund til at lade sig overbevise om, at noget, der kommer fra EU, som udgangspunkt vil gavne medlemslandene. Det betyder oftest mere bureaukrati, udgifter og magt til EU og Ursula von der Leyen, mens lande bliver reduceret til nationalforsamlinger. Og sådan er det også med denne nye migrationspagt. EU vil ikke stoppe indvandringen til Europa. EU vil bare styre, administrere og fordele byrden mellem medlemslandene. Og hvad betyder det så? Jo, indvandring fra den 3. verden skal fremover være et fælles europæisk ansvar, hvor alle lande tager deres andel af byrden og således bidrage til at løfte denne byrde. Enten kan et medlemsland bidrage med modtagelse af migranter eller betale en bøde på godt 20.000 euro pr. afvist migrant. Det kaldes åbenbart for "solidaritetsmekanismen". Jeg vil nærmere kalde det en fordelingsmekanisme eller en tvangsfordelingsmekanisme. Danmark er grundet vores retsforhold ikke omfattet af solidaritetsmekanismen og får derfor ikke omfordelt migranter af den grund. Men Danmarks “andel” vil så blot blive omfordelt til andre EU-lande, hvorefter de på sigt alligevel kan få adgang til Danmark. Men i tilfælde af en ny flygtningekrise som i 2015, hvor syrerne oversvømmede Europa og de danske motorveje, så gælder en særlig solidaritetsmekanisme i henhold til en af de nye forordninger kaldet ”kriseforordningen”. Det skyldes, at et flertal i Folketinget besluttede, at Danmark alligevel skulle indtræde i store dele af pagten på trods af vores retsforbehold, der netop skulle sikre det modsatte. Og i tilfælde af, at Danmark skulle have glemt retsforbeholdet, så minder samtlige forordninger i pagten om det. Med pagten bliver det også lettere for migranter at søge asyl i Danmark, hvis de i forvejen har familie her i landet. Asyl i Danmark vil fremover kunne søges i andet EU-land, hvis migranten har familie i Danmark. Det skyldes den nye ”screeningsmodel”, som også indebærer ret til juridisk rådgivning og sundhedstjek betalt af europæiske skatteydere. Og i den forbindelse kan jeg da ikke lade være med at blive bekymret over, hvor mange nye familiemedlemmer de migranter, der i forvejen er her, måske pludselig får. Det skriger til himlen. Kommer nogen medier til at dække det her? #dkpol #dkmedier #EU #migration #asyl

https://bjarnekimpedersen.blogspot.com/2026/08/24082026-uafhngighedsdag.html 24.08.2026 UAFHÆNGIGHEDSDAG Jeg hejser vores blå gule flag i respekt for alle vore ukrainske venner. 35 års Nationaldag for den moderne ukrainske stat. Tænk I har kæmpet i århundreder for denne selvstændigheden det er jo den Taras Shevchenko skriver om. Og mit hjerte bløder af de femogtredive år har I de sidste 12 kæmpet for jeres frihed for jeres ret til at eksistere som Ukraine. Jeg lægger også hånden på mit hjerte når jeg hører jeres nationalsang tænker på mindemuren og alle flagene for de faldne. Himlens Brigade tårer løber over min kind så mange helte. Kæmp for alt hvad du har kært, dø om så det gælder. Jeg er glad for at Danmark er sammen med de øvrige villige lande der støtter jeres overlevelseskamp. Mit Dannebrog vejer så smukt i vinden sammen med jeres blå gule med Tryzubben.

Ousmane Sow udlejes til polske Jagiellonia Bialystok 🤝 Lejeaftalen gælder for resten af sæsonen og inkluderer en købsoption. Læs mere: https://t.co/LbgAMNuR47 https://t.co/hQVJIFfccC #Football #TransferNews #Jagiellonia

“Teknologisk Darwinisme beskriver det selektionspres, hvor mennesker og organisationer, der ikke formår at tilpasse deres kompetencer til nye teknologier, gradvist mister konkurrenceevne og risikerer at blive erstattet eller marginaliseret af dem, der tilpasser sig” - ChatGPT “Teknologisk Darwinisme – Da mennesket skabte det miljø, det selv må lære at overleve i Mennesket har altid været en art, der har overlevet gennem tilpasning. Men vores største fordel har måske netop været, at vi ikke kun tilpassede os vores omgivelser. Vi lærte at forandre dem. Vi kunne ikke konkurrere med ulven i kulde, men vi byggede et hus. Vi kunne ikke løbe som hesten, men vi opfandt hjulet. Vi kunne ikke flyve, men vi byggede flyvemaskinen. Vi kunne ikke huske og beregne som en computer, så vi skabte computeren. Teknologien blev dermed et middel til at gøre verden mere tilpasset mennesket. Men noget er ved at ændre sig. Fra værktøj til miljø De fleste tidligere teknologiske revolutioner udvidede menneskets fysiske muligheder. Industrimaskinen gjorde os stærkere. Bilen gjorde os hurtigere. Computeren gjorde os bedre til at beregne. Internettet gjorde os bedre til at kommunikere. Kunstig intelligens er anderledes. AI kan ikke blot udføre en fysisk funktion for os. Den kan skrive, analysere, programmere, oversætte, organisere, undersøge, generere idéer og bearbejde enorme mængder information. Den bevæger sig dermed ind på et område, som tidligere i høj grad blev betragtet som menneskets domæne: den kognitive verden. Det betyder ikke nødvendigvis, at mennesket bliver overflødigt. Men det betyder, at værdien af forskellige menneskelige kompetencer kan ændre sig dramatisk. Og dermed opstår det, man kan kalde teknologisk Darwinisme. Et nyt selektionspres Begrebet skal ikke forstås bogstaveligt som biologisk evolution. Der er tale om en metafor for et økonomisk og socialt selektionspres. Når teknologien ændrer produktionsbetingelserne, ændres også kravene til de mennesker, der skal fungere inden for dem. En medarbejder, der anvender AI effektivt, kan i nogle situationer udføre det samme arbejde hurtigere end en medarbejder, der ikke gør. En virksomhed, der integrerer AI i sine processer, kan få lavere omkostninger end en virksomhed, der holder fast i tidligere arbejdsmetoder. Dermed opstår en simpel mekanisme: Teknologisk tilpasning skaber en konkurrencefordel. Manglende tilpasning kan skabe en konkurrenceulempe. Det betyder ikke, at den ene person nødvendigvis er mere intelligent end den anden. Det betyder heller ikke, at den person, der bliver overhalet, har gjort noget forkert. Det betyder blot, at det teknologiske miljø har ændret sig. I biologisk evolution er det ikke nødvendigvis den stærkeste organisme, der overlever, men den organisme, hvis egenskaber passer bedst til det miljø, den befinder sig i. Det samme princip kan i en vis forstand begynde at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet. Teknologiens ofre Enhver teknologisk revolution skaber vindere og tabere. Når maskiner overtager arbejdsfunktioner, forsvinder nogle job. Når nye produktionsformer opstår, mister nogle kompetencer deres værdi. Når en branche digitaliseres, bliver nogle arbejdsformer overflødige. Det samme kan ske med AI. De mennesker, der ikke formår eller ønsker at tilpasse sig, kan blive teknologiske ofre. Ikke fordi de er mindre værd som mennesker, men fordi deres økonomiske funktion kan blive mindre værd i et nyt system. Det er en vigtig forskel. At blive erstattet af teknologi er ikke det samme som at være et dårligere menneske. En dygtig bogholder kan blive overhalet af automatisering. En erfaren tekstforfatter kan opleve, at AI producerer førsteudkast på sekunder. En programmør kan få udført opgaver af en AI, som tidligere krævede mange timers arbejde. Det ændrer ikke nødvendigvis menneskets værdi. Det ændrer markedsværdien af en bestemt menneskelig funktion. Og det er netop her, teknologisk Darwinisme bliver relevant. Den nye konkurrence er måske menneske mod menneske plus AI Det mest afgørende spørgsmål er måske heller ikke, om AI erstatter mennesker. Det kan være, at den egentlige konkurrence kommer til at stå mellem mennesker, der anvender AI, og mennesker, der ikke gør. Forestil dig to personer med omtrent samme uddannelse, intelligens og erfaring. Den ene arbejder uden AI. Den anden bruger AI som assistent, researcher, analytiker, programmør, sparringspartner og produktionsværktøj. Hvis den anden kan producere dobbelt så meget, arbejde hurtigere og samtidig reducere fejl, ændres konkurrenceforholdet. AI behøver derfor ikke først at blive bedre end mennesket for at forandre arbejdsmarkedet. Det er tilstrækkeligt, at mennesket med AI bliver bedre end mennesket uden AI. Det kan skabe en selvforstærkende proces. De, der tidligt lærer at bruge teknologien, opbygger erfaring. Erfaringen giver dem en fordel. Fordelen gør det mere attraktivt at investere yderligere i teknologien. Og dermed kan forskellen mellem de tilpassede og de ikke-tilpassede vokse. Teknologisk Darwinisme kan således blive mindre et spørgsmål om, hvem der er dygtigst i dag, og mere et spørgsmål om, hvem der hurtigst kan tilpasse sig morgendagens produktionsmiljø. Men hvad er egentlig menneskets fordel? Det fører til et mere ubehageligt spørgsmål. Hvis AI fortsætter med at blive bedre til kognitive opgaver, hvilke menneskelige egenskaber bliver så stadig mere værdifulde? Måske bliver kreativitet vigtigere. Måske dømmekraft. Måske ansvar, empati, tillid og evnen til at forstå andre mennesker. Men det er ikke sikkert, at vi kan vide det endnu. Historien har vist, at mennesker ofte overvurderer betydningen af de egenskaber, de selv er gode til, og undervurderer de teknologiske muligheder for at automatisere dem. Det kan derfor være farligt at konkludere, at “menneskelig kreativitet” eller “menneskelig intelligens” nødvendigvis vil være den endelige beskyttelse mod automatisering. AI’s udvikling udfordrer netop forestillingen om, at bestemte kognitive områder permanent tilhører mennesket. Da værktøjet bliver miljøet Her opstår det dybere paradoks. Mennesket har gennem hele sin historie brugt teknologi til at kontrollere sit miljø. Vi byggede huse for at kontrollere klimaet. Vi byggede maskiner for at kontrollere fysisk arbejde. Vi byggede computere for at kontrollere information. Vi byggede internettet for at kontrollere kommunikation og adgang til viden. Teknologien var vores middel til at gøre omgivelserne mere tilpassede til os. Men hvad sker der, når teknologien bliver så integreret i samfundet, at den selv begynder at definere det miljø, vi skal fungere i? Det er måske det egentlige historiske skifte. Mennesket skabte teknologien for at forme verden efter sig selv. Nu kan teknologien begynde at forme den verden, som mennesket selv skal tilpasse sig til. Det er ikke længere blot et spørgsmål om, hvorvidt vi kan bruge et nyt værktøj. Det bliver et spørgsmål om, hvorvidt vi kan fungere i et samfund, hvor dette værktøj er blevet en grundlæggende del af selve miljøet. Den accelererende selektion Der er endnu en forskel. Tidligere teknologiske revolutioner strakte sig ofte over generationer. Der var tid til at uddanne sig, omlægge brancher og tilpasse institutionerne. AI kan bevæge sig langt hurtigere. En kompetence, der er værdifuld i dag, kan blive mindre værdifuld om få år. En arbejdsproces, der i dag kræver en hel afdeling, kan måske i morgen gennemføres af få mennesker med adgang til avancerede AI-systemer. Det kan skabe et selektionspres, som ikke alene handler om tilpasning, men om hastigheden af tilpasningen. Den afgørende egenskab bliver måske derfor ikke blot at kunne lære. Det bliver at kunne lære hurtigere, end miljøet ændrer sig. Og hvis den teknologiske udvikling fortsætter med at accelerere, bliver spørgsmålet naturligvis, hvor denne proces ender. Hvad sker der, når mennesket ikke længere kan følge med? Det er her, teknologisk Darwinisme bliver mere end en teori om arbejdsmarkedet. For hvis mennesket kan tilpasse sig teknologien, fordi teknologien udvikler sig langsommere end menneskets evne til at lære, er der stadig tale om et forhold, vi kender. Men hvad sker der, hvis teknologien en dag udvikler sig hurtigere, end mennesket kan nå at tilpasse sig? Hvad sker der, hvis den kognitive kapacitet, som vi tidligere brugte til at forstå og kontrollere vores teknologiske miljø, selv bliver overgået af teknologien? Og hvad sker der med menneskets plads i samfundet, hvis det ikke længere er mennesket, der befinder sig i den øverste ende af den kognitive produktionskæde? Det behøver ikke føre til en dystopi. Det kan tværtimod føre til en verden med større velstand, mere fritid og enorme muligheder. Men det vil kræve, at mennesket finder en ny måde at definere værdi på. For måske er den største udfordring ved AI ikke, at maskiner kan komme til at gøre vores arbejde. Måske er udfordringen, at vi har bygget et samfund, hvor menneskets økonomiske værdi i høj grad er knyttet til det arbejde, det udfører. Hvis maskinerne gradvist overtager mere af arbejdet, må vi derfor stille et langt mere fundamentalt spørgsmål: Hvad er menneskets værdi, når menneskets evne til at arbejde ikke længere er det, der gør mennesket unikt? Og måske er det netop her, vores idé om teknologisk Darwinisme til sidst vender tilbage til sit udgangspunkt. Mennesket har altid overlevet ved at tilpasse sig. Men mennesket har også altid haft den særlige evne til at ændre sit miljø, så det passer til mennesket. AI kan blive den første teknologi, der i stor skala vender dette forhold på hovedet. Mennesket har altid brugt teknologien til at forme verden efter sig selv. Måske bliver AI den teknologi, der for første gang tvinger mennesket til at forme sig selv efter teknologien. Spørgsmålet er derfor ikke længere blot, om mennesket kan tilpasse sig AI. Spørgsmålet er, om mennesket kan nå at tilpasse sig, før det teknologiske miljø har forandret sig igen” - ChatGPT

Der er en ting, der med hundrede procents sikkerhed ikke vil virke, når det gælder migranter og ydre sikkerhed: Mere af det samme. Du kommer fra et af de mest hårdkogte mere-af-det-samme-partier. Derfor er det dig og jer, der skal løfte bevisbyrden. Giv mig bare en god grund til at tro, at mere af det samme vil virke denne gang. #Migration #Sikkerhed #Politik

Tænk, at man som politiker vil acceptere, at uskyldig borgere skal betale flere penge i skat, end de har tjent. Tag fx historien om den selvstændige Jacob Thorngaard. Han havde tjent 5,5 mio. kr. på to år som selvstændig - men alligevel fik han en skatteregning på 6 mio. og 600.000 kr. i renter. Skat tog altså HELE hans indkomst og opkrævede yderligere 1,1 mio. kr. oveni. Derudover var Jacob nødt til at bruge omkring 380.000 kr. på advokater, revisorer og klagegebyrer over galskaben. Og myndighederne? De har simpelthen en ventetid på 51 måneder, før de gider behandle hans sag. I mellemtiden må Jacob så affinde sig med, at hans liv bliver sat på pause. Han har været nødt til at betale af på gælden ved at hæve hans pensionsopsparing, optage et millionlån i banken og droppe at gå på sin planlagte pension. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at der kan sidde medarbejdere i Skattestyrelsen, der i de her skønsbaserede sager er så fuldstændig ligeglade med borgerne. Det er godt, at ombudsmanden nu er gået ind i sagen. For det her vanvid skal stoppe hurtigst muligt. https://t.co/YkwfL275rz #Skat #Politik #Borgerrettigheder

Eneste rigtige! Har du skrevet under på en kontrakt, så mød op og spil for den klub, der betaler din løn. Spillere der forsøger at tvinge et skifte igennem ved at skabe uro, udviser en ussel mentalitet. Professionalisme gælder også, når det ikke passer én. https://t.co/fg8quDvY43 #fodbold #professionalisme #kontrakt

FC København har købt forsvarsspilleren Akos Markgraf fra Ujpest FC. Den 21-årige ungarer har bestået sit lægetjek og underskrevet en kontrakt gældende til sommeren 2031 med løverne, som betaler beskedne 1,5 millioner euro, 11 mio. kr., for nyindkøbet. https://t.co/jet8r1TyZI #FCK #TransferNews #Football

NATO’s mål? Jeg vil minde dig om, at idéen om at hæve forsvarsbudgettet til 5 % kom fra Trump – den samme person, der ønsker at tage Grønland fra jer. Synes du virkelig, at det er en god idé? Helt ærligt: I er et forbillede for os, når det gælder velfærdsstaten. Vi har altid beundret, at I prioriterer at bruge flere penge på jeres egne borgere end på noget andet. En stor del af grunden til, at vi besluttede ikke at følge Trumps opfordringer om at hæve forsvarsbudgettet, var netop, fordi vi lod os inspirere af jer. Det er forvirrende at se, at I nu tilsyneladende sætter en krigsherres ønsker over jeres egen velfærdsmodel. #NATO #DefenceBudget #WelfareState

I roulette er princippet enkelt: Man placerer sin indsats, kuglen sættes i bevægelse, og så håber man, at den lander det rigtige sted. Min tidligere kollega @SofieRud har i denne uge valgt en mere avanceret variant, hvor hun spiller rudsisk roulette med troværdigheden som indsats. Lad mig begynde med det personlige, fordi det ikke er uvæsentligt i denne sammenhæng: Jeg har intet dårligt at sige om Sofie Rud som menneske. Vi har gennem flere år siddet sammen i studiet som paneldeltagere i TV 2 News-magasinet ”Kampen om USA”. Det har været både fornøjeligt og behageligt, men det handler ikke om det personlige. Men om det principielle. Og principper bliver først for alvor interessante, når man ser, om de også gælder mennesker, man kender og godt kan lide. Hvis man vælger at arbejde som politisk rådgiver for den amerikanske ambassade, vælger man at legitimere en administration, der aktivt arbejder på at destabilisere Kongeriget Danmark. Mere kompliceret er det sådan set ikke. Sofie arbejder nu for den diplomatiske repræsentation for en nation og administration, der har truet Danmark økonomisk, udfordret rigsfællesskabets territoriale integritet og nægtet at respektere grønlændernes gentagne nej til at blive amerikanere. Derfor er kritikken både forudsigelig og legitim. Samtidig viser et hurtigt blik på LinkedIn og de øvrige sociale medier, at medie- og konsulentbranchen har en noget anden tilgang til den slags jobskifter end den gennemsnitlige dansker. På LinkedIn er der en klar overvægt af hjertelige lykønskninger og rygklapperi fra folk i mediebranchen, mens kommentarsporene på andre sociale medier er overvejende negative. Også det fortæller os noget om afstanden mellem den fjerde statsmagt og det samfund, som mediebranchen er sat i verden for at beskrive. Man forstår det jo godt. For mange almindelige danskere er det intuitivt mærkeligt, at en journalist og kommentator, som konsekvent har kritiseret Trump-administrationens udenrigspolitiske ageren, vælger at skifte side og træde ind i det diplomatiske apparat, der skal fremme samme administrations interesser. Sådan ser man tilsyneladende ikke på tingene i mediebranchen. Her betragtes den slags jobskifter efterhånden som en helt naturlig karriereudvikling. Journalister bliver særlige rådgivere og pressechefer, hvorefter de vender tilbage som redaktionschefer, værter eller kommentatorer. Det samme gælder tidligere politikere, som bevæger sig den modsatte vej. Skåret ind til benet er vi vidne til en amerikanisering af den danske mediebranche, hvor svingdøren mellem journalistik, politik og diplomati snurrer stadig hurtigere. Det korte af det lange er, at Sofie har truffet et karrierevalg, som det selvfølgelig står hende frit for at træffe. Offentligheden er lige så meget i sin gode ret til at vurdere, om jobskiftet falder i god jord eller skader hendes renommé. Det er trods alt den indsats, man lægger på bordet, når man beslutter sig for at spille rudsisk roulette med troværdigheden. #politics #media #trust